| Both sides previous revision
Previous revision
Next revision
|
Previous revision
|
peter:tyverne [2013/12/10 13:21]
jlk [Den økonomiske udvikling] |
peter:tyverne [2021/02/28 15:19] (current)
jlk [Tyverne. Involvering i husmandsbevægelsen] |
| ====== Tyverne. Involvering i husmandsbevægelsen ====== | ====== Tyverne. Involvering i husmandsbevægelsen ====== |
| | ~~NOTOC~~ |
| ==== Den økonomiske udvikling ==== | ===== Den økonomiske udvikling ===== |
| Tiden, fra Peter og Marie startede tilværelsen som husmænd på St. Restrup og til begyndelsen af tyverne, var en opgangstid for landbruget i Danmark. Prisen på jord været støt stigende, og indtjeningen for den enkelte landmand var god. Som det ses på oversigten over jordpriser og indtjening ændrede dette sig efter 1920. | Tiden, fra Peter og Marie startede tilværelsen som husmænd på St. Restrup og til begyndelsen af tyverne, var en opgangstid for landbruget i Danmark. Prisen på jord været støt stigende, og indtjeningen for den enkelte landmand var god. Som det ses på oversigten over jordpriser og indtjening ændrede dette sig efter 1920. |
| |
| Peters begyndende involvering i organisationsarbejdet skal derfor ses på baggrund af økonomisk vanskelige tider for husmandsbruget, og vel for dansk landbrug i almindelighed. | Peters begyndende involvering i organisationsarbejdet skal derfor ses på baggrund af økonomisk vanskelige tider for husmandsbruget, og vel for dansk landbrug i almindelighed. |
| |
| {{gallery> :kort:kobesum1911-1942.jpg?direct&300x400}} | {{gallery> :kort:kobesum1911-1942.jpg?direct&300x400 }} |
| |
| |
| |
| </WRAP> | </WRAP> |
| ==== Peters involvering udadtil ==== | ===== Peters involvering udadtil ===== |
| |
| I løbet af første halvdel af tyverne blev Peter mere og mere involveret i det organisatoriske arbejde inden for Husmandsbevægelsen. I 1924 blev han formand for //Aalborg Amts sammensluttede Husmandsforeninger//. Han blev formodentlig valgt på den årlige 'generalforsamling', Februarmødet. Og han havde formodentlig været medlem af bestyrelsen i nogle år, idet han et par år forinden, på Sendemandsmødet i november 1922, blevet indvalgt i bestyrelsen for //De samvirkende jydske Husmandsforeninger//. I 1925 kom han et skridt videre, idet han blev valgt til bestyrelsen for //De samvirkende danske Husmandsforeninger//. | I løbet af første halvdel af tyverne blev Peter mere og mere involveret i det organisatoriske arbejde inden for Husmandsbevægelsen. I 1924 blev han formand for //Aalborg Amts sammensluttede Husmandsforeninger//. Han blev formodentlig valgt på den årlige 'generalforsamling', Februarmødet. Og han havde formodentlig været medlem af bestyrelsen i nogle år, idet han et par år forinden, på Sendemandsmødet i november 1922, blevet indvalgt i bestyrelsen for //De samvirkende jydske Husmandsforeninger//. I 1925 kom han et skridt videre, idet han blev valgt til bestyrelsen for //De samvirkende danske Husmandsforeninger//. |
| Det var de amtslige organisationer, der tog sig af det praktiske i forbindelse med det faglige arbejde. Man havde tilknyttet et antal konsulenter inden for planteavl, husdyrbrug m.m. Og man arrangerede forsøgsmarker, staldbedømmelser og andre aktiviteter til fremme af det faglige arbejde. Amtsorganisationerne stod tillige for at arrangere Februarmøder. Møder der, i al fald for Aalborg Amts vedkommende, trak op til fem hundrede deltagere, og hvor der diskuteredes politiske, sociale og økonomiske emner. | Det var de amtslige organisationer, der tog sig af det praktiske i forbindelse med det faglige arbejde. Man havde tilknyttet et antal konsulenter inden for planteavl, husdyrbrug m.m. Og man arrangerede forsøgsmarker, staldbedømmelser og andre aktiviteter til fremme af det faglige arbejde. Amtsorganisationerne stod tillige for at arrangere Februarmøder. Møder der, i al fald for Aalborg Amts vedkommende, trak op til fem hundrede deltagere, og hvor der diskuteredes politiske, sociale og økonomiske emner. |
| |
| === Den jydske samvirksomhed === | ==== Den jydske samvirksomhed ==== |
| |
| Peter var som nævnt medlem af den jydske samvirksomheds bestyrelse fra november 1922. Som en del af bestyrelsesarbejdet blev han medlem af forskellige udvalg: | Peter var som nævnt medlem af den jydske samvirksomheds bestyrelse fra november 1922. Som en del af bestyrelsesarbejdet blev han medlem af forskellige udvalg: |
| |
| |
| === Den danske samvirksomhed === | ==== Den danske samvirksomhed ==== |
| |
| I den danske samvirksomheds bestyrelse ser han ligeledes ud til at starte langsomt. Men han bliver dog fra starten, maj 1926, valgt til et //Udvalg der agtes nedsat til Administration af de Midler Rockefellerfonden anvender til Det danske Ungdomsarbejde//. Man beslutter at anvende de amerikanske midler til det, der kom til at gå under betegnelsen Landøkonomisk Ungdomsarbejde, og udvalget skifter navn til det mere formelle //Landsudvalget for landøkonomisk Ungdomsarbejde//. Peter har med sin baggrund som formand for bestyrelsen for St. Restrup Husmandsskole formodentlig været både kvalificeret og, ser det ud til, meget interesseret i arbejdet med landboungdommens uddannelse. | I den danske samvirksomheds bestyrelse ser han ligeledes ud til at starte langsomt. Men han bliver dog fra starten, maj 1926, valgt til et //Udvalg der agtes nedsat til Administration af de Midler Rockefellerfonden anvender til Det danske Ungdomsarbejde//. Man beslutter at anvende de amerikanske midler til det, der kom til at gå under betegnelsen Landøkonomisk Ungdomsarbejde, og udvalget skifter navn til det mere formelle //Landsudvalget for landøkonomisk Ungdomsarbejde//. Peter har med sin baggrund som formand for bestyrelsen for St. Restrup Husmandsskole formodentlig været både kvalificeret og, ser det ud til, meget interesseret i arbejdet med landboungdommens uddannelse. |
| Han fortsætter i al fald som medlem af udvalget indtil 1941. Undervejs slipper pengene fra Rockefellerfonden, ialt $70.000, op omkring 1931, hvorefter det lykkes at få staten til at tage over. Og arbejdet, der i stor udstrækning hvilede på et amerikansk forbillede, bliver efterhånden 'markedsført' under betegnelsen 4H. [[http://www.4h.dk|4H]] organisationen findes stadig, omend i en noget anden udgave end den oprindelige. | Han fortsætter i al fald som medlem af udvalget indtil 1941. Undervejs slipper pengene fra Rockefellerfonden, ialt $70.000, op omkring 1931, hvorefter det lykkes at få staten til at tage over. Og arbejdet, der i stor udstrækning hvilede på et amerikansk forbillede, bliver efterhånden 'markedsført' under betegnelsen 4H. [[http://www.4h.dk|4H]] organisationen findes stadig, omend i en noget anden udgave end den oprindelige. |
| |
| ==== Rejse til England, Frankrig med flere lande ==== | =====Rejse til England, Frankrig med flere lande ===== |
| |
| I juli 1925 rejste Peter på [[|studietur]] til England, Frankrig, Belgien og Holland. Peter rejste sammen med end af de andre nybyggere på St. Restrup, Lars Larsen. Rejsen var kommet i stand ved hjælp af et statsstipendium og formodentlig et tilskud fra Aalborg Amts Landboforeninger. Efter hjemkomsten beskrev de rejsen i et par indlæg i //Husmandshjemmet//. Og der findes et mindre antal private breve, de sendet hjem til familien. Lars Larsen førte en slags dagbog, der ligeledes er med til at give et indtryk af turen. | I juli 1925 rejste Peter på [[emner:studierejse:studierejse|studietur]] til England, Frankrig, Belgien og Holland. Peter rejste sammen med end af de andre nybyggere på St. Restrup, Lars Larsen. Rejsen var kommet i stand ved hjælp af et statsstipendium og formodentlig et tilskud fra Aalborg Amts Landboforeninger. Efter hjemkomsten beskrev de rejsen i et par indlæg i //Husmandshjemmet//. Og der findes et mindre antal private breve, de sendet hjem til familien. Lars Larsen førte en slags dagbog, der ligeledes er med til at give et indtryk af turen. |
| |
| Beskrivelsen af turen i //Husmandshjemmet// drejer sig naturligvis mest om landbrugsfaglige forhold, hvorimod brevene giver et bedre indtryk af, hvor stor en oplevelse rejsen har værtet: To husmænd, uden nogen form for sproglig ballast ud over dansk, på besøg i blandt andet storbyerne London og Paris. | Beskrivelsen af turen i //Husmandshjemmet// drejer sig naturligvis mest om landbrugsfaglige forhold, hvorimod brevene giver et bedre indtryk af, hvor stor en oplevelse rejsen har værtet: To husmænd, uden nogen form for sproglig ballast ud over dansk, på besøg i blandt andet storbyerne London og Paris. |
| |
| |
| ==== Avispolimikker ==== | ===== Avispolimikker ===== |
| |
| I løbet af tyverne finder vi også Peter i rollen som offentlig debattør. Her skal nævnes to eksempler fra //Husmandshjemmet//. Det første er et rent politisk indlæg, det andet en diskussion i forbindelse med introduktion af 5%'s obligationer. | I løbet af tyverne finder vi også Peter i rollen som offentlig debattør. Her skal nævnes to eksempler fra //Husmandshjemmet//. Det første er et rent politisk indlæg, det andet en diskussion i forbindelse med introduktion af 5%'s obligationer. |
| |
| |
| === Økonomisk frihed === | ==== Økonomisk frihed ==== |
| |
| Det er ikke umiddelbart til at se, i hvilken anledning dette [[|indlæg]] fra marts 1925 er bragt i //Husmandshjemmet//. Det fremstår mest som et partipolitisk indlæg i forbindelse med en valgkamp. Der var folketingsvalg i april 1924 og igen i december 1926. Og valg til Landstinget september 1924 og igen i september 1928. Indlægget retter sig altså ikke direkte mod et valg på landsniveau. På trods heraf har indlægget mest karakter som et landspolitisk, socialistisk eller socialdemokratisk, partipolitisk indlæg. Anledningen var derfor uden tvivl valget til kommunalbestyrelserne i marts 1925. | Det er ikke umiddelbart til at se, i hvilken anledning dette [[|indlæg]] fra marts 1925 er bragt i //Husmandshjemmet//. Det fremstår mest som et partipolitisk indlæg i forbindelse med en valgkamp. Der var folketingsvalg i april 1924 og igen i december 1926. Og valg til Landstinget september 1924 og igen i september 1928. Indlægget retter sig altså ikke direkte mod et valg på landsniveau. På trods heraf har indlægget mest karakter som et landspolitisk, socialistisk eller socialdemokratisk, partipolitisk indlæg. Anledningen var derfor uden tvivl valget til kommunalbestyrelserne i marts 1925. |
| |
| |
| === 5% obligationer === | ==== 5% obligationer ==== |
| I Husmandshjemmet i vinteren 1928 er Peter involveret i en længere [[|disput]]. I anledning af, at Kreditforeningen i Viborg har oprettet en serie 5%s obligationer, udspinder der sig en livlig diskussion mellem tilhængere af den nye obligation og Peter, der er meget imod oprettelsen af den nye serie. | I Husmandshjemmet i vinteren 1928 er Peter involveret i en længere [[|disput]]. I anledning af, at Kreditforeningen i Viborg har oprettet en serie 5%s obligationer, udspinder der sig en livlig diskussion mellem tilhængere af den nye obligation og Peter, der er meget imod oprettelsen af den nye serie. |
| |
| Teksterne viser Peter som en særdeles aggressiv debattør, og hans, i forhold til dagens Socialdemokrati, særdeles markerede socialistiske holdninger. | Teksterne viser Peter som en særdeles aggressiv debattør, og hans, i forhold til dagens Socialdemokrati, særdeles markerede socialistiske holdninger. |
| |
| ==== Hjemmefronten ==== | ===== Hjemmefronten ===== |
| |
| Endnu i tyverne må der have gået megen tid og energi i at få jorden i kultur, læhegn plantet og bygningerne indrettet. Landbruget var fra starten et for den tid normalt husmandsbrug med køer, svin og heste. Der var også høns, hvilket heller ikke var usædvanligt. Hvad der nok var mere usædvanligt var at Marie gik helhjertet ind i hønseavlen. I {{|Marie og Peter Langeland}} finde vi følgende beskrivelse (side 48): | Endnu i tyverne må der have gået megen tid og energi i at få jorden i kultur, læhegn plantet og bygningerne indrettet. Landbruget var fra starten et for den tid normalt husmandsbrug med køer, svin og heste. Der var også høns, hvilket heller ikke var usædvanligt. Hvad der nok var mere usædvanligt var at Marie gik helhjertet ind i hønseavlen. I {{|Marie og Peter Langeland}} finde vi følgende beskrivelse (side 48): |
| |
| | <WRAP indent> |
| //Hønsebestanden udvidede jeg, så det kunne give en ekstra indtægt. Det blev til, at vi i 1924 købte en rugemaskine, som kunne ruge 208 æg ud på en gang, det var noget andet end en skrukhøne på 12-14 æg. Jeg solgte daggamle kyllinger til en krone stykket. Det gik godt, så senere købte vi en større maskine, en såkaldt fladruger, der kunne være 600 æg ad gangen. Den første maskine havde jeg i soveværelset; men da vi fik den store maskine, måtte vi flytte soveværelset på loftet, der blev større og større afsætning på kyllinger, og vi solgte også rugeæg. Vi var begyndt at kontrollere hønsene, så det blev et større regnskab og bilag. Når året var sluttet, blev regnskabet gjort op, og alle høns, som ikke havde lagt 150 æg, blev slagtet; der var flere, som lagde fra 200 til 250 æg om året - den højestydende høne lagde i 13 måneder 333 æg. De slagtede høns blev henkogte og sat i kælderen, vi kendte jo ikke til fryseri dengang. Vi solgte avlsdyr til hønserier, både som daggamle og som avlshaner, ja, jeg har endda sendt rugeæg til Færøerne. Et år gav Aalborg Amts Landboforening et tilskud på 25 øre for æg af højtydende besætninger, for at få gode rugeæg ud til hønseholderne, prisen var i forvejen 25 øre, så det gav fin økonomi det år. I 1932 byttede jeg rugemaskinen ud og fik en motorruger, den kunne rumme 2200 æg, der kunne vendes på én gang ved at dreje på et sving. I de gamle maskiner måtte vi tage bakkerne ud og vende hver enkelt æg med hånden to gange om dagen. I året 1935 fik jeg tildelt sølvbæger for velledet hønsehold fra Fællesudvalget for Fjerkræavl.// | //Hønsebestanden udvidede jeg, så det kunne give en ekstra indtægt. Det blev til, at vi i 1924 købte en rugemaskine, som kunne ruge 208 æg ud på en gang, det var noget andet end en skrukhøne på 12-14 æg. Jeg solgte daggamle kyllinger til en krone stykket. Det gik godt, så senere købte vi en større maskine, en såkaldt fladruger, der kunne være 600 æg ad gangen. Den første maskine havde jeg i soveværelset; men da vi fik den store maskine, måtte vi flytte soveværelset på loftet, der blev større og større afsætning på kyllinger, og vi solgte også rugeæg. Vi var begyndt at kontrollere hønsene, så det blev et større regnskab og bilag. Når året var sluttet, blev regnskabet gjort op, og alle høns, som ikke havde lagt 150 æg, blev slagtet; der var flere, som lagde fra 200 til 250 æg om året - den højestydende høne lagde i 13 måneder 333 æg. De slagtede høns blev henkogte og sat i kælderen, vi kendte jo ikke til fryseri dengang. Vi solgte avlsdyr til hønserier, både som daggamle og som avlshaner, ja, jeg har endda sendt rugeæg til Færøerne. Et år gav Aalborg Amts Landboforening et tilskud på 25 øre for æg af højtydende besætninger, for at få gode rugeæg ud til hønseholderne, prisen var i forvejen 25 øre, så det gav fin økonomi det år. I 1932 byttede jeg rugemaskinen ud og fik en motorruger, den kunne rumme 2200 æg, der kunne vendes på én gang ved at dreje på et sving. I de gamle maskiner måtte vi tage bakkerne ud og vende hver enkelt æg med hånden to gange om dagen. I året 1935 fik jeg tildelt sølvbæger for velledet hønsehold fra Fællesudvalget for Fjerkræavl.// |
| | </WRAP> |
| |
| I 1922 fik Peter og Marie endnu en datter, Gudrun, der blev den sidste af deres børneflok på 5 piger, foruden Maries søn Jens, der var blevet adopteret af Peter. | I 1922 fik Peter og Marie endnu en datter, Gudrun, der blev den sidste af deres børneflok på 5 piger, foruden Maries søn Jens, der var blevet adopteret af Peter. |
| |
| ---- | ---- |
| | ==== Videre ==== |
| | |
| | |
| | |
| | [[peter:trediverne|Til: Trediverne. Landbrugsrådet og Jordlovsudvalg]] |
| | |
| | |
| | |
| | |