De der udvandrede. Peters familie.

Peter Langeland havde en, måske to, farbrødre, der emigrerede til USA. Desuden emigrerede hans ældste bror, Poul, og hans søster Kristine. Nedenfor er samlet de oplysninger, der kendes om denne del af Peters familie.

Den første af Peters farbrødre der udvandrede var Anders Christian Langeland. Om ham vides følgende:

I 1870 befinder han sig i Ajstrup Sogn Kær Herred. Han er 31 år gammel. Gift med Ane Johanne Nielsdatter. De har en datter, Marie Andersdatter. Anders Christian er grøftegraver.

Københavns Politis udrejseregistret har, at en Anders Chr. Langeland udrejser til Yankton, South Dacota, USA. Papirer forevist 27. april 1878. Hans sidste opholdssted i Danmark angives som Eistrup, Fleisborg sogn, Års herred, Aalborg amt.

Det har ikke været muligt at finde belæg for, at det er samme person, f. eks ved at finde bemærkning om flytning fra Kær herred til Års Herred. Han angives at være 40 år ved udrejsen. Anders Christian er født i 1838, så navn og alder passer, så mon ikke det er ham! Det har ikke været muligt at konstatere om, eller hvornår familien er fulgt efter.

Den næste der udvandrer er Christen Langeland. Og her er vi på mere sikker grund.

I Marinus Langelands Ad sandede Veje beretter Marinus, at hans familie flytter fra Skørping til et hus i Skindbjerg, der hidtil havde været beboet af farens bror og hans familie. Broren havde besluttet at emigrere til Amerika. I Udvandrerdatabasen (Københavns Politis udrejseregister) finder vi da også følgende:

En familie bestående af

er den 19 marts 1881, fra Skindbjerg i Aalborg amt, afrejst til Amerika, med New York City angivet som bestemmelsessted.

Kun ganske få oplysninger kendes om de to farbrødre og deres familier. En af dem, og vel formodentlig, Anders Christian, var i Danmark omkring 1887. Og der findes et billede af Peters bror, Poul, sammen med en farbror, formodentlig taget omkring 1920. Se nedenfor.

Som nævnt ovenfor havde Peter en bror, Poul, og en søster, Kristine, der emigrerende til USA. Ad forskellige veje endte de begge i den lille by Selma i Californien. Ingen af dem fik børn. Kirstine havde dog en plejesøn.

I Københavns Politis register over udvandrede finder man en Povl Langeland indskrevet den 9. marts 1889. Han er opført som udrejst fra Mølholm ved Ålborg med bestemmelsessted Walnut, Iowa, USA. Og han har altså været 21 år ved afrejsen.

Kristine findes ikke i Politiets register. Men om hende har Ellen Langeland følgende beretning :

Et andet sted skriver Ellen Langeland, at Kirstine var 12 år, da hun rejste, hvilket altså må have været i 1887, hvilket stemmer nogenlunde med de censusoplysninger, der kan findes i USA. I census 1910 opgiver hun at være ankommet i 1888. Og Jens, hendes husbond i 1882. (I senere census opgiver både hun og Jens forskellige årstal). Hun ser altså ud til at være rejst et år eller to før Poul.

Da hun rejste med familie, har hun formodentlig ikke skullet indskrives hos politiet, idet Politiets register var oprettet for at begrænse »opfindsomme folks« muligheder for at tjene urimeligt på at hjælpe emigranter ud af landet.

Der er to muligheder for hvilken onkel hun rejste med. Et gæt kunne være at den først rejste, Anders Christian, var hjemme for at hente familien.

Vi ved at Poul rejste til Walnut, Iowa, og fra noget af det lidt, der vides, om Kristines opholdssteder, ser det ud til, at hun også har opholdt sig i området. Se i øvrigt nedenfor. Et gæt kunne være at Anders Christian eller Christen var endt op i Iowa, og at det var derfor Poul i første omgang tog der til.

Begge rejste dog videre til Californien. Nærmere bestemt til området omkring Fresno og Selma i Central Valley.

På baggrund af oplysningerne i Udrejseregistret må vi formode at Poul rejste til Walnut, Iowa, og formodentlig var der et stykke tid.

Walnut er en mindre bebyggelse i den vestlige del af staten Iowa. Egnen omkring Walnut var kun sparsomt beboet indtil 1868, hvor The Rock Island Railroad førte en jernbane gennem området. I de følgende år blev egnen hurtigt befolket, blandt andet fordi her var meget frodigt agerland. Allerede ti år efter jernbanens anlæggelse boede der således 1000 mennesker i området. Tiden omkring starten af det 20. århundrede, hvor Poul boede i området, var en blomstringsperiode for Walnut, men da den privatdrevne jernbane siden lukkede, gik byen i forfald.

De sidste linjer i digtet synes at indikere at Poul følte at have forrådt sin mor ved at rejse til USA.

En ekstra grund til at antage, at billedet er fra tiden i Iowa, er at Poul har skæg, hvilket han også har på billedet taget i anledninegn af brylluppet vist ovenfor.

Poul og Sine forlod Iowa og flyttede til Wisconsin på et tidspunkt inden 1905, hvor de optræder i Wisconsin State Census for 1905. De angives at bo i bebyggelsen Knox i Price County. Poul opgiver selv at bo i Brantwood, som ligger i området ved Knox.

Brantwood var efter alt at dømme et besynderligt sted, der var vokset op omkring en savmølle, ejet og drevet af et brødrepar ved navn Knox, der havde købt jorden i området. Udover savmøllen bestod byen hovedsageligt af nogle huse, hvor arbejdere, hovedsageligt immigranter, boede. Efterhånden løb området dog tør for træer, og jorden blev solgt til landbrug, især til nordiske immigranter.

Fra Pouls tid i Brantwood findes en del materiale i form af et enkelt brev samt en del postkort. Det første med sikker datering er et brev Poul skrev til sin mor og sin bror, Marinus. Brevet er dateret 28. februar 1907. Indholdet referers andetsteds, men kan vel fortolkes som bevis på at Poul var farmer, hvilket passer med at han i Wisconsin State Census for 1905 er noteret som ejer af en farm.

Fra samme tid, altså 1907, findes et enkelt foto, vist nedenfor. Mange af de fotos, der findes, er fremstillet som postkort, således også dette. Som det ses er kortet stilet til Peter Langeland med adresse Kærhave Ringsted. Altså, må vi formode, til Peter medens han var elev på Kærhave Husmandsskole. Ifølge Ellen Langeland var det i vinteren 1906/07. På det tidspunkt var Poul 36 år, hvilket vel ikke er en urimelig alder for personen til venstre i billedet.

Teksten på kortets bagside er som følger:

Det næste nedslag er et postkort, dog med motiv fra København, dateret Brantwood den 28. august 1908.

Teksten er som følger:

Det er vel også her interessant at bemærke, at Poul ikke stiler brevet til Peter Langeland, men bruger Peters døbenavn, Niels Peter Pedersen! Og vi får at vide, at Peter er i tjeneste hos Buus Madsen i Dall ved Svenstrup.

Fra samme år findes et julekort, stilet til Marinus Langeland i Skindbjerg.

Lidt mere spændende er de følgende billeder, der vel kan ses som et bevis på, at Poul om vinteren arbejdede som skovarbejder, i god overensstemmelse med det, der vides om egnen omkring Brantwood og Knox. Billederne ser ud til at være sendt som postkort til Marinus i Skindbjerg.

Teksten er som følger:

Poul er manden med de lyse seler.

Teksten:

Poul er ikke på dette billede.

Teksten:

Også interessant er det følgende billede, der med nogenlunde sikkerhed kan tidsfæstes til 1909. Den kage der står på bordet er udsmykket med dato, der ser ud til at være 1909 skrevet som '09. Jeg antager også at de tre billeder ovenfor er cirka samtidige, idet 'Langelænderen' optræder på begge billeder.

Teksten på kortet er lidt snørklet og er skrevet af Poul såvel som af Sine (Nielsine). Den retvendte tekst lyder som følger:

Ved siden af billedet står: Danske Norske Svenske og Tyske er her repræsenteret

Den omvendte tekst lyder:

Et sidste livstegn fra Poul, der med sikkerhed vides at være fra Brantwood, er et postkort dateret 12. marts 1909.

Teksten er som følger:

Der findes endnu et kort, som, jeg antager, er fra Pouls ejendom i Brantwood. Antagelsen om at kortet er fra Brantwood bygger jeg på to ting:

Han skriver til sin broder og adresserer ham som du, og ikke som I, som hvis han skrev til en gift broder. Vi kan derfor nok antage at brevet er fra før Peter eller Marinus blev gift. Peter i september 1912, Marinus i maj 1911. Billedbaggrunden kan også ligne et nyligt fældet skovområde, altså endnu en indikation af at billedet er taget i Brantwood.

Teksten er som følger:

Poul og Stine flyttede begge med familie til Californien. Der findes ikke meget skriftligt materiale fra deres hånd. Derimod er det lykkedes at finde dem i forskellige offentlige registre.

Af Kirstines nekrolog, der som Pouls blev bragt i en lokal avis, fremgår, at hun og hendes familie flyttede til Californien i 1905, og at de i 1911 flyttede til Selma. Noget kunne også tyde på, at de ejede jord i Selma, sandsynligvis en mindre lod med et hus. Af skødeprotokollen fremgår i hvert fald, at de i 1923 betaler afdrag på et huslån (mortgage). Desværre går protokollen kun tilbage til 1914 og det har ikke været muligt at finde skødet på jorden.

Fra hendes egen hånd findes et postkort dateret 28. marts 1908, der viser at hun er i Californien. Med nogen vanskelighed kan poststemplet tydes som Selma. Selma er en mindre by der ligger en snes kilometer syd for Fresno, der er en større by i Californiens Central Valley.

Teksten:

Fra Wikipedia findes følgende beskrivelse af Selmas eksistensgrundlag:

Ifølge United State Census, 1910 og frem, boede Stine og Jens i et område betegnet Township 5, Fresno, et område lidt nord for Selma. Og der er formodentlig ingen tvivl om at de var frugtavlere, hvilket fremgår af endnu et fotografi fra Stine.

Et formodentlig næsten samtidig billede er det følgende. I noget større forstørrelse end her gengivet er det muligt at identificere de to midterste personer i billedet som Jens og Stine. Den ældre dame til højre i billedet er formodentlig Jenses moder Marie Christensen, der optræder i Census for 1910, men ikke i Census for 1920. Billedet er derfor formodentlig taget før 1920. Den fjerde person i billedet, yderst til venstre, er formodentlig plejesønnen John. Der her, på trods af hatten, ser noget yngre ud end på foregående billede. Kan det være et konfirmationsbillede? I så fald må det være taget omkring 1910, 11.

Det første livstegn fra Poul i Californien er et postkort dateret 28. april 1911:

Der er lidt usikkerhed om, hvornår han flyttede til Selma. Kortet er fra 1911, men i nekrologen i forbindelse med hans død i 1946 står, at han havde boet i området i 33 år, altså fra 1913. Måske var han i 1911 på besøg hos søsteren og besluttede at afvikle landbruget i Brantwood og flytte til Californien. I Census 1910 bor han stadig i Brantwood, Wisconsin.

Ifølge Census i 1920 boede han i Township 16, Fresno. Fra skødet på det stykke jord han købte i 1916 ved vi vi lidt mere om beliggenheden:

Pouls plot er noteret på et matrikelkort fra 1923 for Fresno County, hvor Poul er noteret som P. Pederson, og på det rette sted i forhold til ovenstående beskrivelse.

I dag ligger dette stykke land ved Mountain View Avenue i den lille by Caruthers, som ligger en smule vest for Selma, som det ses på følgende kort.

Efter de sidste kort med datoer på er der ingen sikkert daterbare oplysninger om de to familier, bort set fra nekrologer i den lokale avis. Men der findes en del billeder, og et enkelt med tekst på bagsiden. De er nedenfor forsøgt arrangeret i nogenlunde kronologisk rækkefølge.

Jens og Stine, Poul og Sine. Fotoet taget den 6. marts 1928.

Poul og Sine havde ingen børn, og Stine og Jens kun en plejesøn, John. Selv om han boede i Santa Monica ved morens død har det ikke været muligt at spore ham eller hans eventuelle efterkommere.

Det eneste der vides om John er at han kort efter anden verdenskrig var i Danmark og besøgte familien på St. Restrup. Til dette besøg knytter sig følgende historie, for hvis rigtighed ikke kan garanteres:

Den sidst kendte forbindelse mellem Selma og familien på St. Restrup er en indføjelse i Peter og Marie Langelands gæstebog med datoen 11-9-1947, hvor følgende findes:

Både en Lilian Christensen (1888 — 1996) og en Susie M Christensen (1883—1975) er begravet på North Selma Cemetery tillige med deres far, Jens P. Christensen. Det har dog ikke været muligt at konstatere om og eventuelt hvorledes de er i familie med vores Jens Christensen.