Aalborg Amts sammensluttede Husmandsforeninger

Naar Aalborg Amts sammensluttede Husmandsforeninger fejrer Fest for 25 Aars Bestaaen og Virke, er det naturligt at ridse en Minderune over Begivenheder og vende Blade i Historiens Bog.

Det er mig derfor en kær Pligt efter Anmodning fra Amtsbestyrelsen at give mit Bidrag til dette i det planlagte Jubilæumsskrift. I De samvirkende jydske Husmandsforeningers første Beretning for 1903-04 ses de første Spor af en Husmandsbevægelse i Aalborg Amt, idet der oplyses følgende om Foreninger i Aalborg Amt:

1. Giver-Gundestrup Husmandsforening stiftet i Marts 1902 med 22 Medlemmer. Foreningen lod i Aarets Løb afholde 5 Foredrag.
2. Støvring Husmandsforening stiftet 1. April 1903 med 48 Medlemmer. Der blev det første Aar afholdt 4 Foredrag og foretaget 1 Husmandsrejse.
3. Gislum-Vognsild Husmandsforening stiftet med 35 Medlemmer, afholdt 5 Foredrag og 1 Rejse. Formand Jacob Kristensen.

Disse 3 Foreninger med tilsammen 105 Medlemmer var hvad der i 1904 fandtes af Husmandsbevægelse i Aalborg Amt. Men desmere Grund er der til at nævne disse 3 Pionerer, hvis Begyndelse blev Forløberen for en stærk Udvikling med en livskraftig Husmandsbevægelse her i Amtet. I 1908 var der 2206 Medlemmer. I 1910 3202. 1915 4079 Medlemmer, og forlængst har Husmandsbevægelsen i Aalborg Amt passeret de 6000 Medlemmer.

Samvirkets Rammer

Nogen nøjagtig Tid for Stiftelsen af Amtsorganisationen foreligger desværre ikke, enten har man til at begynde med savnet en Forhandlingsprotokol eller ogsaa er den bleven borte, men det kan i hvert Fald fastslaas med Sikkerhed, at det er 25 Aar siden Stiftelsen og heller ikke væsentlig mere.

Selve Rammerne for Organisationen er disse. Gennem de i Amtet værende Kredsforeninger er samtlige de under Kredsen staaende lokale Foreningers Medlemmer af Amtssammenslutningen, saafremt Kredsen er indmeldt i Amtssammenslutningen. Formændene for Kredsforeningerne danner Bestyrelsen for Amtsorganisationen sammen med Formanden og tillige af det Medlem, som Amtet har i Hovedbestyrelsen, saafremt denne da ikke er Formanden.

Sammenslutningens Formaal er at tilvejebringe en nøjere Forbindelse mellem Amtets Husmandsforeninger ved Afholdelse af fælles Møder, hvor store, vigtige Spørgsmaal for hele Husmandsstandens fælles Vel kan drøftes, og hvor Spørgsmaal, som Amtets Husmænd anser for paakrævet at føre frem til Hovedorganisationerne, hvor Afgørelserne træffes, kan blive behandlede.

Til Fremme af det faglige Oplysningsarbejde i Amtet afholdes Fagmøder og antages fælles Konsulenter og foranstaltes Forsøgsvirksomhed. Formanden vælges hvert Aar paa den ordinære Generalforsamling.

Sammenslutningens første Formand var Carl Sørensen, Vaarst, der var Formand fra Starten til Februar 1924, altsaa i 8 Aar.

Carl Sørensen tilhørte det første Hold af Mænd som Husmandsbevægelsen bar frem. Han havde gode organisatoriske Evner og forstod at finde Kernen i en Sag. Han var en mesterlig Leder af de store Møder med sin logiske Sans og Evne til at koncentrere sig om det væsentlige. Carl Sørensen var begavet med udpræget Humor, der ofte gav sig fornøjelige Udslag ved Møderne, men især ved Bestyrelsesmøder og privat Samvær. Hans Arbejde fortjener at mindes med Ære og Tak.

Den næste Formand var undertegnede, der var Formand fra 1924 til 1937, i 13 Aar.

I 1937 valgtes Carl Thomsen, St. Restrup, til Formand og var Formand til sin Død 1941, i godt 4 Aar. Fr. Larsen, Blære, blev ved Carl Thomsens Død fungerende Formand, idet han stod som Næstformand.

Det var et smerteligt Tab vi led ved Carl Thomsens Død. Han havde gjort et stort Arbejde for Husdyrbruget, baade for hele Bevægelsen som inden for Aalborg Amt, og som Formand for Amtsorganisationen fyldte han sin Plads og var fuld af Ideer og Planer for nye Opgaver. Vi mindes hans Navn og Arbejde med Ære og Tak.

Bestyrelsen bestaar som før nævnt af Kredsformændene for Kredsene i Amtet. Jeg nævner først nuværende og derefter tidligere Kredsformænd og Bestyrelsesmedlemmer.

Kjær Herreds Husmandskreds: Martin Kjeldsen, Ulsted, Henrik Henriksen, Aistrup, Jens Mikkelsen, Vadum.
Nordøsthimmerlands Husmandskreds: Søren Kjeldsen, Sejlflod, Peder Jensen, Sønder Tranders.
Nordvesthimmerlands Husmandskreds: Ejner Christensen, Bislev, N. Chr. Bruun, Svenstrup, Viggo Madsen, Hasseris.« Løgstør Husmandskreds: Carl Møller, Aale, Jens Hedegaard, Vilsted, Hans Christensen, Vilsted.
Aars Husmandskreds: Frederik Larsen, Blære, Jens Andersen, Farsø, og Lassen Stefansen, Farsø.
Midthimmerlands Husmandskreds: Chr. Olsen, Ømark, Peder Jensen, Kjemtrup, Anton Dalum, Mejlby.
Hobro Husmandskreds: Sigfred Olsen, Døstrup, Chr. Nørgaard, Randersvej, M. Sørensen, Doense.
Syd Himmerlands Husmandskreds: Niels Nielsen, Frembjerg, Jens P. Herrnandsen, Redsø, Valdemar Mikkelsen, Thisted, A. C. Andersen, Tofte.
Sydøsthimmerlands Husmandskreds: Niels Melgaard, Møgelholt, Als, Helge Duus, Veddum, Martin Andersen, Als, P. Laursen, Skelund, H. P. Sørensen, Skelund.
Hellum Herreds Husmandskreds: A. Carl Andersen, Kongerslev, Chr. Smed, Fræer, Jens Jensen, Siem. Aaby, der en Tid stod som en selvstændig Kreds: Peder Justesen, Aaby.

Jeg mindes alle de nævnte Mænd, som jeg gennem min Formandstid har haft Samarbejde med, og der er Grund til at sige dem en varm Tak for deres Arbejde baade for Aalborg Amts Husmandsforeninger og som Kredsformænd.

Ligeledes er der Grund til at rette en Tak til de forskellige faglige Udvalg: Planteavl, Husdyrbrug, Ungdomsarbejdet, men da disse Arbejder vil blive særlig omtalt, skal jeg ikke komme nærmere ind herpaa, men kun bemærke, at det har været et Arbejde, som har gavnet de mange Tusind Hjem.

Omtrent lige fra Sammenslutningens Dannelse har der været optaget en Konsulentvirksomhed, og følgende har været Konsulenter: Viggo Jørgensen, Chr. Petersen, Løvendahl Jensen, J. Søndermølle, Aa. Knudsen, Landbrugslærer Sørensen. De tre førstnævnte fungerede dog kun i kort Tid, medens Søndermølle var Konsulent i ca. 6 Aar til 1924. Fra 1924 til Dato, altsaa i 7 Aar, har Aage Knudsen været Konsulent for Aalborg Amts Husmandsforeninger i Planteavl og Husdyrbrug.

Der er af Konsulenterne gjort et stort og fortjenstfuld Arbejde i det faglige Oplysningsarbejdes Tjeneste, og der er især Anledning til at fremhæve det store og dygtige Arbejde som Konsulent Knudsen har udført gennem sin 17-aarige konsulentvirksomhed.

Der er ingen Tvivl om, at de store Møder, der hvert Aar holdes, og som samler Deltagere og Tilhørere fra alle lokale Foreninger i hele Amtet, og som samler op til 500 Deltagere til Februarmøderne, har haft sin store Betydning for at skabe Samling om og Interesse for sociale Spørgsmaal af vital Betydning for Husmandsstanden: Jordspørgsmaal, Skattespørgsmaal. sociale Lovgivningsspørgsmaal, og af kulturelle Emner: Skolespørgsmaal og mange andre Emner angaaende Folkeoplysningen.

Af Talere til disse store Møder anføres nogle Navne: Undervisningsminister Jørgen Jørgensen, Landbrugsminister Bording, Niels Frederiksen, Folketingsmand Olufsen, Landstingsrnand Sv. Johansen, Jens Holdgaard, P. Nielsen, Forstander Balle, Lærer P. Frank, K. Ravnholt m. fl., og en Del af Husmandsbevægelsens egne lokale Mænd har talt ved disse Møder.

Det er da ogsaa en Kendsgerning, at flere Spørgsmaal, som er rejst af Aalborg Amts Husmænd har været saa livskraftige, at de har givet sig Udslag i Lovgivningen. For Eksempel den vedtagne Resolution om en Grundforbedringslov for Landbrugsbygninger, Sanering af Landbrugets Gæld m. fl.

Aalborg Amts Husmandsforeninger tog ogsaa Initiativet til en Forhandling med A/S De Danske Spritfabrikker, der førte til at Foreningerne fik tildelt el Kvantum Kartofler til Tegning blandt Medlemmerne.

Af Spørgsmaal som Aalborg Amts Husmænd har medvirket, ja, har Hovedandelen i er bleven løst, bør ogsaa mævnes Rejsningen af en Husmandsskole her i Amtet, St. Restrup Husmandsskole, hvorom der er skrevet en særlig Beretning, som ogsaa faar Plads i Jubilæumsskriftet.

Kravet om nye Hjem paa egen Jord har selvsagt været blandt de Spørgsmaal, der har haft den største Interesse for Aalborg Amts Husmænd, og det bør da ogsaa nævnes, at dette har givet sig Udslag i en kraftig Udstykningsforening i Aalborg Amt, der fik Held til at gøre et godt Arbejde gennem en Del Aar.

Af Ejendomme, som er udstykket af Husmændenes Udstykningsforening for Aalborg Amt kan nævnes: Smorup, Raakildegaard, St. Restrup, Slagaard, Krabbesbro, Tinggaarden, Ladelund, Dahlsgaard, Vaar og Gunderstedgaard.

Forholdene medførte, at Foreningen maatte give op. Men de mange Hjem staar som et godt Minde om dens Virke. Som den største Bedrift var Udstykningen af St. Restrup i 50 nye Hjem. Af de udmærkede Mænd i Udstykningforeningens Ledelse bør nævnes: Jens Jensen, Als, og C. Visse, Frejlev. Nu er Udstykningen helt gaaet over til Statens Jordlovsudvalg bistaaet af Amtskommissionerne.

Her i Aalborg Amt er de senere Aar udstykket af Jordlovsudvalget: Visborggaard, Lundbæk, Buderupholm og Krastrup samt Saneringsjord fra Pederstrup, Lykkensprøve, Klilgaard, Faurholt Ialt er der over 2000 Statshusmandsbrug her i Aalborg Amt.

Der staar i Dag i Aalborg Amts sammensluttede Husmandsforeninger noget over 6000 Medlemmer, idet den sidst foretagne Opgørelse pr. l. April 1940 viser, at der var 6149 Medlemmer i 95 lokale Husmandsforeninger. Og Aalborg Amt var med denne Opgørelse det største Amt i Jylland med Medlemstal, idet det ved nævnte Opgørelse gik over Viborg Amt, der hidtil har været det største Amt.

Det bør ikke mindst fremhæves, at en Forudsætning for, at Samvirksomheden her i Amtet kan gøre sin Indsats er, at der staar livskraftige, lokale Husmandsforeninger bag. Disse Foreninger er netop de vigtigste Led i Kæden. Derfor bør det Arbejde disses Formænd og Bestyrelser gør ogsaa nævnes med Anerkendelse ved denne Lejlighed. Gennem den lokale Forening faas de enkelte i Tale, det er et Arbejde for Hjemmene.

For mig, der har deltaget i Husmandsbevægelsens Arbejde gennem ca. 30 Aar, er det interessant at lægge Mærke til den rige, personlige Udvikling, der er foregaaet med Husmandsstanden menneskeligt set. Uden at overdrive tør jeg sige at her er foregaaet en Opdyrkning af den menneskelige Aand; noget af de Krav, Digteren stillede i disse Linier: “Men Hjertet og dets Tanker, skal det da ligge Brak, det kunde bære Ranker, men bærer knapt en Stak”.

Husmandsbevægelsen har vækket mange op til interesserede Mennesker og skabt dem til at vogte Opgaver baade for deres Stand og det fælles Samfund.

Idet jeg lykønsker Aalborg Amts Husmænd med de 25 Aars Virke gennem deres Amtssamvirke, føjer jeg Ønsket om Held og Lykke til Fremtidens Gerning.

Det sociale, kulturelle og faglige Arbejde og Oplysningsværk, som danske Husmænd har taget op, og hvoraf vi her i Aalborg Amt er et Led, vil fremdeles i Tiden, der kommer, være en god Gerning at øve ved fortsat at arbejde for Dygtiggørelse af Husmandsstanden og dens Ungdom, ved Samling om de Idealer og Ideer, som vi tror, kan bidrage til økonomisk Fremgang, og især til aamlelig Højnelse af de hundredtusind Husmandshjem til Gavn for disse og dermed for vort fælles Hjem, Danmark.

P. Langeland.

Det ligger i Sagens Natur, at Planteavlen blev det primære for Husmændene; de fleste af dem har i deres yngre Aar været beskæftiget i det noget større Landbrug og der næsten udelukkende arbejdet med Planteavlen. Naar de senere blev i Stand til at sætte Foden under eget Bord, var det kun rimeligt, at de at frugtbargøre de Erfaringer, de var i Besiddelse af paa Planteavlens Omraade. Endelig kan det jo heller ikke nægtes, at skal Husmændene paa det lille Areal, de har at arbejde med, fremskaffe Grundlag for økonomisk Eksistens, saa er det en Nødvendighed, at der avles noget.

Da Husmændene for 25 Aar siden blev klar over Sammenholdets Betydning, var en af de første Følger heraf, at man antog en Planteavlskonsulent til at vejlede i dette Arbejde.

Planteavlsarbejdet ude blandt Husmændene afviger i det store Hele ikke væsentligt fra det Arbejde, der foregaar i de større Landbrug, men der er dog visse Forhold, der bevirker, at Arbejdet bliver afvigende fra dette.

For det første er der, og var der særligt for Aar tilbage, kun faa Husmænd der havde haft Lejlighed til at tilbringe en Vinter paa Høj- eller Landbrugsskole. Den Vejledning, Konsulenten blev stillet overfor at skulle yde, maatte derfor tilrettelægges saadan, at Spørgsmaalet blev behandlet fra Bunden af.

Landmand har altid været i Besiddelse af en vis Skepsis overfor det nye; maaske er det, naar det vedrører det faglige knap saa fremherskende nu, men saa var det til Gengæld i udpræget Grad Tilfældet dengang, da Gødningsteorierne skulde bringes til Anvendelse. Der var jo blandt andet det ved det nye, at det kostede Penge, og dem var der ikke god Tid paa; endelig lød det helt utroligt, at saadan en lille Pose Gødning kunde være mere værd end et svingende Læs Staldgødning.

Konsulenten blev derfor hurtigt klar over, at der maatte haandgribelige Beviser til for at faa Landmændene til at udnytte den Hjælp, Kunstgødningen kunde yde, og det blev efterhaanden almindeligt, at særligt Fremskridtsfolkene indenfor Husmandsforeningerne fik anlagt Forsøg paa deres Jord til at belyse Kunstgødningens Virkning. Efterhaanden blev denne Virksomhed meget omfattende, der var Aar hvor der var anlagt flere Forsøg end der var Foreninger indenfor Amtssammenslutningen.

Som allerede nævnt blev del Planteavlen. der fra første Færd kom til at indtage Førstepladsen i Husmandsbruget. Naar det ikke blev Husdyrbruget, der fik denne Plads, hvilket skulde synes mere naturligt, skyldes dette ikke, at Husmændene manglede Kærlighed til Dyrene, men helt andre Forhold.

Som nævnt i det foregaaende var mange af de nye Husmænd vokset op til at kunne drive selvstændigt Erhverv under Forhold, der ikke altid lagde Vægt paa Husdyrbruget, men derimod paa Planteavlen. Dertil kommer, at den første Opgave ikke er at faa Dyrene, men at skaffe Grundlag for at have dem. Endelig var det Husdyrmateriale, de nye Husmænd fik at arbejde med, ikke altid af bedste kvalitet.

Desværre har det vist mange Gange stillet sig saadan, at de Brug, der netop havde de bedste Betingelser for at drive det fuldkomne Husdyrbrug, og hvis Økonomi i højeste Grad var knyttet hertil, alt for hyppigt fik en daarlig Start netop paa dette Omraade.

Det kunde til Nød gaa an, at Husmændene købte de Maskiner, der blev sat ud fra de noget større Brug. Langt alvorligere stiller det sig, at Besætninger tit blev sammensat af de Individer, det større Landbrug ikke selv mente at kunne være tjent med.

Naar Forholdene stillede sig saadan, skyldes det jo ikke, at Husmændene ikke havde Begreb om, hvordan et godt Dyr skulde se ud. Det var næsten altid Kapitalknaphed, der gjorde sig gældende.

Der var selvfølgelig Undtagelser, man har Eksempler paa, at en Ko eller Kvie, der fulgte med Pigen som Medgift kom til at danne Grundlaget for en Kofamilie og denne igen for Brugets gode Økonomi, men desværre har der været alt for faa Husmænd, der har giftet sig en god Ko til.

Naar Husdyrenes Betydning skal omtales, maa Hønsene ikke forglemmes, de hører rigtig sammen merl Husmandsbruget. Ogsaa her er der sket meget store Forandringer i Løbet af de 25 Aar; fra faa daarlige og som Regel for gamle Høns, der havde Tilholdssted over Svin og Køer i Stalden, er man nu naaet til at have mange unge og ydedygtige Høns, der bor i flotte, velventilerede og velindrettede Huse, og som kan præstere 3-4 Gange saa mange Æg pr. Aar som deres Stammødre fra dengang.

Ogsaa her er man inde paa Forædling og Kontrol. Et hæderligt Hønseri nu om Stunder bruger kun Rugeæg fra de allerbedste Hønsestammer, som Regel køber man Rugeæggene fra et Kontrolhønseri eller man køber daggamle Kyllinger, der, om man ønsker det, kan faas fri for Hanekyllinger. Haner har man i Modsætning til tidligere ikke Brug for mere i et almindeligt Hønseri. Det skader kun Æggenes Kvalitet, hvis Hanerne gaar sammen med Hønerne.

Da Husmandsforeningerne begyndte deres Arbejde, havde de først og fremmest Opmærksomheden henvendt paa en Forbedring af Bedriften i Mark og Stald. Efter at disse Arbejder var kommen ind i faste Rammer og i god Gang, fremkom ogsaa Tanken om at øve en Indsats paa Husholdningens Omraade.

Ikke mindst i de mindre Landbrug er det store Krav, der stilles til Husmødrene; de skal holde Orden og Hygge i Hjemmet, lave Mad, saa meget som muligt af hjemmeavlede Produkter, holde Familiens Tøj i Orden, sy Tøj til Børnene og mange Gange give en hjælpende Haand til de øvrige Arbejder i Bedriften.

Og dertil kommer den allerstørste Opgave: at blive Mor og opdrage sine Børn til at blive gode og dygtige Mennesker.

Da mange unge Piger gaar ind til denne Gerning uden at have faaet nogen videre Uddannelse, er det klart, at her er en vid Arbejdsmark for en god teoretisk og faglig Hjælp og Vejledning.

I 1931 antog De samvirkende jydske Husmandsforenmger som Konsulent i Husholdning Frk. Wisbech Pedersen, der da var Lærerinde paa St. Restrup Husmandsskole. Hun havde hele Jylland til Arbejdsfelt, og Arbejdet lykkedes saa godt for hende, at der i Løbet af faa Aar var skabt saa stor en Interesse for Husholdningsarbejdet, at det blev nødvendigt at ansætte Amtskonsulenter til at varetage Husholdningsarbejdet, og Arbejdet blev taget op i en Del Kredse og lokale foreninger.

Men ser vi paa Husholdningsarbejdet, som det har faaet sin Plads i Husmandsforeningerne, saa synes jeg, der er een Ting, som vi har særlig Grund til at glæde os over.

Det har medført, at det nu ikke alene er Mændene, der er Medlemmer af Husmandsforeningen, men mange Steder er Kvinderne ogsaa nu aktive Medlemmer, flere Steder endda meget aktive.

De allerfleste Husmandsforeninger har jo nu deres Husholdningsudvalg. Jeg synes, det er en god Form for Arbejdet, at det er organiseret paa den Maade, at de enkelte Husholdningsudvalg sorterer under den stedlige Husmandsforening.

Husmandskonerne har ikke ønsket at danne selvstændige Husholdningsforeninger. Hvorfor skulde de ogsaa det! De er jo fælles om Arbejdet derhjemme baade i Huset og i Mark og Stald. Det er en god Skik naar Husholdningsudvalgene samles til Møde for at planlægge Kursus og lignende, da er Husmandsforeningens Formand ogsaa med for at sige sin Mening om Tingene.

Til Belysning af den store Udvikling i denne Bevægelse kan nævnes, at i 1934 var der kun ca. 30 Deltagere fordelt i et Par Foreninger, og i 1939 over 700 Deltagere fordelt over hele Amtet. Paa Grund af Forholdene var der i 1940 lidt Tilbagegang, der var dog over 500 Deltagere, hvorimod det tegner til. at Tilslutningen i 1941 vil slaa alle Rekorder.

Ungdomsarbejdet har Tilslutning af saavel Voksne som Børn, af Drenge, Karle og Piger i alle Aldre, som med Lyst og Interesse gaar op i deres Arbejde, og det har været Udvalget en stor Glæde at have med disse unge at gøre, der ad Frivillighedens Vej gør et virkeligt Arbejde til deres egen Dygtiggørelse.

Foruden til de praktiske Opgaver har man haft god Tilslutning til landbrugsfaglige Dag- og Aftenskoler samt Sy-, Bage- og Haandgerningskursus for de unge Piger. Ved saavel Plante avlsudstillinger som Udstillinger af Haandgerningsarbejder er man bleven imponeret over Resultaterne af de unges Arbejde.

Naar nu Aalborg Amts sammensluttede Husmandsforeninger festligholder deres 25 Aars Jubilæum, saa skal der fra Skolens Side lyde en hjertelig Lykønskning i den Anledning og Tak for godt Samarbejde, Forstaaelse og Støtte gennem de mange Aar! Der er særlig Grund til at nævne det aarlige Tilskud til særlig vanskeligt stillede Elever, der ikke godt ved egen Hjælp saa sig i Stand til at komme paa Skole!

St. Restrup Husmandsskole har haft sine Vanskeligheder og sine Kampe, men har efterhaanden vundet god Tilslutning, saaledes at der ialt har været 997 Piger paa Sommerskolen og 1172 Karle paa Vinterskolen siden 1915, og tillige har der paa korte Kursus deltaget 1320 Kvinder og 2118 Mænd.

Selvom næsten alle Danmarks Amter har været repræsenteret, saa er det dog Aalborg Amt, der har leveret langt de fleste Elever og det i stadigt stigende Antal, og det vidner om den voksende Forstaaelse af Skolens Opgaver og Maal, og Skolen er taknemlig for alle dem, der hver paa sin Maade har været med til at føre Skolen frem.