emner:studierejse:brevpeter2

Peter til Marie fra Paris

Brevet er dateret 6. juli, og er skrevet i Paris.

Brevet er gengivet som skrevet af Peter. Altså samme stavning, og (mangel) på tegnsætning. Linielængden fra brevet er bevaret, hvilket visse steder fremmer forståeligheden. Visse ord har været vanskelige at tyde. Disse er efterfulgt af et ?.

Brevet kan ses her.

Tilbage til En ikke helt almindelig husmandsrejse

                    Paris d. 6/7 – 25


          Min elskede Pige!

          Så holdt vi i Aften Kl. 7 
          vort Indtog i Paris efter 
          en over al Måde storslået 
          Rejse fra London over Dover 
          Calais – en Færdselsåre for 
          Verdenstrafik. Du gør dig 
          ingen Forestilling om med 
          hvilken Fart disse 
          Eksprestog kører for vi 
          Danske der er vant til vor 
          taene ? med Ru Ekspressen 
          virkede det overvældende og 
          vi troede hvert Øjeblik at 
          vi måtte rasle af 
          Skinnerne. Lys er tændt i 
          Toget hele Tiden. Jævnligt 
          farer vi gennem en Tunel 
          der gå gennem store 
          Kalkbakker 3 a 4 Klm. 
          lange. Ja vi oplever i 
          Sandhed Eventyr i disse 
          Dage uforglemmelige 
          Indtryk. I England havde vi 
          en morsom Oplevelse vi var 
          ude på en længere Fodtur og 
          standsede ved en 
          interessant Hønsefarm 500 
          Vyandotts hvide. Her tog vi 
          en Plads, men fik så i 
          Sinde at gå ind og hilse på 
          Manden, det blev en 
          glimrende Ide. Her traf vi 
          levende mand en intilligent 
          Englænder ham og konen 
          havde været i Danmark Der 
          hang et Billede hos dem af 
          Askov Højskoles 
          Foredragssal det kendte med 
          Skroder på Talerstolen.
          Her fik vi nogle 
          interessante Timer vi 
          spiste til Middag hos dem 
          og til slut kørte han en 
          Tur med os hen til en stor 
          Frugtfarm og Kvæg og 
          Svinefarm hvor Mælken 
          bliver behandlet til 
          Børnemælk og kom på 
          Flasker. Og til Slut kørte 
          han os vort Hotel. Sig så 
          ikke der ikke kan ske noget 
          mærkeligt. Og der var 
          særdeles heldigt for i 
          England der er ikke til at 
          være for Dyrtid en Nats 
          Logi (for 1) koster fra ½ 
          til 1 Pund Sterling lige 
          fra 11 til 23 Kr i danske 
          Penge hvis vi så skulle 
          købe Mad også blir det 
          minst lige så meget men vi 
          har så at sige ikke købt 
          noget vi har spist af vort 
          eget eller levet gratis.
          Men her i Frankrig er vi 
          svære Karle vi fik for et 
          Pund Sterling 500 Franske 
          Kroner vi giver for Logi 10 
          Franske hver vi spiser i 
          den danske Forenings 
          Lokaler Her spiste vi til 
          Aften da vi kom så fik vi 
          først 2 eller 1 
          Svinekotelet hver og 
          Rødgrød for 13 Fransk. Ialt 
          ca 1½ Kr. i danske Penge 
          til hver så her er til at være. 
          Og vi får udmærket 
          dansk Mad de franske 
          Madvarer er noget elendig 
          Møjværk. I morgen får vi 
          nok en Tur ud i 
          Frontsonerne og i 
          overmorgen ser vi Parises 
          mest interessante Ting. Vi 
          gik i Green? Caddy ?? i 
          London og fik et Indtryk af 
          Kæmpebyen på de 8 Mil 
          Mennesker det var uhyre 
          Interessant. Vi så 
          forresten også noget som vi 
          synes var særdeles 
          praktisk.
          Moderne Barnepiger her i 
          London kører sjældent i 
          Barnevogn med deres små nej 
          de gåer med dem på Armen. 
          Børn fra 2 År og ned til 
          omtrent helt spæde det gik 
          udmærket for os at se ofte 
          sov de små sødeligt midt i 
          hele Helvedeslarmen og 
          Trængselen. Var det en 
          noget bedre stillet Mor var 
          Barnet jo ren og fin 
          påklædt var det en meget 
          ringe Proletar var den små 
          velsignet pjaltet og 
          beskidt og de små bare 
          Numser og Bene var til fri 
          Beskuelse men nogen søde 
          Unger var de alle.
          Lars og jeg? snakker om at 
          det var en Reform vi kunde 
          ønske praktiseret? når vi 
          kommer hjem for det 
          Tilfælde vi får Brug for 
          det? da det var billigt 
          formodentligt sundt da de 
          fik frisk Luft i masser.
          Ja vi ser en sådan 
          Mangfoldighed af alt så 
          det er forbavsende. Negere 
          Kinesere. Kort sagt alt, 
          her i Paris er jo det 
          internationale 
          Verdenscentre.
          Men vi er om Aftenen så 
          trætte som Æsler, men vi 
          har snart lært de 
          rutinerede Verdensborgeres 
          Kunster af det gælder om 
          ikke lade sig dupere. Og 
          når vi nu kommer hjem igen 
          så vil det ikke nytte i 
          skælder ud mere for så 
          taler vi Fransk Tysk 
          Engelsk m m (No og Jes) I 
          morgen går vi på Posthuset 
          for at ....

Den eller de sidste sider af brevet mangler.

  • emner/studierejse/brevpeter2.txt
  • Last modified: 2013/12/22 23:00
  • (external edit)