Folketælling 1787

Den første folketælling i Danmark blev gennemført den 1. juli 1787. Resultaterne for Fræer og Sejlstrup er udmærkede til at give et indtryk af forholdene for befolkningen i de to landsbyer, og på hovedgården Tustrup.

Ved folketællingen blev der konstateret 178 personer, heraf 93 kvinder og 85 mænd. Der var 38 familieenheder, hvoraf 30 bestod af et ægtepar med børn og tjenestefolk. En enkelt familieenhed bestod af en bonde med tjenestefolk. De resterende enheder består af kvinder, der alle betegnes som almisselemmer i sognet.

Opdeles efter familieoverhovedets bestilling findes følgende:

Størrelsen på gårdene, målt på antal personer, varierer fra 5 til 8. En anden måde, at vurdere størrelse på, er at se på antallet af tjenestefolk. Her går variationen fra en enkelt til fem. Kun en gård, nr. 1, har fem tjenestefolk, fire karle og en pige. Der er næste altid flere karle end piger, to eller tre mod en.

Den yngste tjenestedreng i byen er 11 og den yngste tjenestepige 15 år. Der ser således ikke ud til i voldsom grad at være drevet rovdrift på børn, ud over at familiernes børn selvfølgelig har deltaget i arbejdet, så snart de var i stand til det.

Lykkegaard, som er familie nr. 14, har kun en enkelt tjenestekarl. Dette er vel i nogen grad opvejet af fire børn, i alderen fra to til 15. De to ældste er piger. En af dem den Johanne Laursdatter, der er Peter Langelands fars mormor. Drengene er dog kun to og seks år, så der må have været brug for assistance udefra, hvad der vel også var nem adgang til i form af husmænd og daglejere.

I alt 15 familier har en husmand som familieoverhoved. Men der ser ud til at være meget stor indbyrdes forskel mellem husmændene. Fire af husmændene kaldes slet og ret husmand. Her består familien slet og ret af mand og kone. Lidt bedre ser det ud for de tre, der betegnes husmand og daglejer. Seks af husmændene ser ud til primært at være jorddyrkere for at have adgang til fødevarer. De er således alle karakteriseret ved en ekstrabetegnelse. Der er to skræddere, to snedkere og to smede. Og her kan husholdningen omfatte op til otte personer, og en enkelt har en tjenestepige.

Ud over bønder og husmænd findes der seks husholdninger, mest bestående af kvinder, der næsten alle betegnes som almisselemmer i sognet. Derudover findes der spredt i landsbyen indsiddere, altså personer med en bolig i sammenhæng med en gård eller et hus. Af dem er der en halv snes stykker. Formodentlig har husholdningerne med almisselemmer så vel som indsidderne ikke haft egen jord.

Endelig er der to familier, hvor overhovedet betegnes skoleholder.

I Sejlstrup fandtes 85 personer, hvoraf 41 kvinder og 44 mænd. Der var 15 husholdninger alle med et ægtepar i spidsen. Opdeles efter familieoverhovedets betegnelse findes følgende fordeling:

Gårdene ser her ud til at være af næsten samme størrelse. Og husmændene ser ud til at sidde bedre i det end husmændene i Fræer. Familierne er større og af de fem husmænd er der kun en, der ikke ser ud til at have en anden beskæftigelse. En har betegnelsen skovfoged, en anden er hyrde, ellers er der smede og snedkere, som i Fræer.

Ud fra folketællingen er det også muligt at finde aldersfordelingen for indbyggerne i Fræer og Sejlstrup under et:

Man ser altså at aldersfordelingen hurtigt falder efter 30. Medianalderen, altså den alder hvor halvdelen af personerne er yngre, kan opgøres til ca. 28 år.

Enkelte personer opnår en høj alder: Der er en på 96 og en på 87.