Indstilling vedrørende Køb af Rævkjærgaards Søenge under Stamhuset Birkelse

Søengene er beliggende i Vedsted Sogn. De har tidligere kommunalt hørt under Aaby-Biersted Sogn, men Vedsted By med tilligender er udskildt af Aaby-Biersted Kommune. Vedsted Sogns område begrænses mod øst af Ryå.

Det areal, der tilbydes, er på vedlagte kort indrammet med sort; det omfatter matr. nr. 12a og 12b, 19h, 19i, 19k, 20 til 29c, 32 til 39 samt fra Skeelslund 32 m. fl. og fra Erikkasminde 92a og 92b.

Arealet strækker sig mod vest fra Røngaard og mod øst til Ryå. Det omfatter pløjemark fra Skeelslund vest fro Ryå samt Erikkasmindes jorder, som delvis er opdyrket langs Ryås vestre side.

Af fortegnelsen, der er udarbejdet af godsforvalter Knud Koch, Birkelse, vil det fremgå, at arealet har en størrelse af 530,9 ha eller ca. 955 td. ld.

Jordens beskaffenhed er undersøgt ved boringer og gravning til 60 cm dybde på 84 forskellige steder i arealet. Med hensyn til undersøgelsernes resultat henvises til vedlagte fortegnelse, udarbejdet af Assistent Johs. Knudsen. Det vil af oversigten fremgå, at muldlaget består af delvis formuldede plantedele, (rodrester) i 0 - 15 cm dybde. Muldlaget er tykkest, og jorden derfor bedst i den vestlige halvdel, og aftagende mod øst og syd, hvor man på lave partier kun har et ganske ringe muldlag. Også undergrunden er bedst mod vest, hvor der kun findes et ganske lille sandlag og derefter sandblandet klæg i den gravede dybde, mod øst er sandlaget tiltagende, til at begynde med går klæglaget dybere, til sidst forsvinder det helt.

Afvandingsforholdene er i øjeblikket meget vanskelige, da arealet er næsten fuldstændigt plant. Faldet i en 3,5 km lang afvandingskanal langs arealets nordside til Ryå drejer sig kun om 20 cm. Hele arealet ligger 1 - 2 fod over dansk normal-nul. For tiden er der enkelte minder, lavere fugtige partier, men efter den tørre vinter er arealet til at færdes på overalt. Vandet fra Ryå kan give bagvande i afløbsgrøfterne, og en del lodsejere af arealet har derfor fundet anledning til at opstille vindmotorer, som kan holde vandet ude af deres arealer. De sydligste partier ned mod afløbskanalen, som går fra Ryå til Ulvedybet (på kortet kaldet Vejlen) er meget lave og i øjeblikket uden værdi. De pågældende arealer er signeret med stipling.

Jorden er sandsynligvis kalktrængende. Bestanden består af Katteskæg (Nardus strictus L) og Fioringræs (Agrostis alba) endvidere er der partier med en sparsom vækst af Tagrør (Pragmites communis Trin.) samt en del fattige halvgræsser. Arealets benyttelse sker ved slæt. Arealerne lejes ud til omegnens beboere, der betaler 12 - 12 kr. pr. td. ld., og der høstes i bedste tilfælde ca. 1 læs dårligt hø. Udbyttet er stærkt overvurderet, idet adskillige græslejere kører 2 - 3 mil for at vinde denne fattige afgrøde.

Den samlede indtægt pr. 22. marts, derunder afgift for Erikkasminde og Skeelslund drejer sig om 6550 kr. Skatterne er ret betydelige: Digeafgift årligt 1442 kr., Amtsstueskat 1620 kr., Kommuneskat 1790 kr., Ialt 4852 kr. Der bliver et reelt overskud af 1700 kr.

Birkelse Gods har tilbudt arealet til Statens Jordlovsudvalg for 20% over grundskylden (128.000) i alt kr. 153.840. Broen over Ryå fra Skeelslund går med i købet, og Godset tilbyder gratis vejareler til Skeelslund i 11. m. bredde.

En engfogedbolig, matr. nr. 53, som indehaves af Engfoged Otto Nikolajsen, kan gå med til ejendomsskylden 10.000 kr. + 20%. Grundskylden er 4.400 kr., der er 14,8 ha, afgiften er 100kr. Arealerne kan overtages til 1. april 1939 eller om ønskes eventuelt tidligere, men Birkelse Gods ønsker gerne 50.000 kr. som forskudsbeløb udbetalt til juni termin 1938, imod at man forrenter beløbet med 4 % p.a., indtil udbetaling finder sted ved overtagelsen den 1. april 1939. Denne dato er også skæringsdato for skatter og afgifter og lejeindtægten.

Godset ønsker, at Godsforvalter K. Koch skriver skødet og, at han erholder 1 1/2 % for arbejdet.

Birkelse Gods vil bruge 2/3 af købesummen til afvandingsarbejder til tarifmæssige betaling på gårdene Skeelslund, Erikkasminde, Birkelse m. fl.

Anvendelse af arealerne under Statens Jordlovsudvalg.Under besigtigelsen og undersøgelsen af arealet har Vildmosetilsynet overvejet mulighederne for udnyttelsen af det pågældende areal i fremtiden, og tanken fæstner sig ved en grundforbedring af arealet og udstykning af dette til landbrug, som tænkes afsat til størrelser fra 20 - 30 td. ld. efter jordens kvalitet, 20 td. ld. vest på og 30 td. ld. øst på, ialt vil der kunne blive ca. 45 landbrug.

Kommunikationerne kan blive ganske gode, da der er adgang til offentlig vej ved Røngaard til Birkelse, syd på til Gjøl over Gjøl Bro og til landevejen Aabybro- Aalborg og nord på over Skeelslund til landevejen vest for Aabybro.

Veje må anlægges. Helt foreløbigt er projekteret en vej fra den offentlige vej ved Røngaard østpå gennem matr. nr. 32 - 39 til Skeelslundvejen. Endvidere fra Skeelslund over broen gående sydpå, hvor der er vej i øjeblikket og ført videre, som tegningen viser til landevejssvinget vest for Gjøl Bro til Gjøl. Der er to korte hjælpeveje nordpå fra vejsvinget vest for Ryå og en i det sydvestlige, hvor vejen svinger i vestlig retning til arealets sydvestlige hjørne. Det drejer sig om 7,5 km vej, som sikkert under de foreliggende omstændigheder vil kunne anlægges for 40.000 kr. eller 1000 kr. pr. landbrug. Når vejanlægget ikke koster mere, skyldes det den omstændighed, at bunden er fast, at afløbskanalerne skal føres langs vejenes sider, hvorved der vindes vejmateriale, og godt ral kan tilvejebringes ca. 1 km fra grænsen.

Afvanding af arealet må finde sted. Det vil kunne ske ved løftning af vandet ud i Ryå eller i kanalen, som forbinder Ryå med Ulvedybet (Vejlen). Denne vandløftning må beregnes af sagkyndige og udgifterne derved ligeså. Her er den foreløbig anslået til 4 kr. pr. td. ld. årlig, da oplandsvandet her vil kunne afskæres. Afvanding af arealet vil ske gennem hovedkanalen, som i hovedsagen graves langs med vejene.

Sugegrøfterne tænkes gennemført med 100 m afstand og ca. 1 m dybde. Efter dette forslag vil der blive 2 grøfter samt skelgrøfter for hver ejendom.

Det er selvfølgeligt ikke let at overse, hvorvidt man kan undgå dræning, men når der regnes hermed, er det fordi, at jorden må anslås for let gennemtrængelig, hvorved afløb vil virke langt ind på agrene, og i den sandede, ofte fintsandede jord, vil det være vanskeligt at undgå forstoppelse i drænledningerne.

Udgiften til afvanding er helt foreløbig anslået således: 7 km hovedkanal a 4 kr. pr m, 28.000,00 kr.
55 km detailgrøfter a 1 kr. pr m, 55.000,00 kr.
I alt 83.000,00 kr.

Kalkning af arealet bliver nødvendig. I naboejendomme til arealet har man haft dårlige resultater af dyrkning af rødkløver, runkelroer og kålroer på ukalkede arealer, men med kalk kom der gode resultater. Der er udtaget jordprøver til kalktrangsbestemmelse, men man tager næppe fejl, når der regnes med 2 - 3 favn upulveriseret kalk pr ha. Udgifter til kalktilførsel vil blive overkommelig, da der findes et godt skrivekridtleje på halvøen Gjøls vestside, beliggende 8 km fra arealet, men endvidere er der mulighed for, at kalken kan sejles i pramme fra lejerne ved Nørresundby til Ryå ved arealerne.

Arealet må tages ind til agerbrug, samtidig med at bebyggelse efter 2 - 3 års forløb finder sted, og her må regnes med vending af arealet, og sten i overfladen må fjernes.

Udgifterne ved køb og kultivering af arealet vil antagelig andrage