emner:studierejse:brevpeter1

Peter til Marie fra Cambridge

Brevet er dateret 3. juli 1925, og er skrevet på papir fra University Arms Hotel, Cambridge. Et hotel der for øvrigt stadig eksisterer under samme navn.

Brevet er gengivet som skrevet af Peter. Altså samme stavning, og (mangel) på tegnsætning. Linielængden fra brevet er bevaret, hvilket visse steder fremmer forståeligheden. Visse ord har været vanskelige at tyde. Disse er efterfulgt af et ?.

Brevet kan ses her.

Tilbage til En ikke helt almindelig husmandsrejse

                              d.3/7-25

          Mine kære små og store Piger.

          Ja så har vi så indtaget 
          England. Vi havde en herlig 
          Sejlads, og nåede London 8½ 
          Aften d. 2. d. . Vi havde 
          en del besvær med at få 
          Hotel den første Aften, men
          det gik. I Dag har vi haft 
          en prægtig Dag besøgt en 
          Dansker Handelsgartner 
          Larsen 2 Mil uden for 
          London fik en overmåde 
          gæstfri Modtagelse og så 
          noget enestående. Og Larsen 
          lod os til Slut køre i sin 
          Bil her til Cambridge en af 
          Englands gamle 
          Universitetsbyer en Køretur 
          på ca 16 Mil danske, så den 
          gode Larsen var ikke 
          småligt. Ja I kan tro det 
          er skjønt at træffe en 
          Dansker for de her 
          Englændere er det et 
          dødsang (dødens?) Arbejde 
          at sprakke med. Det er 
          nogle fænomenale Senge di 
          har her ovre hver Seng til
          en Mand er lige så stor som
          vores 2 tilsammen – men så 
          det er lige meget om vi 
          ligge på langs eller tværs 
          Ja den Seng Lars lå i den 
          første Nat var kun af 
          bredde 1½ dansk Seng men vi 
          blev enige om at det var 
          vist en Børneseng. I aften 
          er de lige brede.
          Ja vi tænker at rejse fra 
          London Mandag Morgen d. 6 
          d. og skal så fra Paris 
          give ny Melding.
          Uforglemmelige oplevelser 
          og Indtryk er her at hente
          Tak min tapre elskede store 
          Pige for dit Offer

          Hjertelig Hilsen
          Peter
  • emner/studierejse/brevpeter1.txt
  • Last modified: 2013/12/22 23:00
  • (external edit)