Peter og Marie til Store Restrup

Herregården Store Restrup, en snes kilometer vest for Ålborg, har i århundreder været et af Danmarks største godser. Op mod forrige århundredeskifte skiftede godset ejere i flere omgange. Fra 1897 til 1899 var det ejet af et konsortium, der i 1897 udstykkede 900 tdr. land af den del af godsets jorder, der lå ud mod Limfjorden, Restrup Enge. På trods af de skiftende ejerskaber blev avlsbygningerne moderniseret, således at godset omkring 1910, hvad stalde og avlsbygninger angik, formodentlig var et af de mest moderne godser i landet.

Se f. eks. da.wikipedie: St. Restrup

Den 27. september 1912 købte Husmændenes Udstykningsforening for Aalborg Amt St. Restrup. En beskrivelse af forløbet omkring udstykningen kan findes her.

Som det var sædvanen i den slags sager, nedsatte Udstykningsforeningen et administrationsudvalg. Da man havde købt godset i drift, var det der ud over nødvendigt at ansætte en bestyrer. Da det var gjort, kunne man gå i gang med at forberede udstykningen af godsets jorder. I første omgang koncentrerede man sig om udstykning af jorderne vest for godsets hovedbygning. Man havde en ide om at forsøge at sælge godset med hovedbygning og avlsbygninger samt en del skov samlet, hvilket var en anvendt praksis i de tilfælde, hvor man havde købt større gårde eller godser. Den vestlige gruppe parceller blev derfor gjort klar og solgt sidst i 1912 til overtagelse i løbet af foråret 1913. På kortet drejer det sig om parcellerne 1 til 33.

Det var en af disse parceller, nr. 17, Peter og Marie købte sidst i 1912. Og dermed begyndte en tilværelse som nybyggere i en koloni med efterhånden 50 nye husmandshjem. En af de største udstykninger i Danmark, og en af de mest berømte.

Efter at Udstykningsforerningen uden held havde forsøgt på forskellig vis at afhænde de ikke udstykkede dele af godset - man havde blandt andet forsøgt at få Åndsvageforsorgen til at overtage bygningerne - besluttede man at udstykke de resterende jorder. Der kom altså en anden omgang udstykning, hvor Marinus Langeland var en af dem, der erhvervede sig et husmandssted. Parcel nr. 40. Han solgte derfor hjemmet i Skindbjerg og flyttede til St. Restrup sammen med sin kone og sin mor. En anden nybygger i denne omgang var Anders Christensen. Parcel nr. 45.

Endelig enedes man også om at indrette Hovedbygningen til Højskole. Efter et større arbejde med at rejse den fornødne kapital solgte man i oktober 1914 hovedbygningen og en del af avlsbygninger samt en del jord og skov til De nordjyske Husmænds Folkehøjskole paa St. Restrup.

Marie skriver i Marie og Peter Langeland følgende om deres beslutning om at købe jord på St. Restrup:

Efter en del problemer med at få købt jord, blandt andet fordi købere eller ansøgere fra Ålborg amt havde fortrinsstilling, lykkedes det dog at erhverve en ejendom på cirka 25 tdr. land, halvdelen rimelig agerjord, den anden halvdel lyng og mose. I jordværdi vel 1 tønde hartkorn.

På dette stykke jord startede de, som de øvrige nybyggere, på fuldstændig bar bund. Udstykningsforeningen havde sørget for, at der blev anlagt veje, og havde stået for etableringen af et fælles vandværk i vandmøllen ved Hasseris Å. Og markerne var formodentlig blevet tilsået med vinterafgrøder, der hvor det var fornuftigt. Derudover var alt op til den enkelte nybyggerfamilie. Der skulle bygges huse, plantes læbælter, og vel nogle steder ryddes lyng og mose.

I løbet af vinteren 1912 - 13 blev der holdt auktion over besætning, maskiner, avl og alt andet, der kunne realiseres fra herregården. Man begyndte desuden at nedbryde nogle af gårdens avlsbygninger, og solgte materialerne som byggemateriale til den nye husmænd. Enkelte, blandt andre den ovenfor omtalte Anders Christensen, syntes det var forkastelig at ødelægge Danmarks mest moderne avlsbygninger, man burde i stedet have drevet gården som et kollektivbrug!

Et af de problemer, der var fælles for alle nybyggerne under den første vinter og forårs arbejde, var indkvartering af dem selv og de håndværkere, der deltog i opførelsen af de 33 nye brug. For Marie og Peter løstes dette problem ved, at de fik lov til at bo i skovfogedboligen mod at have en halv snes håndværkere boende og på kost.

De første anskaffelser skete på følgende måde:

Peter tilsåede markerne i løbet af foråret og fik sat hegn om kæret, så der var plads til at anskaffe besætning. Der blev købt 6 køer og en tyr i Hobro, der straks blev sat på græs. Der blev efterhånden arbejde nok med at passe markerne, så Marie stoppede sin aktivitet som madmor for et større folkehold. Peter var det meste af tiden beskæftiget med at hjælpe til med byggeriet, og sidst på sommeren var bygningerne færdige til indflytning. I Husmandsstedet er der en beskrivelse af det husmandssted Peter og Marie fik bygget, tillige med en beskrivelse af de om og tilbygninger der fulgte efter.

Marie og Peter flyttede ind i de ny bygninger i august 1913. Samtidig skulle de bjærge den første høst: 9 tdr. land der formodentlig blev mejet med le og bundet op med håndkraft.

Et årstid efter de flyttede ind, fik de endnu en datter, Dagmar, født 15. april 1914, derefter fulgte der endnu to døtre med to års mellemrum, Ellen 13. juli 1916 og Edith den 24. marts 1918.

En meget god introduktion til opbygningen af det nye samfund er Anette Stoffersen: Man bygger sig hjem.

Husmændene var klar over, at det var nødvendigt at slutte sig sammen, ligesom de var klar over, at der var modstand og skepsis mod kolonien på egnen. Blandt andet blev man i starten mødt med kravet om kontant betaling, et forhold der ellers ikke var normal på landet på den tid. Ud over at omgivelserne var nervøse for, at de mange husmænd ville blive en byrde for sognet, var man også bange for den politiske indflydelse fra de mange nye tilflyttere. At de ikke blev en byrde for sognet beskriver Marie i Marie og Peter Langeland på følgende måde:

Noget af det første der skete var at der blev oprettet en lokal husmandsforening. Store Restrup og Omegns Husmandsforening. Den blev oprettet allerede 7. marts 1914, altså inden de sidste husmænd havde fået rejst deres bygninger.

Som nævnt tidligere havde Udstykningsforeningen stået for etablering af vandforsyning til alle de nye brug. Vandværket befandt sig i den til godset hørende vandmølle. En vandmølle, der for øvrigt i godsets tid trak en dynamo, der leverede strøm til godsets hoved- og avlsbygninger. Noget af det første den nyoprettede husmandsforening foranledigede var at købe vandværket og møllen af Udstykningsforeningen og omdanne dem til andelsforetagender. Herefter var alle husmændene andelshavere i vandværket. Kun de, der ville være med, blev andelshavere i Møllen. Ud over at Møllen selvfølgelig betjente andelshaverne ved formaling af korn, kom den også til at fungere som grovvareforretning. Den stod altså for fællesindkøb af foderstoffer, frø, kunstgødning m.m.

Husmandsforeningen fungerede også i udstrakt grad som borgerforening, hvor man diskuterede emner af fælles interesse for hele kolonien. Blandt andet diskuterede man skoleforhold og oprettelsen af et forsamlingshus. Der blev dog aldrig oprettet et forsamlingshus. Det tætte forhold mellem kolonien og Højskolen, fra 1918 Husmandsskolen, gjorde bygningen af et forsamlingshus uinteressant. Riddersalen på skolen tjente som forsamlingshus, og der var et tæt samarbejde mellem skolen og husmandsforeningen. Og samarbejdet gik begge veje. Husmændene blev gerne inviteret til møder på skolen, når der var interessante foredragsholdere på dagsordenen. Og flere af husmændene, blandt andet Peter og Marinus, optrådte også jævnlig som foredragsholdere for skolens elever. Og flere af husmandsstederne tjente som mønsterbrug til fremvisning for skolens elever.

De nye husmænd på Restrup var en blandet flok. De fleste havde nok i at passe deres eget, men en god håndfuld ville mere end at dyrke deres jord og passe deres dyr. En af dem der kom længst omkring, fik størst indflydelse inden for husmandsbevægelsen og blev landskendt var dog Peter Langeland.

Som nævnt ovenfor var Peter med til at stifte den lokale husmandsforening og var formand de to første år efter starten i 1914. Det ser dog ud til, at han snart vendte sig længere ud. Han var kun medlem af af bestyrelsen for den lokale Husmandsforening i i alt fire år, men ser ud til ret hurtigt kun at have deltaget meget lidt i det lokale husmandsarbejde. Husmandsforeningen på St. Restrup var medlem af Vesthimmerlands Husmandskreds. Det vides dog ikke om Peter var aktiv her. Derimod ved vi at han var formand for Aalborg Amts sammensluttede Husmandsforeninger fra februar 1924 indtil 1937. Og han havde formodentlig været medlem af bestyrelsen her i nogle år inden han blev formand.

I 1917 var der være valg til sognerådet. Husmandsforeningen tog initiativet til at oprette fælleslister med andre husmandsforeninger og håndværkere og landarbejdere. Resultatet af valget blev at restrupperne fik to repræsentanter i Sognerådet, forstander Brande fra Højskolen og Peter Langeland. At der ikke i det omgivende samfund var stor begejstring over de ny tingenes tilstand, får man et indtryk af i Marie og Peter Langeland:

Peter blev altså valgt til Sognerådet i 1917 og fik i Sognerådet opgaven som kasserer.

I 1917 ser vi også for første gang Peter optræde i en større offentlighed. Nemlig i forbindelse med en landsindsamling til fordel for Johan Skjoldborg. Skjoldborg var i 1915 gået konkurs og måtte forlade husmandsstedet på Dynæs. Peter var en af hovedkræfterne bag en landsindsamling, der resulterede i at Husmændene kunne opføre en æresbolig for Skjoldborg i Løgstør. Huset stod klar i 1918, og Skjoldborg boede der indtil sin død i 1936.

Indsamlingen gav anledning til en længere, ophedet debat i Husmandshjemmet og Medlemsblad for de sammensluttede Husmandsforeninger i Aalborg Amt. Undervejs nåede Peter at beklage sig over bestyrelsen for De samvirkende danske Husmandsforeninger. En bestyrelse han selv senere blev medlem af.

I forbindelse med at Udstykningsforeningen købte St. Restrup, blev det besluttet at benytte hovedbygningen som Højskole. Der blev til den ende oprettet et aktieselskab, hvortil mange husmænd tegnede 10-kroners aktier. Man diskuterede voldsomt om skolen skulle være en Husmandsskole eller en Højskole, men enedes til sidst om at det skulle være en højskole.

Skolen blev indviet 4. maj 1915, og den første forstander, Jens Nielsen Brande, kunne gå i gang med arbejdet med at opbygge skolen og udbrede kendskab til den. Brande havde tidligere vist sig som en fremragende skolemand ved at udvikle Bramminge Efterskole fra næsten intet til en stor skole, og der var store forventninger til, at han kunne gøre det samme for St. Restrup Højskole. Han fik dog kun kort tid at virke, idet han døde i allerede i december 1917.

Peter var med i bestyrelsen fra starten og blev i 1918 formand. Han var derfor dybt involveret i at finde og ansætte en ny forstander. Peter havde været på Kærhave Husmandsskole og havde der mødt lærer Balle, som han satte stor pris på. Efter en del diskussion lykkedes det, at få Balle til at overtage udfordringen som forstander. Balle stillede dog den betingelse at skolen blev en Husmandsskole. Navnet skiftede derfor fra DE NORDJYDSKE HUSMÆNDS FOLKEHØJSKOLE PÅ ST. RESTRUP til A/S ST. RESTRUP HUSMANDSSKOLE.

På grund af Brandes uventede død blev Peter bedt om at være oplægsholder på Aalborg Amts Husmandsforeningers Februarmøde i 1918, hvor Brande skulle have talt om Kornordninger. Peters indlæg blev refereret i Medlemsblad for de sammensluttede husmandsforeninger iAalborg Amt, og er et af de første tilfælde, hvor hans offentlige optræden giver sig til kende i form af avisomtale.

Til: Tyverne. Involvering i Husmandsbevægelsen