Niels Pedersen Langeland

I dette opslag føres familien fra Lykkegaard frem til Peter Langelands far, Niels Pedersen Langeland. Sammenhængen er skitseret på følgende slægtsdiagram:

Historien begynder med Johanne Laursdatter Lykkegaard.

Johanne blev født i vinteren 1773-74 og døbt den 6. februar 1774. Forældrene var Laurs Jensen Lykkegaard og Anne Christensdatter. De findes begge beskrevet i opslaget om Lykkegaard.

Den 24. februar 1794 fik hun en uægte datter døbt i Fræer kirke. Som barnefar blev udlagt Johan Mikkelsen, tjenende hos Laurs Lykkegaard i Fræer. Datteren kom til at hedde Anne eller Ane med efternavnet Johansdatter.

Johanne blev i 1798 gift med Christen Andersen.

Christen Andersen var formodentlig fra Ellidshøj, eller har boet der på et tidspunkt. Han blev født ca. 1768. Hans far hed Anders Christensen. Om ham vides der ind til videre intet ud over navnet, og at han i 1801 var 90 år gammel og svagelig, og boede hos sin søn og svigerdatter i Sophiendal, sydvest for Aalborg. Han må altså være født omkring 1711, og må have været ret gammel inden han blev fader til Christen.

I folketællingen fra Sophiendal i 1801 angives Christen at være 36 år. Han må derfor være født omkring 1765.

Ved brylluppet med Johanne (se nedenfor) betegnes Christen enkemand. Han har altså været gift før. Vi finder da også en Christen Andersen, der ved juletid 1794 bliver trolovet med en Maren Larsdatter fra Visse. I Gunderup Sogns Kirkebog findes således:

Christen ser altså ud til at have boet i Visse, og han er altså i begyndelse af 1795 blevet gift med en pige fra Nøvling. Både Visse og Nøvling hørte på dette tidspunkt til Gunderup Sogn.

Parret får en datter hen på sommeren i 1795. Igen fra Kirkebogen under dåb:

Faddernes bopæl er ikke opgivet, men kan vel så fromodes at være Visse.

I 1797 dør Christens kone. Kirkebogens optegnelser vedrørende dødsfald i 1797 har følgende:

Christen er altså nu enkemand med en datter på lige godt to år, en situation, der på den tid enten løstes ved at barnet kom i pleje hos et familiemedlem eller at man blev hurtigt gift igen. Christen ser ud til at have valgt den sidste løsning.

I Fræer Sogns Kirkebog finde vi:

Parret blev viet i Fræer Kirke den 27. maj.

Omkring 1798 ser der ud til at have været to halvbrødre i Flamsted med navnet Peder Poulsen Winter. Begge søn af Poul Pedersen Winter, og dermed en del af den Winterfamilie, der senere støder til Langelandfamilien. Se herom i Mette Johanne Poulsen .

Christen bringer en datter, Maren eller Marie, fra første ægteskab ind i forholdet. Om parrets første fælles datter, Ane Kirstine, får vi at vide i folketællingen fra 1850, der er den første folketælling, hvor fødestedet angives, at hun er født i Gunderup sogn. I 1850 bor hun i Fræer og angives at være 50 år. Hun må altså være født omkring 1800. Og Flamsted er beliggende i Gunderup sogn.

Vi finder da også i dåbsafsnittet i Kirkebogen for Gunderup under 3. september 1799:

Et gæt kunne være, at Johanne har tjent i Flamsted og har mødt Christen Andersen der. Dette kunne passe med, at en af Winterfamilien fra Flamsted var forlover ved brylluppet. De to gårde og et par huse i Flamsted var alle ejede af Winterfamilien, så enten hørte man til familien eller også tjente man familien. Hvad barnets navn angår, så er der en flydende grænse mellem navnene Kirsten, Kirstine og Christine. Så mon ikke vi har fundet det rigtige barn og hendes far.

Johanne og Christen har altså en overgang boet i Flamsted, formodentlig som tjenestefolk på en af de to gårde i bebyggelsen.

Johanne og Christen flytter til Sophiendal ved Aalborg, hvor deres næste barn bliver født. Det drejer sig om Lars Christensen, født 24. marts 1801. Sophiendal hører under Budolfi Landsogn. Og i kirkebogen for Budolfi Kirke er drengens dåb noteret under 14. juli som følger.

Christen og Maren kan måske være Johannes søskende. L-et efter Johannes navn kan vel formodes at stå for Lykkegaard. Lars Lykkegaard er uden tvivl hendes far. Der må altså hermed være knyttet en sikker forbindelse mellem Lars Lykkegaard og den Johanne, der optræder i Sophiendal. (Et forhold Ellen Langeland ikke fandt i forbindelse med sine slægtsundersøgelser).

Den næste datter, Bodil Marie, bliver født 28. april 1803 i Sophiendal, og døbt 10. juli i Budolfi Kirke. Bodil Marie bliver gift med Peder Nielsen Langeland. Og er således Peter Langeland farmor. Mere om hende nedenfor.

Efter Bodil Marie følger endnu to døtre, Marie og Karen. Marie må være født omkring 1808. Igen ifølge en folketælling. Denne gang fra Lille Brøndum i 1840, hvor hun anføres som værende 32 år. I 1850 er hun og manden flyttet til Ellidshøj. Her er det noteret i folketællingen, at Marie er født i Nibe, hvor hun da også findes i Kirkebogen. Under 1807 findes:

Johanne og Christen må altså være flyttet til Nibe mellem 1801 og 1807.

Karens fødsel er det ikke lykkedes at steds- eller tidsfæste. Men hun kan nok antages at være født omkring 1810, med mindre hun var en efternøler.

Johanne og Christen flytter tilbage til Aalborgområdet, idet de, da Lars i 1818 og Bodil Marie i 1819 bliver konfirmeret, angives at bo i Hasseris og Sophiendal. Christen angives nu at være husmand.

I 1826, den 21 juni, dør Christen, der i kirkebogen kaldes fæstehusmand i Sophiendal, og angives at være 58 år gammel. Johanne bliver formodentlig boende i huset. I al fald træffer vi hende igen i forbindelse med folketællingen i 1834 (der er ingen folketællinger mellem 1801 og 1834). Familien ser på dette tidspunkt ud som følger med citat fra folketællingsskemaet:

Bodil Marie er altså blevet boende hjemme, har fundet sig en mand og fået tre børn med ham. Dog uden at være gift. Og hjemmet ser ud til at være meget fattigt, idet, som det ses, børnene nyder almisse, altså formodentlig i nogen udstrækning underholdes af sognet.

Sønnen Niels Pedersen på fem år er den person, der senere bliver far til Peter Langeland. Om ham mere nedenfor.

I tidsrummet mellem 1834 og 1840 flytter Johanne tilbage til Fræer, hvor hun får ophold hos datteren Ane Kirstine og dennes mand Anders Mathiasen. I folketællingen er anført, at hun delvist forsørges af svigersønnen. Svigersønnens far er også i aftægt hos sin søn.

Svigersønnen, Anders Mathiasen, ser for øvrigt ud til at have indtaget en betydende position i lokalsamfundet, idet han i folketællingen i 1850 angives at være Sogneforstander, hvilket vil sige at han var medlem af det organ, der senere blev til Sognerådet.

Johanne dør den 21. marts 1840 i Fræer, 66 år gammel. I Kirkebogen er ikke noteret en begravelsesdag, hvilket ellers gælder for alle øvrige dødsfald. Hun er måske derfor begravet i Aalborg. I kirkebogen for Fræer findes hun heller ikke i tilgangslisten i perioden fra 1834 til 1840.

Kirkebogen i Fræer har anført følgende i forbindelse med dødsfaldet:

I Lindenborg Gods skifteprotokol er boet efter Johanne behandlet i to omgange. Første gang den 20. juli 1840, hvor boet dog ikke færdigbehandles. Der findes imidlertid en liste over arvinger, der ser ud som følger:

Som des ses er Anes efternavn angivet, for øvrigt som et indskud over linjen i protokollen. Alle de øvrige har uden tvivl haft efternavn efter faderen Christen, altså Christensdatter eller Christensen. Christens datter fra første ægteskab er ikke anført. Og den yngste datter, Karen, ses at tjene ved sin halvsøster i Thorup. I folketællingen 1840, altså i februar 1840, findes hun dog ikke hos halvsøsteren og onklen.

Det er vel også værd at notere at alle børnene med undtagelse af Bodil Marie er flyttet tilbage til morens hjemegn og, med undtagelse af den yngste Karen, er blevet gift med jordbrugere. Halvsøsteren Metet Marie Christensdatter, der ikke er med på listen ovenover, er også gift og bor på dette tidspunkt på Vildmosgaarden, formodentlig en gård i Lille Vildmose.

Den endelige bobehandling finder sted den 11. november 1841. Her findes der en opgørelse over boets indtægter og udgifter. Opgørelsen ender ud i at boet har en formue på ca. 120 rigsdaler. Formuen deles på følgende måde:

Lars, der formodentlig ikke har kunnet lokaliseres, får altså intet. Og de to døtre, der kun er halvsøskende, må dele 1/5 lod.

Bodil Marie var, som beskrevet ovenfor, den femte af syv søskende. Hun blev født den 28. april 1803 og døbt i Budolfi Kirke. Forældrene boede på dette tidspunkt i Sofiendal, sydvest for Aalborg, hvor de havde et fæstehus under godset St. Restrup. Om Bodil Maries barndom vides intet, ud over at hun ved sin konfirmation, igen i Budolfi Kirke, fik karakteren mådelig for såvel kundskaber som opførsel. Hun har altså enten været dårlig begavet eller meget lidt interesseret i konfirmationsforberedelsen.

Hun ser også ud til at have været let at lokke. I al fald får hun i 1824 en datter, Ane Sophie. Udlagt barnefader er en Peder Christen Pedersen i Fjellerad. Og Bodil Marie ser ud til at bo hos forældrene i Sophiendal. Bodil Maries far, Christen Andersen, dør i 1826, og det ser ud som om moderen fortsætter fæstekontrakten på huset i Sophiendal.

Hun ser ud til at 'falde i' med en Peder Nielsen Langeland, med hvem hun får adskillige børn. Og måske, måske ikke, er gift med.

Peder blev født i Vesterø Sogn på Læsø i august 1789. Hans far, Niels Christensen Langeland, stammede fra Albæk i Vendsyssel, fra gården Langeland. Heraf familienavnet. Niels døde i maj 1790, kun 48 år gammel. Han efterlod sig en enke, Maren Christensdatter og en søn, Peder, på halvandet år. I skiftedokumentet angives sønnen at hedde Peder Jensen Nielsen. Skiftet efter Niels udviste en underbalance på 25 rigsdaler. Og det ser ud til at familien har været meget fattig, på trods af at Niels ser ud til at have ejet familiens hus.

Peder flyttede til Aalborg en gang inden 1826, hvor han træffes første gang som far til et af Bodil Maries børn, Maren. Ifølge Kirkebogen blev Peder og Bodil Marie anmeldt til ægteskab i Budolfi Kirke den 9. september 1829, en oplysning der dog stemmer dårligt med, at de ved folketællingen i 1834 angives begge at være ugift. Indførelsen i Kirkebogen nævner heller ikke en vielsesdato, som ellers var normalt. Så måske er de kun anmeldt til ægteskab, men aldrig viet i kirken. I anmeldelsen anføres Niels som Matros og enkemand af Læsø. Han har altså tidligere været gift, og ser ud til stadig at bo på eller henhøre til Læsø.

Bodil Marie og Peters liv kan i store træk følges gennem folketællingerne og indførelser i Kirkebøger i forbindelse med børnenes fødsel og dåb. Ud fra de skiftende adresser er det muligt at følge familiens sociale tilhørsforhold, der går fra bopæl på landet, idet Sophiendal først i attenhundredetallet stadig var på landet, til de mindre pæne kvarterer i Aalborg, for til sidst at ende på Aalborgs fattiggård i Skolegade.

Det første sted, vi møder parret sammen, er i forbindelse med registreringen af fødsel og dåb af deres første barn, Maren, der blev født den 21. december 1826. Hun blev dog først døbt eller fremstillet i kirken det følgende år, den 25. december. Dåben er noteret i Aalborg Vor Frues Kirkebog. Indførslen er som følger:

Der er ikke angivet hjemsted for hverken forældre eller faddere. Bodil Maries hjem i Sophiendal hørte under Budolfi, men dåben fandt sted i Vor Frue, der ligger lidt øst for Budolfi, og hvis sogn omfattede dele af det østlige Aalborg. Fadderne ser dog ud til at kunne antages at være fra Sophiendal. Mette Marei Christensdatter kan være Bodil Maries halvsøster.

Parret var altså ikke gift, men tog dog senere tilløb til at lade sig knytte sammen. I Budolfi Kirkes kirkebog under 5. september 1828 findes at parret Matros og Enkemand Peder Nielsen Langeland af Læsø og Pige Bodil Marie Christensdatter af Sophiendal anmeldes til Ægteskab.

Bodil Marie bor altså nu tilsyneladende hjemme, hvorimod Peder stadig står som hjemmehørende på Læsø. Hvor de opholder sig er ikke til at sige, da de stadig ser ud til at have tilknytning til Vor Frue sogn. Peder har måske haft et logi i sognet.

Deres andet barn, Niels Pedersen Langeland, blev født 2. juli 1829. Fødslen og dåben er indført i Kirkebogen for Aalborg Vor Frue Kirke. Altså ikke Budolfi som det ville have være tilfældet hvis familien boede i Sophiendal. Alle fadderne angives dog at være 'af Hasseriis'. Og Sophiendal var vel også dengang en del af Hasseris.

Den 8. februar 1833 får parret endnu en søn, der får navnet Christen Pedersen Langeland. Denne gang er fødslen registreret i Budolfi Kirkebog: Ugifte Bodil Marie Christensdatter i Sophiendal og udlagte Barnefader Matros Peder Nielsen Langeland. Drengen bliver hjemmedøbt den 23. februar, men dør inden han kan fremstilles i kirken. Han begraves den 24. juli 1833.

Bodil Marie bor altså hjemme, og det kan se ud som om Peder faktisk er matros og altså bortrejst i længere perioder, og altså ikke har en egentlig bopæl.

I 1834, som er den første folketælling efter tællingen i 1801, bor de alle i Sophiendal i et fæstehus under St. Restrup. Husstanden er i tælleskemaet anført på følgende måde:

Rækkefølgen af personer viser at det er Johanne, der er 'husbonden', altså den der har huset i fæste. Peder Nielsen er altså kun at regne som logerende, hvilket ydermere understreges af, at han opgives at være ugift. Han og Bodil Marie er altså ikke gift. Han anføres som fader til alle børnene, selv om han ikke er far til den ældste pige. Og han kan ikke bringe meget indtægt til huse, siden det anføres at børnene nyder almisse, altså formodentlig underholdes helt eller delvist af sognet.

Det næste barn, Anne Johanne Pedersen, bliver født den 14. januar 1835. Fødsel og dåb er igen registreret under Vor Frue. Som forældre opgives Skibstømmermand Peder Nielsen Langeland og Hustru Bodil Marie Christensdatter i Kattevadsgaden. Faddere er en gårdmand og hans kone fra Hasseris, samt en Snedkerformand Anders Mørck. Der er ikke opgivet en adresse for Anders Mørck, men vi træffer ham igen senere, og da bor han i Klokkestøbergyden.

Kattevad udgør sammen med Nørregade og Søndergade en 'trefork', hvor Kattevad er den nordligste gaffel. Nørregade og Søndergade har samme placering i dag, og de fleste huse er de samme som i 1885. Medborgerhuset og indkøbscenteret Friis ligger der, hvor Kattevad tidligere lå.

Familien ser altså ud til at være flyttet ind til de smalle gyder i Aalborg. Forbindelsen til Hasseris og Sophiendal er dog ikke helt opgivet. Og vi kan nu konstatere, at forældrene er gift.

Den 6. marts 1838 fødes det næste barn, en søn, der får navnet Anders Christian Langeland. Hans fødsel findes igen i Vor Frues Kirkebog. Forældrene er Skibstømmermand Peder Nielsen Langeland og Hustru Bodil Marie Christensdatter i Klokkestøbergyden. Og fadderne Snedkerformand Anders Mørck og hustru, og en Skibstømmermand Johan P(etersen) og hustru.

Der er ikke opgivet adresser for fadderne, men folketællingen i 1840 har en Anders Mørck i Klokkestøbergyden, så mon ikke det drejer sig om lokale folk og arbejdskammerater. Klokkestøbergyden går i dag under betegnelsen Klokkestøbergade og er beliggende tæt syd for Vor Frue Kirke.

Ved folketællingen i 1840 er Peder og Bodil Marie flyttet til Per Pedersens Gyde i Aalborg. Per Pedersens Gyde, der vel rettelig hed Peder Pedersens Gyde, gik også under navnet Den Gloende Ovn. Gaden er nu forsvundet, men forløb langs de nuværende gader Kastetvej, Borgergade, Ved Stranden. Og det var helt sikkert ikke et af byens pænere kvarterer. Familien ser nu ud som følger:

Vi kan også se at børnene er begyndt at flytte hjemmefra. Ane Sophie, der i 1840 er 16 år, har forladt hjemmet. Og børnene ser ikke længere ud til at 'nyde almisse', som det var tilfældet tidligere.

I 1841 den 22. marts får parret endnu en søn, Christen Pedersen Langeland. Peder anføres i Budolfi Kirkebog stadig som Skibstømmermand, men familiens adresse er nu Skolegades Fattighus. Skolegade eksisterer ikke længere, men lå ved det nuværende Budolfi plads.

Ved folketællingen i 1845 finder vi fortsat familien i Skolegades Fattighus. Oplysningerne er som følger:

Medens de bor i Fattighuset i Skolegade får de endnu et barn, Karen Marie Langeland, der fødes 13. oktober 1845.

Peder døde sidst i februar 1849 og blev begravet den 5. marts. Hans stand angives at være gift fattiglem i Skolegades Fattighus, dødsårsagen brysttæring, altså formodentlig tuberkulose. Familiens problem kan måske have været at Peder i lang tid var syg af tuberkulose, og derfor havde mistet arbejdsevnen.

Ved folketællingen i 1870 finder vi at Bodil Marie opholder sig hos sønnen Niels i Lille Sverrighus i Skørping.

Bodil Marie levede indtil 1871. Også hun blev ved begravelsen angivet at være fattiglem.

Peder og Bodil Marie er, som det kan ses, faldet neden ud af samfundet. Af Johanne Laursdattes børn er Bodil Marie den eneste, der på denne måde ser ud til at synke helt til bunds. Alle Bodil Maries søskende, med undtagelse af broren Lars, om hvem intet vides, ser ud til at leve deres liv på landet i det sydøstlige Himmerland. De er altså, så at sige, vendt tilbage til morens fødeegn. Og det ser ud som om flere af børnene udnyttede familieforbindelserne der udgik fra Lykkegaard i Fræer.

Vi kan konstatere at Niels Pedersen Langeland havde seks søskende. Søskendeflokken ser således ud:

Som det også fremgår, flytter børnene tidligt hjemmefra. Anne Johanne ikke fyldt 10 år! Og de øvrige formodentlig lige så tidlig.

Som set ovenfor forlod Niels hjemmet inden folketællingen i 1845. Vi finder ham da også som tilflytter til Thorup By, Hellum Herred i maj 1844. Han er da 14 år. I tilgangslisten er han anført som Niels Peter Langeland af Aalborg.

I folketællingen i 1845 findes han igen i Thorup By. Denne gang kalder han sig dog Niels Pedersen, og fødestedet angives at være Frue Sogn. Han tjener hos en fæstegårdmand, Anders Nielsen, og hans kone, Berthe Marie Nielsdatter.

Ved folketællingen i 1850 finder vi ham stadig i Thorup. Nu dog hos ægteparret Peder Christian Nielsen og Else Johanne Nielsdatter. Og han kalder sig stadig Niels Pedersen.

Fra Ellen Langeland, Nielses barnebarn, ved vi at Peter Langelands far, altså Niels, var meget imod at børnene blev kaldt Langeland. Han ser altså ud til allerede tidligt af have forsøgt at slippe for navnet. Måske i et forsøg på at lægge afstand til forældrene på fattiggården i Aalborg.

Det er også nok værd at bemærke at Bodil Maries søster, Nielses moster, Ane Johansdatter, også bor i Thorup. Hun er gift med gårdfæster Jens Nielsen. Det ser altså ud til at Niels er søgt tilbage til morens hjemegn og har brugt familieforbindelser til at sikre sig tjenestepladser.

De næste par år er det lidt uklart hvor han har opholdt sig. Dog vides fra Fræer Kirkebog at han i november 1853 flytter fra Store Brøndum til Fræer. Han må altså være flyttet fra Thorup til Store Brøndum på et tidspunkt mellem 1850 og 1853.

I Fræer kommer han formodentlig i tjeneste på Lykkegaard hos Lars Christensen. I 1855 vides fra folketællingen at han er i tjeneste på Lykkegaard. Og igen ser det ud til at det er familieforbindelserne der betyder noget. Lars Christensen er Nielses mors, Bodil Maries, fætter.

Det ser ud til at Niels bliver længe på Lykkegaard, idet den næste flytning ser ud til at være til Skørping, men først i februar 1859. Ved folketællingen i 1860 er Niels i tjeneste på en gård i Skørping, formodentlig Sverriggaard. Hans stilling angives at være daglejer. På samme gård tjener hans bror Christen. Altså igen ser det ud til at familien betyder noget. Og igen optræder de begge uden navnet Langeland. De er altså stadig ikke meget for forbindelsen til forældrene på fattiggården i Aalborg. Det ser i øvrigt ud til at det kun er i folketællingerne at de ikke brydere sig om navnet Langeland. I kirkebøgerne er navnet altid med.

Det Skørping, der optræder i kirkebøger og folketællinger, er det der i dag betegnes Gammel Skørping. Sverriggaard var beliggende i den sydlige del af sognet, formodentlig i et område der blev betegnet Skørping Mark. I forbindelse med at hovedbanen op genne Jylland blev anlagt sidst i 1860-erne, blev der anlagt station ved Sverriggaard, og den by, der opstor omkring stationen, kom efterhånden til at dominere sognet og overtog til sidst navnet Skørping.

I november 1861 flytter Niels til Gerding, og året efter videre til Fræer. I november 1866 flytter han fra Fræer til Skørping, igen til Sverriggaard. Og i november 1866 bliver han gift med Mette Johanne Poulsen, hvis far i 1866 ejede Sverriggaard. Parret får et jordstykke udstykket fra Sverriggaard, hvor på de får opført et hus, Sverrighus.

Nogle af Nielses søskende har det været muligt at følge. To af dem ser ud til at være udvandret til USA.

I 1870 befinder Anders Christian Langeland sig i Ajstrup Sogn Kær Herred. Han er 31 år gammel. Gift med Ane Johanne Nielsdatter. De har en datter, Marie Andersdatter. Anders Christian er grøftegraver.

Københavns Politis udrejseregistret har at en Anders Chr. Langeland udrejser til Yankton, South Dacota, USA. Papirer forevist 27. april 1878. Hans sidste opholdssted i Danmark angives som Eistrup, Fleisborg sogn, Års herred, Aalborg amt.

Det har ikke været muligt at finde belæg for om det er samme person, f. eks ved at finde bemærkning om flytning fra Kær herred til Års Herred. Han angives at være 40 år ved udrejsen. Anders Christian er født i 1838, så navn og alder passer så mon ikke det er ham! Det har ikke været muligt at konstatere om, eller hvornår familien er fulgt efter.

Christen ser ud til i første omgang af have tjent på gårde i området nord for Ålborg. Han er i 1855 tjenestedreng på en gård i Hammer sogn, Grindsted By. Husbonden er Johanne Christensdatter, 60 år, enke. I november 1856 flytter fra Hammer sogn til Kraghede.

Herefter ser det ud som om, han følger sin broder til det sydøstlige Himmerland. Idet, næste gang vi finder ham er i oktober 1860, hvor han flytter fra Sverriggaard i Skørping til Gravlev. Han er nu 19 år gammel. I 1863 flytter han tilbage til Sverriggaard i Skørping.

I 1874 bliver han borgerlig viet til Mette Kristine Thomasdatter eller Tommesen. De overtager formodentlig i forbindelse med brylluppet et husmandssted i Skindbjerg, hvor de bor ved folketællingen i 1880.

I 1881 udvandrer han til USA sammen med Mette Kristine og de to sønner, Niels Peter Pedersen og Tomas Chr. Pedersen. I udvandreregistret er hans stilling angivet at være træarbejder. Har ikke kunnet spores i USA.

Niels Langeland overtager fæstet af husmandsstedet i Skindbjerg.

Også Karen Marie søger mod syd til mormorens hjemegn. I april 1860 flytter hun fra Horsens til Fræer. Hun er da 14 år gammel. Hun ser ud til at blive længe i Fræer, idet hun først i 1865 ser ud til at forlade Fræer til fordel for Oppelstrup i Gunderup sogn. Hun flytter videre til Sønder Tranders og i 1869 til Skørping, hvor hun får tjeneste på Sverriggaard hos en købmand Haugaard.

1869 er det år, hvor hovedbanen fra Randers til Aalborg færdiggøres, hvilket betyder at Skørping er blevet stationsby og formodentlig har været oversvømmet med arbejdere ved banen. Karen Marie bliver gift med en af disse. Hun bor i 1880 Tobberup By lige nord for Hobro. Hendes mand, Niels Larsen, er banevogter. De har 5 børn sammen, faderen derudover en.