Differences
This shows you the differences between two versions of the page.
Both sides previous revision Previous revision Next revision | Previous revision | ||
organisationer:vildmosetilsynet [2014/05/01 15:33] jlk [Opdrætcentralen] |
organisationer:vildmosetilsynet [2014/05/01 22:00] (current) |
||
---|---|---|---|
Line 135: | Line 135: | ||
I Peters tid i tilsynet skete der en voldsom udvidelse af aktiviteterne: | I Peters tid i tilsynet skete der en voldsom udvidelse af aktiviteterne: | ||
- | Peters rolle kan vel kort beskrives som medlem af bestyrelsen for Danmarks største jordbrug, idet tilsynet i 1945 havde ansvaret for dyrkningen og udnyttelsen af over 6.000 ha. | + | Peters rolle kan vel kort beskrives som medlem af bestyrelsen for Danmarks største jordbrug, idet tilsynet i 1945 havde ansvaret for dyrkningen og udnyttelsen af over 8.000 ha. Omganget af arbejdet fremgår klart af [[organisationer: |
I // | I // | ||
Line 142: | Line 142: | ||
</ | </ | ||
- | I det følgende gennemgås tilsynets aktiviteter, | + | I det følgende gennemgås tilsynets aktiviteter, |
===== Store Vildmose ===== | ===== Store Vildmose ===== | ||
Line 236: | Line 236: | ||
Og opdrætningscentralen bestod til midt i halvtredserne , hvor staldgårdene blev udstykket til husmandsbrug. | Og opdrætningscentralen bestod til midt i halvtredserne , hvor staldgårdene blev udstykket til husmandsbrug. | ||
+ | <WRAP clear></ | ||
===== Søengene m.m. ===== | ===== Søengene m.m. ===== | ||
Line 245: | Line 246: | ||
Købet af arealerne fremgår ikke direkte af Tilsynets protokol, da det er en opgave for Jordlovsudvalget, | Købet af arealerne fremgår ikke direkte af Tilsynets protokol, da det er en opgave for Jordlovsudvalget, | ||
- | I Tilsynets protokol findes i forbindelse med referat af mødet den 12. april 1938 en indstilling udarbejdet af M. K. Kristensen og Johs. Knudsen om købet af Rævkjærgaard Søenge. Indstillingen er gengivet i sin helhed i et [[|selvstændigt opslag]], idet den giver et udmærket indblik i udfordringerne med få fornuftig agerjord ud af de meget lavtliggende jorde omkring Øland og Gjøl. Af Jordlovsudvalgets protokol kan man dog se at sagen behandles og indstilles til ministeren. | + | I Tilsynets protokol findes i forbindelse med referat af mødet den 12. april 1938 en indstilling udarbejdet af M. K. Kristensen og Johs. Knudsen om købet af Rævkjærgaard Søenge. Indstillingen er gengivet i sin helhed i et [[organisationer: |
<WRAP group> | <WRAP group> | ||
Line 288: | Line 289: | ||
</ | </ | ||
</ | </ | ||
+ | |||
+ | |||
+ | <WRAP clear></ | ||
+ | |||
+ | ===== Lille Vildmose ===== | ||
+ | ==== Købet og tilkøbene ==== | ||
+ | |||
+ | Man var, som nævnt ovenfor, også fra statens side interesseret i at overtage Lille Vildmose. Det tog dog længere tid her end i Store Vildmose med at få arrangeret et køb. Første forsøg gøres i 1935, hvor Jordlovsudvalget modtager et tilbud fra Mosens ejer: | ||
+ | |||
+ | <WRAP indent> | ||
+ | //Grs. Schimmelmann, | ||
+ | </ | ||
+ | |||
+ | 1936 har man forhandlet sig frem til en pris man tør indstille til Ministeren til godkendelse: | ||
+ | |||
+ | På samme møde besigtigede man arealerne i Mosen hvorefter man fortsatte diskussion af købet: Underudvalget anbefalede erhvervelsen af jorden (i Vildmosen). Formanden mente at kultiveringen af Lille Vildmose ville være noget nemmere end den i Store Vildmose. | ||
+ | |||
+ | <WRAP indent> | ||
+ | //Indlæg ved Langeland: Langeland anbefalede sagens fremme og anførte at der ved moseområdernes kultivering skabes absolutte foderværdier af stor betydning og store tørveværdier under græsarealerne. | ||
+ | Det vedtoges at søge arealerne købt til den tilbudte pris.// | ||
+ | </ | ||
+ | |||
+ | Og på Jordlovsudvalgets møde den 19. november 1936 foreligger der godkendelse fra Ministeren: //Lille Vildmose Mou sogn Aalborg amt: 3.098,2 ha, 7,628,158 kr.// | ||
+ | |||
+ | (Prisen, enten denne eller den først nævnte, ser dog ikke ud til at stemme overens.) | ||
+ | |||
+ | Vildmosetilsynet var dog hurtigt i gang med arbejdet, allerede den 1. juli 1936, altså før købet var endeligt på plads, finde vi: | ||
+ | <WRAP indent> | ||
+ | //Pkt. 13: Kultiveringsarbejdet i Lille Vildmose påbegyndes efter overtagelsen den 1. april 1937. Dog kan der tages fat på de forberedende arbejder, nivellering m.m., allerede nu i efteråret, når købekontrakten foreligger oprettet.// | ||
+ | </ | ||
+ | <WRAP group> | ||
+ | <WRAP half column> | ||
+ | Og man laver planer for arbejdet og den efterfølgende udstykning: | ||
+ | <WRAP indent> | ||
+ | // | ||
+ | // | ||
+ | // | ||
+ | </ | ||
+ | |||
+ | Man ønsker dog så vidt muligt at købe tilstødende arealer. Man køber således et par gårde i Dokkedal: I november 1936, //Gårdejer Langeland har en ejendom i Dokkedal på ca. 80 tdl. Der støder op til statens arealer i L. Vildmose. Villig til at sælge til en rimelig pris// | ||
+ | |||
+ | På mødet i december bliver man internt enige om at købe: // | ||
+ | </ | ||
+ | <WRAP half column> | ||
+ | {{: | ||
+ | |||
+ | Kort over Lille Vildmose fra Vildmosetilsynets protokol. Veje og grøfter er indtegnet. | ||
+ | </ | ||
+ | </ | ||
+ | <WRAP clear></ | ||
+ | |||
+ | ==== Opdyrkningen ==== | ||
+ | |||
+ | Opdyrkningen af Lille Vildmose fulgte samme opskrift som for Store Vildmose. Det vil sige først opmåling og nivellering, | ||
+ | |||
+ | |||
+ | ===== Krigsproblemer ===== | ||
+ | |||
+ | Anden verdenskrig gav anledning til en lang række problemer med arbejdet i moserne, men medførte tillige at Vildmosetilsynet måtte påtage sig en række nye opgaver, primært som led i statens forsøg på at afhjælpe krigstidens forsyningsproblemer. Langt den vigtigste af disse nye aktiviteter var produktionen af tørv. Som nævnt ovenfor var muligheden for produktionen af tørv en af de primære årsager til statens køb af de to Vildmoser. | ||
+ | |||
+ | ==== Tørveproduktion ==== | ||
+ | |||
+ | Forhold omkring tørveproduktionen blev håndteret af et dertil nedsat udvalg, hvor Peter var medlem, og optræder ikke ofte i Vildmosetilsynets protokol, derimod er Jordlovsudvalget meget involveret i problemerne, | ||
+ | |||
+ | Erfaringerne fra første verdenskrig med hensyn til forsyning med brændsel havde altså medført, at staten overtog store arealer i de to moser, og dermed potentielt store tørvemængder. Og tørven var der stadig selv om arealerne var udlagt med græs til kreaturfoder. I // | ||
+ | |||
+ | <WRAP indent> | ||
+ | //Ved Krigens Udbrud i September 1939 fik Vildmosernes græsklædte Flader en ny Interesse, der dog ikke blev ved Græsset alene, man søgte ned under Rødderne til den gemte, men ikke glemte Brændselsreserve, | ||
+ | </ | ||
+ | |||
+ | I Jordlovsudvalgets protokol er der i forbindelse med mødet den 18. januar 1940 noteret at man bevilliger 200.000 kr. til indkøb af maskiner. Første gang tørveproduktionen forekommer i Tilsynets protokol er på mødet den 29. marts 1940, hvor man regner med at påbegynde tørveproduktionen i 1940. Med en arbejdsstyrke på 500 - 600 mand regner men med at kunne producere 60.000 tons tørv om året. Der nedsættes et udvalg til at stå for det overordnede tilsyn med tørveproduktionen. Medlemmer af dette udvalg er Peter sammen med Fibiger og en ingeniør Jørgensen, Kaas. | ||
+ | |||
+ | Man arbejdede hurtigt, både med at udvælge arealer og med at anskaffe maskiner til tørveproduktionen. Citeres igen fra // | ||
+ | |||
+ | <WRAP indent> | ||
+ | //Ved Valget af Arealer maatte der tages Hensyn til, hvad der paa dette Tidspunkt og indenfor den givne Tidsfrist kunde fremskaffes af egnet Materiel, og her var man standset ved de af AIS Pedershaab Maskinfabrik, | ||
+ | </ | ||
+ | |||
+ | Det er dog vanskeligt at få produktionen til at køre som forventet. Produktionen var langt fra de forventede | ||
+ | |||
+ | I Vildmosearbejdet er der en oversigt over produktionen i de første 4 år : | ||
+ | | | 1940| 1941| 1942| 1943| | ||
+ | |Produktion | 12.000 t| 49.000 t| 28.000 t| 47.000 t| | ||
+ | |Maksimal beskæftigelse | 600| 1.400| 800| 900| | ||
+ | |Driftsoverskud pr. ton | -23,20 kr.| -6,70 kr.| -4,50 kr.| 1,90| | ||
+ | |||
+ | |||
+ | Ifølge //Fra Jord til Bord// produceredes der 200.000 tons tørv i perioden fra 1940 til 1945. (// | ||
+ | |||
+ | Faldet i produktionen i 1942 skyldtes, at de anskaffede maskiner ikke holdt mere end tre sæsoner, og man derfor i 1942 gik i gang med at anskaffe nye. Men hele vejen igennem pressede regeringen på for at øge produktionen. Af referatet for Tilsynets møde den 7. december 1942 fremgår det blandt andet, at man af regeringen blev beordret til at øge produktionen så kraftigt som muligt. 30.000 tons i Store Vildmose og 20.000 tons i Lille Vildmose. Man blev ligeledes bedt om at opkøbe gårde med mosearealer for at kunne øge produktionen. Igen i marts 1943 presser regeringen på for at få øget produktionen. | ||
+ | |||
+ | En væsentlig årsag til det dårlige driftsresultat for tørveproduktionen var omkostningerne ved transport af tørvene. Der blev for eksempel anlagt sidespor til Aalborg Hadsund jernbanen, igen betalt af Jordlovsudvalget : | ||
+ | |||
+ | I Jordlovsudvalgets protokol for den 20. august 1940 findes således: | ||
+ | <WRAP indent> | ||
+ | // | ||
+ | //Regningen af anlægget godkendtes til betaling.// | ||
+ | //Pris for benyttelse af sporet 1 kr. pr. ton// | ||
+ | </ | ||
+ | |||
+ | I Vildmosearbejdet findes følgende beskrivelse af transportproblemerne: | ||
+ | <WRAP indent> | ||
+ | //Mosens bløde Overflade umuliggør Brugen af almindelige Transportapparater som Hestevogne og Lastbiler til Borttransport af Torvene. Endvidere maatte det anses for umuligt at fremskaffe det nødvendige Antal af disse Transportmidler, | ||
+ | //Dette Transportsystem havde næppe kunnet gennemføres, | ||
+ | </ | ||
+ | |||
+ | Og det ser ud til, at der er uoverkommelige problemer med arbejdet i Lille Vildmose. Dette ser ud til at resultere i, at arbejdet med udnyttelse af tørvemasserne i Lille Vildmose overlades til Aalborg Portland Cementfabrik. Af Jordlovsudvalgets protokol fremgår det, at udvalget fulgte nøje med i tørveproduktionen. Vi finder for eksempel under punktet Eventuelt ved mødet den 18. december 1941 følgende: | ||
+ | <WRAP indent> | ||
+ | //Overslag over omkostninger til at opføre et stuehus ved staldgård nr. 8 i St. Vildmose.// | ||
+ | |||
+ | //Problemet er manglende kontorlokaler.// | ||
+ | // | ||
+ | //Undervejs i diskussionen findes:// | ||
+ | //Langeland bemærkede, at lederne og medarbejderne har gjort et stort arbejde. Der vil altid opstå vanskeligheder, | ||
+ | </ | ||
+ | |||
+ | |||
+ | |||
+ | |||
+ | Og igen på Jordlovsudvalgets møde den 16. april 1942: | ||
+ | |||
+ | <WRAP indent> | ||
+ | // | ||
+ | // | ||
+ | // | ||
+ | //Derpå truffet aftale med dansk arbejdsmandsforbund om at forbundet står for arbejdet for en fast pris pr. ton tørv (33 kr).// | ||
+ | //Undervejs i diskussionen:// | ||
+ | //Langeland fremsatte nogle supplerende bemærkninger til formandens redegørelse for forhandlingerne mellem Jordlovsudvalget og Cementfabrikken og kritiserede, | ||
+ | </ | ||
+ | |||
+ | Ud over problemer med dyr transport og besværlig produktion i det hele taget ser det altså også ud til, at prisen, man kan få for tørven, er ringe, i al fald ringere end den der er gældende på Sjælland. Overalt er maksimalprisen dog fastsat af staten. Cementfabrikken bliver ved med at optræde. Således i Jordlovsudvalgets protokol den 10. november 1942: | ||
+ | <WRAP indent> | ||
+ | // | ||
+ | //Formanden bemyndigedes til yderligere forhandlinger.// | ||
+ | //Man vil producere yderligere 25.000 tons i den kommende saison. Cementfabrikkerne kan selv producere yderligere 35.000 tons// | ||
+ | </ | ||
+ | |||
+ | Jordlovsudvalget fulgte stadig op. Således den 29. april 1943: | ||
+ | <WRAP indent> | ||
+ | // | ||
+ | //Langeland redegjorde for produktionen af tørv, der indtil nu udgør ca. 12 millioner stk., og oplyste, at hydropeat anlægget påregnes at komme i gang i midten af maj måned. Der havde været en del vanskeligheder med tørvemaskinerne, | ||
+ | //Formanden oplyste at der skulle produceres 60.000 tons i år. Aftalen med arbejdsmandsforbundet var på plads.// | ||
+ | </ | ||
+ | |||
+ | Ud over æltemaskinerne fra Pedershaap Maskinfabrik anskaffer man nu maskiner, der virker efter et andet princip. Man indkøber hydropeat anlæg, der virker ved at tørvemassen spules løs med vand under højt tryk og pumpes til et formningsanlæg. Dette nye anlæg sættes i drift i maj 1943. Et af problemerne ved anskaffelsen var indkøb af flere kilometer rør. Det lykkedes at skaffe rør, der skulle have været anvendt til varmvandsanlæg i Reykjavik. | ||
+ | |||
+ | På mødet i Jordlovsudvalget den 21. november 1944 er tørveproduktionen igen på dagsordenen: | ||
+ | |||
+ | <WRAP indent> | ||
+ | // | ||
+ | //Langeland redegjorde for produktionens nedgang, der navnlig skyldtes det dårlige vejr i forsommeren og manglen på arbejdskraft, | ||
+ | // | ||
+ | </ | ||
+ | |||
+ | Og igen 20. juni 1945: | ||
+ | <WRAP indent> | ||
+ | // | ||
+ | //Forventet produktion i 1945 50.000 tons, dårligt vejr i maj havde skadet meget.// | ||
+ | </ | ||
+ | |||
+ | Produktionen fortsætter efter krigen. På mødet den 3. maj 1945 forventer man, at produktionen for 1945 bliver på 26.000 tons. Og på mødet den 19. januar 1947 diskuterer man, om man skal standse produktionen, | ||
+ | |||
+ | <WRAP indent> | ||
+ | // | ||
+ | //Niels Frederiksen : Underskuddet skyldes især de vanskelige transportforhold. En lejer har overtaget produktionen og må forventes at kunne giv overskud.// | ||
+ | //Langeland kunde ganske tilslutte sig Niels Frederiksens udtalelser og bemærkede, at enhver sammenligning mellem den hidtidige statsdrift og den nuværende privatvirksomhed var udelukket.// | ||
+ | </ | ||
+ | |||
+ | I april 1948 presser staten stadig på for at produktionen fortsættes, | ||
+ | |||
+ | Ud over Tilsynets tørveproduktion på statens arealer var der andre aktiviteter i gang for at udnytte brændselsreserverne. Forrest her var cementfabrikkerne omkring Aalborg. Aalborg Portland Cementfabrik ejede og udnyttede allerede dele af Lille Vildmose da staten købte. Derudover solgte Staten løbende yderligere moseområder til fabrikken. Ved handler i 1937, 1940 og 1943 blev der i alt solgt ca. 600 ha til cementproduktionen. | ||
+ | |||
+ | I Store Vildmose var det Dansk Andels Cementfabrik, | ||
+ | |||
+ | ==== Hør, hamp og pil ==== | ||
+ | |||
+ | Ud over tørveproduktionen gjorde man også forsøg med forskellige afgrøder, der kunne være med til at afhjælpe landets forsyningsproblemer. | ||
+ | |||
+ | På Vildmosetilsynets møde den 9. september 1940 er der en kort omtale af, at man vil forsøge at dyrke hamp. Forsøget kommer dog først i gang i 1941, og på Tilsynets møde den 17. juni konstateres, | ||
+ | |||
+ | Hvor længe hampdyrkningen fortsættes fremgår ikke af Tilsynets protokol. | ||
+ | |||
+ | Kartoffeldyrkningen ser ud til at være startet længe inden krigen. På tilsynets møde i juni 1939 finder vi en bemærkning om, at frost i begyndelsen af juni har ødelagt kartoffelmarker. Det ser dog ud til, at produktionen optrappes under krigen. På mødet den 10. april 1942 finder vi en længere diskussion om opførelse af kartoffelhuse til vinteropbevaring af høsten. De sorter, der satses på, ser ud til at være Bintje og King Edward. Kartoffeldyrkning i Moserne er fortsat indtil vor tid, hvad man kan konstatere ved selvsyn. | ||
+ | |||
+ | ==== Brændstofproblemer ==== | ||
+ | |||
+ | Opdyrkning af moserne og driften i det hale taget foregik for en stor dels vedkommende ved maskinkraft i form af traktorer, lokomotiver og stationære motorer. Krigens forsyningsproblemer satte en næsten fuldstændig stopper for adgangen til benzin og andre olieprodukter så som gummi. Fremskaffelse af drivmidler blev derfor et problem, der optog Vildmosetilsynet løbende. | ||
+ | |||
+ | Første gang vi støder på problemet er i Jordlovsudvalgets protokol under 6. september 1939, altså kort efter krigens start med Tysklands angreb på polen. Regeringen har indført kontrol med brug af benzin. Dette giver anledning til følgende bemærkning i protokollen: | ||
+ | |||
+ | <WRAP indent> | ||
+ | //Ang. Dispensation i henhold til lov nr. 291 af 3 sep. 1939 om anvendelse af benzin mm til drift af befordringsmidler for Vildmosetilsynet.// | ||
+ | //Man er enige om ikke at søge en generel dispensation men søge i specifikke tilfælde. Og vil føre nøje tilsyn med anvendelsen.// | ||
+ | </ | ||
+ | |||
+ | I Vildmosetilsynets protokol finder vi følgende nedslag: | ||
+ | |||
+ | 25-6-1940 | ||
+ | |||
+ | 29-11-1940 Stadig benzinproblemer, | ||
+ | |||
+ | 17-1-1941 Man indgår kontrakt om køb af jordgas (naturgas) fra et firma i Frederikshavn. | ||
+ | |||
+ | 26-11-1941 Den naturgas, man aftager fra firmaet i Frederikshavn, | ||
+ | |||
+ | 23-1-1942 Forhandling om gasforsyning til motorerne. Tilsagn om 300.000 m3 og om at man vil blive behandlet lige så godt som andre kunder. | ||
+ | |||
+ | 10-4-1942 Takst for cykelkørsel 12 øre pr km. | ||
+ | |||
+ | 21-10-1942 Naturgassen er et problem, da forsyningssikkerheden ikke er til stede. Svigtede ved såningen i forsommeren. Man vil forsøge at bruge tørvekoksgas i stedet. | ||
+ | Der er også opstået mangel på gummi (til Dæk). | ||
+ | |||
+ | 7-12-1942 Gas fra Frederikshavn er et problem, idet bilerne, der skal hente gassen, har meget nedslidte dæk. Man vil gå over til tørvegas så hurtigt som muligt. | ||
+ | |||
+ | 18-5-1943 Man har indsendt ansøgning om cykeldæk, men har fået afslag. | ||
+ | |||
+ | Herefter er problemer med brændstofforsyningen formodentlig blevet så meget hverdag, at de ikke længere optager Tilsynet. Der er i al fald ikke flere bemærkninger i den anledning i protokollen. | ||
+ | |||
+ | Et mere udførligt billede af problemerne finder vi i // | ||
+ | <WRAP indent> | ||
+ | //Tiderne har været vanskelige for Opdyrkningens og Driftens Økonomi i Moserne til at begynde med, fordi man stod ukendt med Hensyn til Arbejderne, og fordi Hjælpemidlerne, | ||
+ | |||
+ | //Før den Tid brugte man til Drift af Fræserne og Traktorerne aarligt ca. 200.000 I Benzin, der skattefrit kostede 12-13 Øre pr. l. Hurtigt faldt i Hovedsagen Benzinen væk. En dyr Erstatning blev fremskaffet nemlig Alpha-Gas fra Frederikshavn. Der blev i 1941 entreret om 130 000 m3, svarende til lige saa mange Liter Benzin. Gassen maa transporteres i tunge Flasker, som kun kan indeholde ca. 6 m3. Vildmosetilsynet har med stor Bekostning købt 150 Flasker og laant lige saa mange, og naar alle Arbejdspladser skulde forsynes, maatte Lastbilerne jage af Sted Dag og Nat til Frederikshavn, | ||
+ | |||
+ | //Endelig har Gummislid sat snævre Grænser for baade vor egen Kørsel og Lejekørsel.// | ||
+ | |||
+ | I// | ||
+ | |||
+ | //For at sikre Tilsaaningen af Arealerne har man i Moserne maattet udvide Hestekraften og anskaffe mange Maskiner. Alt i alt har der været mange Vanskeligheder, | ||
+ | </ | ||
+ | |||
+ | ==== Gødningsmangel ==== | ||
+ | |||
+ | Et andet væsentligt problem for opretholdelsen af planteproduktionen var adgangen til kunstgødning. Også her havde man problemer at slås med. | ||
+ | |||
+ | I // | ||
+ | <WRAP indent> | ||
+ | //Det er ikke for meget at sige, at det er Betingelsen for Væksten, at Afgrøderne faar tilført af Fosforsyre og Kali, hvad de skal leve af. Lige fra først af har man ogsaa været inde paa dette, og Normen er blevet, at der tilføres 300 kg 18 pCt . Superfosfat og 200 kg 40 pCt . Kaligødning pr. ha, men her har Krigen og med denne det nedsatte Gødningsnævn gjort et stærkt Indgreb i Tilførslen, | ||
+ | | | Superfosfat| Kaligodning| | ||
+ | |Store Vildmose, 3300 ha| 9900 hkg| 6 600 hkg| | ||
+ | |Lille Vildmose, 850 ha| 2 500 hkg| 1 700 hkg| | ||
+ | |I a l t | 12400 hkg| 8300 hkg| | ||
+ | |||
+ | //Saaningen sker med Westfalia-Maskiner, | ||
+ | |||
+ | //I 1944, hvor der anvendtes støvende Thomasslagge, | ||
+ | </ | ||
+ | |||
+ | Man bliver altså tidlig i krigen afskåret fra forsyninger af kunstgødning, | ||
+ | |||
+ | 20-8-1940 Problemer med gødningsforsyningen. | ||
+ | |||
+ | 7-12-1942 Også problemer med tilførsel af superfosfat. Uden superfosfat kan produktionen på højmoserne ikke opretholdes. Man har søgt Gødningsnævnet, | ||
+ | |||
+ | 9-2-1943 Stadig problemer med superfosfat. Man forsøger at lobbye vi husmandsforeningerne idet P. Nielsen, Tvis, formand for De samvirkende danske Husmandsforeninger er med i Gødningsnævnet. Man prøver også via Frederik Larsen, Blære, formand for husmændene i Aalborg amt, og Peter Langeland. | ||
+ | |||
+ | 18-5-1943 Da man ikke kan få superfosfatgødning nedsætter man lejen for græsningslejere. | ||
+ | |||
+ | 24-2-1944 Man får bevilliget 664 ton superfosfatgødning | ||
+ | |||
+ | 5-2-1945 Gødningsfremskaffelse er stadig problematisk. | ||
+ | |||
+ | Undervejs ser det ud til at det er lykkedes at få adgang til såkaldt Thomasslagge, | ||
+ | |||
+ | Og det er ikke tvivl om at planteproduktionen på moserne lider. Nedgangen er så stor, at man føler sig nødsaget til at nedsætte lejen på græsarealerne. | ||
+ | |||
+ | ==== Tyskerne ==== | ||
+ | |||
+ | Den tyske besættelsesmagt ser ikke ud til i nævneværdig grad at indvirke på arbejdet i moserne, når bortses fra krigens almindelige forsyningsproblemer. Nogle få ting kan dog bemærkes. | ||
+ | |||
+ | Første gang, der optræder problemer med direkte forbindelse til besættelsesmagten, | ||
+ | |||
+ | I august 1941 noteres, at men udlejer 1 ha af Søengene til Værnemagten. Igen formodentlig til installationer med forbindelse til flyvepladsen. | ||
+ | |||
+ | Mere alvorlig er situationen i oktober 1943. Fra mødet den 2. oktober 1943 er følgende noteret: | ||
+ | <WRAP indent> | ||
+ | // | ||
+ | //Direkte pålæg fra indenrigsministeriet.// | ||
+ | //Der har også været en anden sag om øvelsesskydning, | ||
+ | //Der er en bemærkning om, at nu da værnemagten har overtaget den højeste ledelse af landet, har grev Schimmelmann benyttet lejligheden til, at få bombningsarealet forlagt fra hans område til Vildmosetilsynets.// | ||
+ | //Man forsøger via Landbrugsministeriet og Indenrigsministeriet at finde ud af, hvad der er foregået.// | ||
+ | </ | ||
+ | |||
+ | I protokollen for den 3. november ser det ud som om, at det er lykkedes at få bombeområdet flyttet til grevens område. Og dog. Den 21. marts 1944 ser det ud til, at det alligevel ikke er lykkedes for Vildmosetilsynet at få bombeøvelsespladsen flyttet væk fra sit område. Af bemærkningerne i protokollen fremgår det ret tydeligt, at man mener at Grev Schimmelmann udnytter sin tyske baggrund og nazistiske forbindelser til at påvirke beslutningerne i sagen. Efter krigen var greven da også i vanskeligheder på grund af sin tyskvenlighed. Han fik blandt andet konfiskeret Dronninglund, | ||
+ | |||
+ | Et helt andet aspekt af Vildmosetilsynets arbejdsforhold skinner igennem i en kommentar i protokollen fra mødet den 2. oktober 1943: | ||
+ | <WRAP indent> | ||
+ | // | ||
+ | </ | ||
+ | |||
+ | Det er tilsynets første møde efter, at regeringen er gået af, og der er indført embedsmandsstyre. Ministeriets embedsmænd er derfor tilsyneladende meget interesseret i, at andre, og i dette tilfælde altså Jordlovsudvalget og Vildmosetilsynet, | ||
+ | |||
+ | |||
+ | ===== Trivia ===== | ||
+ | |||
+ | Undervejs i protokollen findes omtale af for os mere eller mindre kuriøse sager, der om ikke andet kan være med til at give et billede af tiden. | ||
+ | |||
+ | I marts 1936 diskuteres over to møder en erstatningssag vedrørende en tyr, der har gjort seks kvier frugtsommelige for tidligt. Den var sluppet ud af en indhegning hos en af forpagterne på mosen, og havde besøgt naboens kvier. Tilsynet indvilliger i at betale 200 kr. for at få sagen afgjort. Forpagteren betaler 150 kr. og forsikringsselskabet 150 kr. Grunden til, at Tilsynet indvilliger i at være med til at betale, er vel at det er Tilsynets pligt at vedligeholde hegn. | ||
+ | |||
+ | På mødet i november 1938 diskuterer man brugen af elektriske hegn. Konklusionen er, at teknologien endnu ikke er så moden, at man vil bruge den på de nye fenner, man er i gang med at forberede til kreaturgræsning. | ||
+ | |||
+ | En anden teknisk nyskabelse som man går i gang med at tage i brug i oktober 1943 er malkemaskiner. På mødet i oktober 1943 noteres at man går i gang med at installere malkeanlæg af Alfa-Laval typen. | ||
+ | |||
+ | På mødet i juni 1942 diskuteres en sag om Vildmosehjemmet. Vildmosehjemmet er et logihus for arbejdere på mosen. Man har søgt sognerådet om tilladelse til at udskænke spiritus, men har fået afslag. Kun en i sognerådet stemte for. Hvis man havde bedt om kun at måtte udskænke bajersk øl, havde man formodentlig fået bevillingen. Naborestauranten (Luneborg Kro?) havde god forretning, da de måtte udskænke bajersk øl. |