Peters barndom og ungdom
Indledning
Peter Langeland skrev meget, men desværre skrev han aldrig om sig selv. Der findes altså ingen erindringer fra hans hånd. Det nærmeste vi kan komme hertil, er hans bror Marinus erindringer om sin opvækst og tiden indtil han købte et husmandssted på St. Restrup.
Marie Langeland har ligeledes nedskrevet spredte erindringer. På trods af, at erindringerne bærer titlen Marie og Peter Langeland, er der meget få oplysninger om Peter at hente herfra.
Især frem til at Peter og Marie køber et husmandssted på St. Restrup må Peters levned sammenstykkes af spredte oplysninger fra mange forskellige kilder. De væsentligste af disse er følgende:
- Marinus Langeland: Ad sandede Veje.
- Marie Langeland: Marie og Peter Langeland
- Anders Christensen: En mand og hans næste , Nyt Nordisk Forlag, Arnold Busk, 1962
- Anders Christensen: Træet, Nyt Nordisk Forlag, Arnold Busk, 1966.
- Ellen Langelands slægtsforskningsarbejde, samt spredte notater om hendes far Peter Langeland.
- Diverse breve og postkort, der på forskellig vis viser hvor Peter opholdt sig.
- Og endelig folketællinger og kirkebøger.
De to første kan findes i pdf-udgave her:Ad sandede veje og her: Marie og Peter Langeland
Fra begyndelsen af Restruptiden og frem er det meget nemmere at følge Peters liv og arbejde. I al fald for så vidt angående det hans børn betegnede hans offentlige arbejder. Hvad arbejdet på husmandsstedet angår og familielivet i øvrigt, må det meste gættes ud fra spredte nedslag af skriftligt materiale.
Barndom og nærmeste familie
Peters forældre var Niels Pedersen Langeland og Mette Johanne Poulsen.
Niels blev født i Sophiendal ved Ålborg den 2. juli 1829. Hans far, Peder Nielsen Langeland, blev født på Læsø, sejlede en overgang som matros, var derefter skibstømrer i Ålborg. Han blev gift med Nielses mor, Bodil Marie Christensdatter, i 1837, efter en del forviklinger. Niels og adskillige af hans søskende boede hos Bodil Maries mor i Sophiendal ind til familien flyttede til forskellige adresser i Ålborg centrum. Familiens forhold ser ud til løbende at være gået ned ad bakken, med endestation på Ålborg fattiggård i Skolegade, der lå, der hvor nu Budolfi Plads findes.
Mette Johanne blev født i Håls den 6. april 1845. Hun nedstammede fra en familie af solide bønder i det østlige Himmerland, i området omkring (Gammel) Skørping, Fræer, Gerding, Flamsted. Hendes far, Poul Nielsen Riise, var fæstebonde, først i Håls, senere i Røde Mølle mellem Gerding og Blenstrup. Efter en kort periode på en gård i Gravlev købte han Sverriggaard i den sydlige del af Skørping sogn, i den by der nu betegnes Skørping. Det oprindelige Skørping er det der nu kaldes Gammel Skørping.
Niels og Mette Johanne blev gift den 3. marts 1866 i Skørping kirke. De købte 20 tønder land hede af Sverriggård, hvor på fik bygget et hus, eller der fulgte et hus med i handlen, Sverrighus, der stadig findes i Skørping, og forsøgte at skabe sig en tilværelse på den dårlige jord, de havde købt. En meget fattig tilværelse, som beskrevet i Ad sandede Veje.
Efter derpå en tid at have boet i et hus uden jord i Skørping, kaldet Smedehuset, overtog de i marts 1881 en mindre ejendom i Skindbjerg. Ejendom, der var et fæstehus under Lindenborg på 3½ tønder land, var indtil da beboet af Nielses bror, Christen Pedersen Langeland. Broderen og hans familie havde besluttet at emigrere, og i Københavns Politis Udrejseregister er familien da også registreret som afrejst til New York i marts 1881.
Søskende
Undervejs havde Niels og Mette Johanne fået børn.
Det første barn var en søn, der blev døbt Poul. Han kom til verden den 23. november 1867. Han blev ifølge kirkebogen hjemmedøbt den 8. december på grund af dødsfare. Han døde dagen efter og blev begravet 15. december, kun 16 dage gammel.
Året efter, den 21. november, fik de endnu en søn, der ligeledes blev døbt Poul. Han blev også hjemmedøbt, men har åbenbart været noget mere livskraftig, idet han blev fremstillet i kirken i Skørping den 11. januar 1869. Poul emigrerede til USA i 1889 og endte sine dage i Californien.
Den 5. oktober 1872 fik de igen en søn, han blev døbt 29. december i Skørping kirke og fik navnet Marinus. Han er den Marinus, der nedfældede sine erindringer om barndom og ungdom i bogen Ad sandede Veje.
Og den 17. oktober 1875 fik de en datter. Hun blev først døbt den 16. april 1876 og kom til at hedde Kirstine, eller Kristine - kilderne er ikke helt enige. Hun udvandrede som sin bror Poul til USA, og endte ligeledes sine dage i Californien, som næsten nabo til Poul.
Det næste barn var igen en datter, der blev født den 30. juli 1877. Hun blev dog først døbt året efter den 19. april og fik navnet Ane Sofie.
I 1879 fik de igen en søn, der kom til at hedde Niels Peter. Han døde den 26. maj 1881 af tæring og blev begravet 30. maj.
Peter Langeland blev den sidste af Nielses og Mette Johannes børn. Han blev født i Skindbjerg den 26. september 1881, hjemmedøbt den 24. november 1881, men først fremstillet i kirken et år senere, den 3. december 1882. Han fik navnet Niels Peter, som den bror der for nylig var død. Og efternavnet var som for alle de andre børn Pedersen.
Børnenes far var af den mening, at børnene ville blive drillet, hvis de havde et usædvanligt efternavn. Efter en ændring i navneloven i 1904 antog både Peter og Marinus efternavnet Langeland, et navn de formodentlig altid havde benyttet uanset faderens modvilje.
Den 2. juni 1895 døde Niels. Han hængte sig i laden på Lindenborg, ifølge kirkebogen på grund af af tungsind. Christian Brøndum, Ellen Langelands fætter, fortæller at Niels blev kørt til hjemmet i en stiv arbejdsvogn. Han blev begravet på Skørping kirkegård 8. juni 1895. Efter hans død flyttede Marinus, der var ude at tjene, hjem til moderen og overtog driften af husmandsstedet i Skindbjerg.
I modsætning til andre af underklassens børn på landet sidst i 1800 tallet, og i modsætning til det der var tilfældet for Marinus, kom Peter ikke ud at tjene, før han blev konfirmeret. Han fik altså lov til at blive hjemme og passe sin skole. Og har formodentlig også deltaget aktivt i dyrkningen af hjemmets 3½ tønder land i Skindbjerg. Og han blev konfirmeret den 29. september 1895, altså kun tre måneder efter at faderen var død.
Ungdomsår
Efter konfirmationen kom Peter ud at tjene. Det vides dog ikke hvor. Vi møder ham først igen i 1900 (formodentlig vinteren 1900/01), hvor han var på højskole i Bælum. På den tid var der utallige højskoler rundt i landet. F. eks. også i Sønderholm. Bælum Højskole blev oprettet i 1884 i herredsfogedens lokaler, der var blevet til overs efter en større skandale. Højskolens første forstander var cand.theol. Hans Willumsen, som stammede fra Sjælland.
Overraskende nok var den ikke Grundtvig-inspireret. Inspirationen kom derimod fra en anden skolemand. Han hed Lars Bjørnbak. I dag er manden nærmest ukendt, men sådan var det ikke i 1870´ernes og i 1880´ernes Danmark, hvor nordjyden Bjørnbak (han var fra Lendum i Vendsyssel ) slog på, at de danske bønder skulle frigøres - dog ikke med grundtvigs bragesnak, men via kontant kundskabsformidling.
Peter var en meget dygtig elev, og forstanderen ville have ham til at læse videre, men det var der ikke råd til. Vi ved at Peter altid senere var meget interesseret i ungdommens dygtiggørelse, og mon ikke Bjørnbaks tilgang til undervisning af ungdommen har været med til at præge Peter. Han var hele livet overbevist om, at det for unge mennesker drejede sig om at lære noget.
Et interview i anledningen af hans 70-års fødselsdag havde overskriften Læs og lær noget og vær sparsommelig. Overskriften var et udtryk for hans råd til ungdommen.
Han må på dette tidspunkt have været 19 år. Han har altså været ude at tjene i 4-5 år.
Ingen steder er der fundet indikation af, at han har været soldat. Ingen familietradition siger noget herom. Han må dog have været på session, så hvis vi vidste, hvor han havde været fra 1895 til 1900, burde vi kunne finde ham i lægdsrullen. Vi ved at Marinus var meget sygdomsplaget i ungdommen, formodentlig af tuberkulose, og at han aldrig var soldat. Det kan vel tænkes, at Peter også har været så svagelig, at man ikke har anset ham som egnet til soldatertjeneste.
Det ser ud til, at Peter og vel også Marinus senest fra 1906 interesserer sig meget for socialisme. Så meget at de diskuterer socialistiske ideer med deres broder Poul i USA. I et brev til Marinus og deres moder (Marinus havde på det tidspunkt overtaget driften af fødehjemmet) dateret 28. februar 1907 skriver Poul blandt andet:
… Socialismen er ikke saa langt fremskreden her som i Danmark. der er flere ting som jeg ikke kan være med paa som Socialisterne lærer for det første kan jeg ikke godt være med paa at hemme den Private foretagsomhed og dette tror jeg Socialismen vil gøre hvis den fik al den magt den ønsker. Ja jeg skal nu ikke komme ind på Politik for Danmark og Amerika kan ikke godt sammenlignes skjønt den fattige mands krav er det samme vi har mange Friheder her som i ikke har i Danmark men som vil komme med tiden og dette fortjæner Danskerne ogsaa der er ikke saa megen standsforskel her som hos eder her har vi ikke Husmænd Gaardmænd og Herremænd her er vi alle Farmere enten vi saa har lidt eller meget vi har alle lige stor ret. skjønt vi har jo også Kapitalismen at kjæmpe med her som i Danmark. …
Kærhave
Peters næste kendte stop er Kærhave Husmandsskole. Her var han formodentlig i vinteren 1906-1907. Der er nogen usikkerhed med hensyn til, om det er vinteren 1906/07 eller vinteren 1907/08. For at få tidspunktet til at passe med andre oplysninger ser vinteren 1906/07 ud som det mest sandsynlige tidspunkt.
Om dette ophold kendes forskelligt. Fra Forstander Balles erindringer findes følgende:
Ved elevernes diskussionsaftener gik det til tider varmt til, særlig i de første vintre. Det var i den periode, hvor socialdemokratiet begyndte at gøre sig gældende ude på landet, og det havde vældige fortalere af enkelte elever, der senere blev godt kendte ud over landet. Der var Peter Stegenborg, Randers, Anders Christensen og Peter Langeland, St. Restrup, Kristen Andersen, Ondrup, o. fl. Karl Marx's teorier blev ordentlig luftet, og skønt modstanderne var i stort flertal, kneb det dem at klare sig, da de manglede dygtige fortalere.
Det ser altså ud til at Peter allerede på dette tidspunkt var godt inde i socialismens teoretiske grundlag og har været god til at forsvare socialismen.
En anden vigtig ting ved opholdet på Kærhave var, at Peter her mødte sin fremtidige kone Marie Sørensen, der arbejdede på skolen, den vinter Peter var der.
Efter Kærhave
Efter vinteren på Kærhave ser Peter ud til at have prøvet forskelligt.
Ved hjælp af diverse postkort og oplysninger i Marie Langelands Marie og Peter Langeland er det muligt i store træk at følge Peters bevægelser.
Marie tjente hos Johan Skjoldborg på Dynæs, formodentlig fra maj 1911 til april 1912. I bogen findes følgende beretning, der beskriver en hændelse, efter at Marie startede som pige hos Skjoldborg.
Dagen efter kom der gæster; det var to gamle karle, Peter Langeland og Anders Christensen, som begge havde været på Dynæs et år. Skjoldborg ville kun have dem et år, så skulle de ud og lære andre mennesker at kende. Anders havde han skaffet plads i Holland. Peter skulle gå og sælge uldvarer, sener skulle han så gå fra Limfjorden til Skagen og søge arbejde på herregårdene for at lære forholdene at kende. I juni rejste Peter til Sjælland i roerne. Der var en lille flok højskoleelever, der var blevet enige om at mødes igen om sommeren og de arbejdede så først i roerne, så murede og kalkede de, der var altid arbejde, til roerne skulle køres hjem. Efter nogle dages ophold på Dynæs rejste de igen. Anders tog plads som fodermester på en stor gård i nærheden af Dynæs, og Peter rejste til sit fødehjem i Skindbjerg .
Som belæg for at dette besøg fandt sted i april eller maj 1911 kan anføres at Marie nævner, at da hun startede i pladsen hos Skjoldborg, var han på foredragsturne i USA. Dette passer med at Skjoldborg fra USA sendte et postkort dateret 12. maj 1911 til Frk. Marie Sørensen, Dynæs, Laven St., Danmark.
Lidt forvirrende er det at se at 19. juli 1911 sender Peter et postkort til Marie. Adressen på dette kort er Frk. Marie Sørensen, Haarby Mark, pr. Skanderborg. Men det kan måske forklares med at dette var adressen på Maries forældre.
I store træk har vi altså følgende forløb fra Peter forlod Kærhave indtil han slog sig ned som husmand i Haarby:
I august 1907 var Peter i tjeneste på gården Søvertorp på Langeland, hvorfra han sender et postkort til sin mor og bror i Skindbjerg. Kortets poststempel mangler desværre de to sidste cifre i årstallet. Så det er usikkerhed om 1907 er det rigtige år. Men det er det der passer bedst med øvrige oplysninger.
I 1908 tjener han på en gård i Dall ved Svenstrup. Han modtager et postkort fra sin broder Poul adresseret til Niels Peter Pedersen, ads. Buus Madsen , Dall, Svenstrup St., Danmark, Europa. Kortet er sendt fra Brantwood, Wisconsin den 28. august 1908. Poul brugte det efternavn Peter var døbt med. Og vi ved, at Poul i USA ikke benyttede navnet Langeland, men altid var kendt som Mr. Pedersen.
På billedet nedenfor, som er taget hos Buus Madsen i Dall, står Peter yderst til højre.
I 1909 tjente han hos digteren Johan Skjoldborg på Dynæs ved Silkeborg. Her er der dog nogen usikkerhed. Forfatteren Jens Clausen har skrevet en bog om Dynæs med titlen Dynæs, Ridderborg og Digterbolig. Af omtalen af et besøg af Jeppe Aakjær på Dynæs i 1910 kan man udlede følgende rækkefølge for karle hos Skjoldborg: 1908 Anders Christensen, 1909 Peter Langeland, 1910 og indtil Skjoldborg forlod Dynæs Magnus Ingemann.
I vinteren 1909/10 var Peters bror Marinus på højskole, og igen vel et standard højskoleophold, november til april. Mens Marinus var på skole, var Peter hans stedfortræder på husmandsstedet i Skindbjerg. Og Marie ser ud til at have været der sammen med Peter. Ved folketællingen den 6. februar 1911 er der nemlig anført følgende beboere på husmandsstedet: Mette Johanne Poulsen, husmoder, Niels Peter Pedersen, barn, og en logerende Marie Sørensen.
Dette er forøvrigt et punkt Marie ikke omtaler i Marie og Peter Langeland. Af citatet ovenfor fremgår det heller ikke, at hun og Peter allerede på dette tidspunkt ser ud til at have besluttet sig for at 'slå pjalterne sammen'. Hun var også altid meget tavs med hensyn til, at hun i 1903 havde fået et barn uden for ægteskab.
Og i 1910 arbejdede han i roerne på Sjælland i Mørkøv sydøst for Holbæk.
Og igen i 1911 arbejder Peter i roerne på Sjælland. Denne gang i Vallekilde. Og formodentlig efter det korte ophold på Dynæs som beskrevet af Marie.
Der er ikke fundet nogen beviser for, at Peter gik fra Limfjorden og til Skagen for at arbejde på herregårde, eller for at han gik omkring og solgte uldvarer, som Marie nævner i citatet ovenfor.
Til Hårby
Efter at have arbejdet i roerne og formodentlig have foretaget sig andre ting, ser det ud til, at Peter er blevet enig med Marie om, at de skulle giftes og nedsætte sig som husmænd. Det ser i al fald ud til, at de køber sig et husmandssted i Hårby ved Skanderborg sidst i 1911 eller i 1912. Eventuelt har de overtaget Maries forældres husmandssted. I Marie og Peter Langeland skriver Marie, at de købte et hus til hendes forældre. Mon ikke der kan være noget sammenfald her? Og de blev som nævnt gift. Brylluppet fandt sted den 12. november 1912. Handlingen er noteret i kirkebogen for Veng og Dover Pastorat på følgende måde:
Brudgommen: Ungkarl, Statshusmand Niels Peter Petersen af Haarby, født i Skindbjerg, Skjørping Sogn 26. September 1881, Forældre: Husfæster Niels Pedersen Langeland og Hustru Mette Johanne Poulsen af Skindbjerg. 31 Aar
Bruden: Pige Kirstine Marie Sørensen af Haarby, født paa Stjær Mark 10. September 1882, Forældre: Husmand Jens Kristian Sørensen og Hustru Sørensine Andersen, Stjær. 30 Aar
Forlovere: Johan Skjoldborg, Forfatter, Dynæs; Kristian Jørgensen, Husmand, Laven
Lysning: Ingen lysning; Vielsesbrev af 8. November 1912
Sted og Præst: I Svejstrup Præstegaard; Sognepræsten
Altså ingen vielse i kirken, men i præstegården.En af grundene hertil kan være, at Marie den 14. august 1912 var nedkommet med en pige, Johanne. Altså endnu et barn uden for ægteskabet ud over den søn, Jens, hun havde fået i 1903, og som Peter adopterede.
Som det kan ses, var digteren Johan Skjoldborg forlover ved brylluppet. Og der er ingen tvivl om, at både Peter og Marie satte stor pris på Skjoldborg, efter at de begge havde tjennt ved ham på Dynæs. Marie og Peter Langeland bærer tydelig præg heraf.
Begge billeder til højre er formodentlig taget i forbindelse med Peter og Maries forlovelse eller bryllup. Og altså fra 1911/12.