Større sager medens Peter var medlem af udvalget

Peters arbejde i Jordlovsudvalget er søgt afdækket ved gennemgang af Jordlovsudvalgets forhandlingsprotokol. I store træk er kun sager fra Aalborg og Hjørring amter medtaget.

Ud over de talrige mindre køb og besigtigelser, der ikke vil blive nærmere omtalt her, optræder der et antal større sager, mange af dem vedrørende ejendomme der er kendt i, i al fald den nordjysk, offentlighed.

Sager vedrørende den enkelte ejendom kommer normalt op et større antal gange i Udvalget. Typisk først under et dagsordenspunk vedrørende indkøb af jord til udstykning. Første gang som sager under behandling, derefter, hvis man beslutter at købe og har aftalt købspris og betingelser som en godkendelse af Ministeren, et approberet køb. Nedenfor er beskrevet et antal ejendomshandler, eller forsøg på samme. Alle handler Peter må have været dybt involveret i.

På Udvalgets møde den 11. oktober 1935 optræder Dronninglund Hovedgård under ikke færdigbehandlede sager. Der tilbydes ca. 550 tdl. med bygninger. Underudvalget, hvilket vil sige udvalgets formand (Niels Frederiksen), Langeland og Fibiger, bemyndigedes til at besigtige forholdene og forhandle om købet.

På mødet den 22. november finder vi igen: Dronninglund Hovedgård. Godsejer Højer. Ca. 550 Tdl. Underudvalget har besigtiget 12. sep. 1935.

Købet blev dog ikke til noget. Først efter Krigen kunne Jordlovsudvalget overtage godset. Se nedenfor under afsnittet om konfiskeret ejendom.

Dybvadgaard, eller Dybvad Hovedgaard, optræder ligeledes flere gange:

12. juni 1936 findes: Dybvad Hovedgård, Hjørring Amt, 399,6 ha.
Underudvalget har besigtiget ejendommen den 17. april 1936.

Men på mødet den 19. november 1936 finder vi under dagsordenspunktet Eventuelt:

Genoptagelse af en sag om køb af Dybvadgaard i Hjørring amt. Underudvalget havde anbefalet at købe til 500 kr./tdl. Afvist af ministeriet, da prisen meget over jordvurderingen. Sagen foreslås genoptaget. Langeland anbefalede sagens genoptagelse under henvisning til, at det var god jord til en billig pris.

Sagen ser ud til at være kompliceret. Der forventes snarligt en ny jordvurdering, og desuden ser sagen ud til at hænger sammen med saneringslån eller forslag fra et akkordudvalg.

Sagen har dog en for Udvalget lykkelig afslutning, idet vi under approberede køb den 17. juni 1937 finder:

Dybvadgaard, Skæve Sogn, Hjørring Amt. 377,2 ha, 440.800 kr.

Dybvadgaard bliver dog ved med at optræde i protokollen. En del af jorden udstykkes, men stamparcellen forbliver på Udvalgets “bog” i et stykke tid. Dens drift og afhændelse giver noget besvær. Således:

14. december 1937: En fra de samvirkende Købmandsforeninger modtagen besværing over, at indkøb til drift af Dybvadgård foregår i Dybvad brugsforening.
Formanden refererede den af Langeland i sagen afgivne erklæring. Der var enighed om, at indkøb, som for jordfondens regning foretages til Dybvadgaards drift, ikke må foregå i den pågældende brugsforening, der efter det oplyste ikke har løst næringsbrev på handel.

1. september 1938: Bortforpagtning af stamparcellen af Dybvadgaard.
Underudvalget bemyndigedes til at afgøre sagen.

Og: Før mødet 1. september foretoges en besigtigelse af kultiveringsarbejdet i Lille Vildmose og af Statens arealer i Dokkedal, og efter mødet den 2. september foretoges besigtigelse af udstykningen af Dybvadgaard, statens arealer i Store Vildmose, Mergellejet i Biersted samt Søengene, Hovengene og Klavsholm ved Limfjorden.

20. august 1940: Bygningssyn på Dybvadgaard. Spørgsmål om istandsættelse af hovedparcellens bygninger for jordfondens regning.

Og, Annullering af handlen med Dybvad boldklub vedrørende lod nr. 28 af Dybvadgaard.
Der indstilles til ministeren at handlen annulleres.

13. november 1940: Afholdelse af et beløb til mælkekøleanlæg på Dybvadgaard. Bevilliget af jordfondens midler.

21. januar 1941: Tilskud til kloakering af arealer ved Dybvadgaard.
Gennemføres med et tilskud på 4.800 kr.

4. august 1942: Vestre Landsrets dom af 3. juli 1942 vedr. lod nr. 28 af Dybvadgaard, Hjørring amt.
Det vedtoges at svare ministeriet at Jordlovsudvalget kan tiltræde ministeriets beslutning om at acquiescere ved dommen. (d. v. s. ikke anke)

Det ser ud som om, at annuleringen af salget til Dybvad boldklub har givet problemer. Lod nr 28 er den, der omtales ovenfor i forbindelse med boldklubben.

10. december 1943: Tilbud om køb af Dybvad mejeri.
Formanden meddelte at Langeland har indstillet at mejeriet sælges til forpagteren for 25.000 kr. Langeland mente, at jordfonden kan risikere at tabe betydeligt på ejendommen, såfremt den ikke sælges som mejeri til J. Haaning.

Dybvadgaard, omkring 1945

22. februar 1944: Fornyet henvendelse om forpagtningen af Dybvadgaard fra Dronninglund Herreds Kredsforening.
Formanden oplyste at nuværende forpagtning først udløb i 1946. Langeland udtalte, at Kredsforeningen havde til hensigt at anvende ejendommen til græsning, hvilket næppe ville blive en rentabel forretning, hvad Kredsforeningen var gjort opmærksom på.

21. november 1944: Andragende om fornyelse af forpagtningen af Dybvadgaard.
Den lokale husmandskreds er interesseret. Formanden mener man skylder den nuværende forpagter et vist hensyn. Husmændene vil benytte gården i deres indkøbsforening til midlertidig opstaldning af indkøbte dyr og maskiner.
Langeland mente, at køb af Dybvadgaard oversteg Husmandskredsens evner, men tilføjede, at man i øvrigt burde se med sympati på indkøbsforeningernes erhvervelse af egnede gårde.

3. maj 1946: Andragende om nedsættelse af købesum for besætning fra forpagteren på Dybvadgaard.
Langeland indstiller at prisen pr. hest nedsættes med 250 kr.

15. april 1947: Forpagter Kjærgaard ønsker at købe Dybvad Hovedgaard.
Langeland nærede betænkelighed ved at sælge ejendommen. Vedtog at overlade sagen til formanden og Langeland.

Og, Indstilling fra Langeland om statens afholdelse af udgifter til vedligeholdelsesarbejder på Dybvad Hovedgård.
Ikke taget til følge.

27. november 1947: Afhændelse af Dybvad Hovedgård hovedparcel og andre hovedparcellen i de Sønderjyske landsdele.

16. januar 1948: Ministeriets skrivelse ang. afhændelsen af stamparcellen på Dybvadgaard.

Det ser således ud til at stamparcellen endelig var solgt. Man havde således haft den på hånden i omkring 11 år.

Jordlovsudvalgets køb af Visborggaard var en langstrakt afære. Vi støder første gang på gården i forbindels med mødet den 16. marts 1937 under ikke færdigbehandlede tilbud:

Visborggaard, Aalborg amt. 450 tdl., 110.000 kr.

Men man købte åbenbart kun et stykke, eller noget tidligere tilbudt, idet man ved mødet den 25. maj finder:

Jordkøb i henhold til Saneringsloven i det gamle land approberet af ministeriet:
Visborggaard, Aalborg amt 82,9 ha, 73.200 kr.

Men indkøbene forsøges fortsat. På mødet den 17. juni 1937 finder vi under afslåede tilbud:

Visborggaard, Visborg Sogn, Aalborg Amt 450 tdl., afslået 7-6-1937

Og sagen fortsætter. På mødet den 22. april 1938 findes under ikke færdigbehandlede køb:

Visborggaard, Visborg, Aalborg Amt 745 ha, 709.000 kr.

Og igen den 21. juni:

Visborggaard. Tilbud tidligere afslaaet. Prisen stadig for høj.

Og den 1. september:

Visborggaard. Formanden, Fibiger og Langeland har besigtiget ejendommen. 970 tdl. tilbydes til 545.000 kr.

Endelig under 20. oktober 1938 under approberede køb:

Visborggaard, Visborg Sogn, Aalborg Amt 531,9 ha, 500.000kr.

Det lykkedes altså over en periode på godt et år, i to omgange, at erhverve i alt 614 ha af jorderne fra Visborggaard, der derpå blev udstykket. Selve udstykningen fremgår ikke af Udvalgets protokol. Tilbage af Visborggård blev hovedbygningerne med 10 ha park og 6 ha gartneri, der i dag benyttes som psykiatrisk plejehjem.

Overtagelsen af Lundbæk startede i 1938. På mødet i Udvalget den 3. februar 1938 finder vi under ikke færdigbehandlede tilbud:

Lundbæk Gods Aalborg Amt, ca. 652 tdl.

Men det tog nogen tid før handlen faldt på plads. Undervejs var der flere problemer. Den 6. september 1939 finder vi, igen under ikke færdigbehandlede:

Her omtalte formanden førte forhandlinger om køb af Lundbæk gods, samt startede en diskussion om tilstrækkeligheden af midler til fortsat køb af jord til udstykning. Man har købt mere end man har bevilling til (47.5 mdkk. mod 45 mdkk.) man bør satse på at modne og sælge allerede indkøbt jord

Ud over et prisspørgsmål er der åbenbart også problemer med, at man har forkøbt sig. Det ser desuden ud til, at Forsyningsmyndigheder kan begrænse udstykningerne, hvorfor Udvalget må påregne selv at stå for driften af visse arealer (Stenalt, Lundbæk, Gl. Burholt, arealer i Vildmoserne og Søengene). Det der her gør sig gældende er de første optræk til forsyningsproblemer som følge af starten på 2. Verdenskrig, den 1. september 1939.

Handlen blev endelig gennemført sidst på året i 1939. På Udvalgets møde den 11. november 1939 finder vi under approberede køb:

Lundbæk hovedgård Bislev og Vokslev sogne 355 ha, 325.000 kr

Formanden oplyste at der var forslag om at benytte Lundbæks hovedbygninger til landbrugsskole. Der var et andragende om midler hertil. Andragendet afslået idet ikke hjemmel til at tilsige lån.

Som normalt i de tilfælde hvor man købte hele godser eller større ejendomme søgte man at afsætte stamparcellen, dvs. avlsbygninger og beboelse med et tilstrækkeligt jordtilliggende. I Lundbæks tilfælde ser det ud til at ske ret hurtigt. På mødet den 24. april 1940 er der følgende indførelse i protokollen:

Formanden gav i denne forbindelse nogle oplysninger om købet af Bustrup Hovedgård og realisationen af Lundbæk gods.

Hovedbygning, med 28 ha, og avlsgård, på 129 hektar, blev solgt til en Laurenz Westerby. Hovedbygningen blev i 1947 overtaget af Aalborg Amts Landboforeninger og omdannet til landbrugsskole.

Forsøg på at købe Krastrup startede i 1939. På mødet den 7. juni optræder gården under ikke færdigbehandlede køb:

Hovedgården Krastrup ved Løgstør. 600 tdl., pris 475.000 kr.

og igen den 6. september:

Krastrup Hovedgård, Aalborg Amt 600 tdl., 375 t kr. Tilsendt Langeland til erklæring

Prisen er altså gået kraftigt ned. Men købet ser ikke ud til at blive til noget. Men sidst i 1940 nedbrænder avlsbygningerne og Udvalget forsøger igen at købe. Denne gang med bedre held. Den 21. januar 1941 findes under ikke færdigbehandlede:

Hovedgården Krastrup i Farstrup Sogn, Aalborg Amt 600 tdl, 31 tdr hartkorn, Avlsbygningerne er nedbrændt

Købet ser nu ud til at falde på plads, idet man under approberede sager på mødet den 11. juni 1941 finder:

Et stykke af Krastrup Hovedgård og Nørkær Enge, Farstrup Sogn, Aalborg Amt. 327,9 ha, 365.000 kr.

Det ser dog ud til, at registreringen af køb i protokollen sker sent i forhold til det faktiske køb. Det ser nemlig ud til, at udstykningen allerede er i gang i begyndelsen af juni. Under samme dato i protokollen finder vi nemlig følgende:

Formanden oplyste at der det seneste år kun er udstykket en tredjedel af det normale.

Det er vanskeligt at skaffe jord. Byggeriet er dyrt.

Langeland påpegede, at også købere af de i år afhændede parceller må kæmpe med store økonomiske vanskeligheder, og nævnte som eksempel, at foreløbig kun en håndværker har givet tilbud på opførelsen af bygninger til nogle få af brugerne fra Krastrup.

Taleren mente, at vanskelighederne navnlig hidrørte fra materialemanglen, og fremhævede, at dette problem må klares i forbindelse med spørgsmålet om udstykningens fortsættelse.

Krigens forsyningsproblemer ses altså at have stor indflydelse på arbejdet.

Krastrup kan også tjene som eksempel på Udvalgets involvering i opstarten af en husmandskoloni. Protokollen har følgende vedrørende Krastrup efter købet og udstykningen:

11. juni 1941: Anlæg af vandforsyning og fremskaffelse af elektrisk kraft til parcellisterne på Krastrup. Formanden havde bevilliget 12.000 kr. hvilket godkendtes.

16. april 1942: Andragende fra parcelkøberne på Krastrup om længst mulig fritagelse for jordrente. Det vedtoges at godkende en fra Langeland modtaget indstilling om at bevillige parcelkøberne fritagelse for jordrentetilsvar i 2 til 3 terminer.

4. august 1942: Indstilling om ydelse af tilskud på 15.000 kr. til anlæg af vej over udstykningen på Krastrup Hovedgård. Det vedtoges at følge Langelands indstilling i sagen, hvorefter der ydes et tilskud af jordfondens midler på 15.000 kr. på betingelse af, at vejen optages som offentlig bivej.

4. marts 1943: Jordrentefritagelse for et år for lodderne 2, 8, 17 af Krastrup Hovedgård. Godkendtes. Og Tilskud på 1000 og 500 kr. til ryddeliggørelse af brandtomten på lodderne 2 og 3 på Krastrup Hovedgård. Godkendtes.

Det kan for øvrigt bemærkes at et af husmandsbrugene på Krastrup ved udstykningen blev købt af Peters datter, Gudrun, og hendes mand Jens Markussen.

Selv om Peter ikke var indblandet er det vel også værd at bemærke at Jordlovsudvalget i hans periode købte Spøtrup:

25. maj 1937: Spøtrup 338,3 ha, 11.279.913 kr.

Prisen virker meget høj. Der må enten være tale om en skrivefejl i protokollen, nok ikke sandsynlig, eller man har betalt for borgens herlighedsværdi, som et dansk historisk klenodie.

Mange køb lykkedes, men i enkelte tilfælde lykkedes handlen ikke. De to mest interessante, idet begge steder også i dag er kendte er følgende:

I protokollen optræder Børglum Kloster en gang:

7. juni 1939: Børglumkloster, Hjørring amt. 724 tdl. 600.000 kr. Formanden oplyste at underudvalget havde besigtiget ejendommen som er velegnet til udstykning, under forudsætning af at man kom af med bygningerne.

Da Klostret ikke optræder senere, er det altså ikke lykkedes at købe. Og Klostret ser ikke ud til overhovedet at være handlet i perioden.

Jordlovsudvalget forsøgte at købe Overgaard gods i 1938. Idet vi under ikke færdigbehandlede tilbud finder:

3. februar 1938: Overgaard Gods, Randers amt 1171 ha.

Man har åbenbart ikke kunnet blive enige om prisen. Godset blev derimod købt af Flemming Junker.