Peter Langeland var medlem af bestyrelsen for De samvirkende jyske Husmandsforeninger fra december 1922 til december 1940. Samvirksomhedens forhandlingsprotokol, der findes på Erhvervsarkivet i Århus, er blevet gennemgået for at få et indblik i samvirksomhedens aktiviteter og Peters deltagelse i arbejdet.

Protokollen indeholder referater af beslutninger truffet på bestyrelsessmøderne, normalt i form af korte beslutningsreferater. Der ud over indeholdt den tillige ret fyldige referater af samvirksomhedens sendemandsmøder, der blev afholdt hvert år i november måned.

I det følgende vil “De samvirkende jyske Husmandsforeninger” blive betegnet Samvirksomheden eller DsjH.

De to fotos er fra P. V. Jesppesen, Husmandsbevægelsen Historie gennem 25 Aar.

Samvirksomheden blev ledet af en bestyrelse bestående af et medlem fra hvert amt. Formanden blev direkte valgt af Sendemændene, de amtslige representanter, på det årlige Sendemandsmøde. Hvert amt valgte herud over et medlem til Samvirksomhedens bestyrelse. På Sendemandsmødet var hver amt repræsenteret ved et antal sendemænd, hvis antal stod i forhold til antallet af medlemmer af lokalforeninger i det enkelte amt.

De samv. jydske Husmandsforeningers Kontor ca. 1927

Et forretningsudvalg bestående af formanden og næstformanden tog sig af de mere presserende opgaver sammen med den fast ansatte sekretær på samvirksomhedens kontor i Århus. Ud over sekretæren, der vel kan sammenlignes med en forretningsfører, var der på kontoret ansat en kontorassistent.

Samvirksomheden stillede repræsentanter til bestyrelsen for De samvirkende danske Husmandsforeninger (i det følgende betegnet DsdH). Jyderne stillede 6 medlemmer til DsdHs bestyrelse, og var den største af de provinsielle foreninger, med rundt regnet lige så mange medlemmer som de øvrige provinsielle foreninger til sammen.

Et meget fyldig del af protokollen udgøres af referaterne fra de årlige Sendemandsmøder. De todages møder forløb efter et fast skema. Første dag startede med Formandens beretning og sekretærens forelæggelse af regnskabet. Herefter fulgte en debat af formandens beretning, hvor sendemændene havde mulighed for at komme med kommenterer til samvirksomhedens arbejde, og ofte også kommentar til tidens politiske spørgsmål af interesse for husmændene. Herefter fulgte beretning fra de forskellige udvalg. Planteavlsudvalget, Husdyrbrugsudvalget, Havebrugsudvalget, Husholdningsudvalget, Regnskabsudvalget. Hvert udvalg havde sin egen bestyrelse, og det var normalt udvalgets formand der aflagde udvalgets beretning. St. Restrup var vel repræsenteret i disse udvalg. Forstander Balle var i mange år formand for Havebrugsudvalget, og Karl Thomsen en velkendt formand for Husdyrbrugsudvalget med særlig interesse for hesteavlen. Efter beretningerne var der forhandling, hvor sendemændene igen kunne give deres mening til kende.

Konsulenternes forhold blev ligeledes berørt. Og der var normalt også en livlig diskussion af forholdene omkring foreningens medlemsblad Husmandshjemmet. Bladet havde i mange år en svag økonomi, og bestyrelsen brugte mange kræfter på at få styr på forholdene. I flere år diskuterede man på sendemandsmødet, om bladet skulle være et medlemsblad, forstået på den måde at alle fik bladet som en del af medlemskabet og altså betalt via kontingentet til foreningen. Bladet vedblev dog at være at blad med selvstændig eksistens, som man skulle abonnere på uafhængig af medlemskabet i foreningen. Det er vel derfor bladet optræder med en selvstændig linje med både indtægter og udgifter i regnskabet. På sendemandsmødet i 1923 talte Peter Langeland for at bladet blev gjort til et rigtigt medlemsblad. Et forslag der blev fremført igen i 1926 af hans broder, Marinus Langeland. Et andet tilbagevendende punkt var beretningen fra et udvalg med navnet Børnenes og de forurettedes Værn. Dette udvalg blev nedsat på foranledning af en Hermansen på Sendemandsmødet i 1914, og aflagde beretning hvert år på mødet. Skjoldborg har en meget varm beskrivelse af Værnets arbejde med titlen De Jyske Husmandsforeningers Vagtmænd i Medlemsblad for de sammensluttede Husmandsforeninger i Aalborg Amt, nr. 6, 22. august, 1917.

Værnets arbejde var dog ikke uden problemer. På Sendemandsmødet i 1924 var der voldsom kritik af formanden, Hermansen, på grund af rod i regnskabet. Peter Langeland tog ham i forsvar, men han blev ikke genvalgt som formand for Værnet. Tiderne blev formodentlig efterhånden så meget bedre at Værnets arbejde efterhånden syntes overflødig. I al fald besluttede Sendemandsmødet i 1932, med stemmerne 263 for, 220 imod, at nedlægge Værnet.

På mange af Sendemandsmøderne blev der tillige aflagt beretning om andre aktiviteter med mere eller mindre tilknytning til samvirksomheden. Således optræder jævnligt Udstykningsforeningerne og Driftslåneforeningerne på programmet.

De samvirkende jydske Husmandsforeninget i 1927.
Peter længst til venstre.

Bestyrelsen formåede næsten hvert år, at overtale ministre til at stille op, både som gæster og som foredragsholdere. Den siddende landbrugsministeren var så godt som altid til stede og kom jævnligt med indlæg. Af ministerlisten i øvrigt kan nævnes Undervisningsministrene Nina Bang og Jørgen Jørgensen, Landbrugsministrene Madsen-Mygdal og Bording, Udenrigsminister P. Munck, Statsminister Stauning, der i 1938 talte om Samfundsproblemer, der trænger sig på.

Til sidst kan det som et kuriosum nævnes, at bestyrelse gik meget op i detaljer i forbindelse med planlægning af Sendemandsmødet. Et eksempel: På bestyrelsesmødet den 2. oktober 1937 vælger man følgende sange til at ledsage mødet: Vi mødes atter…, Vi Mænd fra Muldet, Jeg bærer med Smil …, Se nu stiger Solen, Der dugger af Disen, Den danske Sang, Når Vinteren …, Altid frejdig … .

Bestyrelsen brugte megen tid på at organisere og administrere husmandsrejser. Man gjorde en stor indsats for at finde egnede førere for rejserne. Førerne sammenkaldtes til møde en gang om året, i marts måned, hvor forhold omkring rejserne blev gennemgået. Rejserne var organiseret som enten todages eller tredages, og alle rejser skulle godkendes af bestyrelsen. Der skulle være deltagere nok, og der skulle afleveres regnskab.

Hvert år blev der afholdt formandskurser på de to husmandsskoler, St. Restrup og Borris. Også en sag der jævnlig var på bestyrelsens dagsorden.

Ifølge vedtægterne for Samvirket var bestyrelsesmedlemmet for hvert amt forpligtet til mindst en gang om året at arrangere et møde for formændene for de i amtet værende foreninger ( og andre interesserede? ) for at drøfte, hvorledes foreningens overordnede formål kunne fremmes. Bestyrelse tog aktiv del i planlægningen af disse møder, der efterhånden fandt sted hvert år i februar måned. Bestyrelsen udmeldte normalt på sit første møde efter sendemandsmødet, altså i november eller december, et eller flere emner for disse februarmøder. Emnerne dækkede, som den følgende liste angiver, meget brede samfundsforhold, dog med en overvægt på emner af økonomisk interesse. Tabellen dækker den periode hvor Peter Langeland var medlem af bestyrelsen.

En væsentlig del af bestyrelsens arbejde bestod i opsyn med økonomien. Til hvert bestyrelsesmøde fremlagde sekretæren den løbende udvikling i økonomien, og hvert år blev der udarbejdet et regnskab, der blev godkendt af bestyrelsen og derefter forelagt og godkendt af Sendemandsmødet. Som eksempel på et regnskab er her regnskabet for perioden 1-4-1931 til 31-3-1932. Regnskaberne for andre år, medens Peter var medlem af bestyrelsen, ligner dette, men selvfølgelig med en omsætning der varierede med prisudviklingen og udviklingen i medlemstallet.

Som det ses, var Samvirksomheden en 'forretning' med både indtægter og udgifter. Det er dog vanskeligt ud fra protokollen, at se hvor indtægterne kommer fra og hvad udgifterne går til. Problemet kan belyses ved at se på det budget for året 1-4-1932 til 31-3-1933, der behandles på bestyrelsesmødet den 1. juli 1932, samtidig med at bestyrelsen godkender ovenstående regnskab.

Ifølge budgettet havde man følgende indtægter:

I 1932 havde husmandsforeningerne under Samvirksomheden ca. 37.000 medlemmer. Kontingentet til DsjH har altså været af størrelsesordenen 50 ører, der formodentlig er kommet ind via lokalforeningerne. Derudover ses at det største bidrag på indtægtssiden var andelen i Landbrugslotteriets overskud, der af DsdHs bestyrelse fordeltes til Landsdelsforeningerne efter medlemstal. Husmandsforeningerne fik 7/10 af provenuet fra Landbrugslotteriet, Landboforeningerne de resterende 3/10.

Også interessant er renterne af Hudepengene. Hudepengene er en fond med en kapital på ca. 400.000 kr. der administreres af den danske Samvirksomhed.

Udgiftssiden er ligeledes interessant:

Sammenholdes regnskab og budget fremgår det, at hovedaktiviteterne, altså planteavlsarbejdet, husdyrbruget m.m. har haft deres egen statslige finansiering, der var uafhængig af Samvirksomhedens finansiering. Det, der er medtaget i Samvirksomhedens budget, er derfor kun justeringer og småtilskud til de forskellige områder. Derud over er der afsat beløb til de udgifter der klart kun kan henføres til Samvirksomhedens egne aktiviteter.

Man kan også notere, at foreningen regnskab åbenbart omfatter indtægter og udgifter i hele organisationen fra Samvirksomheden og ned, i al fald for faglige aktiviteters vedkommende.

Peter blev valgt til Samvirksomhedens bestyrelse på sendemandsmødet i november 1922. Ved valget blandt sendemændene fra Ålborg amt fik han 31 stemmer, mod 22 til modkandidaten, Carl Larsen.

I P. V. Jeppesen Husmandsbevægelsens Historie gennem 25 Aar er det nyvalgte medlem til bestyrelsen beskrevet på følgende måde:

Bestyrelsen havde forskellige underudvalg, hvor forskellige af dens medlemmer deltog. Der blev også jævnligt nedsat midlertidige udvalg til at tage sig af opgaver af kortere varighed. Deltagelsen i de forskellige udvalg blev fastlagt på bestyrelsens første møde efter sendemandsmødet.

Peters opgaver kan opgøres på følgende måde:

Den første opgave ses at være som medlem af et Frøkontroludvalg. Af mere lokale opgaver følger medlemskab af et Regnskabsudvalg, og senere et par udvalg af mere ad hoc karakter, Ungdomsudvalg og Udvalg til fremskaffelse af Landbrugstegninger. Ungdomsudvalget har formodentlig interesseret Peter, idet det må formodes at ligge i forlængelse af hans deltagelse i Udvalget for Landøkonomisk Ungdomsarbejde. På et bestyrelsesmøde i oktober 1931 gør han således rede for arbejdet i dette udvalg. Vi finder følgende i protokollen:

Dette emne optræder igen på Sendemandsmødet i 1931, hvor Peter aflægger beretning om Husholdningsudvalgets arbejde. Det fremgår for øvrigt ingen steder at han skulle være medlem af dette udvalg:

Da protokollen i det store og hele kun indeholder beslutningsreferater, bort set fra referaterne fra sendemandsmøderne, der i de fleste tilfælde er meget omfangsrige og detaljerede, er det vanskeligt at få et indtryk af Peters indsats. Lidt skinner der dog igennem. Økonomiske forhold og forbedring af underklassens kår har optaget ham meget. Fra sendemandsmødet i november 1923 finder vi således i forbindelse med at Jens Holdgaard gav et indlæg om Husmandsbevægelsens mål og midler:

Ellers optræder han mest når han i bestyrelsen beretter om sine aktiviteter i andre sammenhænge. I midten af tyverne indførte regering og rigsdag en akkord- og moratorieordning. Peter var meget tæt på administrationen af denne lovgivning. På bestyrelsesmødet den 25 april udpegede bestyrelsen således repræsentanter til udvalg der inden for hver retskreds skulle deltage i arbejdet vedrørende lov af 12. april 1927 vedrørende tvangsakkord. Peter blev udpeget til at deltage i arbejdet for Løgstør og Nibe købstæders retskredse.

I forbindelse med bestyrelsesmødet den 21. december 1931 finder vi i protokollen:

Akkordloven optræder igen på bestyrelsesmødet den 28 februar 1936:

Det vedtoges at formanden og P. Langeland sammen med N.P.Andreasen søger en forhandling med Landbrugsministeren om Sagen. N.P. Andreasen var næstformand for DsdH, hvor Jens Holdgaard var formand. Akkordlovgivningen drøftes igen i DsjHs bestyrelse i februar 1937.

Peter var medlem af Landbokommissionen af 1931. Og i forbindelse med sendemandsmødet i november 1933 gjorde han rede for Kommissionens arbejde. Protokollen igen:

Ud over det ovennævnte er det som nævnt vanskeligt ud fra protokollen at få direkte indtryk af Peter. Men der er formodentlig ingen tvivl om, at han har været ambitiøs og har forsøgt at skaffe sig plads i bevægelsen. Af protokollen ser man, at han allerede på sendemandsmødet i 1923, altså året efter at han kom med i bestyrelsen, bliver opstillet til formandsposten imod den siddende formand Chr. Johansen. Han blev ikke valgt, men fik dog et anseeligt antal stemmer. Han opstiller igen i 1925, igen uden at blive valgt. Og igen på sendemandsmødet i 1926. Han var, i al fald nogle af gangene, opstillet sammen med den senere formand, Jens Holdgaard. Stemmetallene, hvor der er angivet, var som i følgende tabel:

Jens Holdgaard, var som formand for DsjH selvskreven som medlem af DsdHs bestyrelse, og i 1931 blev han også formand her. Det ser for øvrigt ud til, dog ikke ud fra DsjHs protokol, at Peter og Jens Holdgaard udviklede et nært samarbejde, der varede ved indtil Holdgaards død.

Ved Jens Holdgaards død var Peter næstformand, og opstillede selvfølgelig til formandsvalget på Sendemandsmødet i november 1936. Et formandsvalg, i al fald i de tilfælde hvor der skulle findes en ny formand, skete normalt i to omgange. På Sendemandsmødets første dag blev der holdt en prøveafstemning. På andendagen fandt det egentlige valg så sted. Ved formandsvalget i 1936 viste prøvevalget følgende stemmefordeling:

Familietraditionen vil vide at Peter ikke blev valgt fordi hans kone, Marie, blev anset for, at være den der i familien 'havde bukserne på', og man var ikke interesseret i en formand, der ikke selv kunne bestemme. Marie var formodentlig jævnligt med til Sendemandsmøderne, hun optræder i al fald i referatet fra mødet i 1935, trykt i Husmandshjemmet, og hun har uden tvivl været meget pågående og højtråbende.

Fra en kilde der var tæt på forløbet fremføres en anden, mere troværdig, historie. P. Nielsen var Radikal, hvorimod Peter var Socialdemokrat. Husmandssagen havde altid ligget de radikale på sinde og mange af bevægelsens ledere var tillige i perioder medlem af rigsdagen, folketing eller landsting, valgt for de Radikale. Jens Holdgaard var således i perioder på skift valgt til begge Rigsdagens kamre for Det Radikale Venstre. Det var derfor tæt på utænkelig, at de jyske husmænd skulle have en formand, der ikke var Radikal, hvad de da så heller ikke fik.