Beslaglagt tysk ejendom
Tysk og japansk ejendom blev, i medfør af lov af 30. marts 1946, beslaglagt til fordel for den danske statskasse. I de tilfælde, hvor det drejede sig om jordegods, blev Jordfonden ved Jordlovsudvalget bedt om at overtage ejendommene fra Finansministeriet. Flere kendte gårde kom på denne måde under behandling i Jordlovsudvalget.
Kalø Hovedgaard
På trods af at Kalø ligger uden for Peters ansvarsområder i Ålborg og Hjørring amter, ser det ud til, at han var meget involvering af Jordlovsudvalgets håndtering af godset. Han var formodentlig med i et underudvalg, sammen med Niels Frederiksen, der stod for afhændelse af godset.
Den første gang Kalø optræder i protokollen er 23-5-1947 hvor det kort meddeles at udvalget planlægger at besøge Kalø og en del andre gårde. Der arbejdes videre med problemerne og vi finder:
2-7-1947: Fremtidig anvendelse af Fussingø og Kalø godser.
Niels Frederiksen kom med en længere redegørelse. Han syntes blandt andet ikke at Kalø egner sig godt til udstykning.
Langeland fandt det påkrævet, at Kalø udstykkes så meget som muligt. En stamparcel på 300 - 400 tdl. må være tilstrækkelig.
Langeland rejste spørgsmålet om at sikre Jagtrådets interesser som eventuel besidder af stamparcellen ved at forbeholde jagtretten på de omliggende arealer af godset.
Der blev ikke truffet nogen afgørelse, drøftelsen var kun orienterende.
Man arbejdede videre med sagen, men det tog åbenbart tid. Næste gang Kalø optræder i protokollen er i marts 1948.
11-3-1948: Pkt. 18 Udstykning af Kalø gods.
Ministeriet ønsker en redegørelse fra Niels Frederiksen, der efter at han var fratrådt som formand for Jordlovsudvalget var blevet bedt om at stå for at afhænde konfiskerede ejendomme.
Langeland udtalte, at der ikke kan udstykkes mere end planlagt, hvis fredningen ikke kan hæves, samt at bortforpagtningen til Jagtrådet var afgjort, inden underudvalget begyndte på planlægningen af udstykningen. Taleren fandt det upraktisk at oprette en husmandsskole på en herregård og mente, at jagthuset burde nedrives, hvis man vil bevare egnens skønhed. Var enig med formanden i en fælles besigtigelse.
Sidste gang Kalø optræder i protokollen er på Udvalgets næste møde.
6-4-1948: Kalø
Man starter med en besigtigelse af godset. På mødet er der en meget lang diskussion om udnyttelsen af Kalø og med foretræde fra forskellige interessenter: Sogneråd, der ønsker jord til byggegrunde, Husmandsforeningerne, der ville have flere brug, forstander for en husmandsskole, der skulle flytte, m.m.
Der ser ud til at have været voldsomme angreb på Niels Frederiksen, især fra Husmandsforeningerne.
Resultatet af anstrengelserne fremgår af Jørgen Priemé: Fra Jord til Bord. Strukturdirektoratets historie. Udgivet af Strukturdirektoratet 1997, hvorfra følgende citat er hentet:
Efter besættelsens ophør blev Kalø Gods, der havde været i en tysk families eje siden 1824, konfiskeret til fordel for den danske stat i henhold til lov af 30. marts 1946 om konfiskation af tysk og japansk ejendom.
Statens Jordlovsudvalg overtog godset i 1947 fra Kommissarius for konfiskation af tysk og japansk ejendom for ca. 1,7 mill. kr., svarende til godt og vel ejendomsværdien samt værdien af medfølgende besætning, maskiner m.m.
Kalø Gods omfattede dengang godt 1.000 ha, heraf ca. 370 ha skov. Bygningerne bestod af en hovedbygning, store driftsbygninger samt det såkaldte jagthus eller jagtslot. Dertil kom andre herligheder såsom slotskro, lystbådehavn og slotsruin. Ejendommen er naturskønt beliggende i et typisk østjysk morænelandskab ned mod Kalø vig
med dal og bakker fagre,
med grønne enge og med gyldne agre.
Der var flere interessenter til den attraktive ejendom. Jagtorganisationerne fandt ejendommen velegnet til vildtbiologisk forskning og andre jagtformål, kvægavlsforeningerne var interesserede i staldene til afkomsprøver og endelig var der lokalt ønsker om udstykning.
Efter forhandlinger med de forskellige interessenter blev der aftalt følgende fremtidige benyttelse af Kalø.
De danske jagtorganisationer ved Jagtrådet forpagtede hele ejendommen af Statens Jordlovsudvalg fra 1. april 1948 og foreløbig for 16 år. Dermed fik jagtorganisationerne opfyldt et gammelt ønske om at få rådighed over en ejendom, hvor der kunne udføres vildtforskning og -forsøg, uddannelse af jagtkonsulenter og skytter og andre jagtformål. Det tidligere jagthus blev indrettet til Vildtbiologisk Station, der er center for den vildtbiologiske forskning i Danmark. I en forpagtergård blev oprettet Jægerskolen, hvor der uddannes jagtelever.
Samtidig blev der truffet aftale med De samvirkende Kvægavlsforeninger om brug af kostalden til afkomsprøver med kvier. I en lang årrække blev der hvert år afprøvet 160 kælvekvier i 8 hold á 20 kvier efter 8 forskellige tyre, halvt røde og halvt sortbrogede.
Endelig blev der udstykket og frasolgt ca. 130 ha til den nuværende Kalø Landbrugsskole, til 5 nye husmandsbrug samt nogle tillægsparceller..