Differences
This shows you the differences between two versions of the page.
Both sides previous revision Previous revision Next revision | Previous revision | ||
peter:trediverne [2013/12/10 14:16] jlk |
peter:trediverne [2013/12/10 23:00] |
||
---|---|---|---|
Line 1: | Line 1: | ||
- | ====== Trediverne. | ||
- | |||
- | |||
- | |||
- | ===== Den økonomiske udvikling og handelsforhold ===== | ||
- | |||
- | Tyverne var karakteriseret ved en række små landbrugskriser. Trediverne var derimod domineret af den verdensomspændende krise, der indledtes med børskrakket i New York i 1929. | ||
- | I løbet af 1931 ramte krisen for alvor Europa. De europæiske regeringer reagerede på forskellig vis, i mange tilfælde ved at indføre restriktioner i den frie vareudveksling. Restriktioner der ramte den danske landbrugseksport voldsomt. Og landbrugseksporten udgjorde gennem trediverne op mod 80% af landets samlede eksport. | ||
- | |||
- | I juli 1931 medførte en tysk bankkrise, at Tysklande indførte centraliseret handel med valuta, og tilknyttede reducerede importmængder. Den 21. september devaluerede England pundet, ved at //'gå fra guldet'// | ||
- | |||
- | Danmark valgte også at forlade kronens binding til guldet, og devaluerede dermed kronen. Dog ikke så meget som England, hvilket gjorde at danske varer solgt til England nu ikke indbragte så meget som tidligere målt i kroner. | ||
- | |||
- | En uge senere indførte Frankrig kontingentering af importen af landbrugsvarer, | ||
- | |||
- | I begyndelsen af 1932 fordoblede Tyskland tolden på smør. Dette fik Danmark til at vedtage en lov om beskyttelse af den danske valuta. Nu kunne der kun købes valuta, og dermed foretages indkøb i udlandet, efter opnået valutaattest fra Nationalbanken. Dette skulle give Danmark en stærkere forhandlingsposition over for de traditionelle samhandelspartnere, | ||
- | |||
- | England indførte i marts 1932 told på smør, æg m.m. fra lande uden for imperiet. Og Belgien begrænsede importen af kvæg til 700 stykker om ugen mod tidligere 2-3.000. Sidst i juli fik landene i det Engelske imperium, ved forhandlinger i Ottawa, tilsagn om begunstigelser af deres landbrugseksport til moderlandet mod til gengæld at reducere tolden på Engelske industrivarer. | ||
- | |||
- | I efteråret 1932 indførte England nye begrænsninger på baconimporten fra lande uden for imperiet. Den danske import blev reduceret med 15% i forhold til niveauet ved årsskiftet 1931/ | ||
- | |||
- | I begyndelsen af 1933 indledtes Dansk-Engelske handelsforhandlinger i London. Og i april sluttedes en overenskomst, | ||
- | |||
- | Først i 1934 lykkedes det at få en aftale med det næststørste marked, Tyskland. Aftalen gav Danmark ret til eksport at smør, som i 1933, og ca. 50.000 stykker kvæg. Til gengæld skulle Danmark aftage visse minimumskvanta af tyske varer. | ||
- | |||
- | Med aftaler med England og Tyskland på plads var der skabt grundlag for genopbygningen af den danske landbrugseksport, | ||
- | |||
- | |||
- | |||
- | ===== Danske reaktioner===== | ||
- | |||
- | |||
- | |||
- | ==== Landbokommissionen af 1931 ==== | ||
- | |||
- | |||
- | Peter var som nævnt ovenfor medlem af bestyrelsen for //De samvirkende danske Husmandsforeninger// | ||
- | |||
- | Som nævnt ovenfor er tiderne fra først i trediverne og frem meget vanskelige for landbruget. Dette fører 12. December 1931 til at Landbrugsministeriet nedsatte et //Udvalg til Undersøgelse af Mulighederne for en Formindskelse af Konjunktursvingningernes uheldige Virkninger for Landbruget// | ||
- | |||
- | |||
- | |||
- | ==== Landbrugsrådet ==== | ||
- | |||
- | |||
- | De vanskelige forhold for landbruget gjorde at landbrugets organisationer rykkede tættere sammen. Under første verdenskrig var der gjort forsøg på at samle alle landbrugsinteresser i en organisation, | ||
- | |||
- | Situationen i trediverne gjorde dog, at man endnu engang gjorde et forsøg på at få oprettet en samlende organisation. Et element i beslutningen var fremkomsten af //L. S., Landbrugernes Sammenslutning//, | ||
- | |||
- | Som medlem af Landbrugsrådet deltog Peter i juni 1936 i det tyske // | ||
- | |||
- | |||
- | |||
- | |||
- | |||
- | ==== Kanslergadeforliget ==== | ||
- | |||
- | |||
- | Den politiske situationen i landet tilspidsedes i slutningen af 1932 og begyndelsen af 1933. Varepriserne faldt, arbejdsløsheden voksede og landbrugets afsætningsmuligheder forringedes. Arbejdsgiverne truede med lock-out for at få lønningerne sat ned med 20%. I den tilspidsede situation blev der mellem Regeringen Stauning/ | ||
- | |||
- | Forliget har navn efter Staunings lejlighed i Kanslergade på Østerbro, hvor forhandlere fra Venstre søndag formiddag den 29. januar mødtes med repræsentanter for regeringspartierne Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre. | ||
- | |||
- | Her opnåede Venstre til imødegåelse af landbrugskrisen en yderligere sænkning af kronekursen med ca. 10% til 22,40 kr. over for det britisk pund. Herved øgedes landbrugets eksportindtægter målt i danske kroner. Forliget indeholdt også et et-årigt forbud mod lockouter og strejker og hindrede dermed en truende storlockout. | ||
- | |||
- | Samtidigt skulle overenskomster forlænges ved lov, dvs. at arbejdere bevarede deres bestående lønninger, mens arbejdsgivernes krav havde været en sænkning af lønninger med ca. 20% som følge af et generelt prisfald. | ||
- | |||
- | Ud over dette indeholdt forliget gennemførelsen af den af K.K. Steincke udarbejdede socialreform om bl.a. aldersrente, | ||
- | |||
- | ==== Kornordinnger med mere ==== | ||
- | |||
- | Problemerne for landbruget resulterede i indførelsen af forskellige ordninger med det formål at afbøde de værste virkninger. De to væsentligste ordninger kan vel antages at være nye kornordninger, | ||
- | |||
- | Landbrugsministeriet opbyggede en større organisation til at håndtere de praktiske aspekter af de vedtagne kornordninger. Som et element heri oprettedes // | ||
- | |||
- | ==== Statens Jordlovsudvalg ==== | ||
- | |||
- | Fra Husmandsforeningernes side blev det jævnligt fremført, at en effektiv måde at komme arbejdsløsheden til livs på var at øge udstykningen. Oprettelse af nye husmandsbrug ville kunne opsuge en del af de arbejdsløse og desuden være med til at udnytte den danske agerjord bedre. Regeringen Stauning/ | ||
- | |||
- | Oktoberlovene fra 1919 var blevet administreret på ad-hoc vis i Landbrugsministeriet på grundlag af en bemyndigelseslov, | ||
- | |||
- | ===== Peters involvering ===== | ||
- | |||
- | Som nævnt ovenfor blev Peter i større og større udstrækning inddraget i Husmandsforeningernes overordnede arbejde. Hans centrale placering kan ses af, at han efterhånden kommer med i de betydningsfulde aktiviteter, | ||
- | |||
- | Ved gennemgang af bestyrelsesprotokoller og mødereferater får man den opfattelse, at Peter havde et særdeles nært samarbejde med Jens Holdgaard, der fra november 1929 var formand for //De samvirkende jydske Husmandsforeninger//, | ||
- | |||
- | |||
- | Jens Holgersen døde ret pludseligt i oktober 1936. På det jydske sendemandsmøde i november skulle der derfor udpeges en ny formand for samvirksomheden. Som næstformand var Peter en oplagt kandidat. Han blev dog ikke valgt. Den væsentligste grund var, at han var erklæret socialdemokrat, | ||
- | |||
- | ===== Hjemmefronten, | ||
- | |||
- | Efterhånden som Peters aktiviteter uden for hjemmet tog til i omfang, blev det nødvendig med fremmed hjælp til driften af husmandsstedet. Fra starten havde Maries søn Jens, der var født i 1903, været til hjælp. Og i starten ser der ikke ud til at have været andre, på trods af at Jens kun var 10 år da familien startede på St. Restrup. Han bor hjemme ved folketællingen i 1921 tillige med pigerne Johanne, Dagmar, Ellen og Edith. Ved folketællingerne i 1925 og 1930 ses at Jens har forladt hjemmet. Han må formodes som langt de fleste andre fra husmandshjem at være kommet ud at tjene. Og han har formodentlig også været på højskole eller husmandsskole. | ||
- | |||
- | Men husmandsstedet har ikke kunnet fungere uden fremmed hjælp. Vi finder da også en tjenestedreng, | ||
- | |||
- | I 1921 ses der at være en husassistent, | ||
- | |||
- | |||
- | I 1930 bor alle pigerne stadig hjemme. Den ældste, Johanne, er i 1930 18 år gammel. Men op i trediverne begynder de at de flytter hjemmefra. | ||
- | |||
- | |||
- | Jens bliver gift med Eli Enemærke, den 4. juli 1930, i Barrit Kirke. | ||
- | Johanne bliver gift med Arne Nørgaard, den 4. juni 1933, i Sønderholm Kirke. | ||
- | Dagmar bliver gift med Morten Winther Larsen, den 9. juni 1935, i Sønderholm Kirke. | ||
- | |||
- | |||
- | En anden elev på husmandsskolen, | ||
- | |||
- | Og to fremtidige svigersønner, | ||
- | |||
- | |||
- | {{: | ||
- | Forreste række: Laila og Leif, børn af Jens og Eli}} {{ : | ||
- | |||
- | |||
- | |||
- | ---- | ||
- | |||
- | |||