Lykkegaard

Lykkegaard er interessant i forbindels med Peters familiebaggrund på to måder:

Han nedstammer fra de beboer på Lykkegaard, der optræder i Fræer Sogns Kirkebog fra dennes start i 1701. På forskellig vis leder dette til hovedpersonen i P. V. Christiansens beretning om en himmerlandsk bondefamilie, hvor hovedpersonen er en Niels Rise. Niels Rise var Peters morfars far.

Familien, vi finder på Lykkegaard i sidste fjerdedel af 1700-tallet og op til midten af 1800-tallet, viser sig også at være Peters familie. En datter fra gården, Johanne Laursdatter Lykkegaard, født 1774, var Peters farmors mor. Og Peters far havde sin gang på Lykkegaard i flere omgange i 1850-erne, hvor en slægtning var bonde på gården.

Lykkegaard ligger i Fræer by. Men da nabobyen Sejlstrup optræder regelmæssigt i forbindelse med Peters slægt, er begge byer her omtalt sammen. Byerne hørte desuden sammen sognemæssigt, som et undersogn under Skørping Pastorat. Hovedgården Tustrup, nordvest for Fræer hørte ligeledes med til samme undersogn.

Fræer og Sejlstrup 1814-66

Kortet over Fræer og Sejlstrup Sogne med matrikelopdelingen indtegnet, er repræsentativ for perioden 1814 til 1866. Som det kan ses, er jorden udskiftet, men udskiftningen er foregået på en sådan måde, at det ikke har været formålstjenlig at flytte gårdene up på de udskiftede jorde. Senere ser det heller ikke ud til, at gårdene er flyttet ud.

De to landsbyer ligger på hver sin side af et engdrag med en å eller bæk, der mod nordøst blev opstemt ved en vandmølle ved hovedgården Tustrup. Møllen bar formodentlig navnet Stampemøllen. Mod syd er der store områder med hede og skov ned mod den nordlige udkant af Rold skov. På grundlag af folketællingen, der blev foretaget i sommeren 1787, er det muligt at få et indblik i hvorledes byerne samfundsmæssigt så ud sidst i syttenhundredetallet. Da landboreformerne først satte ind sidst i århundredet er 1787 formodentlig meget repræsentativ for hele århundredet, og vel for tider længe før. Såvel Fræer som Sejlstrup var små samfund. Fræer med 178 indbygger og Sejlstrup med 85. De personer der optræder i optællingen er alle bønder, husmænd, indsiddere og almisselemmer. Der findes to skoleholdere, men hverken handlende eller en præst. Tællinger er da også underskrevet af præsten i Skørping, det nuværende Gammel Skørping.

Lykkegaard har matrikel nr. 5 på matrikelkortet, der blev udarbejdet omkring 1814 og blev benyttet frem til 1866. Ifølge 1688 matriklen er gården tillagt 16 svins olden og en hartkornsansættelse på 10 tønder 1 skæppe 2 fjerdingkar og 9 album gammel ansættelse og 7 td. 4 sk. 2 f. 2 a. ny ansættelse. Sidst i sekstenhundredetallet blev der foretaget flere matrikuleringer, hvorfor der i 1688 kunne være tale om både en ny og en gammel ansættelse.

Lykkegaard i Fræer. Opført ca. 1667.

Hartkornsansættelsen, var en skatteansættelse, der ikke uden videre kan omregnes til areal. Men på 1814 kortet er anført at matrikel nr. 5 er opmålt til 537.366 kvadratalen. Da en tønde land er 14.000 kvadratalen findes Lykkegaards jordtilliggende på dette tidspunkt at være godt 38 tdl. Da 1814 korter formodentlig er opmålt i forbindelse med udskiftning af byens jorde, er det ikke sikkert, at Lykkegaards jordtilliggende også tidligere var af denne størrelse.

Oplysningerne fra kirkebogen, og nogle af oplysningerne der gives nedenfor, viser at Lykkegaard i al fald op til sidst i syttenhundredetallet var beboet af to familier. Dette, sammenholdt med at familierne på Lykkegaard ser ud til at have været fremtrædende personer i byen, giver grund til at antage at Lykkegaards jorde tidligere har været mere omfattende.Man kan vel forestille sig, at gården er blevet delt i forbindelse med udskiftningen. En gennemgang af Lindenborg Gods jordebog vil formodentlig kunne afklare dette.

Lykkegaards fik nyt stuehus i 1667, et hus der stadig står, som det fremgår af billedet.

Omkring år 1500 tilhørte Lykkegaard i Fræer Niels Jensen Seefeld, som 1509 skødede halvdelen til Gunderup kirke. Den anden halvdel tilhørte 1513 Vor Frue Kloster i Aalborg. I 1546, altså efter reformationen hvor Kronen overtog al kirkegods, mageskiftede Kronen hele gården til Peder Munk til Komdrup. Hans søn Niels Munk boede nogle år på Lykkegaard, og 1557 betegnes han som Niels Munk i Fræer.

1602 ejedes Lykkegaard af Jørgen Seefeld til Lindenborg, der på det tidspunkt hed Næs. I februar 1652 mageskiftedes mellem Jørgen Seefeld til Næs og Wiffert Seefeld til Refsnæs, hvorved sidstnævnte udlægger til Jørgen Seefeld: Lychegaard, fæstet af Søren og Jens Pederssønner, 2 ørte rug, 2 ørte byg, 2 ørte havre, 2 pd. smør, 2 svin, 2 øksne at stalde, 2 lam, 2 gæs, 4 høns, 12 mark penge gæsteri.

I perioden 1638 til 1649, eventuelt længere, ser Lykkegaard ud til at have været beboet af en Christen Jensen. Ifølge tingbogen for Hellum Herredsting var han meget aktiv på tinget. Det kunne se ud, som om han var Oldermand, Sognefoged eller noget lignende i Fræer, idet mange af de sager, han førte, ser ud til at være ført på fællesskabets vegne.

Lykkegaard i Fræer var, som nævnt ovenfor, i 1652 fæstet af Søren Pedersen og Jens Pedersen. Disse ser ud til at være efterfulgt af deres sønner eller nære familie. I 1688 var gården nemlig fæstet af Søren Sørensen og Knud Pedersen. Ejeren formodentlig en Sr. Peter Klein.

Fra 1701 kan familierne på Lykkegaard følges i Kirkebøgerne, idet bonden eller de to bønder på gården i kirkebogen for det meste er nævnt med fornavn, patronym (altså farens navn efterfulgt af søn ellre sen) og gårdens navn.

Og både Søren Sørensen og Knud Pedersen nævnt ovenfor tilhører Peter Langelands aner, som det vil ses i det følgende.

Knud Pedersen familieforhold er kendt fra begyndelsen af 1600-årene. Og Søren Sørensens forhold er kendt fra sidst i 1600-tallet og frem.

(Nedenfor vil personer, der er en af Peter Langelands forfædre, blive markeret med fed skrift.)

Knud Pedersens familie stammer fra Voldsted, en halv snes kilometer nord for Fræer. Hans forældre var Peder Henrichsen og Kirsten Knudsdatter. Om dem vides følgende:

Den Knud Jensen, der nævnes ovenfor, havde en bror, Niels Jensen, der var herredsfoged. Denne havde en søn, der blev student fra Aalborg Kadetralskole, derpå Teologisk Kandidat fra Københavns Universitet. Han endte sine dage som præst i Bælum-Solbjerg pastorat. Og han er Steen Steensen Blichers tip-tip oldefar gennem en slægt af præster.

Peder og Kirsten fik en del børn. De kendte, med omtrentligt fødselsår, er angivet nedenfor.

(Kilden til oplysning om Knud Pedersens familieforhold er Jeppe Juel Jensen, Dis-forum, 12-09-2009)

Den interessante her er altså Knud Pedersen. Dog er det værd også at bemærke at Kirsten Pedersen bliver gift med en Winther fra Voldsted. Et navn vi vil støde på senere.

Knuds Pedersens familieforhold er i første række kendt fra Kirkebogen for Fræer Sogn. Han blev som nævnt født i ca. 1659 og døde i 1726, 67 år gammel. Han var fæstegårdmand i Lykkegaard. Og havde tillige krobevilling. Han var gift i al fald to gange. Hans første kone kendes ikke, ud over at hun måske hed Anne. Hun er formodentlig død i 1700, idet Knud bliver gift igen i Pinsen 1701. Og i begyndelsen af 1700-tallet gik enkemænd, der var overhoved over en større gård, ikke ugift ret længe. Et forhold der for øvrigt holdt sig langt op i tiden. Ægteskab på landet var i stor udstrækning et økonomisk anliggende, og en husmoder var altid påkrævet.

Knud blev 2. søndag efter Epiphania (Helligtrekonger) 1701 trolovet og 2. pinsedag 1701, gift med Elle (eller Ellen) Sørensdatter af Lykkegaard, som må formodes at være datter af Søren Sørensen og Birgitte Jensdatter, se nedenfor. Han var 42 år og hun 18!

Af Knud Pedersens børn kendes følgende fra Kirkebogen

De første tre er børn af Knuds første kone, resten af Elle Sørensdatter. To af døtrene, Anne og Maren, indgår ægteskaber, der i begge tilfælde leder til efterkommere, der findes blandt Peter Langelands aner, oven i købet således at de løber samen i en enkelt person, Peters mor. Mere herom nedenfor.

Knud Pedersen dør, som nævnt ovenfor, i 1727. Hans enke, Elle Sørensdatter gifter sig efter nogle år, i 1733, med en Johan Christensen. Han optræder senere for det meste som Johan Lykkegaard.

Den 26. december 1702 har Christen Ibsen og Karen Johansdatter et drengebarn til dåb i Fræer Kirke. Han får navnet Johan, så mon ikke det drejer sig om den Johan, der optræder ovenfor. Denne antagelse kan vel også siges at blive bekræftet af, at da Johan dør i 1782 angives han at være 79 år gammel. Han altså ca. 31 år da han blev gift.

Men kan nok med rimelighed antage, at Johan inden ægteskabet har været ansat på gården, det sidste stykke tid inden brylluppet vel som bestyrer. Ved brylluppet var hun ca. 50 år og han 31! Vel så igen et eksempel på at ægteskaber for en stor del var et spørgsmål om økonomisk fornuft.

Elle og Johan får ingen børn sammen, hvilket vel ikke er mærkelig i betragtning af Elles alder, 50 år, ved brylluppet. Kort tid efter at Elle dør i 1757 gifter Johan sig igen. Bruden er en Maren Jensdatter, der ikke var fra Frær eller Sejlstrup, idet bryllupopet ikke er noteret i kirkebogen. Johan dør i 1782, hans enke 7 år senere.

Der optræder to Søren Sørensen i Lykkegaard. Den første er den ovenfor nævnte Søren, der i 1688 er fæster på Lykkegaard sammen med Knud Pedersen. Han er desuden far til Knuds anden kone Elle Sørensdatter. Om ham vides at han døde i Lykkegaard 1720, 61 år og 2 måneder gammel. Han blev begravet i Fræer 9. februar 1720. Efter aldersangivelsen må han således være født sidst i 1658.

Han var gift med Berethe Jensdatter. Hun døde i Lykkegaard 1742, 90 år gammel, og blev begravet i Fræer Skærtorsdag 1742. Hun må derfor være født ca. 1652.

Hendes bror Hendrich Jensen Østergaaard, døde 1702 i Lykkegaard “til sin Svoger Søren Sørensen, Ao. ætat 53 oc nogle ugger”. Han blev begravet 8. marts 1702 i Fræer, og må altså være født sidst på året i 1648.

Et gæt kunne vel være at Berethe og Hendrich var børn af den Jens Pedersen, der i 1652 var en af fæsterne på Lykkegaard.

Søren Sørensen, nr. 4 ovenfor, ser ud til at overtager farens fæste af Lykkegaard.

Sejlstrup, en 3 - 4 km sydøst for Fræer, delte kirkesogn med Fræer, og Kirkebogen viser at der har været tæt forbindelse mellem familier i Fræer og Sejlstrup. Man var jævnlig fadder for hinanden, og ikke sjældent blev unge mennesker fra de to landsbyer gift med hinanden.

Første gang Kirkebogen viser samkvem mellem Sejlstrup og Fræer for den familie, vi er interesseret i her, er i 1701. I Kirkebogen er noteret

Søren Sørensen og hans datter Elle optræder altså her som faddere ved en dåb i Sejlstrup. Barnet, Niels Olufsøn, træffers igen senere, idet Niels bliver gift med Anne Knudsdatter fra Lykkegaarden. Men først lidt om Oluf Jensen og Dorethe Jensdatter.

Oluf Jensen er født ca. 1648, idet han er noteret i Kirkebogen under begravelser i 1727, 2. søndag efter Påske. Han var 79 år da han døde.

Dorethe Jensdatter døde i 1729 og blev begravet 4. søndag i Advent. Da hun døde var hun 67 år, og må altså være født i 1662. Og dermed 14 år yngre enden sin mand.

Følger vi igen Kirkebogen finder vi at Oluf og Dorethe fik følgende børn:

Det er muligt, at Dorethe og Oluf havde flere børn en de ovenfor nævnte. Dorethe var omkring 25, da den første nævnt ovenfor blev født. Så det er vel ikke usandsynligt, at der var tidligere børn, og flere mellem Maren i 1687 og Jens i 1694.

Familien på Lykkegaard og Olluf Nielsens familie i Sejlstrup bliver besvogret i 1728, idet Anne Knudsdatter bliver gift med Niels Ollufsen i Sejlstrup. De blev trolovede anden Påskedag og viet 4. søndag efter Trinitatis.

I Kirkebogen er gommen anført som Niels Ollufsøn Smed. Ifølge P. V. Christiansen var Niels fæstegårdmand i Sejlstrup. Tilnavnet smed må vel så være overtaget fra faren beskæftigelse, eller han har, ud over at være bonde, også været smed. Ved folketællingen i 1787 optræder der en del personer, der betegnes husmand og smed, så Niels kunne vel også have været både bonde og smed. Navnet Oluf ser ikke ud til at have haft en fast stavemåde og glider efterhånden over i navnet Ole. Den samme person kan altså skrives som Olluf, Oluf eller Ole.

Parret fik børn som følger.

Niels Olufsen Smed døde i 1767, og blev begravet Domenica Rogate (5. søndag efter Påske) på Fræer kirkegård. Anne Knudsdatter døde i 1787, 79 år gammel. Hun blev begravet den 17. april.

Oluf blev døbt 3. søndag efter Helligtrekonger 1729 og viet til Anne Christensdatter den 10. december 1755. De fik følgende børn:

Anne Christensdatters ser ud til at være død kort efter datteren Anne Maries fødsel. Hendes død optræder dog ikke i Kirkebogen.

Oluf bliver derpå gift med Maren Andersdatter (1731 - 1800) formodentlig i 1761. Brylluppet findes dog ikke i Kirkebogen, så bruden må være udenbys fra. De får følgende børn

Oluf Smed i Sejlstrup døde i 1774, 45 år gammel, og blev begravet 9. oktober. I skiftebehandlingen optræder der endnu en datter, Berte, af andet ægteskab, og Anne Marie og Anne anføres at være af andet ægteskab, ikke første. Kort efter mandens død, den 6. januar 1775, blev enken Maren Anderdatter gift med Ungkarl Jens Jensen af Sejlstrup. Maren Andersdatter døde lige efter nytår 1800, og blev begravet den 6. januar.

To grene af Knud Pedersen i Lykkegaards efterslægt mødes i Skindbjerg, for senere at få forbindelse til Riise i Gerding sogn.

Maren Knudsdatter, datter af Knud Pedersen Lykkegaard, blev gift med Niels Christensen Thuesen. Vielsen fandt sted i Fræer kirke, trolovelsen fandt også sted i Fræer, men på Lykkegaard. I Kirkebogen under 1735 står:

Parret blev viet Fastelavns søndag, samme år.

Niels Christensen Thuesen, der stammede fra Vårst, Gunderup sogn, var fæstegårdmand i Skindbjerg. Hans familie havde tradition for, at navnet Thuesen blev bibeholdt mellem generationerne, i modstrid med den almindelige navneskik. Således hed hans far Christian Nielsen Thuesen (1665 - 1736) og hans farfar Niels Christensen Thuesen ( -1664). En forklaring på navneskikken kan være, at Thuesen ikke oprindeligt var et patronymikon, altså et navn afledt af faderens navn, men derimod en fejlskrivning eller fejlfortolkning af et stednavn. Et enkelt sted betegnes han nemlig Niels Tusen, og Tusen kunne måske være en stedsbetegnelse.

Maren og Niels fik mange børn:

Pouls mor stammede fra Lykkegård i Fræer. Hun var datter af Knud Pedersen og Ellen Sørensdatter. Som set ovenfor havde Knud og Ellen en datter, Anne, der blev gift med Niels Olufsen Smed i Sejlstrup. Deres søn havde to døtre, der blev gift med hver sin af Maren Knudsdatter og Niels Christensen Thuesens sønner.

Datteren Anne Olesdatter blev gift med Knud Nielsen, og Maren Olesdatter med Poul Nielsen. Ud over, at Lykkegaardfamilien fandt sammen i Skindbjerg, så at sige fra to 'retninger', blev der altså også sprunget en generation over i den ene gren.

Poul Nielsen blev gårdfæster i Riise, en mindre gruppe gårde, midt mellem Skindbjerg og Gerding. Han blev derfor efterhånden kendt som Poul Nielsen Riise, eller Poul Riise.

Poul var gift to gange. Først med Kirsten Michelsdatter ( - 1786). Der ser ikke ud til at have været børn i dette ægteskab. Efter hendes død blev han gift med Maren Olesdatter. Trolovelsen fandt sted den 23. februar 1787, og brylluppet stod i Fræer kirke den 18. april samme år. Trolovelsen er beskrevet således i Kirkebogen:

Deres børn var følgende:

Efter Pouls død i 1803 giftede Maren sig igen, i 1804. Denne gang med en Niels Nielsen Kjær.

Med Niels Poulsen er vi komme til ende med denne del af familiehistorien. Hans liv er beskrevet udførligt i : P. V. Christiansen, Niels Poulsen Rise og Chathrine Marie Olesdatter Winther. Beretning om en himmerlandsk bondefamilie i tidsrummet fra stavnsbåndets løsning i 1788 til Danmarks første grundlov 1849. Han var Peter Langelands morfars far. Den forbindelse vil blive beskrevet et andet sted.

Den næste familiegren, der optræder på Lykkegaard, er ikke i familie med de familier, der er omtalt ovenfor. Der kommer en ny bonde, Laurs Jensen, på Lykkegaard formodentlig sidst i 1760-erne eller i 1770-erne.

Laurs eller Lars Jensen er født ca. 1732, død 25. september 1820. I Kirkebogen benævnes han både Bjerregaard og Lykkegaard. Han er ikke fundet i Fræers Kirkebog i dåbslisten. Han må altså være født uden for sognet. Han gifter sig med Anne Christensdatter, og da brylluppet heller ikke er noteret i Kirkebogen, må også hun stamme fra et af de omliggende sogne.

I Nørre Kongerslev blev et par med navnene Lars Jensen og Anne Christensdatter trolovede Palmesøndag 1767. Begge forlovere, Peder Lad og Søren Høymann (efternavnene lidt vanskelige at tyde), ser ud til at være fra Nørre Kongerslev, og ved dåben af Laurs og Annes sønn Niels i 1769 optræder en Anne Jensdatter og en Peder Christensen fra Nørre Kongeslev som faddere. Mon ikke det her er en søster og en bror, der optræder?

De får børn som følger:

Anne Christensdatter dør i 1810, og begraves 20. april. Hun angives at være 69 år da hun døde, og må således være født omkring 1741.

Det har ikke været muligt at finde Laurs Jensens forældre. Det er derfor usikkert, hvorfor han skiftevis betegnes Bjerregaard og Lykkegaard. Bjerregaard er dominerende i starten, for til sidst at blive erstattet af Lykkegaard. Tilknytningen til Lykkegaard må også have været tæt, idet både Johan og Knud Lykkegaard optræder ved dåben af hans første barn. En mulighed kunne være at han er barn eller, nok mere sandsynlig, barnebarn af en af de tidligere fæstere på Lykkegaard. Navnene kunne godt bringes til at passe, men en afklaring vil kræve nogen graveaktivitet i kirkebøget.

Et gæt på navneforvirringen kunne være, at han har været fæster på en gård, Bjerregaard, for senere at have overtaget et af fæsterne på Lykkegaard. Og i folketællingen fra 1787 og igen i 1801 er han anført som boende på Lykkegaard. I 1787 under navnet Laurs Jensen, i 1801 som Lars Jensen Lykkegaard. Ses på navnene anført ved børnenes dåb, som givet ovenfor, må skiftet fra Bjerregaard til Lykkegaard være sket mellem 1781 og 1785. En gennemgang af Lindenborgs jordebog burde kunne afgøre sagen.

Johanne optræder to gange i Fræer Kirkebog, ud over hendes dåb.

Første gang den 24. februar 1794:

Hun har altså fået et barn uden for ægteskabet, hvilket man af Kirkebogen i øvrigt kan se ikke var ualmindelig. Dette forhindrer dog ikke at hun snart efter bliver gift. I 1798 findes i Kirkebogen

De blev viet 27. maj. Johanne flyttede til Hasseris sammen med sin mand. Ikke mere skal siges om dem her. De behandles andetsteds. Johanne er Peter Langelands farmors mor.

Johannes bror, Christen, ser ud til at overtage Lykkegaard efter faderen. Og hans søn efter ham. Forløbet er som følger. Christen trolovets 18. april 1803 med Maren Madsdatter. Brylluppet fandt sted 30. maj. Ved brylluppet var Christen lige fyldt 26 år. Maren var 33. Marens far var Mads Poulsen, gårdmand i Fræer.

Parret fik børn som følger:

Ifølge folketællingen 1840 er den ældste søn, Mads, sygelig. Det er da også sønnen Lars, der overtager gården. Overtagelsen sker mellem 1840 og 1845, idet Christen og Maren i folketællingen 1845 opgives at være aftægtsfolk hos sønnen Lars. Og Mads er stadig på gården og stadig ugift. Datteren Birthe ser ud til at være blevet gift med en mand i Ellidshøj, men to af hendes børn bor hos broren.

Lars er som nævnt næstældste søn af Christen Laursen og Maren Madsdatter, og overtager fædrenegården. Lars bliver den 15. november 1844 gift med Dorthe Christensdatter fra Stor Brøndum. I Kirkebogen angives Lars at være gaardfæster. Gården er altså endnu ejet af Lindenborg.

I folketællingen i 1855 er et af tjenestefolkene Niels Peter Langeland, Peter Langelands far. Niels Peter er 'kommet hjem' til Lykkegaard, idet hans mor, Bodil Marie Christensdatter, datter af Johanne nævnt ovenfor, er Lars Christensens kusine. Kirkebogens tilgangsliste har da også, at Niels Peter Langeland flytter til Fræer den 8. november 1853.