Husmandshjemmet, nr. 3, 17. januar, 1926

Vi rejste i England omkring London og Egnen om Cambridge. Her var Jorden overalt en så særegen svær Lerjord, at nogen Sammenligning mellem danske og engelske Landbrugsmetoder er vanskeligt. Ejendommeligt var det for os at se, at der skulde være en Agerrende for hver 2 m, men så tæt og bindende var Jorden, at en sådan Overfladevandafledning var nødvendig for at sikre Frøet mod at rådne i den våde Tid, men selvsagt var denne Foranstaltning ret generende og gav betydelig Jordspild.

Englands Jord dyrkes ikke intensivt, det virkede forbavsende på os at se, hvor tyndt befolket denne fede Jord var, kun ca. 30 pCt. af Englands Jordareal er dyrket, og over 1/8 er vedvarende Græsarealer. Trods Englands Skovfattigdom var der dog en Mængde Træplantninger på disse Egne, vi så levende Hegn og Trægrupper overalt, hvilket gav Landet en egen Hygge og Skønhed.

Landbrugsbygningerne var som Regel hverken kønne eller praktiske og lå ikke efter nogen særlig Plan, tilsyneladende havde man opført et Hus eller et Skur, når man havde Brug for det, uden Hensyn til den Helhedsvirkning en samlet Bebyggelse, afpasset efter Ejendommen, kan give.

De mest dyrkede Kulturplanter er Hvede, især meget Vinterhvede og lidt Byg, Hestebønner, Vikker, Runkelroer, Kålroer og Turnips.

Vi besøgte en dansk Mand, Handelsgartner H. O. Larsen, Valtham Abby, Valtham Cross, et par Mil uden for London. Foruden at være stor Farmer har Larsen Englands største Forretning i Tomatkulturer. Her var meget at se og lære. Larsen har 13 ha med Tomater under Glasdrivhuse. Omsætningen for sidste År var 50,000 Pd. Sterling. Fra Drivhusene gik små Tipvognsspor ind til et Pakkeri, hvor Tomaterne sorteredes og pakkedes til Salg. Der blev lavet 6 Sorteringer efter Størrelse, Form, Modenhedsgrad og Kundernes Smag, derefter pakkedes de i små, fikse Trækasser for at få ud til Forbrugerne i London og andre af Englands Byer. Interessant var en Oplysning vi fik om, at der skulde fyres i Husene også i den varme Tid for at undgå Skimmelen.

Også som Farmer er Larsen en Dygtighed; vi så her særdeles god Hvede og en fin Runkelroemark. Med megen Forbavselse betragter vi danske de kolossale og svære Avlsredskaber; deres Plove, Radrensere og Kultivatorer er så svære, som om de skulde bruges til at brække Alen i den jydske Hede. Også den engelske Landmands Arbejdsvogne og Seletøj er helt jætteagtigt. Deres Vogne er tohjulede Kærrer af svære Dimensioner og på mægtige store Hjul, men de kører også glat væk med 2 Tons på en sådan ”Gig”. Hest og Seletøj er af samme Dimensioner, selv Skaglerne er små Jernkættinger; så upraktisk som de ved første Øjekast ser ud til, er de dog ikke, idet de kan kippes og således læsse hele Læsset af på en Gang. Larsen mente, de var særdeles velegnet for engelske Forhold; det så morsomt ud, når der kom et sådant Køretøj med et Læs Hø. Læsset gik helt ud over Hesten, idet en Hæk eller Skrave ragede et godt Stykke forud og bagud for Kærren, og et ret godt Læs lod sig således læsse på en sådan en Kærre. Vi syntes ganske vist, at en dansk Høstvogn var at foretrække.

Larsen fortalte os også, at adskillige danske Landmænd havde forsøgt sig som Landmænd i dansk Mønster, men havde som Regel måttet give op; dette tyder ikke på, at det er let at gennemføre dansk Landbrug i England. Larsen får Besøg af mange Danske, og særlig for hvem der vil studere denne specielle Tomatkultur, er her overordentligt meget at lære. Vi blev overmåde gæstfrit modtaget, og vi hørte, at det blev alle Danske, som besøgte ham. Larsen er Formand for en dansk Forening i London, og en højt æret og anset Mand i England; hans gode Navn gør Danmark Ære.

I nærheden af den gamle Universitetsby Cambridge så vi en interessant, alsidig Virksomhed hos Civerts & Søn, en stor Farm med Avlscentre for Kvæg og Svin og et stort Hønseri med 4000 Høns. Vi bemærkede særlig de gode Forhold; Avlssvinene havde stor Plads og frisk Luft, det var en Slags Folde, overbygget, men åben i Siderne, så Luft og Sol havde fri Adgang.

Hønseriet vakte vor særlige Interesse. Her var mange Rugemaskiner, hvoraf en var til 3000 Æg, som Kunstigmødre benyttedes et Centralvarmesystem, vist ukendt herhjemme, men sikkert særdeles fordelagtigt for Stordriftshønserier. Systemet virkede på den Måde, at en Varmeledning gik på langs gennem Huset, der var delt i mange Rum. Røret gik ca. ½ m over Gulvet, og i hvert Rum var ligeledes et mindre Rum over Røret, dette lille Rum blev særlig opvarmet af det varme Rør, og i denne lille Stue fandt de små Kyllinger dejlig Varme, når de blev kolde af at gå i Løbegården eller i det store Rum. Når Kyllingerne kunde undvære Varme, blev de anbragt i små Træhuse i den vældige Frugtfarm, og kun de her løbe frit om, hver Flok søgende sit specielle Hus.

Endelig bør vi af Hønserier, vi så i England, nævne en lille Hønsefarm på 10 Acres Land beplantet med Frugttræer og Frugtbuske og tilgroet med Græs (altså en Ejendom som et lille dansk Husmandsbrug på va. 7 Td. Land), men hvor Hønsene var de eneste Husdyr og gik frit over hele Ejendommen. Besætningen bestod af 400 hvide Wyandottes og en Del Ænder. Her var gennemført Renlighed og god Plan i hele Bedriften med Rugemaskine og kunstige Mødre; her så vi det mest velplejede Kyllingeopdræt, vi så på hele Turen. Adressen er Hr. Edvar Pearke, Crome Leo Caton, Cambridge.

Hr. Pearke viste os stor Gæstfrihed og Opmærksomhed, han har gæstet Danmark, I hans Stue hængte et Billede fra Askov, det kendte med Schrøder på Talerstolen i Foredragssalen. Hr. Pearke viste os en Farm for Produktion af Børnemælk hos F. J. Pearke, St. Kalthames Farm Caton Cambridge, på 400 Acres Land; her var lyse, moderne Stalde og 1. Klasses Besætning og et Hjemmemejeri, alt særdeles tiltalende og strengt hygiejnisk gennemført. Skønt England på mange Måder har været førende i Landbrugsudviklingen, og har meget fremragende på specielle Områder, så er Jorden gennemgående slet udnyttet. Det er derfor ikke at undres over, at der er Bevægelser fremme i Retning af en mere intensiv Udnyttelse af Jorden og en bedre Jordfordeling, og i Sandhed er Jordfordelingen i England mærkværdig. Halvdelen af Landets Jord ejes af 5000 Mennesker. I Skotland ejes Jorden af 70, hvoraf 1 ejer ½ Million Hektar; nogen selvejende Bondestand som i Danmark findes ikke.

Givet er det, at den frugtbare engelske Jord kunde føde mange Gange flere Mennesker. Dog var vi klar over, at den Jord, vi så, i fysisk Henseende var særdeles vanskelig som Husmandsjord, idet der kræves svære, dyre Redskaber og kolossale Hestekræfter eller Motorkraft, der vilde hvile hårdt på et lille Brug; men til at råde Bod herpå kunde tænkes en slags kooperativ Fællesskab af Småbrugsejerne ved Jordbehandlingen.

Metoderne fra vore Husmandsbrug her i Danmark er vi klar over ikke går – vore små, lette, lækre Redskaber vilde kvase sammen som Blik i den tvære Jord, og ”Islændere” vilde næppe kunne rokke en Plov af Flækken. Men at England i Løbet af kort Åremål skulde drive sit Landbrug frem til intensiv Drift og mangedoblet Produktionen af Fødemidler, er umuligt, dertil kræves en lang Udvikling på mange Områder, ikke mindst vågnende Sans for teoretisk Landbrugsoplysning hos den almene Landbrugsbefolkning.

Danmark kan forhåbentligt i Englands store Industribefolkning og de store Byers mægtige Forbrug have gode Forbrugere af vore forædlede Landbrugsprodukter: Smør, Flæsk og Æg, især da enhver god Englænder til sin Breakfast skal have Spejlæg med Skinke, en Ret, som bliver særdeles lækkert og godt tilberedt.

Der foregår ganske vist netop i denne Tid en energisk Reklame i England for systematisk gennemført Samhandel mellem England og Kolonierne for specielt at købe Koloniernes Landbrugsprodukter og yde hinanden en gensidig handelsstøtte på de fremmedes Bekostning; at dette Arbejde vil have en Del Virkning, er nok utvivlsomt og sikkert er det, at vort lille Land må søge at præstere det ypperste i Retning af fine, velbehandlede Varer, der i allerfineste Tilstand kan leveres Kunderne, alene derved er der Mulighed for at konkurrere overfor den rimeligvis ad Åre stærkt øgede Produktion fra Lande med næsten ubegrænsede Jordarealer, som kan bringe uhyre Varemængder på Markedet.