Differences
This shows you the differences between two versions of the page.
Both sides previous revision Previous revision Next revision | Previous revision | ||
organisationer:vildmosetilsynet [2014/05/01 14:50] jlk |
organisationer:vildmosetilsynet [2014/05/01 22:00] |
||
---|---|---|---|
Line 1: | Line 1: | ||
- | ====== Vildmosetilsynet ====== | ||
- | |||
- | Peter Langeland var med i Vildmosetilsynet fra 1935 til omkring 1950. Vildmosetilsynet var et underudvalg under Statens Jordlovsudvalg, | ||
- | |||
- | |||
- | Dette opslag er baseret på gennemgangen af Vildmosetilsynets protokol, samt på | ||
- | |||
- | Konsulent M. K. Kristensen: Vildmosearbejdet, | ||
- | |||
- | Det er også skelet til Jordlovsudvalgets protokol, og lidt til | ||
- | |||
- | Jørgen Priemé: Fra Jord til Bord, Strukturdirektoratets historie. Udgivet af Strukturdirektoratet 1997. | ||
- | |||
- | ===== Om Vildmosetilsynet ===== | ||
- | |||
- | Statens involvering i opdyrkningen af de to nordjyske Vildmoser tog sin begyndelse under Første Verdenskrig. Og baggrunden var primært et ønske om adgang til brændselsreserverne i moserne i form af tørv. De første diskussioner og udredningsarbejder fandt sted i 1917: | ||
- | |||
- | <WRAP indent> | ||
- | //Det var på Foranledning [af professor T. Westeman], at Kontorchef H. C. Larsen udarbejdede et Forslag, som den 5. November 1917 blev afgivet til Landbrugsministeriet. Under påpegning af den rådende Brændselsnød, | ||
- | </ | ||
- | |||
- | Der blev arbejdet videre med sagen, så langt at der blev fremsat lovforslag: | ||
- | <WRAP indent> | ||
- | //Nu blev der udarbejdet Lovforslag, som den 5. Februar 1918 forelagdes Folketinget, | ||
- | </ | ||
- | |||
- | I første omgang kunne lovforslaget ikke vedtages, der blev dog afsat 40.000 kr. til en grundig forundersøgelse. Der blev foretaget forskellige undersøgelser i moserne efter aftale med ejerne, Stamhuset Birkelse (Store Vildmose) og Grevskabet Lindenborg (Lille Vildmose). Der blev samtidig ført forhandlinger med ejerne om statens mulighed for at købe moserne. Ingen af ejerne var dog interesseret i at sælge. Lindenborg fordi de selv mente at kunne udnytte mosen, og Birkelse fordi de havde bortforpagtet 4000 tdl. af mosen. Forundersøgelsen resulterede dog i, at undersøgelsesudvalget foreslog Landbrugsministeriet at fremsætte lovforslag om erhvervelse af arealer i Store Vildmose på et sådant tidspunkt, hvor forpagtningen ophørt. | ||
- | |||
- | Næste skridt i sagen var at Rigsdagen i april 1920 nedsatte en Vildmosekommission, | ||
- | <WRAP indent> | ||
- | //at undersøge Mulighederne for og eventuelt at stille Forslag om en rationel Ordning af Forholdene i og om Store Vildmose i Hjørring og Aalborg Amter og Lille Vildmose i Aalborg Amt, således at der skabtes Betingelser foren effektiv Udnyttelse af Tørvemassen i Moserne eller Dele af disse og for Mosernes landbrugsmæssige Anvendelse.// | ||
- | </ | ||
- | |||
- | Kommissionen begyndte sit arbejde i august 1920. Interessen samlede sig fra starten om, hvorledes tørvemasserne i moserne kunne udbyttes. Der blev arbejdet med flere forslag. Udnyttelse af ' | ||
- | |||
- | Man undersøgte også muligheden af at anlægge et højspændingsværk. Ifølge undersøgelsen ville et kraftværk, der producerede 18 mill. kWh om året, forbruge 45.000 tons tørv, således at der ved drift i 100 år ville forbruges hundekødslaget fra 3000 ha. | ||
- | |||
- | Udvalget undersøgte tillige mulighederne for opdyrkning af arealerne både før og efter en mulig afgravning af tørvelaget. | ||
- | |||
- | ==== Store Vildmose købes ==== | ||
- | |||
- | Undervejs i udvalgets arbejde blev det muligt at købe størstedelen af Store Vildmose: | ||
- | |||
- | <WRAP indent> | ||
- | //Det blev Kommissionen bekendt, at den Kontrakt, som Stamhuset Birkelse havde med //A/S Vildmoserne// | ||
- | </ | ||
- | |||
- | Vildmoseudvalget gik nu i gang med at gøre mosen tjenlig til brug. Efter opmålinger og jordbundsundersøgelser igangsatte man de første omfattende arbejder, der bestod i at bygge veje, således at der kunne skaffes adgang til mosen, og i afvanding, således at der skabtes mulighed for opdyrkning af mosen. Ideerne om glasværk og kraftværk m.m. blev skudt i baggrunden til fordel for opdyrkning af arealerne. | ||
- | |||
- | Efter veje og grøfter var etableret gik man i gang med at forbedre arealerne til dyrkning. Første skridt bestod i planering af arealerne ved hjælp af traktortrukne fræsere. Jorden var blød og fræserne med traktorer voldsomt tunge. Traktorerne var da også udstyret med meget brede jernhjul, hvilket dog ikke forhindrede, | ||
- | |||
- | Efter planeringen fulgte tilførsel af mergel. Og det var store mængder det drejede sig om, 50 til 70 m3 pr. ha. Der blev anlagt tipvognsbaner for at håndtere de store mængder. | ||
- | |||
- | Efter merglingen fulgte tilførslen af kunstgødning, | ||
- | |||
- | Endelig blev arealerne tilsået med græs. Og der blev opsat hegn. Området blev altså gjort klar til græsning af kreaturer. | ||
- | |||
- | I 1927 var man kommet så langt, at man begyndte at udsætte dyr og gennemføre tilvækstforsøg. De første års stude klarede sig så godt, at de omkringboende landmænd begyndte at udvise interesse for at leje sig ind på græsningen. Og fra 1930 udlejede man græsfenner. I starten mest til enkelte landmænd, men i stigende grad til husmandsforeninger. | ||
- | |||
- | Da det ikke altid var nemt at leje græsningen ud, lejere svingede fra 84 i 1930 til 165 i 1942, besluttede Vildmosekommissionen at oprette helårsbrug på mosen og opførte i 1933 og 1934 i alt 10 forpagterbrug på 40 ha, 2 dog kun 20 ha. | ||
- | |||
- | Ud over udlejning af græsning og oprettelse af forpagtergårde opbyggede Vildmosekommissionen en Opdrætningscentral. I Vildmosearbejdet beskrives den på følgende måde: | ||
- | |||
- | <WRAP indent> | ||
- | // | ||
- | </ | ||
- | |||
- | Ideen om at oprette en opdrætningscentral blev først fremsat af dyrlæge P. Grinsted i Aalborg i 1933 og blev hurtig taget op af Aalborg Amts Landboforeninger, | ||
- | <WRAP indent> | ||
- | //Der blev nu optaget Forhandlinger mellem Mejeriernes Fællesorganisation, | ||
- | </ | ||
- | Ved udgangen af 1934 var man blevet enige, og en arkitektkonkurrence om opførelse af bygningerne kunne udskrives og byggeriet efterfølgende sættes i gang. Og man arbejdede | ||
- | |||
- | ==== Statens Jordlovsudvalg tager over ==== | ||
- | |||
- | Indtil 1935 var arbejdet i mosen sket under Vildmosekommissionens ledelse med reference til Landbrugsministeriet. I 1935 blev det besluttet, at Vildmosen skulle overtages af Jordfonden og at ledelsen af arbejdet skulle overgå til Statens Jordlovsudvalg. | ||
- | |||
- | Til at have opsyn med det praktiske arbejde nedsatte Jordlovsudvalget et underudvalg, | ||
- | |||
- | Den mere praktiske side af ledelsen af arbejdet varetoges af Vildmosetilsynet. Dets rolle ses måske bedst af det kommissorium, | ||
- | |||
- | <WRAP indent> | ||
- | // | ||
- | |||
- | //__Den daglige administration__ af Vildmosearbejdet forestås af Konsulent M. K. Kristensen, Skanderborg med sekretær Johs. Knudsen som daglig regnskabsfører og hjælper.// | ||
- | |||
- | //__I månedlige møder i Vildmosetilsynet__ forelægges forslag om arbejdet til beslutning og meddelelser om arbejdet til efterretning og godkendelse.// | ||
- | |||
- | //Der udarbejdes fra møderne en protokol, som sendes medlemmerne til godkendelse. Protokollen sendes også til Statens Jordlovsudvalgs formand til godkendelse og videre indstilling til ministeriet i de tilfælde, hvor dette er fornødent.// | ||
- | |||
- | // | ||
- | |||
- | // | ||
- | |||
- | // | ||
- | |||
- | //Til nykultivering og nybygninger kan tilsynet fra Statens Jordlovsudvalg af de givne bevillinger rekvirere de nødvendige beløb, efterhånden som der bliver brug for dem. Der aflægges årligt regnskab for anvendelsen af beløbene.// | ||
- | |||
- | // | ||
- | </ | ||
- | |||
- | Der ser ud til at være lidt usikkerhed om, hvem der udgjorde Vildmosetilsynet. Men det ser ud som om, at Vildmosetilsynet bestod af Konsulent M. K. Kristensen, med sekretær Johannes Knudsen som hjælp. Det Peter var med i, var vel derfor Statens Jordlovsudvalgs Vildmoseudvalg. Vildmosetilsynets protokol er dog ført på en sådan måde, at det fremtræder som protokol for Vildmoseudvalget. I det følgende benyttes derfor betegnelsen Vildmosetilsynet for Vildmoseudvalget samt M. K. Kristensen og Johs. Knudsen. | ||
- | |||
- | Og Vildmosetilsynet sad 'på toppen' | ||
- | <WRAP indent> | ||
- | ... //M. K. Kristensen meddelte, at han var gået ind i arbejdet, således som han var blevet indstillet som medlem af Vildmosekommissionen fra 1920 -1934, og at han i sit arbejde havde denne indstilling.// | ||
- | |||
- | //Til at begynde med var den ledende arbejdsstab meget lille og omfattede kun halvdelen af St. Vildmose. Nu var her kommet opdrætningscentral til. Vildmosetilsynet havde fået navn og kontor. Nye arbejdsmarker var tilkommet i Lille Vildmose med opdyrkningen, | ||
- | |||
- | //Der var i 1934 arbejde på 1400 ha, i 1945 på 6.131 ha. De ledende personer fra 7 imod 98, arbejderne 85 imod 919, 307 heste imod 1.531, 3.710 kreaturer mod 7.499, 200 får mod 1.100. ...// | ||
- | </ | ||
- | |||
- | Det sidste møde i Vildmosetilsynet, | ||
- | |||
- | <WRAP indent> | ||
- | **Vildmosetilsynet**\\ | ||
- | // | ||
- | |||
- | // | ||
- | |||
- | // | ||
- | |||
- | //Jagten på Vildmosetilsynets arealer er lejet ud til højstbydende på 5-årige kontrakter med udløb i 2013.// | ||
- | |||
- | **Ulvedybet**: | ||
- | // | ||
- | </ | ||
- | |||
- | ===== Peters deltagelse ===== | ||
- | |||
- | Peter Langelands første møde i Vildmosetilsynet var den 2. maj 1935. På det tidspunkt var opdyrkningen af Store Vildmose allerede langt fremskredet. Der var bygget forpagtergårde, | ||
- | |||
- | Peter var formodentlig med indtil han stoppede i Statens Jordlovsudvalg i foråret 1950. Man kan ikke af Vildmosetilsynets protokol se hvor længe han var med, idet indføringer i protokollen tynder voldsomt ud fra 1946 og fremefter. Vildmosetilsynet mødtes rundt regnet en gang om måneden (90 møder mellem 1935 og 1945 er noteret i protokollen). Derudover har der formodentlig været en del mødeaktivitet, | ||
- | |||
- | I Peters tid i tilsynet skete der en voldsom udvidelse af aktiviteterne: | ||
- | |||
- | Peters rolle kan vel kort beskrives som medlem af bestyrelsen for Danmarks største jordbrug, idet tilsynet i 1945 havde ansvaret for dyrkningen og udnyttelsen af over 6.000 ha. | ||
- | |||
- | I // | ||
- | <WRAP indent> | ||
- | //Det er en stor Styrkelse for Vildmoseudvalget, | ||
- | </ | ||
- | |||
- | I det følgende gennemgås tilsynets aktiviteter, | ||
- | |||
- | ===== Store Vildmose ===== | ||
- | <WRAP group> | ||
- | <WRAP half column> | ||
- | Det areal Jordlovsudvalget overtog fra Vildmosekommissionen i 1935 var på ca. 2.800 ha. Men der var store mosearealer i Vildmosen, der lå hen på samme måde som de arealer, der i sin tid var overtaget fra Stamhuset Birkelse. Jordlovsudvalget forsøgte at købe op i disse arealer, således at hele mosen kunne komme under statslig kontrol. | ||
- | Og det første møde hvor Peter optræder, 2. maj 1935, er et møde Jordlovsudvalget har om opkøb, og det er ikke helt klart om Peter er med som medlem af Jordlovsudvalget eller som repræsentant for Vildmosetilsynet. Man mødes med lodsejerne af Biersted og Nørre Halne moselodder for at diskutere køb af lodderne, der er beliggende i mosens sydlige del. Af protokollen for Jordlovsudvalgets møde den 11. september 1935 fremgår det at man i Ministeriet har fået godkendt købet: //Af Biersteds sogns vildmoselodder: | ||
- | </ | ||
- | |||
- | <WRAP half column> | ||
- | {{: | ||
- | Kort over Store Vildmose fra Vildmosetilsynets protokol, med indtegnede veje og drængrøfter. | ||
- | </ | ||
- | </ | ||
- | <WRAP clear></ | ||
- | Herefter råder Jordlovsudvalget over ca. 3.700 ha i Store Vildmose. | ||
- | ===== Opdrætcentralen ===== | ||
- | |||
- | På det tidspunkt hvor Peter starter i Vildmosetilsynet, | ||
- | |||
- | Derudover har Tilsynet forpligtet sig til at have opsigt med //... opdrætningscentralen med hensyn til den kontraktlige overholdelse og gødskning og vedligeholdelse af arealerne samt brugen af disse og bygningerne .// | ||
- | |||
- | Man skal altså sørge for at arealerne gødes og hegn, grøfter m.m. holdes i orden. Mejerierne står selv for driften af centralen. Og det viser sig hurtigt, at der er store problemer med at få driften til at løbe rundt. | ||
- | Første gang vi støder på problemerne er i juli 1936, altså på et tidspunkt, hvor centralen har været i drift lidt over et år. Vi finder i protokollen: | ||
- | |||
- | Allerede måneden efter er centralens problemer oppe at vende igen: | ||
- | <WRAP indent> | ||
- | // | ||
- | //P. Langeland følte sig overbevist om, at Vildmosetilsynet på tilfredsstillende måde kunde drive foretagendet. Der skulle indkøbes kvier brugelige til avlsdyr, som så skulde sælges ved auktion, når tiden var inde hertil// | ||
- | //Herefter en diskussion af problemer hermed. Blandt andet, ser det ud til, for høje lønninger i Tilsynets regi.// | ||
- | </ | ||
- | |||
- | |||
- | |||
- | På næste møde fylder centralen ligeledes meget. Men det bliver værre. I januar 1937 er der møde mellem Mejerierne, Tilsynet og Statens Jordlovsudvalg på Jordlovsudvalgets kontor i København. | ||
- | <WRAP indent> | ||
- | //Møde mellem Statens Jordlovsudvalg og Mejeriernes fællesorganisation for at drøfte forholdene omkring Opdrætscentralen i St. Vildmose.// | ||
- | // | ||
- | //Niels Frederiksen (Jordlovsudvalgets formand) lover velvilje til at forsøge at finde en løsning.// | ||
- | //Peter har et længere indlæg, hvis hovedtese er at andre forpagtere af jord og bygninger på mosen sagtens kan få økonomien til at hænge sammen. Der er venteliste for at få lov at komme til. Desuden sender Fællesorganisationen alt for dårlige og unge kvier til mosen, hvorfor de ikke kan forvente et ordentlig resultat.// | ||
- | //Mødets resultat er at Fællesorganisationen i samarbejde med Vildmosetilsynet skal udarbejde en driftsplan for en nyordning .// | ||
- | </ | ||
- | |||
- | Der arbejdes på at lave en plan for en nyordning. På et møde i februar diskuteres planerne: | ||
- | <WRAP indent> | ||
- | //Møde mellem tilsynet og mejeriernes Fællesorganisation.// | ||
- | // | ||
- | // | ||
- | </ | ||
- | |||
- | På mødet i marts finder vi | ||
- | <WRAP indent> | ||
- | // | ||
- | </ | ||
- | På mødet i maj drøftede man igen situationen. Denne gang dog uden at Mejerierne var til stede. | ||
- | <WRAP indent> | ||
- | // | ||
- | //Man så mørkt på fremtidsudsigterne "og var enige om i den kommende tid at skimte efter udveje for anden brug af arealerne og organisation af centralgården" | ||
- | </ | ||
- | |||
- | Man begyndte altså at undersøge alternativer til samarbejdet med Mejerierne. På julimødet drøfter man igen sagen: //Man drøfter desuden et internt udarbejdet forslag til drift af Opdrætningscentralen, | ||
- | |||
- | Sager går videre. I august finder vi: // | ||
- | |||
- | Man kommer nærmere og nærmere på en situation, hvor Mejerierne trækker sig. I november således: // | ||
- | |||
- | Herefter ser det ud til at Mejerierne har trukket sig ud meget hurtigt. Der er ingen omtale af et nyt møde med Mejerierne, men af protokollen for Tilsynets møde i juli ser det ud som om, Tilsynet har overtaget driften af Centralen. I august har Peter og M. K. Kristensen et møde med Mejerierne om køb af et hold kvier, der tilhører Mejerierne. Ved samme lejlighed diskuteres, hvorledes Jordlovsudvalget, | ||
- | |||
- | Efter august 1938 optræder Opdrætningscentralen ikke i protokollen på anden måde end som forhold i forbindelse med almindelig drift. | ||
- | |||
- | I // | ||
- | <WRAP indent> | ||
- | //De følgende År var der adskillig Modgang. Stankelbenslarverne greb, som førnævnt , ind og svækkede Udbyttet. Muligvis har Manglen på tilstrækkelig Fosforsyre og KaIi holdt Udbyttet noget nede i de nærmest følgende År, og Vejrguderne var heller ikke opdrætningen gunstig. Det kneb for Kvierne på visse strækninger - uklart af hvilken Grund - at klare sig, og dette gav straks Genlyd i de tegnende Mejeriers Generalforsamlinger og i Pressen, så det efterhånden blev vanskeligt at tegne så mange Dyr, som man skulde bruge . Statens Jordlovsudvalg måtte da træde til med Midler til Indkøb af Dyr.// | ||
- | |||
- | //I 1938 stod det Fællesorganisationen klart, at den helst måtte træde til bage fra dette Foretagende, | ||
- | </ | ||
- | |||
- | Man havde dog lært meget. Og Vildmosetilsynet fortsatte Opdrætningscentralen, | ||
- | <WRAP indent> | ||
- | //Set som Helhed, nu da denne Fase er forbi, blev der vundet mange Erfaringer til Støtte for Arbejdet i Årene 1935-39. Det var de første vanskelige År og de første svære Tag, som Mejerierne måtte tage. Det er ikke for meget sagt, at hvis ikke Fællesorganisationen var trådt til, var denne store og vanskelige Sag næppe blevet trukket i Klæderne. Det vilde ikke have været muligt at få Regeringsmyndighederne til at gå med til et Statsforetagende af denne Art. Med Mejeriernes Hjælp gik det imidlertid. Vildmosekontoret har siden besørget det Arbejde, der blev udført på Fællesorganisationens Kontor i Aarhus, og Statens Jordlovsudvalgs Vildmoseudvalg har fulgt med i Arbejdet og truffet de Afgørelser og skaffet de Bevillinger, | ||
- | </ | ||
- | Som det ses, er forfatteren af // | ||
- | |||
- | Opdrætningscentralen fortsatte med at fungere som center for rensning af besætninger for tuberkulose og smitsom kalvekastning. For at udnytte centralens kapacitet fuldt ud købte Tilsynet hvert år et antal kvier, der så senere blev solgt. Salget foregik ikke, som man kunne forvente ved auktion, men ved at Tilsynet fastsatte en pris, hvorefter der blev trukket lod blandt de interessenter, | ||
- | |||
- | // | ||
- | |||
- | <WRAP indent> | ||
- | //I 1938 påbegyndte Mejeriernes Fællesorganisation for Vildmosetilsynets Regning Indkøb af Kalve til Supplering af Bestanden. Det drejede sig om 523 Stk., og efter Vildmosetilsynets Overtagelse af Opdrætningscentralen er Kalvene forskaffet dels ved Tegning og dels ved Opkøb. Der er i Årene 1938-41 modtaget 10 000 Kvier, hvoraf 645 er opkøbt og indtegnet af Husmandsforeningernes Indkøbsforeninger, | ||
- | ...\\ | ||
- | //I Opdrætningscentralen er fremdeles Tegningen af Kvier Hovedsagen. Ved Tegningen våges der over, at det ikke er Forretningshensyn, | ||
- | </ | ||
- | |||
- | Og opdrætningscentralen bestod til midt i halvtredserne , hvor staldgårdene blev udstykket til husmandsbrug. | ||