Niels Pedersen Langeland

I dette opslag føres familien fra Lykkegaard frem til Peter Langelands far, Niels Pedersen Langeland. Sammenhængen er skitseret på følgende

slægtsdiagram.

Historien begynder med Johanne Laursdatter Lykkegaard.

Johanne blev født i vinteren 1773-74 og døbt den 6. februar 1774. Forældrene var Laurs Jensen Lykkegaard og Anne Christensdatter. De findes begge beskrevet i opslaget om Lykkegaard.

Den 24. februar 1794 fik hun en uægte datter døbt i Fræer kirke. Som barnefar blev udlagt Johan Mikkelsen, tjenende hos Laurs Lykkegaard i Fræer. Datteren kom til at hedde Anne eller Ane med efternavnet Johansdatter.

Johanne blev i 1798 gift med Christen Andersen.

Christen Andersen var formodentlig fra Ellidshøj, eller har boet der på et tidspunkt. Han blev født ca. 1765. Hans far hed Anders Christensen. Om ham vides der ind til videre intet ud over navnet, og at han i 1801 var 90 år gammel og svagelig, og boede hos sin søn og svigerdatter i Sophiendal, sydvest for Aalborg. Han må altså være født omkring 1711, og må have været ret gammel inden han blev fader til Christen.

I folketællingen fra Sophiendal i 1801 angives Christen at være 36 år. Han må derfor være født omkring 1765.

Ved brylluppet med Johanne (se nedenfor) betegnes Christen enkemand. Han har altså været gift før. Vi finder da også en Christen Andersen, der ved juletid 1794 bliver trolovet med en Maren Larsdatter fra Visse. I Gunderup Sogns Kirkebog findes således:

Christen ser altså ud til at have boet i Visse, og han er altså i begyndelse af 1795 blevet gift med en pige fra Nøvling. Både Visse og Nøvling hørte på dette tidspunkt til Gunderup Sogn.

Parret får en datter hen på sommeren i 1795. Igen fra Kirkebogen under dåb:

Faddernes bopæl er ikke opgivet, men kan vel så fromodes at være Visse.

I 1797 dør Christens kone. Kirkebogens optegnelser vedrørende dødsfald i 1797 har følgende:

Christen er altså nu enkemand med en datter på lige godt to år, en situation, der på den tid enten løstes ved at barnet kom i pleje hos et familiemedlem eller at man blev hurtigt gift igen. Christen ser ud til at have valgt den sidste løsning.

I Fræer Sogns Kirkebog finde vi:

Parret blev viet i Fræer Kirke den 27. maj.

Omkring 1798 ser der ud til at have været to halvbrødre i Flamsted med navnet Peder Poulsen Winter. Begge søn af Poul Pedersen Winter, og dermed en del af den Winterfamilie, der senere støder til Langelandfamilien. Se herom i Mette Johanne Poulsen .

Christen bringer en datter, Maren eller Marie, fra første ægteskab ind i forholdet. Om parrets første fælles datter, Ane Kirstine, får vi at vide i folketællingen fra 1850, der er den første folketælling, hvor fødestedet angives, at hun er født i Gunderup sogn. I 1850 bor hun i Fræer og angives at være 50 år. Hun må altså være født omkring 1800. Og Flamsted er beliggende i Gunderup sogn.

Vi finder da også i Kirkebogen for Gunderup under 3. september 1799:

Et gæt kunne være, at Johanne har tjent i Flamsted og har mødt Christen Andersen der. Dette kunne passe med, at en af Winterfamilien fra Flamsted var forlover ved brylluppet. De to gårde og et par huse i Flamsted var alle ejede af Winterfamilien, så enten hørte man til familien eller også tjente man familien. Hvad barnets navn angår, så er der en flydende grænse mellem navnene Kirsten, Kirstine og Christine. Så mon ikke vi har fundet det rigtige barn og hendes far.

Johanne og Christen har altså en overgang boet i Flamsted, formodentlig som tjenestefolk på en af de to gårde i bebyggelsen.

Johanne og Christen flytter til Sophiendal ved Aalborg, hvor deres næste barn bliver født. Det drejer sig om Lars Christensen, født 24. marts 1801. Sophiendal hører under Budolfi Landsogn. Og i kirkebogen for Budolfi Kirke er drengens dåb noteret under 14. juli som følger.

Christen og Maren kan måske være Johannes søskende. L-et efter Johannes navn kan vel formodes at stå for Lykkegaard. Lars Lykkegaard er uden tvivl hendes far. Der må altså hermed være knyttet en sikker forbindelse mellem Lars Lykkegaard og den Johanne, der optræder i Sophiendal. (Et forhold Ellen Langeland ikke fandt i forbindelse med sine slægtsundersøgelser).

Den næste datter, Bodil Marie, bliver født 28. april 1803 i Sophiendal, og døbt 10. juli i Budolfi Kirke. Bodil Marie bliver gift med Peder Nielsen Langeland. Og er således Peter Langeland farmor. Mere om hende nedenfor.

Efter Bodil Marie følger endnu to døtre, Marie og Karen. Marie må være født omkring 1808. Igen ifølge en folketælling. Denne gang fra Lille Brøndum i 1840, hvor hun anføres som værende 32 år. I 1850 er hun og manden flyttet til Ellidshøj. Her er det noteret i folketællingen, at Marie er født i Nibe, hvor hun da også findes i Kirkebogen. Under 1807 findes:

Johanne og Christen må altså være flyttet til Nibe mellem 1801 og 1807.

Karens fødsel er det ikke lykkedes at steds- eller tidsfæste. Men hun kan nok antages at være født omkring 1810, med mindre hun var en efternøler.

Johanne og Christen flytter tilbage til Aalborgområdet, idet de, da Lars i 1818 og Bodil Marie i 1819 bliver konfirmeret, angives at bo i Hasseris og Sophiendal. Christen angives nu at være husmand.

I 1826 dør Christen, der i kirkebogen kaldes fæstehusmand i Sophiendal. Johanne bliver formodentlig boende i huset. I al fald træffer vi hende igen i forbindelse med folketællingen i 1834 (der er ingen folketællinger mellem 1801 og 1834). Familien ser på dette tidspunkt ud som følger med citat fra folketællingsskemaet:

Bodil Marie er altså blevet boende hjemme, har fundet sig en mand og fået tre børn med ham. Dog uden at være gift. Og hjemmet ser ud til at være meget fattigt, idet, som det ses, børnene nyder almisse, altså formodentlig i nogen udstrækning underholdes af sognet.

Sønnen Niels Pedersen på fem år er den person, der senere bliver far til Peter Langeland. Om ham mere nedenfor.

I tidsrummet mellem 1834 og 1840 flytter Johanne tilbage til Fræer, hvor hun får ophold hos datteren Ane Kirstine og dennes mand Anders Mathiasen. I folketællingen er anført at hun delvist forsørges af svigersønnen. Svigersønnens far er også i aftægt hos sin søn.

Svigersønnen, Anders Mathiasen, ser for øvrigt ud til at have indtaget en betydende position i lokalsamfundet, idet han i folketællingen i 1850 angives at være Sogneforstander, hvilket vil sige at han var medlem af det organ, der senere blev til Sognerådet.

Johanne dør den 21. marts 1840 i Fræer, 66 år gammel. I Kirkebogen er ikke noteret en begravelsesdag, hvilket ellers gælder for alle øvrige dødsfald. Hun er måske derfor begravet i Aalborg. I kirkebogen for Fræer findes hun heller ikke i tilgangslisten i perioden fra 1834 til 1840.

Kirkebogen i Fræer har anført følgende i forbindelse med dødsfaldet:

I Lindenborg Gods skifteprotokol er boet efter Johanne behandlet i to omgange. Første gang den 20. juli 1840, hvor boet dog ikke færdigbehandles. Der findes imidlertid en liste over arvinger, der ser ud som følger:

Som des ses er Anes efternavn angivet, for øvrigt som et indskud over linjen i protokollen. Alle de øvrige har uden tvivl haft efternavn efter faderen Christen, altså Christensdatter eller Christensen. Christens datter fra første ægteskab er ikke anført. Og den yngste datter, Karen, ses at tjene ved sin halvsøster i Thorup. I folketællingen 1840, altså i februar 1840, findes hun dog ikke hos halvsøsteren og onklen.

Det er vel også værd at notere at alle børnene med undtagelse af Bodil Marie er flyttet tilbage til morens hjemegn og, med undtagelse af den yngste Karen, er blevet gift med jordbrugere. Halvsøsteren Metet Marie Christensdatter, der ikke er med på listen ovenover, er også gift og bor på dette tidspunkt på Vildmosgaarden, formodentlig en gård i Lille Vildmose.

Den endelige bobehandling finder sted den 11. november 1841. Her findes der en opgørelse over boets indtægter og udgifter. Opgørelsen ender ud i at boet har en formue på ca. 120 rigsdaler. Formuen deles på følgende måde:

Lars, der formodentlig ikke har kunnet lokaliseres, får altså intet. Og de to døtre, der kun er halvsøskende, må dele 1/5 lod.