Differences
This shows you the differences between two versions of the page.
| Both sides previous revision Previous revision Next revision | Previous revision | ||
|
peter:tilstrestrup [2014/05/12 15:04] jlk [Hjemmet bygges] |
peter:tilstrestrup [2021/02/27 13:59] (current) jlk [Hjemmet bygges] |
||
|---|---|---|---|
| Line 1: | Line 1: | ||
| ====== Peter og Marie til Store Restrup ====== | ====== Peter og Marie til Store Restrup ====== | ||
| + | ~~NOTOC~~ | ||
| [[|Herregården Store Restrup]], en snes kilometer vest for Ålborg, har i århundreder været et af Danmarks største godser. Op mod forrige århundredeskifte skiftede godset ejere i flere omgange. Fra 1897 til 1899 var det ejet af et konsortium, der i 1897 udstykkede 900 tdr. land af den del af godsets jorder, der lå ud mod Limfjorden, Restrup Enge. På trods af de skiftende ejerskaber blev avlsbygningerne moderniseret, | [[|Herregården Store Restrup]], en snes kilometer vest for Ålborg, har i århundreder været et af Danmarks største godser. Op mod forrige århundredeskifte skiftede godset ejere i flere omgange. Fra 1897 til 1899 var det ejet af et konsortium, der i 1897 udstykkede 900 tdr. land af den del af godsets jorder, der lå ud mod Limfjorden, Restrup Enge. På trods af de skiftende ejerskaber blev avlsbygningerne moderniseret, | ||
| Line 20: | Line 20: | ||
| Det var en af disse parceller, nr. 17, Peter og Marie købte sidst i 1912. Og dermed begyndte en tilværelse som nybyggere i en koloni med efterhånden 50 nye husmandshjem. En af de største udstykninger i Danmark, og en af de mest berømte. | Det var en af disse parceller, nr. 17, Peter og Marie købte sidst i 1912. Og dermed begyndte en tilværelse som nybyggere i en koloni med efterhånden 50 nye husmandshjem. En af de største udstykninger i Danmark, og en af de mest berømte. | ||
| - | Efter at Udstykningsforerningen uden held havde forsøgt på forskellig vis at afhænde de ikke udstykkede dele af godset - man havde blandt andet forsøgt at få Åndsvageforsorgen til at overtage bygningerne - besluttede man at udstykke de resterende jorder. Der kom altså en anden omgang udstykning, hvor Marinus Langeland var en af dem, der erhvervede sig et husmandssted. Parcel nr. 40. Han solgte derfor hjemmet i Skindbjerg og flyttede til St. Restrup sammen med sin kone og sin mor. En anden nybygger i denne omgang var [[|Anders Christensen]]. Parcel nr. 45. | + | Efter at Udstykningsforerningen uden held havde forsøgt på forskellig vis at afhænde de ikke udstykkede dele af godset - man havde blandt andet forsøgt at få Åndsvageforsorgen til at overtage bygningerne - besluttede man at udstykke de resterende jorder. Der kom altså en anden omgang udstykning, hvor Marinus Langeland var en af dem, der erhvervede sig et husmandssted. Parcel nr. 40. Han solgte derfor hjemmet i Skindbjerg og flyttede til St. Restrup sammen med sin kone og sin mor. En anden nybygger i denne omgang var [[https:// |
| Endelig enedes man også om at indrette Hovedbygningen til Højskole. Efter et større arbejde med at rejse den fornødne kapital solgte man i oktober 1914 hovedbygningen og en del af avlsbygninger samt en del jord og skov til [[|De nordjyske Husmænds Folkehøjskole paa St. Restrup]]. | Endelig enedes man også om at indrette Hovedbygningen til Højskole. Efter et større arbejde med at rejse den fornødne kapital solgte man i oktober 1914 hovedbygningen og en del af avlsbygninger samt en del jord og skov til [[|De nordjyske Husmænds Folkehøjskole paa St. Restrup]]. | ||
| Line 37: | Line 37: | ||
| ===== Hjemmet bygges ===== | ===== Hjemmet bygges ===== | ||
| - | I løbet af vinteren 1912 - 13 blev der holdt auktion over besætning, maskiner, avl og alt andet, der kunne realiseres fra herregården. Man begyndte desuden at nedbryde nogle af gårdens avlsbygninger, | + | I løbet af vinteren 1912 - 13 blev der holdt auktion over besætning, maskiner, avl og alt andet, der kunne realiseres fra herregården. Man begyndte desuden at nedbryde nogle af gårdens avlsbygninger, |
| Et af de problemer, der var fælles for alle nybyggerne under den første vinter og forårs arbejde, var indkvartering af dem selv og de håndværkere, | Et af de problemer, der var fælles for alle nybyggerne under den første vinter og forårs arbejde, var indkvartering af dem selv og de håndværkere, | ||