Landsudvalget for Landøkonomisk Ungdomsarbejde

Peter Langeland var medlem af Landsudvalget for landøkonomisk Ungdomsarbejde fra udvalgets oprettelse i 1926 og til 1941, hvor han trak sig ud.

Hans deltagelse i Udvalget er søgt afdækket ved at gennemgå Udvalgets forhandlingsprotokol for perioden.

Landsudvalget for landøkonomisk Ungdomsarbejde blev oprettet i foråret 1926. Forud var der gået et forløb, der tog sin begyndelse i 1921, hvor Danmarks landbrugskonsulent i De Forenede Stater, S. Sørensen sendte en beretning til Landbrugsministeriet med titlen: Oplysningsarbejdet blandt Landboungdommen i De Forenede Stater. Børne- og Ungdomsklubber. (Boy's and Girls' Clubs).

I beretningen siger Sørensen blandt andet følgende:

To år senere meddelte Sørensen at International Education Board (I.E.B.) i efteråret 1923 ville sende en mand, en dansker, tidligere konsulent i landbrugsministeriet i Washington, F. P. Lund, til Danmark for at demonstrere de amerikanske principper for undervisningen. Det skal her noteres at I.E.B. var en underafdeling af Rockefeller Foundation. (Af ovenfor nævnte hjemmeside fremgår det at I.E.B. allerede var kendt i Danmark, idet det havde understøttet Niels Bohr i opbygningen af København Universitets Institut for Teoretisk Fysik.)

I vinteren 1923-24 afholdt Lund en række foredrag og demonstrationer og i foråret 1924 påbegyndtes ungdomsarbejde efter amerikansk mønster. I første sæson meldte der sig 700 deltagere, et antal der året efter voksede til 1500. I 1926 steg antallet yderligere, og der var ungdomsarbejde i gang i 30 landøkonomiske foreninger.

Lunds arbejde blev støttet af International Education Board, der i 1926 erklærede sig villig til fortsat at støtte arbejdet i nogle år, dog med den forhåbning at de relevante organisationer i Danmark og eventuelt også staten ville gå ind i arbejdet. Man blev derfor i foråret 1926 enige om at nedsætte et udvalg til fremover at stå for koordinering og administration af arbejdet, og med det økonomiske ansvar over for International Education Board.

Udvalget, der kom til at hedde Landsudvalget for landøkonomisk Ungdomsarbejde, blev oprettet med to repræsentanter fra hver af De samvirkende danske Landboforeninger og De samvirkende danske Husmandsforeninger. Det kongelige danske Landhusholdningsselskab fik én repræsentant, lige som De samvirkende danske Husholdningsforeninger. Derudover udpegede Landbrugsministeriet formanden, der blev professor ved Den kongelige danske Veterinær og Landbohøjskole, Lars Frederiksen. En af repræsentanterne fra husmandsforeningerne var Peter Langeland.

Udvalget påbegyndte sit arbejde den 22. juni 1926, og havde i løbet af 1926 et mindre antal møder for at få formål og retningslinjer lagt fast. Udvalget beskrev i oktober 1926 sit formål på følgende måde:

1. Oplysning om, hvorledes den Ide, der ligger til Grund for det amerikanske Boy's and Girls' Club-Arbejde, kan tilpasses under danske Forhold gennem det saakaldte landøkonomiske Ungdomsarbejde.
2. Vejledning ved Planlægning og Gennemførelse af landøkonomiske Ungdomsarbejder.
3. Tilsyn med igangværende landøkonomiske Ungdomsarbejder.
4. Udarbejdelse af et aarligt Budgetforslag samt Aflæggelse af Regnskab overfor Landbrugsministeriet.
5. Administration af de Midler, der stilles til raadighed fra International Education Board som Støtte for det landøkonomiske Ungdomsarbejde i Danmark.
6. Udgivelse af en aarlig Beretning om de landøkonomiske Ungdomsarbejde i Danmartk, som gennemføres med Støtte af de Midler, som stilles til Raadighed af I. E. B.

På samme møde blev der desuden vedtaget et sæt retningslinjer for tildeling af støtte fra udvalget. Retningslinjerne beskriver, hvorledes udvalgets midler kan anvendes:

De beløb det drejer sig om forekommer i dag ikke voldsomt store. International Education Boards bevilling fordelte sig således :

Altså i alt 70.000$. Eller, da kursen på dollar i den periode var på ca. 3.72, i alt ca. 260.000 kr. Det skal dog her bemærkes, at Landbrugsministeriet havde meddelt at ville dække den manko, der opstod efterhånden som det amerikanske tilskud falder bort og at konsulenterne ude i landet ville være berettiget til det normale statstilskud ved deres deltagelse i ungdomsarbejdet.

Man ansatte hurtigt to konsulenter, en til at tage sig af landbrugssiden, S. C. Svendsen-Tune, og en til at tage sig af husholdningssiden, Ulla Christensen. Disse blev aflønnet med henholdsvis 6000 kr. og 4800 kr. om året.

Hovedparten af arbejdet blev udført af konsulenterne i samarbejde med forretningsudvalget bestående af formand næstformand og konsulent Svendsen-Tune. Udover fire møder det første år holdt udvalget kun få møder, to til tre om året.

Udvalget arrangerede en gang om året et Årsmøde med deltagelse af de konsulenter og andre interessente,r der ude omkring i landet deltog i arbejdets praktiske gennemførelse. Desuden arrangerede man Ungdoms-Fagmøder. Dette var faglige møder, der blev afholdt rundt om på Højskoler og lignende. De der inviteredes var deltagere i 4H arbejdet, der på særlig måde havde udmærket sig. Møderne havde et fagligt indhold som hønsehold, kartoffelavl, m.m.m.

Udvalget søgte hurtigt at få det amerikanske emblem for arbejdet, 4H mærket bestående af en firkløver med et stort H på hver blad, indført i Danmark. I 1928 meddeler Landbrugsministeriet Udvalget, at det er villig til at lade 4-H mærket registrere under sit navn, og i april 1929 meddelte Landbrugsministeriet, at det havde ladet firkløvermærket registrere. Retten til at benytte mærket tilfaldt det landøkonomiske ungdomsarbejde.

Det, der med amerikansk finansiering således var kommet op at stå, var dét mange af os, der voksede op på landet fra trediverne og til op i tredserne kender som 4H-arbejde. Der findes stadig et dansk 4H, dog tilsynelsdende meget anderledes end det forfatteren husker fra halvtredserne. Og der findes også stadig en amerikansk 4H organisation.

Udover forskellige administrative problemer blev udvalget sidst i tyverne mere og mere optaget af at sikre arbejdets videreførelse efter sæsonen 1930/31 hvor det amerikanske tilskud ville falde bort. I første omgang forsøgte man at forhøre sig hos I. E. B. om de kunne formås til at fortsætte deres involvering. Første gang man spurgte var bestyrelsen afvisende og man afventede derfor en ny bestyrelses tiltræden. Men heller ikke den nye bestyrelse var indstillet på at fortsætte støtten. Man var derfor nødt til at finde støtte i Danmark. En henvendelse til Landbrugsministeriet, der havde været forbindelsesled til I. E. B., resulterede i at dette indvilligede i at optage støtte til arbejdet på finansloven. Arbejdet kunne derfor fortsætte efter at den amerikanske støtte hørte op. Dog var støtten fra ministeriet meget begrænset, 20.000 kr. for 1932.

Et nyt udvalg til at opererer inden for rent danske rammer blev nedsat med virkning fra 1. januar 1932. Det nye udvalg fortsatte umiddelbart det tidligeres arbejde, og bestod for det meste af de tidligere udvalgsmedlemmer, bland andre Peter Langeland.

For at lette den snævre økonomi søgte man forskellige fonde, og modtog da også forskelligt. Således 1000 kr. fra Tuborgfonden i 1935.

Arbejdet, der efterhånden var kendt som 4 H-arbejde, fortsatte med statsstøtte med få organisatoriske ændringer til omkring 1966, hvor det organiseres i Dansk Landboungdom.

4H arbejdet blev skilt ud og er nu en selvstændig organisation, omend støtte af statstilskud af væsentlig størrelse. På 4Hs hjemmeside finder man følgende beskrivelse af 4Hs historie:

Peter Langeland var som nævnt ovenfor medlem af Landsudvalget fra dets oprettelse i foråret 1926. Han var udpeget af De samvirkende danske Husmandsforeningers (DsdH) bestyrelse. Det skete umiddelbart efter at han var blevet medlem af DsdHs bestyrelse. DsdHs bestyrelsesprotokol siger intet om, hvorfor han blev udpeget, men han var på det tidspunkt formand for bestyrelsen for St. Restrup Husmandsskole, så mon ikke han har udvist stor interesse for uddannelse af landboungdommen.

Ud fra Landsudvalgets protokol er det vanskeligt at danne sig et overblik over Peters interesser og indsats, idet protokollen er meget kortfattet og i det væsentlige kun indeholder beslutningsreferater. Men indirekte får man et indtryk af at ungdomsarbejdet har interesseret ham.

I 1927 får St. Restrup Husmandsforening bevilliget 130 kr. af Udvalget. Peter har åbenbart bragt idéen med hjem. Mere sigende er det nok følgende.

I protokollen finder man under 11. maj 1928 under pkt. 2: Ungdoms-Fagmøder i Sommeren 1928 følgende:

I Årsberetningen for perioden 1. juli 1928 til 30. juni 1929 findes en deltagers beretning om mødet.

Peter havde åbenbart sikret sig assistance af både sin kone, Marie, og sin bror, Marinus. Lige som han havde fået promoveret sin Husmandsskole og dens forstander, K. Balle. Den W. A. Koch, der optræder som foredragsholder, har Peter tidligere været i berøring med, nemlig i forbindelse med sin store udlandsrejse et par år tidligere.

Familien var også på anden vis involveret, idet en af deltagerne på Fagmødet var Johanne Langeland, Peter og Maries ældste datter.

Peter var også involveret i Udvalgets arbejde på et mere overordnet plan. På Årsmødet i oktober 1929 gav han et opæg til diskussion om 4H-arbejdets fremtid. Oplæget findes i Årsberetningen for perioden 1. juli 1929 til 30. juni 1930. Det diskussionerne inden mødet især havde gået på var, om det var nødvendigt med en central organisation til at lede og koordinere de lokale indsatser. Herom siger Peter:

Peter var som nævnt med i Landsudvalget, både det første og de andet, fra begyndelsen i 1926. Og han deltog i udvalgets arbejde indtil 1941. I protokollen for forretningsudvalgets møde den 11. august 1941 finder vi følgende noteret:

Peter trækker sig fra udvalget samtidig med, og vel som konsekvens af, at han udtræder af bestyrelsen for de samvirkende danske Husmandsforeninger.