emner:studierejse:brevlars1

Lars Larsen til familien fra Paris

Brevet er dateret 6. juli, og er skrevet i Paris.

Brevet er gengivet som skrevet af Lars. Altså samme stavning, og (mangel) på tegnsætning. Linielængden fra brevet er bevaret, hvilket visse steder fremmer forståeligheden. Visse ord har været vanskelige at tyde. Disse er efterfulgt af et ?.

Brevet kan ses her.

Tilbage til En ikke helt almindelig husmandsrejse

          Paris 6 Juli 1925

          Kære Hustru og Børn

          Ja sidste Brev jeg sendte 
          sad vi oppe i Midtengland i 
          den gamle Universitets By 
          Cambridge i aften er vi her 
          i Paris. Vi tog fra 
          ovennævnte By Søndag Morgen 
          til London hvor vi var 
          Gæster hos den danske 
          Forening. Hvor boede om 
          Natten til Mandag Vi brugte 
          Søndagen til at se os om i 
          London Verdens største Stad 
          Her rører sig et Folkeliv 
          uden lige rige og fattige 
          mellem hinanden lige fra 
          Folk klædt i Laser og bare 
          Ben til Verdensdamer klædt 
          i Silke og Skind en ting 
          lagde vi særlig mærke til 
          at både rige og fattige bar 
          deres Børn på Armen lige 
          fra ganske små til større 
          der var ingen Barnevogne så 
          vi en enkelt så var de så 
          store at der kunne være en 
          til tre fire Børn i dem.
          Som skrevet tog vi fra 
          London Mandag Formiddag 
          havde vi blevet i England 
          ret længe så var pengene 
          snart væk der var så dyrt 
          der det Hotel vi boede på i 
          Cambridge gav vi 60 Kr for 
          i to Nætter med Frokost den 
          ene Dag. Ved rejste fra 
          London Kl 11 Fmd. 
          Eksprestoget til Dover 
          hvorfra vi sejlede over 
          Kanalen til Frankrig der 
          fik Jeg den hurtigste 
          Sejltur Jeg nogen Sinde har 
          fået der var ret høj Sø men 
          den store elegante Damper 
          gik støt vi stod i Land i 
          Calais slap let igennem 
          Tolden der, kom så i 
          Parisertoget som kørte med 
          en umådelig Fart igennem 
          Frankrig Land er prægtig 
          Bakkeformigt land hvor 
          Landsbyerne ligger i 
          idyliske Dalsænkninger hver 
          Landsby havde sin Kirke i 
          sin midte men Husene var 
          ikke kønne det hele lå 
          hulter til bulter vi kom 
          her til Paris Kl 6 i aften 
          her kan Pengene forslå vi 
          tog til den danske Forening 
          her hvor vi fik et dobbelt 
          Værelse til 20 Frans daglig 
          d. er kun 6 Kr i danske 
          Penge vi spiste til Aften 
          her det kostede 13 Frank 
          for begge ca. 3 Kr. Vi fik 
          Svinekotelet Rødgrød og øl 
          det er noget andet end vi 
          er vant til i England vi 
          bliver nok i Paris Nogen 
          Dage da der er billig her.
          Vi skal jo have 
          Pariserlivet rigtig 
          studeret Her ser vi jo de 
          berømte Pariserinder i 
          deres mondæne Dragter vi er 
          jo i Verdens gladeste Stad 
          en Folkevrimmel med Biler 
          og Sporvogne som i en 
          Myretuevrimmel Jeg skal 
          lige inden jeg slutter 
          fortælle at vel var det 
          dyrt i England Værelserne 
          der prangede af Messing og 
          Kobber en renlighed uden 
          lige her sidder vi i vort 
          Værelse i Paris som er 
          møjet og lugter af Møg 
          men det er dog tålelig. Nu 
          slutter jeg skal snart 
          skrive igen

                   Hav det 
             godt
             Min bedste Hilsener 
             Til dig og Børnene
                     L.L

          Hils Dagmar
          Og Naboerne

  • emner/studierejse/brevlars1.txt
  • Last modified: 2013/12/22 23:00
  • (external edit)