| Both sides previous revision
Previous revision
Next revision
|
Previous revision
|
peter:tyverne [2013/12/10 14:32]
jlk [Avispolimikker] |
peter:tyverne [2021/02/28 15:19] (current)
jlk [Tyverne. Involvering i husmandsbevægelsen] |
| ====== Tyverne. Involvering i husmandsbevægelsen ====== | ====== Tyverne. Involvering i husmandsbevægelsen ====== |
| | ~~NOTOC~~ |
| ===== Den økonomiske udvikling ===== | ===== Den økonomiske udvikling ===== |
| Tiden, fra Peter og Marie startede tilværelsen som husmænd på St. Restrup og til begyndelsen af tyverne, var en opgangstid for landbruget i Danmark. Prisen på jord været støt stigende, og indtjeningen for den enkelte landmand var god. Som det ses på oversigten over jordpriser og indtjening ændrede dette sig efter 1920. | Tiden, fra Peter og Marie startede tilværelsen som husmænd på St. Restrup og til begyndelsen af tyverne, var en opgangstid for landbruget i Danmark. Prisen på jord været støt stigende, og indtjeningen for den enkelte landmand var god. Som det ses på oversigten over jordpriser og indtjening ændrede dette sig efter 1920. |
| Peters begyndende involvering i organisationsarbejdet skal derfor ses på baggrund af økonomisk vanskelige tider for husmandsbruget, og vel for dansk landbrug i almindelighed. | Peters begyndende involvering i organisationsarbejdet skal derfor ses på baggrund af økonomisk vanskelige tider for husmandsbruget, og vel for dansk landbrug i almindelighed. |
| |
| {{gallery> :kort:kobesum1911-1942.jpg?direct&300x400}} | {{gallery> :kort:kobesum1911-1942.jpg?direct&300x400 }} |
| |
| |
| =====Rejse til England, Frankrig med flere lande ===== | =====Rejse til England, Frankrig med flere lande ===== |
| |
| I juli 1925 rejste Peter på [[|studietur]] til England, Frankrig, Belgien og Holland. Peter rejste sammen med end af de andre nybyggere på St. Restrup, Lars Larsen. Rejsen var kommet i stand ved hjælp af et statsstipendium og formodentlig et tilskud fra Aalborg Amts Landboforeninger. Efter hjemkomsten beskrev de rejsen i et par indlæg i //Husmandshjemmet//. Og der findes et mindre antal private breve, de sendet hjem til familien. Lars Larsen førte en slags dagbog, der ligeledes er med til at give et indtryk af turen. | I juli 1925 rejste Peter på [[emner:studierejse:studierejse|studietur]] til England, Frankrig, Belgien og Holland. Peter rejste sammen med end af de andre nybyggere på St. Restrup, Lars Larsen. Rejsen var kommet i stand ved hjælp af et statsstipendium og formodentlig et tilskud fra Aalborg Amts Landboforeninger. Efter hjemkomsten beskrev de rejsen i et par indlæg i //Husmandshjemmet//. Og der findes et mindre antal private breve, de sendet hjem til familien. Lars Larsen førte en slags dagbog, der ligeledes er med til at give et indtryk af turen. |
| |
| Beskrivelsen af turen i //Husmandshjemmet// drejer sig naturligvis mest om landbrugsfaglige forhold, hvorimod brevene giver et bedre indtryk af, hvor stor en oplevelse rejsen har værtet: To husmænd, uden nogen form for sproglig ballast ud over dansk, på besøg i blandt andet storbyerne London og Paris. | Beskrivelsen af turen i //Husmandshjemmet// drejer sig naturligvis mest om landbrugsfaglige forhold, hvorimod brevene giver et bedre indtryk af, hvor stor en oplevelse rejsen har værtet: To husmænd, uden nogen form for sproglig ballast ud over dansk, på besøg i blandt andet storbyerne London og Paris. |
| Teksterne viser Peter som en særdeles aggressiv debattør, og hans, i forhold til dagens Socialdemokrati, særdeles markerede socialistiske holdninger. | Teksterne viser Peter som en særdeles aggressiv debattør, og hans, i forhold til dagens Socialdemokrati, særdeles markerede socialistiske holdninger. |
| |
| ==== Hjemmefronten ==== | ===== Hjemmefronten ===== |
| |
| Endnu i tyverne må der have gået megen tid og energi i at få jorden i kultur, læhegn plantet og bygningerne indrettet. Landbruget var fra starten et for den tid normalt husmandsbrug med køer, svin og heste. Der var også høns, hvilket heller ikke var usædvanligt. Hvad der nok var mere usædvanligt var at Marie gik helhjertet ind i hønseavlen. I {{|Marie og Peter Langeland}} finde vi følgende beskrivelse (side 48): | Endnu i tyverne må der have gået megen tid og energi i at få jorden i kultur, læhegn plantet og bygningerne indrettet. Landbruget var fra starten et for den tid normalt husmandsbrug med køer, svin og heste. Der var også høns, hvilket heller ikke var usædvanligt. Hvad der nok var mere usædvanligt var at Marie gik helhjertet ind i hønseavlen. I {{|Marie og Peter Langeland}} finde vi følgende beskrivelse (side 48): |
| |
| | <WRAP indent> |
| //Hønsebestanden udvidede jeg, så det kunne give en ekstra indtægt. Det blev til, at vi i 1924 købte en rugemaskine, som kunne ruge 208 æg ud på en gang, det var noget andet end en skrukhøne på 12-14 æg. Jeg solgte daggamle kyllinger til en krone stykket. Det gik godt, så senere købte vi en større maskine, en såkaldt fladruger, der kunne være 600 æg ad gangen. Den første maskine havde jeg i soveværelset; men da vi fik den store maskine, måtte vi flytte soveværelset på loftet, der blev større og større afsætning på kyllinger, og vi solgte også rugeæg. Vi var begyndt at kontrollere hønsene, så det blev et større regnskab og bilag. Når året var sluttet, blev regnskabet gjort op, og alle høns, som ikke havde lagt 150 æg, blev slagtet; der var flere, som lagde fra 200 til 250 æg om året - den højestydende høne lagde i 13 måneder 333 æg. De slagtede høns blev henkogte og sat i kælderen, vi kendte jo ikke til fryseri dengang. Vi solgte avlsdyr til hønserier, både som daggamle og som avlshaner, ja, jeg har endda sendt rugeæg til Færøerne. Et år gav Aalborg Amts Landboforening et tilskud på 25 øre for æg af højtydende besætninger, for at få gode rugeæg ud til hønseholderne, prisen var i forvejen 25 øre, så det gav fin økonomi det år. I 1932 byttede jeg rugemaskinen ud og fik en motorruger, den kunne rumme 2200 æg, der kunne vendes på én gang ved at dreje på et sving. I de gamle maskiner måtte vi tage bakkerne ud og vende hver enkelt æg med hånden to gange om dagen. I året 1935 fik jeg tildelt sølvbæger for velledet hønsehold fra Fællesudvalget for Fjerkræavl.// | //Hønsebestanden udvidede jeg, så det kunne give en ekstra indtægt. Det blev til, at vi i 1924 købte en rugemaskine, som kunne ruge 208 æg ud på en gang, det var noget andet end en skrukhøne på 12-14 æg. Jeg solgte daggamle kyllinger til en krone stykket. Det gik godt, så senere købte vi en større maskine, en såkaldt fladruger, der kunne være 600 æg ad gangen. Den første maskine havde jeg i soveværelset; men da vi fik den store maskine, måtte vi flytte soveværelset på loftet, der blev større og større afsætning på kyllinger, og vi solgte også rugeæg. Vi var begyndt at kontrollere hønsene, så det blev et større regnskab og bilag. Når året var sluttet, blev regnskabet gjort op, og alle høns, som ikke havde lagt 150 æg, blev slagtet; der var flere, som lagde fra 200 til 250 æg om året - den højestydende høne lagde i 13 måneder 333 æg. De slagtede høns blev henkogte og sat i kælderen, vi kendte jo ikke til fryseri dengang. Vi solgte avlsdyr til hønserier, både som daggamle og som avlshaner, ja, jeg har endda sendt rugeæg til Færøerne. Et år gav Aalborg Amts Landboforening et tilskud på 25 øre for æg af højtydende besætninger, for at få gode rugeæg ud til hønseholderne, prisen var i forvejen 25 øre, så det gav fin økonomi det år. I 1932 byttede jeg rugemaskinen ud og fik en motorruger, den kunne rumme 2200 æg, der kunne vendes på én gang ved at dreje på et sving. I de gamle maskiner måtte vi tage bakkerne ud og vende hver enkelt æg med hånden to gange om dagen. I året 1935 fik jeg tildelt sølvbæger for velledet hønsehold fra Fællesudvalget for Fjerkræavl.// |
| | </WRAP> |
| |
| I 1922 fik Peter og Marie endnu en datter, Gudrun, der blev den sidste af deres børneflok på 5 piger, foruden Maries søn Jens, der var blevet adopteret af Peter. | I 1922 fik Peter og Marie endnu en datter, Gudrun, der blev den sidste af deres børneflok på 5 piger, foruden Maries søn Jens, der var blevet adopteret af Peter. |
| |
| |
| [[peter:tyverne|Til toppen]] | |
| | [[peter:trediverne|Til: Trediverne. Landbrugsrådet og Jordlovsudvalg]] |
| |
| |
| |
| |