peter:peter_ungdom

Differences

This shows you the differences between two versions of the page.

Link to this comparison view

Both sides previous revision Previous revision
Next revision 		Previous revision
peter:peter_ungdom [2014/06/25 13:04]
jlk [Til Hårby] 		peter:peter_ungdom [2021/02/27 13:15] (current)
jlk [Indledning]
Line 2: Line 2:
  
 ===== Indledning ===== ===== Indledning =====
 +~~NOTOC~~
 Peter Langeland skrev meget, men desværre skrev han aldrig om sig selv. Der findes altså ingen erindringer fra hans hånd. Det nærmeste vi kan komme hertil, er hans bror Marinus erindringer om sin opvækst og tiden indtil han købte et husmandssted på St. Restrup. Peter Langeland skrev meget, men desværre skrev han aldrig om sig selv. Der findes altså ingen erindringer fra hans hånd. Det nærmeste vi kan komme hertil, er hans bror Marinus erindringer om sin opvækst og tiden indtil han købte et husmandssted på St. Restrup.
  
Line 44: Line 44:
 Det første barn var en søn, der blev døbt Poul. Han kom til verden den 23. november 1867. Han blev ifølge kirkebogen hjemmedøbt den 8. december //på grund af dødsfare//. Han døde dagen efter og blev begravet 15. december, kun 16 dage gammel. Det første barn var en søn, der blev døbt Poul. Han kom til verden den 23. november 1867. Han blev ifølge kirkebogen hjemmedøbt den 8. december //på grund af dødsfare//. Han døde dagen efter og blev begravet 15. december, kun 16 dage gammel.
  
-Året efter, den 21. november, fik de endnu en søn, der ligeledes blev døbt Poul. Han blev også hjemmedøbt, men har åbenbart været noget mere livskraftig, idet han blev fremstillet i kirken i Skørping den 11. januar 1869. Poul emigrerede til USA i 1889 og endte sine dage i Californien.  .+Året efter, den 21. november, fik de endnu en søn, der ligeledes blev døbt Poul. Han blev også hjemmedøbt, men har åbenbart været noget mere livskraftig, idet han blev fremstillet i kirken i Skørping den 11. januar 1869. Poul emigrerede til USA i 1889 og endte sine dage i Californien.
  
 Den 5. oktober 1872 fik de igen en søn, han blev døbt 29. december i Skørping kirke og fik navnet Marinus. Han er den Marinus, der nedfældede sine erindringer om barndom og ungdom i bogen //Ad sandede Veje//. Den 5. oktober 1872 fik de igen en søn, han blev døbt 29. december i Skørping kirke og fik navnet Marinus. Han er den Marinus, der nedfældede sine erindringer om barndom og ungdom i bogen //Ad sandede Veje//.
  
-Og den 17. oktober 1875 fik de en datter. Hun blev først døbt den 16. april 1876 og kom til at hedde Kirstine, eller Kristine - kilderne er ikke helt enige. Hun udvandrede som sin brorPoul til USA, og endte ligeledes sine dage i Californien, som næsten nabo til Poul.  +Og den 17. oktober 1875 fik de en datter. Hun blev først døbt den 16. april 1876 og kom til at hedde Kirstine, eller Kristine - kilderne er ikke helt enige. Hun udvandrede som sin bror Poul til USA, og endte ligeledes sine dage i Californien, som næsten nabo til Poul.  
 +<WRAP group> 
 +<WRAP half column>
 Det næste barn var igen en datter, der blev født den 30. juli 1877. Hun blev dog først døbt året efter den 19. april og fik navnet Ane Sofie. Det næste barn var igen en datter, der blev født den 30. juli 1877. Hun blev dog først døbt året efter den 19. april og fik navnet Ane Sofie.
  
 I 1879 fik de igen en søn, der kom til at hedde Niels Peter. Han døde den 26. maj 1881 //af tæring// og blev begravet 30. maj. I 1879 fik de igen en søn, der kom til at hedde Niels Peter. Han døde den 26. maj 1881 //af tæring// og blev begravet 30. maj.
- 
  
 Peter Langeland blev den sidste af Nielses og Mette Johannes børn. Han blev født i Skindbjerg den 26. september 1881, hjemmedøbt den 24. november 1881, men først fremstillet i kirken et år senere, den 3. december 1882. Han fik navnet Niels Peter, som den bror der for nylig var død. Og efternavnet var som for alle de andre børn Pedersen.  Peter Langeland blev den sidste af Nielses og Mette Johannes børn. Han blev født i Skindbjerg den 26. september 1881, hjemmedøbt den 24. november 1881, men først fremstillet i kirken et år senere, den 3. december 1882. Han fik navnet Niels Peter, som den bror der for nylig var død. Og efternavnet var som for alle de andre børn Pedersen. 
  
-{{gallery> :portratter:peter:1895-peter-foraeldre.jpg? direct?400x400?showtitle}}+
  
 Børnenes far var af den mening, at børnene ville blive drillet, hvis de havde et usædvanligt efternavn. Efter en ændring i navneloven i 1904 antog både Peter og Marinus efternavnet Langeland, et navn de formodentlig altid havde benyttet uanset faderens modvilje. Børnenes far var af den mening, at børnene ville blive drillet, hvis de havde et usædvanligt efternavn. Efter en ændring i navneloven i 1904 antog både Peter og Marinus efternavnet Langeland, et navn de formodentlig altid havde benyttet uanset faderens modvilje.
- 
  
 Den 2. juni 1895 døde Niels.  Han hængte sig i laden på Lindenborg, ifølge kirkebogen på grund af af tungsind. Christian Brøndum, Ellen Langelands fætter, fortæller at Niels blev kørt til hjemmet i en stiv arbejdsvogn. Han blev begravet på Skørping kirkegård 8. juni 1895. Den 2. juni 1895 døde Niels.  Han hængte sig i laden på Lindenborg, ifølge kirkebogen på grund af af tungsind. Christian Brøndum, Ellen Langelands fætter, fortæller at Niels blev kørt til hjemmet i en stiv arbejdsvogn. Han blev begravet på Skørping kirkegård 8. juni 1895.
 Efter hans død flyttede Marinus, der var ude at tjene, hjem til moderen og overtog driften af husmandsstedet i Skindbjerg. Efter hans død flyttede Marinus, der var ude at tjene, hjem til moderen og overtog driften af husmandsstedet i Skindbjerg.
  
-I modsætning til andre af underklassens børn på landet sidst i 1800 tallet, og i modsætning til det der var tilfældet for Marinus, kom Peter ikke ud at tjene, før han blev konfirmeret. Han fik altså lov til at blive hjemme og passe sin skole. Og har formodentlig også deltaget aktivt i dyrkningen af hjemmets  3½ tønder land i Skindbjerg.+I modsætning til andre af underklassens børn på landet sidst i 1800 tallet, og i modsætning til det der var tilfældet for Marinus, kom Peter ikke ud at tjene, før han blev konfirmeret. Han fik altså lov til at blive hjemme og passe sin skole. Og har formodentlig også deltaget aktivt i dyrkningen af hjemmets  3½ tønder land i Skindbjerg. Og han blev konfirmeret den 29. september 1895, altså kun tre måneder efter at faderen var død. 
 +</WRAP> 
 +<WRAP half column> 
 +{{ :portratter:peter:1895-peter-foraeldre.jpg?370 }} 
 +<WRAP centeralign>Peter med forældrene. Formodentlig taget i forbindelse med hans konfirmation. Dog ikke senere end juni 1895.</WRAP> 
 +</WRAP> 
 +</WRAP>
  
 ---- ----
 ===== Ungdomsår ===== ===== Ungdomsår =====
- 
  
 Efter konfirmationen kom Peter ud at tjene. Det vides dog ikke hvor. Vi møder ham først igen i 1900 (formodentlig vinteren 1900/01), hvor han var på højskole i Bælum. På den tid var der utallige højskoler rundt i landet. F. eks. også i Sønderholm. Bælum Højskole blev oprettet i 1884 i herredsfogedens lokaler, der var blevet til overs efter en større skandale. Højskolens første forstander var cand.theol. Hans Willumsen, som stammede fra Sjælland.  Efter konfirmationen kom Peter ud at tjene. Det vides dog ikke hvor. Vi møder ham først igen i 1900 (formodentlig vinteren 1900/01), hvor han var på højskole i Bælum. På den tid var der utallige højskoler rundt i landet. F. eks. også i Sønderholm. Bælum Højskole blev oprettet i 1884 i herredsfogedens lokaler, der var blevet til overs efter en større skandale. Højskolens første forstander var cand.theol. Hans Willumsen, som stammede fra Sjælland. 
- 
- 
  
 <WRAP group> <WRAP group>
- 
 <WRAP half column> <WRAP half column>
 +
 +
 Overraskende nok var den ikke Grundtvig-inspireret. Inspirationen kom derimod fra en anden skolemand. Han hed  [[http://da.wikipedia.org/wiki/Lars_Bj%C3%B8rnbak|Lars Bjørnbak]]. I dag er manden nærmest ukendt, men sådan var det ikke i 1870´ernes og i 1880´ernes Danmark, hvor nordjyden Bjørnbak (han var fra Lendum i Vendsyssel ) slog på, at de danske bønder skulle frigøres - dog ikke med grundtvigs bragesnak, men via kontant kundskabsformidling. Overraskende nok var den ikke Grundtvig-inspireret. Inspirationen kom derimod fra en anden skolemand. Han hed  [[http://da.wikipedia.org/wiki/Lars_Bj%C3%B8rnbak|Lars Bjørnbak]]. I dag er manden nærmest ukendt, men sådan var det ikke i 1870´ernes og i 1880´ernes Danmark, hvor nordjyden Bjørnbak (han var fra Lendum i Vendsyssel ) slog på, at de danske bønder skulle frigøres - dog ikke med grundtvigs bragesnak, men via kontant kundskabsformidling.
  
Line 85: Line 88:
  
 Han må på dette tidspunkt have været 19 år. Han har altså været ude at tjene i 4-5 år.  Han må på dette tidspunkt have været 19 år. Han har altså været ude at tjene i 4-5 år. 
 +
 +Ingen steder er der fundet indikation af, at han har været soldat. Ingen familietradition siger noget herom. Han må dog have været på session, så hvis vi vidste, hvor han havde været fra 1895 til 1900, burde vi kunne finde ham i lægdsrullen. Vi ved at Marinus var meget sygdomsplaget i ungdommen, formodentlig af tuberkulose, og at han  aldrig var soldat. Det kan vel tænkes, at Peter også har været så svagelig, at man ikke har anset ham som egnet til soldatertjeneste.
 +
 +
 </WRAP> </WRAP>
  
 <WRAP half column> <WRAP half column>
  
-{{:portratter:peter:1899-peter.jpg?300|}} +{{ :portratter:peter:1899-peter.jpg?300 }} 
-Peter fotografeter ca. 1899, da han var 18 år gammel.+<WRAP centeralign>Peter fotografeter ca. 1899, da han var 18 år gammel.</WRAP>
 </WRAP> </WRAP>
  
 </WRAP> </WRAP>
- 
- 
----- 
- 
- 
-Ingen steder er der fundet indikation af, at han har været soldat. Ingen familietradition siger noget herom. Han må dog have været på session, så hvis vi vidste, hvor han havde været fra 1895 til 1900, burde vi kunne finde ham i lægdsrullen. Vi ved at Marinus var meget sygdomsplaget i ungdommen, formodentlig af tuberkulose, og at han  aldrig var soldat. Det kan vel tænkes, at Peter også har været så svagelig, at man ikke har anset ham som egnet til soldatertjeneste. 
- 
- 
- 
- 
----- 
- 
- 
  
 Det ser ud til, at Peter og vel også Marinus senest fra 1906 interesserer sig meget for socialisme. Så meget at de diskuterer socialistiske ideer med deres broder Poul i USA. I et [[brev_poul|brev]] til Marinus og deres moder (Marinus havde på det tidspunkt overtaget driften af fødehjemmet) dateret 28. februar 1907 skriver Poul blandt andet:\\  Det ser ud til, at Peter og vel også Marinus senest fra 1906 interesserer sig meget for socialisme. Så meget at de diskuterer socialistiske ideer med deres broder Poul i USA. I et [[brev_poul|brev]] til Marinus og deres moder (Marinus havde på det tidspunkt overtaget driften af fødehjemmet) dateret 28. februar 1907 skriver Poul blandt andet:\\ 
Line 130: Line 124:
 </WRAP> </WRAP>
 <WRAP half column> <WRAP half column>
-{{ :portratter:peter:1907-peter.jpg? 400}} +{{ :portratter:peter:1907-peter.jpg? 300 }} 
-Peter fotograferet 1907, 26 år gammel.\\  +<WRAP centeralign>Peter fotograferet 1907, 26 år gammel.\\  
-Billedet er taget i Ringsted, tæt på Kærhave.+Billedet er taget i Ringsted, tæt på Kærhave.</WRAP>
 </WRAP> </WRAP>
 </WRAP> </WRAP>
  
  
-----+
  
  
Line 164: Line 158:
 I 1908 tjener han på en gård i Dall ved Svenstrup. Han modtager et postkort fra sin broder Poul adresseret til Niels Peter Pedersen, ads. Buus Madsen , Dall, Svenstrup St., Danmark, Europa. Kortet er sendt fra Brantwood, Wisconsin den 28. august 1908. Poul brugte det efternavn Peter var døbt med. Og vi ved, at Poul i USA ikke benyttede navnet Langeland, men altid var kendt som Mr. Pedersen. I 1908 tjener han på en gård i Dall ved Svenstrup. Han modtager et postkort fra sin broder Poul adresseret til Niels Peter Pedersen, ads. Buus Madsen , Dall, Svenstrup St., Danmark, Europa. Kortet er sendt fra Brantwood, Wisconsin den 28. august 1908. Poul brugte det efternavn Peter var døbt med. Og vi ved, at Poul i USA ikke benyttede navnet Langeland, men altid var kendt som Mr. Pedersen.
  
-På billedet nedenfor, som er taget hos Buus Madsen i Dall, står peter yderst til højre.+På billedet nedenfor, som er taget hos Buus Madsen i Dall, står Peter yderst til højre.
  
-{{:peter:peter_ungdom:1908-peter-dall.jpg?800|}}+{{ :peter:peter_ungdom:1908-peter-dall.jpg?800 }}
  
 I 1909 tjente han hos digteren Johan Skjoldborg på Dynæs ved Silkeborg. Her er der dog nogen usikkerhed. Forfatteren Jens Clausen har skrevet en bog om Dynæs med titlen //Dynæs, Ridderborg og Digterbolig//. Af omtalen af et besøg af Jeppe Aakjær på Dynæs i 1910 kan man udlede følgende rækkefølge for karle hos Skjoldborg: 1908 Anders Christensen, 1909 Peter Langeland, 1910 og indtil Skjoldborg forlod Dynæs Magnus Ingemann.  I 1909 tjente han hos digteren Johan Skjoldborg på Dynæs ved Silkeborg. Her er der dog nogen usikkerhed. Forfatteren Jens Clausen har skrevet en bog om Dynæs med titlen //Dynæs, Ridderborg og Digterbolig//. Af omtalen af et besøg af Jeppe Aakjær på Dynæs i 1910 kan man udlede følgende rækkefølge for karle hos Skjoldborg: 1908 Anders Christensen, 1909 Peter Langeland, 1910 og indtil Skjoldborg forlod Dynæs Magnus Ingemann. 
Line 210: Line 204:
 </WRAP> </WRAP>
 <WRAP half column> <WRAP half column>
-{{:portratter:mariepeterborn:1911-marie-peter-forlovelsesbillede.jpg?350|}}+{{ :portratter:mariepeterborn:1911-marie-peter-forlovelsesbillede.jpg?350 }}
  
-{{portratter:mariepeterborn:1912-marie-peter.jpg? 330}}+{{ portratter:mariepeterborn:1912-marie-peter.jpg? 330 }}
  
  
  • peter/peter_ungdom.1403701490.txt.gz
  • Last modified: 2014/06/24 22:00
  • (external edit)