Differences
This shows you the differences between two versions of the page.
Next revision | Previous revision | ||
organisationer:jordlovsudvalg:tyskejendom [2014/04/23 13:42] jlk created |
organisationer:jordlovsudvalg:tyskejendom [2014/04/22 22:00] (current) |
||
---|---|---|---|
Line 1: | Line 1: | ||
- | ====== Beslaglagt ====== | + | ====== Beslaglagt |
+ | |||
+ | Tysk og japansk ejendom blev, i medfør af lov af 30. marts 1946, beslaglagt til fordel for den danske statskasse. I de tilfælde, hvor det drejede sig om jordegods, blev Jordfonden ved Jordlovsudvalget bedt om at overtage ejendommene fra Finansministeriet. Flere kendte gårde kom på denne måde under behandling i Jordlovsudvalget. | ||
+ | |||
+ | ===== Kalø Hovedgaard ===== | ||
+ | |||
+ | På trods af at [[http:// | ||
+ | |||
+ | Den første gang Kalø optræder i protokollen er 23-5-1947 hvor det kort meddeles at udvalget planlægger at besøge Kalø og en del andre gårde. Der arbejdes videre med problemerne og vi finder: | ||
+ | <WRAP indent> | ||
+ | 2-7-1947: //Fremtidig anvendelse af Fussingø og Kalø godser.// | ||
+ | |||
+ | //Niels Frederiksen kom med en længere redegørelse. Han syntes blandt andet ikke at Kalø egner sig godt til udstykning.// | ||
+ | |||
+ | // | ||
+ | |||
+ | //Langeland rejste spørgsmålet om at sikre Jagtrådets interesser som eventuel besidder af stamparcellen ved at forbeholde jagtretten på de omliggende arealer af godset.// | ||
+ | |||
+ | //Der blev ikke truffet nogen afgørelse, drøftelsen var kun orienterende.// | ||
+ | </ | ||
+ | |||
+ | Man arbejdede videre med sagen, men det tog åbenbart tid. Næste gang Kalø optræder i protokollen er i marts 1948. | ||
+ | <WRAP indent> | ||
+ | 11-3-1948: Pkt. 18 Udstykning af Kalø gods. | ||
+ | |||
+ | // | ||
+ | |||
+ | //Langeland udtalte, at der ikke kan udstykkes mere end planlagt, hvis fredningen ikke kan hæves, samt at bortforpagtningen til Jagtrådet var afgjort, inden underudvalget begyndte på planlægningen af udstykningen. | ||
+ | Taleren fandt det upraktisk at oprette en husmandsskole på en herregård og mente, at jagthuset burde nedrives, hvis man vil bevare egnens skønhed. Var enig med formanden i en fælles besigtigelse.// | ||
+ | </ | ||
+ | |||
+ | Sidste gang Kalø optræder i protokollen er på Udvalgets næste møde. | ||
+ | <WRAP indent> | ||
+ | 6-4-1948: //Kalø// | ||
+ | |||
+ | //Man starter med en besigtigelse af godset. På mødet er der en meget lang diskussion om udnyttelsen af Kalø og med foretræde fra forskellige interessenter: | ||
+ | </ | ||
+ | Der ser ud til at have været voldsomme angreb på Niels Frederiksen, | ||
+ | |||
+ | |||
+ | Resultatet af anstrengelserne fremgår af [[http:// | ||
+ | |||
+ | <WRAP indent> | ||
+ | Efter besættelsens ophør blev Kalø Gods, der havde været i en tysk families eje siden 1824, konfiskeret til fordel for den danske stat i henhold til lov af 30. marts 1946 om konfiskation af tysk og japansk ejendom. | ||
+ | |||
+ | Statens Jordlovsudvalg overtog godset i 1947 fra Kommissarius for konfiskation af tysk og japansk ejendom for ca. 1,7 mill. kr., svarende til godt og vel ejendomsværdien samt værdien af medfølgende besætning, maskiner m.m. | ||
+ | |||
+ | Kalø Gods omfattede dengang godt 1.000 ha, heraf ca. 370 ha skov. Bygningerne bestod af en hovedbygning, | ||
+ | |||
+ | //med dal og bakker fagre,//\\ | ||
+ | //med grønne enge og med gyldne agre.// | ||
+ | |||
+ | Der var flere interessenter til den attraktive ejendom. Jagtorganisationerne fandt ejendommen velegnet til vildtbiologisk forskning og andre jagtformål, | ||
+ | |||
+ | Efter forhandlinger med de forskellige interessenter blev der aftalt følgende fremtidige benyttelse af Kalø. | ||
+ | |||
+ | De danske jagtorganisationer ved Jagtrådet forpagtede hele ejendommen af Statens Jordlovsudvalg fra 1. april 1948 og foreløbig for 16 år. Dermed fik jagtorganisationerne opfyldt et gammelt ønske om at få rådighed over en ejendom, hvor der kunne udføres vildtforskning og -forsøg, uddannelse af jagtkonsulenter og skytter og andre jagtformål. Det tidligere jagthus blev indrettet til Vildtbiologisk Station, der er center for den vildtbiologiske forskning i Danmark. I en forpagtergård blev oprettet Jægerskolen, | ||
+ | |||
+ | Samtidig blev der truffet aftale med De samvirkende Kvægavlsforeninger om brug af kostalden til afkomsprøver med kvier. I en lang årrække blev der hvert år afprøvet 160 kælvekvier i 8 hold á 20 kvier efter 8 forskellige tyre, halvt røde og halvt sortbrogede. | ||
+ | |||
+ | Endelig blev der udstykket og frasolgt ca. 130 ha til den nuværende Kalø Landbrugsskole, | ||
+ | |||
+ | </ | ||