Uddrag af Vildmosetilsynets protokol for 20-5-1938:

Ordning af den fremtidige Administration. Da Limfjordsarealerne vil komme ind under Vildmosearealernes Kultivering, og da dette foranlediger ansættelse af ingeniør Vald. Frederiksen, har Vildmosetilsynet ud fra den hidtidige praksis i administrationen forsøgt at udstikke linjer for arbejdet i fremtiden, som menes oversigtlige og praktisk gennemførlige.:

Administrationen sker under ansvar overfor Statens Jordlovsudvalg af Vildmosetilsynet.

Formand for Vildmosetilsynet er formanden for Statens Jordlovsudvalg Direktør Niels Frederiksen, Roskilde.

Medlemmer: Folketingsmand, Proprietær V. Fibiger, “Øland” pr Snedsted,
Gårdejer P. Langeland, St. Restrup pr. Sønderholm.
Tilsynets konsulent: M. K. Kristensen, Skanderborg.
1. Assistent: Landbrugskandidat Johs. Knudsen, Tylstrup.
II. Assistent: Landbrugskandidat Jørgen Kongstad, Dokkedal.
Tilsynets ingeniør: Vald. Frederiksen, Aabybro.
Arbejdsformand: P. Rolandsen, St. Vildmose, Tylstrup, E. Rolandsen, Dokkedal, P. Jensen, Aabybro.
Sekretær og kasserer: Frk. Karen Andersen, Bogholder Oscar Wulff Christensen.
Leder af Opdrætningscentralen: Inspektør N. Mølgaard.

Vildmosetilsynets arbejdsopgaver i 1938 og videre:

eller ca. 15.000 td. ld.

Arbejdsopgaver i St. Vildmose.:

Opdrætningscentralen: Arealet er ca. 1.500 ha. Bygninger: Centralgården og 19 staldgårde med 2000 års kalve og 1 1/2 års kvier om vinteren og 2000 første og andet års kvier om sommeren. Der skal beregnes 2000 t hø og så vidt muligt 50.000 t græs til ensilering til vinterfoder. Kvierne tegnes til opdrætningscentralen og suppleres eventuelt ved indkøb. Kvierne tilbagesendes eller sælges efter ophold på opdrætningscentralen 2 vintre og 2 somre.

Formanden oplyste, at det nu var en kendsgerning, at Vildmosetilsynet måtte overtage Opdrætningscentralen fra 1. april 1939, og han bad i den anledning Vildmosetilsynets konsulent om at ville udarbejde en oversigt over, hvordan forholdene var til 1. april 1939, for at man i tide kunne foretage den nødvendige tegning og indkøb af kvier af de respektive aldersklasser, således at centralgården kunne blive fuldt besat.

På foranledning af Formanden oplyste M. K. Kristensen, at der pr. 1. maj var:

Indlejet 474 kvier fra forår 1937
Indlejet 350 kvier fra efterår 1937
Stat og mejerier indkøbt 161 kvier i forår 1937
Statens indkøb 529 kvier vinter 1938

De sidste er til samme stykpris, 163 kr., men de er 3 måneder yngre. Der er til udbinding nu tegnet 1200 kvier, deraf 200 sommerkvier.

Formanden spurgte, om man havde overvejet mulighederne for Opdrætningscentralens fortsættelse. M. K. Kristensen svarede, at der var de bedste betingelser for at fortsætte. Det kunne måske nok knibe med at skaffe det fornødne foder på nuværende arealer til vinterfoder, men de 1000 stk. 1/2 års kalve ville ikke tære stærkt og måtte nødvendigvis have tilskudsfoder. Endvidere havde man de nye Biersted arealer i reserve, og da disse er beliggende indtil Opdrætningscentralen, kunne man inddrage de nødvendige arealer, således at foderforsyningen blev tilstrækkelig.

Formanden bemærkede, at det måske kunne være rigtigt at tage et par af de længst bortliggende gårde fra, og hertil svarede M. K. Kristensen, at han ville gerne, at man fortsatte Opdrætningscentralen i sin fulde udstrækning, thi ved fratagning af et par gårde til bortforpagtning eller udleje, ville genrealomkostningerne for Opdrætningscentralen komme til at hvile endnu tungere på de restternede gårde. Dette erkendte formanden og var også til sinds, at man skulle prøve et par år at drive Opdrætningscentralen i sin fulde udstrækning, men for alle eventualiteters skyld anmodede han Vildmosetilsynet om at udarbejde et overslag til opførelse af stuehuse til en går eventuelt i 2 udførelser, en lettere bygning anbragt oven på mosen samt en stuehus funderet på mosens underlag. De herhenhørende undersøgelser vil finde sted i løbet af sommeren.

Bortforpagtning af 10 ejendomme med tilliggender af ca. 400 ha.

Udleje af græsarealer på 700 ha til 100 græslejere.

Færdigkultivering af 700 ha højmose under Nørhalne og Biersted. Dræning, grøftning, mergling og tilsåning 1938-39-40. Derefter udlejning af arealerne.

Omlægning eventuelt nymergling og tilsyn med græskulturens opretholdelse.

LILLE VILDMOSE

Opdyrkning af 3000 ha.

Anlæg af veje.

Grøftning, dræning, anlæg af sporbaner, mergling, fræsning, gødskning og udlæg, alt efter 10 års planen.

Projektering af ejendomme. Fremskaffelse af tegninger og udgiftoverslag efterhånden som byggemuligheder fremkommer samt udstykning af ejendomme.
Bygning af Nopsa-gaard i 1938.

Indkøb af randarealer af mosen til anbringelse af ejendomme.

Tilsyn med Jordlovsudvalgets bortforpagtede ejendomme på mosen.

Udlejning af græsarealer i Birkesø 122 ha, samt de græsarealer, der efterhånden fremkommer ved Kulturerne.

Vandingsanlæg til ca. 50 ejendomme til en samlet udgift af ca. 50.000 kr.

Undersøgelse af elektricitetsforsynings mulighederne til ejendommene på mosen samt projektering af sådanne anlæg.

Plantning af en mindre plantage ved statsarealets sydøstre hjørne og læbælter langs vejrene.

Limfjordsarealerne

Søengene. Undersøges mellem punkterne, nivelleres, udpumpning, projektering af veje, udstikning og anlæg af hovedgrøfter og detailgrøfter udstikkes og graves. Arealet pløjes og tilføres kridt, jorden behandles, gødes og dyrkning påbegyndes. Udstykning finder sted i løbet af 1941.

Clausholm og Hovengen. Vandstandssænkning for arealerne med tilhørende udpumpning, projektering og udførelse. Diger mod kanalen opføres, afvanding finder sted efter udarbejdet detailplan, pløjning, kultivering af arealerne samt udstykning finder sted i løbet af 1939-40.

Statsarealet omkring Tøtterne. Inddiges og udpumpes i Torslev Dyb. Detailafvanding udføres efterhånden. Køb eller måske mageskifte med Tøtterne eller Torslev Holme undersøges og foretages så vidt muligt. Kultivering og udstykning sker gradvis i løbet af 10 år.

Statsarealerne ved Ølands østside ved Skallerne. Disse behandles på tilsvarende måde efter fornøden undersøgelse og udarbejdelse af projekt. Samarbejde med lodsejerne af naboarealerne om afvanding og andre kulturarbejder iværksættes, hvor det for parterne er formålstjenligt, men uden at sinke eller kostbargøre Jordlovsudvalgets kultiveringsarbejde og udstykning.