Forfædre

Peters forældre var husmænd. Da Peter blev født boede familien på et husmandssted i Skindbjerg, et fæstehus under Lindenborg gods.

Men den familiemæssige baggrund for hans forældre var meget forskellig. Hans far, Niels Pedersen Langeland, stammede fra byproletariatet i Ålborg, dog med stærke forbindelser til bondestanden i egnen omkring Fræer, idet hans mormor var født på Lykkegaard i Fræer. Peters mor, Mette Johanne Poulsen, blev født i Haals, hvor hendes far var fæstegårdmand.

Det er faktisk den person, der bringer navnet Langeland ind i familien, der er den eneste af de nærmeste anerne, der ikke kommer af bondefolk i Østhimmerland. (I al fald tilbage til 1700).

Oversigtsmæssigt kan Peters familiebaggrund beskrives som følger: Langt de fleste aner var bønderfolk i området omkring Skørping, Skindbjerg, Rise, Fræer, Sejlstrup, Haals, Flamsted. De eneste, der falder uden for dette mønster, er Peters far, farfar og farfars far, der fra gården Langeland i Albæk ved Sæby, via Læsø, støder til familietræet i Ålborg, i attenhundrede og tyverne.

Ved hjælp af kirkebøger har det været relativt nemt at afdække familieforholdene tilbage til omkring år 1700, som omtrent er det tidspunkt, hvor kirkebøgerne starter. Folketællinger, de første i 1787 og 1801, og de mere regelmæssige fra 1834 og frem kan også bruges. Vil man vide mere end det lidt, man får ud af kirkebøger, er det nødvendigt at gå til andre kilder, som skifter, tinglysning, og andre retslige dokumenter.

Når man skal beskrive en persons forfædre, har man problemet med at beslutte, om man skal starte 'forfra' eller 'bagfra'. Altså om man starter med personens forældre, derefter bedsteforældre, og så fremdeles. Eller man starter på et tidspunkt i fortiden og arbejder sig gennem slægtens udvikling frem til personen selv.

Her er der valgt en blandet fremgangsmåde, idet det viser sig, når man går nogle slægtled tilbage, at gården Lykkegaard i Fræer spiller en stor rolle. Adskillige af familiens medlemmer har boet på, er født på eller har tjent på Lykkegaard, hvilket blandt andet fremgår af nedenstående anetavle.

Fremstillingen er derfor grebet an som følger:

• I Lykkegaard behandles beboerne på Lykkegaard, og dermed en væsentlig del af Peters forfædre.
• I Niels Pedersen Langeland knyttes forbindelsen fra Lykkegaard til Peter Langelands far. Og
• I Mette Johanne Poulsen gøres det tilsvarende for Peters mors vedkommende. Endelig behandles Peters forældre under et i
• Peter Langelands forældre

Det skal bemærkes, at den Niels Poulsen Rise, der i skemaet ovenfor, er markeret med en *, er den person, der er omdrejningspunktet for P. V. Christiansens beskrivelse nævnt nedenfor.

I Peter Langelands tilfælde er vi så heldige, at Poul Verner Christiansen har gennemført et grundigt studie af Peters morfars far, Niels Poulsen Rise, og hans familiebaggrund.

Poul Verner Christiansen har desuden været i stand til at føre familiens forhistorie meget længere tilbage, idet en del af familietræet støder til en adelig familie, hvorved familiære forbindelser med nogen sikkerhed kan føres langt bagud, faktisk tilbage til før år 1000.

1. Niels Poulsen Rise og Cathrine Marie Olesdatter Winther. Beretning om en himmerlandsk bondefamilie i tidsrummet fra forordningen om stavnsbåndest løsning 1788 til Danmarks første grundlov 1849. — En grundig behandling af Niels Poulsen Rise. Mette Johannes farmor var dog ikke den Cathrine Marie Olesdatter Winther, der indgår i titlen, men hendes søster Ane Johanne Olesdatter Winther.
2. En kvaksalver og hans patient (i Fra Himmerland og Kjær Herred). — Niels Rise døde af koldbrand i det ene ben. Denne artikkel beskriver forløbet.
3. En østhimmerlandsk Winther-slægt i det 17. århundrede (i Personalhistorisk Tidsskrift, 1989:1) — De to søstre Winther, der begge blev gift med Niels Rise, stammede fra Flamsted og tilhørte, som navnet antyder, Winther slægten, der i mange århundrede var meget betydningsfuld i Hellum og Fleskum herreder, og havde forbindelse til andre egne af landet.
4. Slægten i Flamsted 1629 - 1912 — Dækker samme materiale som ovenfor.
5. Lavadel og storbønder - to stærkt sammenhængende grupper (i Personalhistorisk Tidsskrift årgang 2000:1 pp 25-71). — Heri knyttes forbindelse mellem Wintherslægten i Flamsted og grene af slægten, der optrådte i det vestlige Himmerland, og videre ud gennem forbindelse til adelsfamilier.
6. Anetavle for Peter Langeland. — Anetavlen er oprindelig udarbejdet for Ellen Langeland, Peters datter. Tavlen indikerer forbindelse tilbage til Hvide-slægten på Sjælland.

Marie kommer, som Peter, fra en husmandsbaggrund. I hendes tilfælde fra området nord, nordvest for Skanderborg.

Maries slægt er ikke afdækket i samme udstrækning som Peters. Den væsentligste grund er, at der ikke i Maries tilfælde foreligger et studie, som det P. V. Christiansen har gennemført for nogle af Peters aner. Ellen Langeland har på grundlag af folketællinger og især kirkebøger fulgt Maries slægt så langt tilbage som muligt.