Differences

This shows you the differences between two versions of the page.

--- peter:tilstrestrup [2021/02/27 13:28]
jlk [Peter og Marie til Store Restrup]
+++ peter:tilstrestrup [2021/02/27 13:59] (current)
jlk [Hjemmet bygges]
@@ Line 20: / Line 20: @@
 Det var en af disse parceller, nr. 17, Peter og Marie købte sidst i 1912. Og dermed begyndte en tilværelse som nybyggere i en koloni med efterhånden 50 nye husmandshjem. En af de største udstykninger i Danmark, og en af de mest berømte.
-Efter at Udstykningsforerningen uden held havde forsøgt på forskellig vis at afhænde de ikke udstykkede dele af godset - man havde blandt andet forsøgt at få Åndsvageforsorgen til at overtage bygningerne - besluttede man at udstykke de resterende jorder. Der kom altså en anden omgang udstykning, hvor Marinus Langeland var en af dem, der erhvervede sig et husmandssted. Parcel nr. 40. Han solgte derfor hjemmet i Skindbjerg og flyttede til St. Restrup sammen med sin kone og sin mor. En anden nybygger i denne omgang var [[|Anders Christensen]]. Parcel nr. 45.
+Efter at Udstykningsforerningen uden held havde forsøgt på forskellig vis at afhænde de ikke udstykkede dele af godset - man havde blandt andet forsøgt at få Åndsvageforsorgen til at overtage bygningerne - besluttede man at udstykke de resterende jorder. Der kom altså en anden omgang udstykning, hvor Marinus Langeland var en af dem, der erhvervede sig et husmandssted. Parcel nr. 40. Han solgte derfor hjemmet i Skindbjerg og flyttede til St. Restrup sammen med sin kone og sin mor. En anden nybygger i denne omgang var [[https://www.leksikon.org/art.php?n=465|Anders Christensen]]. Parcel nr. 45.
 Endelig enedes man også om at indrette Hovedbygningen til Højskole. Efter et større arbejde med at rejse den fornødne kapital solgte man i oktober 1914 hovedbygningen og en del af avlsbygninger samt en del jord og skov til [[|De nordjyske Husmænds Folkehøjskole paa St. Restrup]].
@@ Line 37: / Line 37: @@
 ===== Hjemmet bygges =====
-I løbet af vinteren 1912 - 13 blev der holdt auktion over besætning, maskiner, avl og alt andet, der kunne realiseres fra herregården. Man begyndte desuden at nedbryde nogle af gårdens avlsbygninger, og solgte materialerne som byggemateriale til den nye husmænd. Enkelte, blandt andre [[|Anders Christensen]], syntes det var forkastelig at ødelægge Danmarks mest moderne avlsbygninger, man burde i stedet have drevet gården som et kollektivbrug!
+I løbet af vinteren 1912 - 13 blev der holdt auktion over besætning, maskiner, avl og alt andet, der kunne realiseres fra herregården. Man begyndte desuden at nedbryde nogle af gårdens avlsbygninger, og solgte materialerne som byggemateriale til den nye husmænd. Enkelte, blandt andre den ovenfor omtalte Anders Christensen, syntes det var forkastelig at ødelægge Danmarks mest moderne avlsbygninger, man burde i stedet have drevet gården som et kollektivbrug!
 Et af de problemer, der var fælles for alle nybyggerne under den første vinter og forårs arbejde, var indkvartering af dem selv og de håndværkere, der deltog i opførelsen af de 33 nye brug. For Marie og Peter løstes dette problem ved, at de fik lov til at bo i skovfogedboligen mod at have en halv snes håndværkere boende og på kost.