organisationer:vildmosetilsynet

Differences

This shows you the differences between two versions of the page.

Link to this comparison view

Both sides previous revision Previous revision
Next revision 		Previous revision
organisationer:vildmosetilsynet [2014/05/02 10:34]
jlk [Opdyrkningen] 		organisationer:vildmosetilsynet [2014/05/01 22:00] (current)
Line 135: Line 135:
 I Peters tid i tilsynet skete der en voldsom udvidelse af aktiviteterne: Man opkøbte store arealer i tilknytning til det allerede ejede i Store Vildmose, man købte en stor del af Lille Vildmose og igangsatte opdyrkningen af denne, og man opkøbte arealer og foretog inddæmningsarbejder omkring Gøl og Øland. Undervejs havde man store problemer med opdrætningscentralen, som man selv overtog driften af fra Mejeriernes Fællesorganisation. Under krigen blev man voldsomt involveret i tørveproduktion, og dyrkning af afgrøder, som hør og hamp, der ikke længere kunne importeres. I Peters tid i tilsynet skete der en voldsom udvidelse af aktiviteterne: Man opkøbte store arealer i tilknytning til det allerede ejede i Store Vildmose, man købte en stor del af Lille Vildmose og igangsatte opdyrkningen af denne, og man opkøbte arealer og foretog inddæmningsarbejder omkring Gøl og Øland. Undervejs havde man store problemer med opdrætningscentralen, som man selv overtog driften af fra Mejeriernes Fællesorganisation. Under krigen blev man voldsomt involveret i tørveproduktion, og dyrkning af afgrøder, som hør og hamp, der ikke længere kunne importeres.
  
-Peters rolle kan vel kort beskrives som medlem af bestyrelsen for Danmarks største jordbrug, idet tilsynet i 1945 havde ansvaret for dyrkningen og udnyttelsen af over 6.000 ha.+Peters rolle kan vel kort beskrives som medlem af bestyrelsen for Danmarks største jordbrug, idet tilsynet i 1945 havde ansvaret for dyrkningen og udnyttelsen af over 8.000 ha. Omganget af arbejdet fremgår klart af [[organisationer:vildmosetilsynet:administration|Vildmosetilsynets protokol for 20 maj 1938]], hvor den fremtidige administration fastlægges.
  
 I //Vildmosearbejdet//, der er udkom i 1945,  er der en beskrivelse af tilsynets ledende mænd. Peter er beskrevet på følgende måde: I //Vildmosearbejdet//, der er udkom i 1945,  er der en beskrivelse af tilsynets ledende mænd. Peter er beskrevet på følgende måde:
Line 142: Line 142:
 </WRAP> </WRAP>
  
-I det følgende gennemgås tilsynets aktiviteter, som de fremgår af protokollen, i den tid Peter deltog i arbejdet. Megen tid på møderne medgår med, hvad der bedst kan betegnes som almindelige driftsspørgsmål. Og man får indtrykket af at Vildmoseudvalget, altså Jordlovsudvalgets repræsentanter, fungerer som bestyrelse med M. K. Kristensen som direktør. Et eksempel på en mødedagsorden findes kan findes [[|her]].+I det følgende gennemgås tilsynets aktiviteter, som de fremgår af protokollen, i den tid Peter deltog i arbejdet. Megen tid på møderne medgår med, hvad der bedst kan betegnes som almindelige driftsspørgsmål. Og man får indtrykket af at Vildmoseudvalget, altså Jordlovsudvalgets repræsentanter, fungerer som bestyrelse med M. K. Kristensen som direktør. Et eksempel på en mødedagsorden findes kan findes [[organisationer:vildmosetilsynet:dagsorden|her]].
  
 ===== Store Vildmose ===== ===== Store Vildmose =====
Line 236: Line 236:
  
 Og opdrætningscentralen bestod til midt i halvtredserne , hvor staldgårdene blev udstykket til husmandsbrug. Og opdrætningscentralen bestod til midt i halvtredserne , hvor staldgårdene blev udstykket til husmandsbrug.
 +<WRAP clear></WRAP>
  
 ===== Søengene m.m. ===== ===== Søengene m.m. =====
Line 245: Line 246:
 Købet af arealerne fremgår ikke direkte af Tilsynets protokol, da det er en opgave for Jordlovsudvalget, hvor de dog også er sparsomt belyst. Opkøbene starter dog formodentlig ret tidligt, efter at Peter kommer med i Tilsynet. På mødet i Tilsynet den 7. oktober 1937 diskuterer man købet af Clausholm, hvorved man ville få et stort sammenhængende areal med Oksholm og Hovengene. Clausholm, der ser ud til at have været en del af Oksholm, får man købt. Derimod lykkes det aldrig at købe Oksholm, selv om man ifølge Jordlovsudvalgets protokol, forsøger.  Købet af arealerne fremgår ikke direkte af Tilsynets protokol, da det er en opgave for Jordlovsudvalget, hvor de dog også er sparsomt belyst. Opkøbene starter dog formodentlig ret tidligt, efter at Peter kommer med i Tilsynet. På mødet i Tilsynet den 7. oktober 1937 diskuterer man købet af Clausholm, hvorved man ville få et stort sammenhængende areal med Oksholm og Hovengene. Clausholm, der ser ud til at have været en del af Oksholm, får man købt. Derimod lykkes det aldrig at købe Oksholm, selv om man ifølge Jordlovsudvalgets protokol, forsøger. 
  
-I Tilsynets protokol findes i forbindelse med referat af mødet den 12. april 1938 en indstilling udarbejdet af M. K. Kristensen og Johs. Knudsen om købet af Rævkjærgaard Søenge. Indstillingen er gengivet i sin helhed i et [[|selvstændigt opslag]], idet den giver et udmærket indblik i udfordringerne med få fornuftig agerjord ud af de meget lavtliggende jorde omkring Øland og Gjøl. Af Jordlovsudvalgets protokol kan man dog se at sagen behandles og indstilles til ministeren. +I Tilsynets protokol findes i forbindelse med referat af mødet den 12. april 1938 en indstilling udarbejdet af M. K. Kristensen og Johs. Knudsen om købet af Rævkjærgaard Søenge. Indstillingen er gengivet i sin helhed i et [[organisationer:vildmosetilsynet:revkergaard|selvstændigt opslag]], idet den giver et udmærket indblik i udfordringerne med få fornuftig agerjord ud af de meget lavtliggende jorde omkring Øland og Gjøl. Af Jordlovsudvalgets protokol kan man dog se at sagen behandles og indstilles til ministeren. 
  
 <WRAP group> <WRAP group>
Line 288: Line 289:
 </WRAP> </WRAP>
 </WRAP> </WRAP>
 +
 +
 <WRAP clear></WRAP> <WRAP clear></WRAP>
  
Line 460: Line 463:
 I Store Vildmose var det Dansk Andels Cementfabrik, der udyttede tørven som brændsel. I april 1940 fik fabrikken overladt 132 ha. I Store Vildmose var det Dansk Andels Cementfabrik, der udyttede tørven som brændsel. I april 1940 fik fabrikken overladt 132 ha.
  
 +==== Hør, hamp og pil ====
 +
 +Ud over tørveproduktionen gjorde man også forsøg med forskellige afgrøder, der kunne være med til at afhjælpe landets forsyningsproblemer.  Dog uden nogen større succes.
 +
 +På Vildmosetilsynets møde den 9. september 1940 er der en kort omtale af, at man vil forsøge at dyrke hamp. Forsøget kommer dog først i gang  i 1941, og på Tilsynets møde den 17. juni konstateres, at der er tilsået 8 ha med hamp. Der omtales tillige, at der dyrkes pil. Man har formodentlig også forsøgt med hør, idet vi på mødet den 23. januar 1942 finder// Kartoffeldyrkningen god. Hamp fortsættes på 8 ha, hør opgives fordi det kræver for meget arbejde. Pil opgives da de gror dårligt//. 
 +
 +Hvor længe hampdyrkningen fortsættes fremgår ikke af Tilsynets protokol. 
 +
 +Kartoffeldyrkningen ser ud til at være startet længe inden krigen. På tilsynets møde i juni 1939 finder vi en bemærkning om, at frost i begyndelsen af juni har ødelagt kartoffelmarker. Det ser dog ud til, at produktionen optrappes under krigen. På mødet den 10. april 1942 finder vi en længere diskussion om opførelse af kartoffelhuse til vinteropbevaring af høsten. De sorter, der satses på, ser ud til at være Bintje og King Edward. Kartoffeldyrkning i Moserne er fortsat indtil vor tid, hvad man kan konstatere ved selvsyn.
 +
 +==== Brændstofproblemer ====
 +
 +Opdyrkning af moserne og driften i det hale taget foregik for en stor dels vedkommende ved maskinkraft i form af traktorer, lokomotiver og stationære motorer. Krigens forsyningsproblemer satte en næsten fuldstændig stopper for adgangen til benzin og andre olieprodukter så som gummi. Fremskaffelse af drivmidler blev derfor et problem, der optog Vildmosetilsynet løbende. 
 +
 +Første gang vi støder på problemet er i Jordlovsudvalgets protokol under 6. september 1939, altså kort efter krigens start med Tysklands angreb på polen. Regeringen har indført kontrol med brug af benzin. Dette giver anledning til følgende bemærkning i protokollen: 
 +
 +<WRAP indent>
 +//Ang. Dispensation i henhold til lov nr. 291 af 3 sep. 1939 om anvendelse af benzin mm til drift af befordringsmidler for Vildmosetilsynet.//\\ 
 +//Man er enige om ikke at søge en generel dispensation men søge i specifikke tilfælde. Og vil føre nøje tilsyn med anvendelsen.//\\ 
 +</WRAP>
 +
 +I Vildmosetilsynets protokol finder vi følgende nedslag:
 +
 +25-6-1940  Benzinproblemer omtales for første gang.
 +
 +29-11-1940 Stadig benzinproblemer, der startes forsøg med gen-gas (generatorgas) fremstillet på basis af tørvebriketter.
 +
 +17-1-1941 Man indgår kontrakt om køb af jordgas (naturgas) fra et firma i Frederikshavn.
 +
 +26-11-1941 Den naturgas, man aftager fra firmaet i Frederikshavn, ser ud til at være fra boringer i Frederikshavn eller omegn.
 +
 +23-1-1942 Forhandling om gasforsyning til motorerne. Tilsagn om 300.000 m3 og om at man vil blive behandlet lige så godt som andre kunder.
 +
 +10-4-1942 Takst for cykelkørsel 12 øre pr km.
 +
 +21-10-1942 Naturgassen er et problem, da forsyningssikkerheden ikke er til stede. Svigtede ved såningen i forsommeren. Man vil forsøge at bruge tørvekoksgas i stedet.
 +Der er også opstået mangel på gummi (til Dæk).
 +
 +7-12-1942 Gas fra Frederikshavn er et problem, idet bilerne, der skal hente gassen, har meget nedslidte dæk. Man vil gå over til tørvegas så hurtigt som muligt.
 +
 +18-5-1943 Man har indsendt ansøgning om cykeldæk, men har fået afslag.
 +
 +Herefter er problemer med brændstofforsyningen formodentlig blevet så meget hverdag, at de ikke længere optager Tilsynet. Der er i al fald ikke flere bemærkninger i den anledning i protokollen.
 +
 +Et mere udførligt billede af problemerne finder vi i //Vildmosearbejdet//.
 +<WRAP indent>
 +//Tiderne har været vanskelige for Opdyrkningens og Driftens Økonomi i Moserne til at begynde med, fordi man stod ukendt med Hensyn til Arbejderne, og fordi Hjælpemidlerne, saaledes f. Eks. Fræserne, var forholdsvis dyre. Arbejdsudgifterne har ogsaa været stadigt stigende, og særlig har Vanskelighederne taarnet sig op efter Verdenskrigens Begyndelse og Landets Besættelse i 1940.//
 +
 +//Før den Tid brugte man til Drift af Fræserne og Traktorerne aarligt ca. 200.000 I Benzin, der skattefrit kostede 12-13 Øre pr. l. Hurtigt faldt i Hovedsagen Benzinen væk. En dyr Erstatning blev fremskaffet nemlig Alpha-Gas fra Frederikshavn. Der blev i 1941 entreret om 130 000 m3, svarende til lige saa mange Liter Benzin. Gassen maa transporteres i tunge Flasker, som kun kan indeholde ca. 6 m3. Vildmosetilsynet har med stor Bekostning købt 150 Flasker og laant lige saa mange, og naar alle Arbejdspladser skulde forsynes, maatte Lastbilerne jage af Sted Dag og Nat til Frederikshavn, og Prisen blev i alt 125-130 Øre pr. m3, svarende til 1 Liter Benzin. Det er en Stigning til det tidobbelte. Det lykkedes dog derved at holde Virksomhederne i Gang, men i 1943 blev de laante Flasker taget fra os, fordi Udlaanerne havde større Forpligtelser til anden Side.// 
 +
 +//Endelig har Gummislid sat snævre Grænser for baade vor egen Kørsel og Lejekørsel.// 
 +
 +I//midlertid havde man forsøgt sig med Generatorer. Der blev til at begynde med anskaffet 8 Generatorer, men de gik kun maadeligt. I 1942 blev de indkøbte Generatorer fornyede og supplerede ved Indkøb af 32 B. W.-Generatorer, og dette hjalp en Del. Senere er anskaffet Generatorer fra N. P. Nielsen, Sydhavnen, Aarhus, og Generator spørgsmaalet er saaledes ordnet paa god Maade. Der var til at begynde med Vanskeligheder ved at skaffe Tørvekoks, men nu foregaar dette efter overvundne Vanskeligheder paa Tørveudvalgets Koksfabrik i Store Vildmose. Dog selv om Generatorerne gaar bedre nu, kommer Generatordriften ikke paa Højde med Brugen af Gas hverken med Hensyn til Drift eller Økonomi, og her er igen et fortvivlende langt Spring til Benzindriften, som den foregik før Krigen.//
 +
 +//For at sikre Tilsaaningen af Arealerne har man i Moserne maattet udvide Hestekraften og anskaffe mange Maskiner. Alt i alt har der været mange Vanskeligheder, hvis Overvindelse har kostet sin Pris, men skal Aktiverne vurderes efter Nutidens høje Prisniveau, bliver det ogsaa en anselig Verdi, der i Øjeblikket staar i Vildmosearealerne og deres Driftsapparat.//
 +</WRAP>
 +
 +==== Gødningsmangel ====
 +
 +Et andet væsentligt problem for opretholdelsen af planteproduktionen var adgangen til kunstgødning. Også her havde man problemer at slås med. 
 +
 +I //Vildmosearbejdet// finder vi følgende:
 +<WRAP indent>
 +//Det er ikke for meget at sige, at det er Betingelsen for Væksten, at Afgrøderne faar tilført af Fosforsyre og Kali, hvad de skal leve af. Lige fra først af har man ogsaa været inde paa dette, og Normen er blevet, at der tilføres 300 kg 18 pCt . Superfosfat og 200 kg 40 pCt . Kaligødning pr. ha, men her har Krigen og med denne det nedsatte Gødningsnævn gjort et stærkt Indgreb i Tilførslen, idet Vildmosetilsynet i 1943 blev fuldstændigt afskaaret fra Fosforsyretilførsler selv paa de Arealer, der kun har faaet en eller to Gange Superfosfat. I 1944 har Vildmosetilsynet faaet den normerede Tildeling til de Arealer, der er opdyrket efter 1938. Under normale Forhold er det saaede Forbrug af Fosforsyre og Kaligødning for de to Moser://
 +| | Superfosfat| Kaligodning|
 +|Store Vildmose, 3300 ha| 9900 hkg| 6 600 hkg|
 +|Lille Vildmose, 850 ha| 2 500 hkg| 1 700 hkg|
 +|I a l t | 12400 hkg| 8300 hkg|
 +
 +//Saaningen sker med Westfalia-Maskiner, hvoraf 2 er sammenspændt og tager 6 m ad Gangen. De trekkes af en Traktor, men i Stedet for er i de sidste Aar brugt 3 Heste med det Resultat, at Hestene præsterer lige saa meget Arbejde - ca. 12 ha om Dagen - som en Traktor. Westfaliasprederne er paa den forholdsvis ujævne Jord, navnlig hvis den er frostbundet, at foretrække frem for andre Gødningsspredere, thi de er saa stærke, at de kan taale Hug og Stød. De to Gødninger bliver umiddelbart for Udsaaningen omhyggeligt blandet.//
 +
 +//I 1944, hvor der anvendtes støvende Thomasslagge, maatte man anvende Villemoes-Gødningsspredere, da Thomasslaggen ikke lod sig jævnt fordele med Westfaliaspredere, fordi den var for findelt.//
 +</WRAP>
 +
 +Man bliver altså tidlig i krigen afskåret fra forsyninger af kunstgødning, hvilket da også giver sig udslag i  bemærkninger i protokollen:
 +
 +20-8-1940 Problemer med gødningsforsyningen.
 +
 +7-12-1942 Også problemer med tilførsel af superfosfat. Uden superfosfat kan produktionen på højmoserne ikke opretholdes. Man har søgt Gødningsnævnet, men har fået afslag. Søger igen.
 +
 +9-2-1943 Stadig problemer med superfosfat. Man forsøger at lobbye vi husmandsforeningerne idet P. Nielsen, Tvis, formand for De samvirkende danske Husmandsforeninger er med i Gødningsnævnet. Man prøver også via Frederik Larsen, Blære, formand for husmændene i Aalborg amt, og Peter Langeland.
 +
 +18-5-1943 Da man ikke kan få superfosfatgødning nedsætter man lejen for græsningslejere.
 +
 +24-2-1944 Man får bevilliget 664 ton superfosfatgødning
 +
 +5-2-1945 Gødningsfremskaffelse er stadig problematisk.
 +
 +Undervejs ser det ud til at det er lykkedes at få adgang til såkaldt Thomasslagge, der er et fosforholdigt restprodukt fra jernfremstilling, og vel derfor et biprodukt fra krigsindustrien i Tyskland. 
 +
 +Og det er ikke tvivl om at planteproduktionen på moserne lider. Nedgangen er så stor, at man føler sig nødsaget til at nedsætte lejen på græsarealerne.
 +
 +==== Tyskerne ====
 +
 +Den tyske besættelsesmagt ser ikke ud til i nævneværdig grad at indvirke på arbejdet i moserne, når bortses fra krigens almindelige forsyningsproblemer. Nogle få ting kan dog bemærkes.
 +
 +Første gang, der optræder problemer med direkte forbindelse til besættelsesmagten, er på Tilsynets mødet den 21. maj 1940. Her diskuterer tilsynet forhold i forbindelse med, at man har modtaget 36 heste og 150 får, der er evakueret fra beboerne i Vadum sogn. Det står ikke direkte i protokollen, men der er formodentlig ingen tvivl om, at dyrene er evakueret fra flyvepladsområdet. 
 +
 +I august 1941 noteres, at men udlejer 1 ha af Søengene til Værnemagten. Igen formodentlig til installationer med forbindelse til flyvepladsen. 
 +
 +Mere alvorlig er situationen i oktober 1943. Fra mødet den 2. oktober 1943 er følgende noteret:
 +<WRAP indent>
 +//Værnemagten ønsker et område til øvelsesbombning i Lille Vildmose. Tilsynet er meget betænkelig, fordi tidligere øvelser har vist, at bomberne tit falder langt fra målet og truer dyr og arbejdere i tilstødende områder. Man har forsøgt, at få området flyttet til Lindenborgs del af mosen, hvilket godset afviser på det kraftigste.// \\ 
 +//Direkte pålæg fra indenrigsministeriet.//\\ 
 +//Der har også været en anden sag om øvelsesskydning, hvor 600 dyr måtte flyttes. Regning herfor sendt til Værnemagten.//\\ 
 +//Der er en bemærkning om, at nu da værnemagten har overtaget den højeste ledelse af landet, har grev Schimmelmann benyttet lejligheden til, at få bombningsarealet forlagt fra hans område til Vildmosetilsynets.//\\ 
 +//Man forsøger via Landbrugsministeriet og Indenrigsministeriet at finde ud af, hvad der er foregået.//
 +</WRAP>
 +
 +I protokollen for den 3. november ser det ud som om, at det er lykkedes at få bombeområdet flyttet til grevens område. Og dog. Den 21. marts 1944 ser det ud til, at det alligevel ikke er lykkedes for Vildmosetilsynet at få bombeøvelsespladsen flyttet væk fra sit område. Af bemærkningerne i protokollen fremgår det ret tydeligt, at man mener at Grev Schimmelmann udnytter sin tyske baggrund og nazistiske forbindelser til at påvirke beslutningerne i sagen. Efter krigen var greven da også i vanskeligheder på grund af sin tyskvenlighed. Han fik blandt andet konfiskeret Dronninglund, som han ejede, men beholdt Lindenborg.
 +
 +Et helt andet aspekt af Vildmosetilsynets arbejdsforhold skinner igennem i en kommentar i protokollen fra mødet den 2. oktober 1943:
 +<WRAP indent>
 +//Indledningsvis bemærker Tolstrup ( kontorchef i Landbrugsministeriet med ansvar for betjening af Jordlovsudvalget og Vildmosetilsynet), at det er en meget vanskelig tid, men man ser ud til at klare sig gennem. Han er glad for, at Tilsynet kunne mødes, da man har brug for opbakning i form af "nogen til at tage ansvar og give de fornødne beføjelser".//
 +</WRAP>
 +
 +Det er tilsynets første møde efter, at regeringen er gået af, og der er indført embedsmandsstyre. Ministeriets embedsmænd er derfor tilsyneladende meget interesseret i, at andre, og i dette tilfælde altså Jordlovsudvalget og Vildmosetilsynet, er villige til at lægge ryg til de beslutninger, der træffes. 
 +
 +
 +===== Trivia =====
 +
 +Undervejs i protokollen findes omtale af for os mere eller mindre kuriøse sager, der om ikke andet kan være med til at give et billede af tiden.
 +
 +I marts 1936 diskuteres over to møder en erstatningssag vedrørende en tyr, der har gjort seks kvier frugtsommelige for tidligt. Den var sluppet ud af en indhegning hos en af forpagterne på mosen, og havde besøgt naboens kvier. Tilsynet indvilliger i at betale 200 kr. for at få sagen afgjort. Forpagteren betaler 150 kr. og forsikringsselskabet 150 kr. Grunden til, at Tilsynet indvilliger i at være med til at betale, er vel at det er Tilsynets pligt at vedligeholde hegn.
 +
 +På mødet i november 1938 diskuterer man brugen af elektriske hegn. Konklusionen er, at teknologien endnu ikke er så moden, at man vil bruge den på de nye fenner, man er i gang med at forberede til kreaturgræsning.
 +
 +En anden teknisk nyskabelse som man går i gang med at tage i brug i oktober 1943 er malkemaskiner. På mødet i oktober 1943 noteres at man går i gang med at installere malkeanlæg af Alfa-Laval typen.
 +
 +På mødet i juni 1942 diskuteres en sag om Vildmosehjemmet. Vildmosehjemmet er et logihus for arbejdere på mosen. Man har søgt sognerådet om tilladelse til at udskænke spiritus, men har fået afslag. Kun en i sognerådet stemte for. Hvis man havde bedt om kun at måtte udskænke bajersk øl, havde man formodentlig fået bevillingen. Naborestauranten (Luneborg Kro?) havde god forretning, da de måtte udskænke bajersk øl.
  • organisationer/vildmosetilsynet.1399026841.txt.gz
  • Last modified: 2014/05/01 22:00
  • (external edit)