marie:marie_ungdom:julebagning

Bagning til Jul

Julebagning

Marie har beskrevet en julebagning, som hun oplevede den omkring år 1900. Det hun beskriver er formodentlig hendes erfaringer fra gården i Sorring, hvor hun tjente fra 1899 til 1902. Det er ikke kendt, hvornår hun har skrevet notatet. Da retskrivningen har karakter af at være fra før reformen i 1948, er teksten formodentlig tidligere end 1948. Dog er »signaturen« forneden skrevet med bolle-å, og altså tilføjet senere.

Transkriberingen af teksten følger Maries retskrivning og tegnsætning.

Marie skriver følgende:

Kl 6½ aften begyndte Rugmel blev hældt i det store Dejtrug
Surdejen blev smuldret over Held den var jo tør, lavet af
dejen fra sidste bagning, en Spand lunken vand.
Dejen blev æltet dækket godt til saa den kunne holdes
godt varm og rigtig hæve om Natten – ved 4 tiden skal
vi op begynde at ælte dej det var et stort og strengt arbejde
dækket til igen, saa hen at fyre op i Ovnen, der var
lagt brænde ind i den dagen før – nu skal der malkes
og alt det sædvanlige, og morgen mad, ogsaa i gang
med bagning, nu lægges dejg til Franskbrød og til forskellige
andre kager – og smaakager, masse Pebernødder lavet af
rugmel tilsat honning og forskellige krydderier pebernødderne
blev lagt ind i Ovnen naar alt Brød og kager var taget ud
senere blev der bagt klejner, vafler søsterkage, men Æbleskiver
maatte ikke glemmes
Nu var Ovnen klar - den sorte mand var
væk pigen havde ordnet og æltet store rugbrøds dejg, paa
en 10 a 12 pund, som saa konen formede – af sigtebrød blev der
lavet en del flade brød, kaldet julekager, dem fik tjenestefol-
kene, husmændene og hvem andre der havde hjulpet til
paa Gaarden, en hel del af de gode sager gik ogsaa til
fattigfolks kurve, enten et stk Flæsk eller Ost –
Ovnen blev rensen alt blev raget ud, en vaad Sæk paa
en Stang viskede Aske væk, saa begyndte indsætningen først
de store Rugbrød, saa blev Ovnen lukket for en time
nu var det sigtebrød der skal ind en time – lukket
igen Rugbrød bages paa tre timer, saa var det
pebernøddernes tur de blev kastet ind i Ovnen fordelt
med en Rage lukket for, laa der til dagen efter da var de
og tørre – dejlig at gnaske og spille, effen eller neffen – en slags spil
(Vask foregik paa et riflet Træbræt ved
haandkraft et besværligt Arbejde)

* rugbrød surdejg blev der lavet som en bold trykket flad
dannet et kors, strødt med salt – til brug ved næste bagning

  • marie/marie_ungdom/julebagning.txt
  • Last modified: 2014/07/08 22:00
  • (external edit)