Differences
This shows you the differences between two versions of the page.
Next revision | Previous revision | ||
organisationer:vildmosetilsynet [2014/05/01 14:50] jlk created |
organisationer:vildmosetilsynet [2014/05/02 12:37] jlk [Peters deltagelse] |
||
---|---|---|---|
Line 1: | Line 1: | ||
- | ====== | + | ====== |
+ | Peter Langeland var med i Vildmosetilsynet fra 1935 til omkring 1950. Vildmosetilsynet var et underudvalg under Statens Jordlovsudvalg, | ||
+ | |||
+ | |||
+ | Dette opslag er baseret på gennemgangen af Vildmosetilsynets protokol, samt på | ||
+ | |||
+ | Konsulent M. K. Kristensen: Vildmosearbejdet, | ||
+ | |||
+ | Det er også skelet til Jordlovsudvalgets protokol, og lidt til | ||
+ | |||
+ | Jørgen Priemé: Fra Jord til Bord, Strukturdirektoratets historie. Udgivet af Strukturdirektoratet 1997. | ||
+ | |||
+ | ===== Om Vildmosetilsynet ===== | ||
+ | |||
+ | Statens involvering i opdyrkningen af de to nordjyske Vildmoser tog sin begyndelse under Første Verdenskrig. Og baggrunden var primært et ønske om adgang til brændselsreserverne i moserne i form af tørv. De første diskussioner og udredningsarbejder fandt sted i 1917: | ||
+ | |||
+ | <WRAP indent> | ||
+ | //Det var på Foranledning [af professor T. Westeman], at Kontorchef H. C. Larsen udarbejdede et Forslag, som den 5. November 1917 blev afgivet til Landbrugsministeriet. Under påpegning af den rådende Brændselsnød, | ||
+ | </ | ||
+ | |||
+ | Der blev arbejdet videre med sagen, så langt at der blev fremsat lovforslag: | ||
+ | <WRAP indent> | ||
+ | //Nu blev der udarbejdet Lovforslag, som den 5. Februar 1918 forelagdes Folketinget, | ||
+ | </ | ||
+ | |||
+ | I første omgang kunne lovforslaget ikke vedtages, der blev dog afsat 40.000 kr. til en grundig forundersøgelse. Der blev foretaget forskellige undersøgelser i moserne efter aftale med ejerne, Stamhuset Birkelse (Store Vildmose) og Grevskabet Lindenborg (Lille Vildmose). Der blev samtidig ført forhandlinger med ejerne om statens mulighed for at købe moserne. Ingen af ejerne var dog interesseret i at sælge. Lindenborg fordi de selv mente at kunne udnytte mosen, og Birkelse fordi de havde bortforpagtet 4000 tdl. af mosen. Forundersøgelsen resulterede dog i, at undersøgelsesudvalget foreslog Landbrugsministeriet at fremsætte lovforslag om erhvervelse af arealer i Store Vildmose på et sådant tidspunkt, hvor forpagtningen ophørt. | ||
+ | |||
+ | Næste skridt i sagen var at Rigsdagen i april 1920 nedsatte en Vildmosekommission, | ||
+ | <WRAP indent> | ||
+ | //at undersøge Mulighederne for og eventuelt at stille Forslag om en rationel Ordning af Forholdene i og om Store Vildmose i Hjørring og Aalborg Amter og Lille Vildmose i Aalborg Amt, således at der skabtes Betingelser foren effektiv Udnyttelse af Tørvemassen i Moserne eller Dele af disse og for Mosernes landbrugsmæssige Anvendelse.// | ||
+ | </ | ||
+ | |||
+ | Kommissionen begyndte sit arbejde i august 1920. Interessen samlede sig fra starten om, hvorledes tørvemasserne i moserne kunne udbyttes. Der blev arbejdet med flere forslag. Udnyttelse af ' | ||
+ | |||
+ | Man undersøgte også muligheden af at anlægge et højspændingsværk. Ifølge undersøgelsen ville et kraftværk, der producerede 18 mill. kWh om året, forbruge 45.000 tons tørv, således at der ved drift i 100 år ville forbruges hundekødslaget fra 3000 ha. | ||
+ | |||
+ | Udvalget undersøgte tillige mulighederne for opdyrkning af arealerne både før og efter en mulig afgravning af tørvelaget. | ||
+ | |||
+ | ==== Store Vildmose købes ==== | ||
+ | |||
+ | Undervejs i udvalgets arbejde blev det muligt at købe størstedelen af Store Vildmose: | ||
+ | |||
+ | <WRAP indent> | ||
+ | //Det blev Kommissionen bekendt, at den Kontrakt, som Stamhuset Birkelse havde med //A/S Vildmoserne// | ||
+ | </ | ||
+ | |||
+ | Vildmoseudvalget gik nu i gang med at gøre mosen tjenlig til brug. Efter opmålinger og jordbundsundersøgelser igangsatte man de første omfattende arbejder, der bestod i at bygge veje, således at der kunne skaffes adgang til mosen, og i afvanding, således at der skabtes mulighed for opdyrkning af mosen. Ideerne om glasværk og kraftværk m.m. blev skudt i baggrunden til fordel for opdyrkning af arealerne. | ||
+ | |||
+ | Efter veje og grøfter var etableret gik man i gang med at forbedre arealerne til dyrkning. Første skridt bestod i planering af arealerne ved hjælp af traktortrukne fræsere. Jorden var blød og fræserne med traktorer voldsomt tunge. Traktorerne var da også udstyret med meget brede jernhjul, hvilket dog ikke forhindrede, | ||
+ | |||
+ | Efter planeringen fulgte tilførsel af mergel. Og det var store mængder det drejede sig om, 50 til 70 m3 pr. ha. Der blev anlagt tipvognsbaner for at håndtere de store mængder. | ||
+ | |||
+ | Efter merglingen fulgte tilførslen af kunstgødning, | ||
+ | |||
+ | Endelig blev arealerne tilsået med græs. Og der blev opsat hegn. Området blev altså gjort klar til græsning af kreaturer. | ||
+ | |||
+ | I 1927 var man kommet så langt, at man begyndte at udsætte dyr og gennemføre tilvækstforsøg. De første års stude klarede sig så godt, at de omkringboende landmænd begyndte at udvise interesse for at leje sig ind på græsningen. Og fra 1930 udlejede man græsfenner. I starten mest til enkelte landmænd, men i stigende grad til husmandsforeninger. | ||
+ | |||
+ | Da det ikke altid var nemt at leje græsningen ud, lejere svingede fra 84 i 1930 til 165 i 1942, besluttede Vildmosekommissionen at oprette helårsbrug på mosen og opførte i 1933 og 1934 i alt 10 forpagterbrug på 40 ha, 2 dog kun 20 ha. | ||
+ | |||
+ | Ud over udlejning af græsning og oprettelse af forpagtergårde opbyggede Vildmosekommissionen en Opdrætningscentral. I Vildmosearbejdet beskrives den på følgende måde: | ||
+ | |||
+ | <WRAP indent> | ||
+ | // | ||
+ | </ | ||
+ | |||
+ | Ideen om at oprette en opdrætningscentral blev først fremsat af dyrlæge P. Grinsted i Aalborg i 1933 og blev hurtig taget op af Aalborg Amts Landboforeninger, | ||
+ | <WRAP indent> | ||
+ | //Der blev nu optaget Forhandlinger mellem Mejeriernes Fællesorganisation, | ||
+ | </ | ||
+ | Ved udgangen af 1934 var man blevet enige, og en arkitektkonkurrence om opførelse af bygningerne kunne udskrives og byggeriet efterfølgende sættes i gang. Og man arbejdede | ||
+ | |||
+ | ==== Statens Jordlovsudvalg tager over ==== | ||
+ | |||
+ | Indtil 1935 var arbejdet i mosen sket under Vildmosekommissionens ledelse med reference til Landbrugsministeriet. I 1935 blev det besluttet, at Vildmosen skulle overtages af Jordfonden og at ledelsen af arbejdet skulle overgå til Statens Jordlovsudvalg. | ||
+ | |||
+ | Til at have opsyn med det praktiske arbejde nedsatte Jordlovsudvalget et underudvalg, | ||
+ | |||
+ | Den mere praktiske side af ledelsen af arbejdet varetoges af Vildmosetilsynet. Dets rolle ses måske bedst af det kommissorium, | ||
+ | |||
+ | <WRAP indent> | ||
+ | // | ||
+ | |||
+ | //__Den daglige administration__ af Vildmosearbejdet forestås af Konsulent M. K. Kristensen, Skanderborg med sekretær Johs. Knudsen som daglig regnskabsfører og hjælper.// | ||
+ | |||
+ | //__I månedlige møder i Vildmosetilsynet__ forelægges forslag om arbejdet til beslutning og meddelelser om arbejdet til efterretning og godkendelse.// | ||
+ | |||
+ | //Der udarbejdes fra møderne en protokol, som sendes medlemmerne til godkendelse. Protokollen sendes også til Statens Jordlovsudvalgs formand til godkendelse og videre indstilling til ministeriet i de tilfælde, hvor dette er fornødent.// | ||
+ | |||
+ | // | ||
+ | |||
+ | // | ||
+ | |||
+ | // | ||
+ | |||
+ | //Til nykultivering og nybygninger kan tilsynet fra Statens Jordlovsudvalg af de givne bevillinger rekvirere de nødvendige beløb, efterhånden som der bliver brug for dem. Der aflægges årligt regnskab for anvendelsen af beløbene.// | ||
+ | |||
+ | // | ||
+ | </ | ||
+ | |||
+ | Der ser ud til at være lidt usikkerhed om, hvem der udgjorde Vildmosetilsynet. Men det ser ud som om, at Vildmosetilsynet bestod af Konsulent M. K. Kristensen, med sekretær Johannes Knudsen som hjælp. Det Peter var med i, var vel derfor Statens Jordlovsudvalgs Vildmoseudvalg. Vildmosetilsynets protokol er dog ført på en sådan måde, at det fremtræder som protokol for Vildmoseudvalget. I det følgende benyttes derfor betegnelsen Vildmosetilsynet for Vildmoseudvalget samt M. K. Kristensen og Johs. Knudsen. | ||
+ | |||
+ | Og Vildmosetilsynet sad 'på toppen' | ||
+ | <WRAP indent> | ||
+ | ... //M. K. Kristensen meddelte, at han var gået ind i arbejdet, således som han var blevet indstillet som medlem af Vildmosekommissionen fra 1920 -1934, og at han i sit arbejde havde denne indstilling.// | ||
+ | |||
+ | //Til at begynde med var den ledende arbejdsstab meget lille og omfattede kun halvdelen af St. Vildmose. Nu var her kommet opdrætningscentral til. Vildmosetilsynet havde fået navn og kontor. Nye arbejdsmarker var tilkommet i Lille Vildmose med opdyrkningen, | ||
+ | |||
+ | //Der var i 1934 arbejde på 1400 ha, i 1945 på 6.131 ha. De ledende personer fra 7 imod 98, arbejderne 85 imod 919, 307 heste imod 1.531, 3.710 kreaturer mod 7.499, 200 får mod 1.100. ...// | ||
+ | </ | ||
+ | |||
+ | Det sidste møde i Vildmosetilsynet, | ||
+ | |||
+ | <WRAP indent> | ||
+ | **Vildmosetilsynet**\\ | ||
+ | // | ||
+ | |||
+ | // | ||
+ | |||
+ | // | ||
+ | |||
+ | //Jagten på Vildmosetilsynets arealer er lejet ud til højstbydende på 5-årige kontrakter med udløb i 2013.// | ||
+ | |||
+ | **Ulvedybet**: | ||
+ | // | ||
+ | </ | ||
+ | |||
+ | ===== Peters deltagelse ===== | ||
+ | |||
+ | Peter Langelands første møde i Vildmosetilsynet var den 2. maj 1935. På det tidspunkt var opdyrkningen af Store Vildmose allerede langt fremskredet. Der var bygget forpagtergårde, | ||
+ | |||
+ | Peter var formodentlig med indtil han stoppede i Statens Jordlovsudvalg i foråret 1950. Man kan ikke af Vildmosetilsynets protokol se hvor længe han var med, idet indføringer i protokollen tynder voldsomt ud fra 1946 og fremefter. Vildmosetilsynet mødtes rundt regnet en gang om måneden (90 møder mellem 1935 og 1945 er noteret i protokollen). Derudover har der formodentlig været en del mødeaktivitet, | ||
+ | |||
+ | I Peters tid i tilsynet skete der en voldsom udvidelse af aktiviteterne: | ||
+ | |||
+ | Peters rolle kan vel kort beskrives som medlem af bestyrelsen for Danmarks største jordbrug, idet tilsynet i 1945 havde ansvaret for dyrkningen og udnyttelsen af over 8.000 ha. Omganget af arbejdet fremgår klart af [[organisationer: | ||
+ | |||
+ | I // | ||
+ | <WRAP indent> | ||
+ | //Det er en stor Styrkelse for Vildmoseudvalget, | ||
+ | </ | ||
+ | |||
+ | I det følgende gennemgås tilsynets aktiviteter, | ||
+ | |||
+ | ===== Store Vildmose ===== | ||
+ | <WRAP group> | ||
+ | <WRAP half column> | ||
+ | Det areal Jordlovsudvalget overtog fra Vildmosekommissionen i 1935 var på ca. 2.800 ha. Men der var store mosearealer i Vildmosen, der lå hen på samme måde som de arealer, der i sin tid var overtaget fra Stamhuset Birkelse. Jordlovsudvalget forsøgte at købe op i disse arealer, således at hele mosen kunne komme under statslig kontrol. | ||
+ | Og det første møde hvor Peter optræder, 2. maj 1935, er et møde Jordlovsudvalget har om opkøb, og det er ikke helt klart om Peter er med som medlem af Jordlovsudvalget eller som repræsentant for Vildmosetilsynet. Man mødes med lodsejerne af Biersted og Nørre Halne moselodder for at diskutere køb af lodderne, der er beliggende i mosens sydlige del. Af protokollen for Jordlovsudvalgets møde den 11. september 1935 fremgår det at man i Ministeriet har fået godkendt købet: //Af Biersteds sogns vildmoselodder: | ||
+ | </ | ||
+ | |||
+ | <WRAP half column> | ||
+ | {{: | ||
+ | Kort over Store Vildmose fra Vildmosetilsynets protokol, med indtegnede veje og drængrøfter. | ||
+ | </ | ||
+ | </ | ||
+ | <WRAP clear></ | ||
+ | Herefter råder Jordlovsudvalget over ca. 3.700 ha i Store Vildmose. | ||
+ | ===== Opdrætcentralen ===== | ||
+ | |||
+ | På det tidspunkt hvor Peter starter i Vildmosetilsynet, | ||
+ | |||
+ | Derudover har Tilsynet forpligtet sig til at have opsigt med //... opdrætningscentralen med hensyn til den kontraktlige overholdelse og gødskning og vedligeholdelse af arealerne samt brugen af disse og bygningerne .// | ||
+ | |||
+ | Man skal altså sørge for at arealerne gødes og hegn, grøfter m.m. holdes i orden. Mejerierne står selv for driften af centralen. Og det viser sig hurtigt, at der er store problemer med at få driften til at løbe rundt. | ||
+ | Første gang vi støder på problemerne er i juli 1936, altså på et tidspunkt, hvor centralen har været i drift lidt over et år. Vi finder i protokollen: | ||
+ | |||
+ | Allerede måneden efter er centralens problemer oppe at vende igen: | ||
+ | <WRAP indent> | ||
+ | // | ||
+ | //P. Langeland følte sig overbevist om, at Vildmosetilsynet på tilfredsstillende måde kunde drive foretagendet. Der skulle indkøbes kvier brugelige til avlsdyr, som så skulde sælges ved auktion, når tiden var inde hertil// | ||
+ | //Herefter en diskussion af problemer hermed. Blandt andet, ser det ud til, for høje lønninger i Tilsynets regi.// | ||
+ | </ | ||
+ | |||
+ | |||
+ | |||
+ | På næste møde fylder centralen ligeledes meget. Men det bliver værre. I januar 1937 er der møde mellem Mejerierne, Tilsynet og Statens Jordlovsudvalg på Jordlovsudvalgets kontor i København. | ||
+ | <WRAP indent> | ||
+ | //Møde mellem Statens Jordlovsudvalg og Mejeriernes fællesorganisation for at drøfte forholdene omkring Opdrætscentralen i St. Vildmose.// | ||
+ | // | ||
+ | //Niels Frederiksen (Jordlovsudvalgets formand) lover velvilje til at forsøge at finde en løsning.// | ||
+ | //Peter har et længere indlæg, hvis hovedtese er at andre forpagtere af jord og bygninger på mosen sagtens kan få økonomien til at hænge sammen. Der er venteliste for at få lov at komme til. Desuden sender Fællesorganisationen alt for dårlige og unge kvier til mosen, hvorfor de ikke kan forvente et ordentlig resultat.// | ||
+ | //Mødets resultat er at Fællesorganisationen i samarbejde med Vildmosetilsynet skal udarbejde en driftsplan for en nyordning .// | ||
+ | </ | ||
+ | |||
+ | Der arbejdes på at lave en plan for en nyordning. På et møde i februar diskuteres planerne: | ||
+ | <WRAP indent> | ||
+ | //Møde mellem tilsynet og mejeriernes Fællesorganisation.// | ||
+ | // | ||
+ | // | ||
+ | </ | ||
+ | |||
+ | På mødet i marts finder vi | ||
+ | <WRAP indent> | ||
+ | // | ||
+ | </ | ||
+ | På mødet i maj drøftede man igen situationen. Denne gang dog uden at Mejerierne var til stede. | ||
+ | <WRAP indent> | ||
+ | // | ||
+ | //Man så mørkt på fremtidsudsigterne "og var enige om i den kommende tid at skimte efter udveje for anden brug af arealerne og organisation af centralgården" | ||
+ | </ | ||
+ | |||
+ | Man begyndte altså at undersøge alternativer til samarbejdet med Mejerierne. På julimødet drøfter man igen sagen: //Man drøfter desuden et internt udarbejdet forslag til drift af Opdrætningscentralen, | ||
+ | |||
+ | Sager går videre. I august finder vi: // | ||
+ | |||
+ | Man kommer nærmere og nærmere på en situation, hvor Mejerierne trækker sig. I november således: // | ||
+ | |||
+ | Herefter ser det ud til at Mejerierne har trukket sig ud meget hurtigt. Der er ingen omtale af et nyt møde med Mejerierne, men af protokollen for Tilsynets møde i juli ser det ud som om, Tilsynet har overtaget driften af Centralen. I august har Peter og M. K. Kristensen et møde med Mejerierne om køb af et hold kvier, der tilhører Mejerierne. Ved samme lejlighed diskuteres, hvorledes Jordlovsudvalget, | ||
+ | |||
+ | Efter august 1938 optræder Opdrætningscentralen ikke i protokollen på anden måde end som forhold i forbindelse med almindelig drift. | ||
+ | |||
+ | I // | ||
+ | <WRAP indent> | ||
+ | //De følgende År var der adskillig Modgang. Stankelbenslarverne greb, som førnævnt , ind og svækkede Udbyttet. Muligvis har Manglen på tilstrækkelig Fosforsyre og KaIi holdt Udbyttet noget nede i de nærmest følgende År, og Vejrguderne var heller ikke opdrætningen gunstig. Det kneb for Kvierne på visse strækninger - uklart af hvilken Grund - at klare sig, og dette gav straks Genlyd i de tegnende Mejeriers Generalforsamlinger og i Pressen, så det efterhånden blev vanskeligt at tegne så mange Dyr, som man skulde bruge . Statens Jordlovsudvalg måtte da træde til med Midler til Indkøb af Dyr.// | ||
+ | |||
+ | //I 1938 stod det Fællesorganisationen klart, at den helst måtte træde til bage fra dette Foretagende, | ||
+ | </ | ||
+ | |||
+ | Man havde dog lært meget. Og Vildmosetilsynet fortsatte Opdrætningscentralen, | ||
+ | <WRAP indent> | ||
+ | //Set som Helhed, nu da denne Fase er forbi, blev der vundet mange Erfaringer til Støtte for Arbejdet i Årene 1935-39. Det var de første vanskelige År og de første svære Tag, som Mejerierne måtte tage. Det er ikke for meget sagt, at hvis ikke Fællesorganisationen var trådt til, var denne store og vanskelige Sag næppe blevet trukket i Klæderne. Det vilde ikke have været muligt at få Regeringsmyndighederne til at gå med til et Statsforetagende af denne Art. Med Mejeriernes Hjælp gik det imidlertid. Vildmosekontoret har siden besørget det Arbejde, der blev udført på Fællesorganisationens Kontor i Aarhus, og Statens Jordlovsudvalgs Vildmoseudvalg har fulgt med i Arbejdet og truffet de Afgørelser og skaffet de Bevillinger, | ||
+ | </ | ||
+ | Som det ses, er forfatteren af // | ||
+ | |||
+ | Opdrætningscentralen fortsatte med at fungere som center for rensning af besætninger for tuberkulose og smitsom kalvekastning. For at udnytte centralens kapacitet fuldt ud købte Tilsynet hvert år et antal kvier, der så senere blev solgt. Salget foregik ikke, som man kunne forvente ved auktion, men ved at Tilsynet fastsatte en pris, hvorefter der blev trukket lod blandt de interessenter, | ||
+ | |||
+ | // | ||
+ | |||
+ | <WRAP indent> | ||
+ | //I 1938 påbegyndte Mejeriernes Fællesorganisation for Vildmosetilsynets Regning Indkøb af Kalve til Supplering af Bestanden. Det drejede sig om 523 Stk., og efter Vildmosetilsynets Overtagelse af Opdrætningscentralen er Kalvene forskaffet dels ved Tegning og dels ved Opkøb. Der er i Årene 1938-41 modtaget 10 000 Kvier, hvoraf 645 er opkøbt og indtegnet af Husmandsforeningernes Indkøbsforeninger, | ||
+ | ...\\ | ||
+ | //I Opdrætningscentralen er fremdeles Tegningen af Kvier Hovedsagen. Ved Tegningen våges der over, at det ikke er Forretningshensyn, | ||
+ | </ | ||
+ | |||
+ | Og opdrætningscentralen bestod til midt i halvtredserne , hvor staldgårdene blev udstykket til husmandsbrug. | ||
+ | <WRAP clear></ | ||
+ | |||
+ | ===== Søengene m.m. ===== | ||
+ | |||
+ | Vest for Store Vildmose ligger meget store, meget lavtliggende områder, der altid var meget fugtige og jævnligt blev oversvømmet. Altså arealer der var af meget lav landbrugsmæssig værdi. De kunne allerhøjest bruges til lidt græsning. I tilslutningen til arbejdet med at opdyrke Store Vildmose blev man i regeringskredse enige om at forsøge store dele af disse områder inddiget og opdyrket. Jordlovsudvalget bliver opfordret til at se på sagen: //Anmodning fra ministeriet om at besigtige Statens arealer i inddæmningen Øland-Attrup i Aalborg og Hjørring amter, der agtes afvandet med eventuel udstykning for øje.// | ||
+ | |||
+ | Og i Vildmosetilsynets protokol ser man, at Finanstilsynet samt Landbrugsminister Bording og trafikminister Fisker var på besøg ved inddæmningen ved Øland den 11. juni 1936. Man har formodentlig ved samme lejlighed set på hele det lave område mellem Øland og Store Vildmose. Trafikministeren lovede at være behjælpelig med at få vejspørgsmål bragt i orden. Og veje var et af Tilsynets, og også Jordlovsudvalgets, | ||
+ | |||
+ | Købet af arealerne fremgår ikke direkte af Tilsynets protokol, da det er en opgave for Jordlovsudvalget, | ||
+ | |||
+ | I Tilsynets protokol findes i forbindelse med referat af mødet den 12. april 1938 en indstilling udarbejdet af M. K. Kristensen og Johs. Knudsen om købet af Rævkjærgaard Søenge. Indstillingen er gengivet i sin helhed i et [[organisationer: | ||
+ | |||
+ | <WRAP group> | ||
+ | <WRAP half column> | ||
+ | Det er dog først og fremmest af Vildmosetilsynets arbejdsbeskrivelse, | ||
+ | |||
+ | Arealerne ligger i området fra Ryå og vestpå, nord om Gjøl og Øland, mellem rute 11 og Limfjorden. | ||
+ | </ | ||
+ | <WRAP half column> | ||
+ | |Limfjordsarealer: | ||
+ | |Ølandsarealer | | ||
+ | |Statsarealet ved Skallerne | ||
+ | |Clausholm | ||
+ | |Hvolgaard | ||
+ | |Hovengen | ||
+ | |Søengen | ||
+ | |Ialt | 1.730 ha| | ||
+ | </ | ||
+ | </ | ||
+ | <WRAP clear></ | ||
+ | |||
+ | Som beskrevet i indstillingen om købet af Rævkjærgaards Søenge går arbejdet med at kultivere området i gang, og man kommer så langt, at man i 1945 kan begynde udstykningen af Søengene . (Det er for øvrigt en af de meget få gange at man finder en bemærkning om udstykningen. I Jordlovsudvalgets protokol er der masser om køb af jord, men næsten intet om konkrete udstykninger, | ||
+ | |||
+ | Man har videre interesse i områderne vest for Øland. Man anstiller derfor et forsøg, der omtales i protokollen under 11. august 1939: //Omtale af Ølandsforsøget. Staten ønskede at vide om man kunne inddæmme et område ved Øland og få god jord ud af det. Derfor blev et mindre areal på 4 ha inddæmmet// | ||
+ | |||
+ | Resultaterne er åbenbart så gode, at man i 1940 diskuterer problemerne i forbindelse med at gennemføre Øland-Attrup inddæmningen, | ||
+ | |||
+ | |||
+ | |||
+ | <WRAP indent> | ||
+ | // | ||
+ | </ | ||
+ | <WRAP group> | ||
+ | <WRAP half column> | ||
+ | Kortudsnittet til højre er ca. 100 år gammelt. Jernbanen mellem Thisted og Aalborg er bygget, men Øland og Gjøl er ikke landfast med resten af Han Herred. Det præcise årstal kendes ikke, men jernbanen blev bygget i 1890’erne, | ||
+ | |||
+ | Landskabet mellem Limfjorden og Tranum er meget fugtigt fordi det ligger 1 – 1½ m under vandspejlet i fjorden. | ||
+ | |||
+ | </ | ||
+ | <WRAP half column> | ||
+ | {{: | ||
+ | </ | ||
+ | </ | ||
+ | |||
+ | |||
+ | <WRAP clear></ | ||
+ | |||
+ | ===== Lille Vildmose ===== | ||
+ | ==== Købet og tilkøbene ==== | ||
+ | |||
+ | Man var, som nævnt ovenfor, også fra statens side interesseret i at overtage Lille Vildmose. Det tog dog længere tid her end i Store Vildmose med at få arrangeret et køb. Første forsøg gøres i 1935, hvor Jordlovsudvalget modtager et tilbud fra Mosens ejer: | ||
+ | |||
+ | <WRAP indent> | ||
+ | //Grs. Schimmelmann, | ||
+ | </ | ||
+ | |||
+ | 1936 har man forhandlet sig frem til en pris man tør indstille til Ministeren til godkendelse: | ||
+ | |||
+ | På samme møde besigtigede man arealerne i Mosen hvorefter man fortsatte diskussion af købet: Underudvalget anbefalede erhvervelsen af jorden (i Vildmosen). Formanden mente at kultiveringen af Lille Vildmose ville være noget nemmere end den i Store Vildmose. | ||
+ | |||
+ | <WRAP indent> | ||
+ | //Indlæg ved Langeland: Langeland anbefalede sagens fremme og anførte at der ved moseområdernes kultivering skabes absolutte foderværdier af stor betydning og store tørveværdier under græsarealerne. | ||
+ | Det vedtoges at søge arealerne købt til den tilbudte pris.// | ||
+ | </ | ||
+ | |||
+ | Og på Jordlovsudvalgets møde den 19. november 1936 foreligger der godkendelse fra Ministeren: //Lille Vildmose Mou sogn Aalborg amt: 3.098,2 ha, 7,628,158 kr.// | ||
+ | |||
+ | (Prisen, enten denne eller den først nævnte, ser dog ikke ud til at stemme overens.) | ||
+ | |||
+ | Vildmosetilsynet var dog hurtigt i gang med arbejdet, allerede den 1. juli 1936, altså før købet var endeligt på plads, finde vi: | ||
+ | <WRAP indent> | ||
+ | //Pkt. 13: Kultiveringsarbejdet i Lille Vildmose påbegyndes efter overtagelsen den 1. april 1937. Dog kan der tages fat på de forberedende arbejder, nivellering m.m., allerede nu i efteråret, når købekontrakten foreligger oprettet.// | ||
+ | </ | ||
+ | <WRAP group> | ||
+ | <WRAP half column> | ||
+ | Og man laver planer for arbejdet og den efterfølgende udstykning: | ||
+ | <WRAP indent> | ||
+ | // | ||
+ | // | ||
+ | // | ||
+ | </ | ||
+ | |||
+ | Man ønsker dog så vidt muligt at købe tilstødende arealer. Man køber således et par gårde i Dokkedal: I november 1936, //Gårdejer Langeland har en ejendom i Dokkedal på ca. 80 tdl. Der støder op til statens arealer i L. Vildmose. Villig til at sælge til en rimelig pris// | ||
+ | |||
+ | På mødet i december bliver man internt enige om at købe: // | ||
+ | </ | ||
+ | <WRAP half column> | ||
+ | {{: | ||
+ | |||
+ | Kort over Lille Vildmose fra Vildmosetilsynets protokol. Veje og grøfter er indtegnet. | ||
+ | </ | ||
+ | </ | ||
+ | <WRAP clear></ | ||
+ | |||
+ | ==== Opdyrkningen ==== | ||
+ | |||
+ | Opdyrkningen af Lille Vildmose fulgte samme opskrift som for Store Vildmose. Det vil sige først opmåling og nivellering, | ||
+ | |||
+ | |||
+ | ===== Krigsproblemer ===== | ||
+ | |||
+ | Anden verdenskrig gav anledning til en lang række problemer med arbejdet i moserne, men medførte tillige at Vildmosetilsynet måtte påtage sig en række nye opgaver, primært som led i statens forsøg på at afhjælpe krigstidens forsyningsproblemer. Langt den vigtigste af disse nye aktiviteter var produktionen af tørv. Som nævnt ovenfor var muligheden for produktionen af tørv en af de primære årsager til statens køb af de to Vildmoser. | ||
+ | |||
+ | ==== Tørveproduktion ==== | ||
+ | |||
+ | Forhold omkring tørveproduktionen blev håndteret af et dertil nedsat udvalg, hvor Peter var medlem, og optræder ikke ofte i Vildmosetilsynets protokol, derimod er Jordlovsudvalget meget involveret i problemerne, | ||
+ | |||
+ | Erfaringerne fra første verdenskrig med hensyn til forsyning med brændsel havde altså medført, at staten overtog store arealer i de to moser, og dermed potentielt store tørvemængder. Og tørven var der stadig selv om arealerne var udlagt med græs til kreaturfoder. I // | ||
+ | |||
+ | <WRAP indent> | ||
+ | //Ved Krigens Udbrud i September 1939 fik Vildmosernes græsklædte Flader en ny Interesse, der dog ikke blev ved Græsset alene, man søgte ned under Rødderne til den gemte, men ikke glemte Brændselsreserve, | ||
+ | </ | ||
+ | |||
+ | I Jordlovsudvalgets protokol er der i forbindelse med mødet den 18. januar 1940 noteret at man bevilliger 200.000 kr. til indkøb af maskiner. Første gang tørveproduktionen forekommer i Tilsynets protokol er på mødet den 29. marts 1940, hvor man regner med at påbegynde tørveproduktionen i 1940. Med en arbejdsstyrke på 500 - 600 mand regner men med at kunne producere 60.000 tons tørv om året. Der nedsættes et udvalg til at stå for det overordnede tilsyn med tørveproduktionen. Medlemmer af dette udvalg er Peter sammen med Fibiger og en ingeniør Jørgensen, Kaas. | ||
+ | |||
+ | Man arbejdede hurtigt, både med at udvælge arealer og med at anskaffe maskiner til tørveproduktionen. Citeres igen fra // | ||
+ | |||
+ | <WRAP indent> | ||
+ | //Ved Valget af Arealer maatte der tages Hensyn til, hvad der paa dette Tidspunkt og indenfor den givne Tidsfrist kunde fremskaffes af egnet Materiel, og her var man standset ved de af AIS Pedershaab Maskinfabrik, | ||
+ | </ | ||
+ | |||
+ | Det er dog vanskeligt at få produktionen til at køre som forventet. Produktionen var langt fra de forventede | ||
+ | |||
+ | I Vildmosearbejdet er der en oversigt over produktionen i de første 4 år : | ||
+ | | | 1940| 1941| 1942| 1943| | ||
+ | |Produktion | 12.000 t| 49.000 t| 28.000 t| 47.000 t| | ||
+ | |Maksimal beskæftigelse | 600| 1.400| 800| 900| | ||
+ | |Driftsoverskud pr. ton | -23,20 kr.| -6,70 kr.| -4,50 kr.| 1,90| | ||
+ | |||
+ | |||
+ | Ifølge //Fra Jord til Bord// produceredes der 200.000 tons tørv i perioden fra 1940 til 1945. (// | ||
+ | |||
+ | Faldet i produktionen i 1942 skyldtes, at de anskaffede maskiner ikke holdt mere end tre sæsoner, og man derfor i 1942 gik i gang med at anskaffe nye. Men hele vejen igennem pressede regeringen på for at øge produktionen. Af referatet for Tilsynets møde den 7. december 1942 fremgår det blandt andet, at man af regeringen blev beordret til at øge produktionen så kraftigt som muligt. 30.000 tons i Store Vildmose og 20.000 tons i Lille Vildmose. Man blev ligeledes bedt om at opkøbe gårde med mosearealer for at kunne øge produktionen. Igen i marts 1943 presser regeringen på for at få øget produktionen. | ||
+ | |||
+ | En væsentlig årsag til det dårlige driftsresultat for tørveproduktionen var omkostningerne ved transport af tørvene. Der blev for eksempel anlagt sidespor til Aalborg Hadsund jernbanen, igen betalt af Jordlovsudvalget : | ||
+ | |||
+ | I Jordlovsudvalgets protokol for den 20. august 1940 findes således: | ||
+ | <WRAP indent> | ||
+ | // | ||
+ | //Regningen af anlægget godkendtes til betaling.// | ||
+ | //Pris for benyttelse af sporet 1 kr. pr. ton// | ||
+ | </ | ||
+ | |||
+ | I Vildmosearbejdet findes følgende beskrivelse af transportproblemerne: | ||
+ | <WRAP indent> | ||
+ | //Mosens bløde Overflade umuliggør Brugen af almindelige Transportapparater som Hestevogne og Lastbiler til Borttransport af Torvene. Endvidere maatte det anses for umuligt at fremskaffe det nødvendige Antal af disse Transportmidler, | ||
+ | //Dette Transportsystem havde næppe kunnet gennemføres, | ||
+ | </ | ||
+ | |||
+ | Og det ser ud til, at der er uoverkommelige problemer med arbejdet i Lille Vildmose. Dette ser ud til at resultere i, at arbejdet med udnyttelse af tørvemasserne i Lille Vildmose overlades til Aalborg Portland Cementfabrik. Af Jordlovsudvalgets protokol fremgår det, at udvalget fulgte nøje med i tørveproduktionen. Vi finder for eksempel under punktet Eventuelt ved mødet den 18. december 1941 følgende: | ||
+ | <WRAP indent> | ||
+ | //Overslag over omkostninger til at opføre et stuehus ved staldgård nr. 8 i St. Vildmose.// | ||
+ | |||
+ | //Problemet er manglende kontorlokaler.// | ||
+ | // | ||
+ | //Undervejs i diskussionen findes:// | ||
+ | //Langeland bemærkede, at lederne og medarbejderne har gjort et stort arbejde. Der vil altid opstå vanskeligheder, | ||
+ | </ | ||
+ | |||
+ | |||
+ | |||
+ | |||
+ | Og igen på Jordlovsudvalgets møde den 16. april 1942: | ||
+ | |||
+ | <WRAP indent> | ||
+ | // | ||
+ | // | ||
+ | // | ||
+ | //Derpå truffet aftale med dansk arbejdsmandsforbund om at forbundet står for arbejdet for en fast pris pr. ton tørv (33 kr).// | ||
+ | //Undervejs i diskussionen:// | ||
+ | //Langeland fremsatte nogle supplerende bemærkninger til formandens redegørelse for forhandlingerne mellem Jordlovsudvalget og Cementfabrikken og kritiserede, | ||
+ | </ | ||
+ | |||
+ | Ud over problemer med dyr transport og besværlig produktion i det hele taget ser det altså også ud til, at prisen, man kan få for tørven, er ringe, i al fald ringere end den der er gældende på Sjælland. Overalt er maksimalprisen dog fastsat af staten. Cementfabrikken bliver ved med at optræde. Således i Jordlovsudvalgets protokol den 10. november 1942: | ||
+ | <WRAP indent> | ||
+ | // | ||
+ | //Formanden bemyndigedes til yderligere forhandlinger.// | ||
+ | //Man vil producere yderligere 25.000 tons i den kommende saison. Cementfabrikkerne kan selv producere yderligere 35.000 tons// | ||
+ | </ | ||
+ | |||
+ | Jordlovsudvalget fulgte stadig op. Således den 29. april 1943: | ||
+ | <WRAP indent> | ||
+ | // | ||
+ | //Langeland redegjorde for produktionen af tørv, der indtil nu udgør ca. 12 millioner stk., og oplyste, at hydropeat anlægget påregnes at komme i gang i midten af maj måned. Der havde været en del vanskeligheder med tørvemaskinerne, | ||
+ | //Formanden oplyste at der skulle produceres 60.000 tons i år. Aftalen med arbejdsmandsforbundet var på plads.// | ||
+ | </ | ||
+ | |||
+ | Ud over æltemaskinerne fra Pedershaap Maskinfabrik anskaffer man nu maskiner, der virker efter et andet princip. Man indkøber hydropeat anlæg, der virker ved at tørvemassen spules løs med vand under højt tryk og pumpes til et formningsanlæg. Dette nye anlæg sættes i drift i maj 1943. Et af problemerne ved anskaffelsen var indkøb af flere kilometer rør. Det lykkedes at skaffe rør, der skulle have været anvendt til varmvandsanlæg i Reykjavik. | ||
+ | |||
+ | På mødet i Jordlovsudvalget den 21. november 1944 er tørveproduktionen igen på dagsordenen: | ||
+ | |||
+ | <WRAP indent> | ||
+ | // | ||
+ | //Langeland redegjorde for produktionens nedgang, der navnlig skyldtes det dårlige vejr i forsommeren og manglen på arbejdskraft, | ||
+ | // | ||
+ | </ | ||
+ | |||
+ | Og igen 20. juni 1945: | ||
+ | <WRAP indent> | ||
+ | // | ||
+ | //Forventet produktion i 1945 50.000 tons, dårligt vejr i maj havde skadet meget.// | ||
+ | </ | ||
+ | |||
+ | Produktionen fortsætter efter krigen. På mødet den 3. maj 1945 forventer man, at produktionen for 1945 bliver på 26.000 tons. Og på mødet den 19. januar 1947 diskuterer man, om man skal standse produktionen, | ||
+ | |||
+ | <WRAP indent> | ||
+ | // | ||
+ | //Niels Frederiksen : Underskuddet skyldes især de vanskelige transportforhold. En lejer har overtaget produktionen og må forventes at kunne giv overskud.// | ||
+ | //Langeland kunde ganske tilslutte sig Niels Frederiksens udtalelser og bemærkede, at enhver sammenligning mellem den hidtidige statsdrift og den nuværende privatvirksomhed var udelukket.// | ||
+ | </ | ||
+ | |||
+ | I april 1948 presser staten stadig på for at produktionen fortsættes, | ||
+ | |||
+ | Ud over Tilsynets tørveproduktion på statens arealer var der andre aktiviteter i gang for at udnytte brændselsreserverne. Forrest her var cementfabrikkerne omkring Aalborg. Aalborg Portland Cementfabrik ejede og udnyttede allerede dele af Lille Vildmose da staten købte. Derudover solgte Staten løbende yderligere moseområder til fabrikken. Ved handler i 1937, 1940 og 1943 blev der i alt solgt ca. 600 ha til cementproduktionen. | ||
+ | |||
+ | I Store Vildmose var det Dansk Andels Cementfabrik, | ||
+ | |||
+ | ==== Hør, hamp og pil ==== | ||
+ | |||
+ | Ud over tørveproduktionen gjorde man også forsøg med forskellige afgrøder, der kunne være med til at afhjælpe landets forsyningsproblemer. | ||
+ | |||
+ | På Vildmosetilsynets møde den 9. september 1940 er der en kort omtale af, at man vil forsøge at dyrke hamp. Forsøget kommer dog først i gang i 1941, og på Tilsynets møde den 17. juni konstateres, | ||
+ | |||
+ | Hvor længe hampdyrkningen fortsættes fremgår ikke af Tilsynets protokol. | ||
+ | |||
+ | Kartoffeldyrkningen ser ud til at være startet længe inden krigen. På tilsynets møde i juni 1939 finder vi en bemærkning om, at frost i begyndelsen af juni har ødelagt kartoffelmarker. Det ser dog ud til, at produktionen optrappes under krigen. På mødet den 10. april 1942 finder vi en længere diskussion om opførelse af kartoffelhuse til vinteropbevaring af høsten. De sorter, der satses på, ser ud til at være Bintje og King Edward. Kartoffeldyrkning i Moserne er fortsat indtil vor tid, hvad man kan konstatere ved selvsyn. | ||
+ | |||
+ | ==== Brændstofproblemer ==== | ||
+ | |||
+ | Opdyrkning af moserne og driften i det hale taget foregik for en stor dels vedkommende ved maskinkraft i form af traktorer, lokomotiver og stationære motorer. Krigens forsyningsproblemer satte en næsten fuldstændig stopper for adgangen til benzin og andre olieprodukter så som gummi. Fremskaffelse af drivmidler blev derfor et problem, der optog Vildmosetilsynet løbende. | ||
+ | |||
+ | Første gang vi støder på problemet er i Jordlovsudvalgets protokol under 6. september 1939, altså kort efter krigens start med Tysklands angreb på polen. Regeringen har indført kontrol med brug af benzin. Dette giver anledning til følgende bemærkning i protokollen: | ||
+ | |||
+ | <WRAP indent> | ||
+ | //Ang. Dispensation i henhold til lov nr. 291 af 3 sep. 1939 om anvendelse af benzin mm til drift af befordringsmidler for Vildmosetilsynet.// | ||
+ | //Man er enige om ikke at søge en generel dispensation men søge i specifikke tilfælde. Og vil føre nøje tilsyn med anvendelsen.// | ||
+ | </ | ||
+ | |||
+ | I Vildmosetilsynets protokol finder vi følgende nedslag: | ||
+ | |||
+ | 25-6-1940 | ||
+ | |||
+ | 29-11-1940 Stadig benzinproblemer, | ||
+ | |||
+ | 17-1-1941 Man indgår kontrakt om køb af jordgas (naturgas) fra et firma i Frederikshavn. | ||
+ | |||
+ | 26-11-1941 Den naturgas, man aftager fra firmaet i Frederikshavn, | ||
+ | |||
+ | 23-1-1942 Forhandling om gasforsyning til motorerne. Tilsagn om 300.000 m3 og om at man vil blive behandlet lige så godt som andre kunder. | ||
+ | |||
+ | 10-4-1942 Takst for cykelkørsel 12 øre pr km. | ||
+ | |||
+ | 21-10-1942 Naturgassen er et problem, da forsyningssikkerheden ikke er til stede. Svigtede ved såningen i forsommeren. Man vil forsøge at bruge tørvekoksgas i stedet. | ||
+ | Der er også opstået mangel på gummi (til Dæk). | ||
+ | |||
+ | 7-12-1942 Gas fra Frederikshavn er et problem, idet bilerne, der skal hente gassen, har meget nedslidte dæk. Man vil gå over til tørvegas så hurtigt som muligt. | ||
+ | |||
+ | 18-5-1943 Man har indsendt ansøgning om cykeldæk, men har fået afslag. | ||
+ | |||
+ | Herefter er problemer med brændstofforsyningen formodentlig blevet så meget hverdag, at de ikke længere optager Tilsynet. Der er i al fald ikke flere bemærkninger i den anledning i protokollen. | ||
+ | |||
+ | Et mere udførligt billede af problemerne finder vi i // | ||
+ | <WRAP indent> | ||
+ | //Tiderne har været vanskelige for Opdyrkningens og Driftens Økonomi i Moserne til at begynde med, fordi man stod ukendt med Hensyn til Arbejderne, og fordi Hjælpemidlerne, | ||
+ | |||
+ | //Før den Tid brugte man til Drift af Fræserne og Traktorerne aarligt ca. 200.000 I Benzin, der skattefrit kostede 12-13 Øre pr. l. Hurtigt faldt i Hovedsagen Benzinen væk. En dyr Erstatning blev fremskaffet nemlig Alpha-Gas fra Frederikshavn. Der blev i 1941 entreret om 130 000 m3, svarende til lige saa mange Liter Benzin. Gassen maa transporteres i tunge Flasker, som kun kan indeholde ca. 6 m3. Vildmosetilsynet har med stor Bekostning købt 150 Flasker og laant lige saa mange, og naar alle Arbejdspladser skulde forsynes, maatte Lastbilerne jage af Sted Dag og Nat til Frederikshavn, | ||
+ | |||
+ | //Endelig har Gummislid sat snævre Grænser for baade vor egen Kørsel og Lejekørsel.// | ||
+ | |||
+ | I// | ||
+ | |||
+ | //For at sikre Tilsaaningen af Arealerne har man i Moserne maattet udvide Hestekraften og anskaffe mange Maskiner. Alt i alt har der været mange Vanskeligheder, | ||
+ | </ | ||
+ | |||
+ | ==== Gødningsmangel ==== | ||
+ | |||
+ | Et andet væsentligt problem for opretholdelsen af planteproduktionen var adgangen til kunstgødning. Også her havde man problemer at slås med. | ||
+ | |||
+ | I // | ||
+ | <WRAP indent> | ||
+ | //Det er ikke for meget at sige, at det er Betingelsen for Væksten, at Afgrøderne faar tilført af Fosforsyre og Kali, hvad de skal leve af. Lige fra først af har man ogsaa været inde paa dette, og Normen er blevet, at der tilføres 300 kg 18 pCt . Superfosfat og 200 kg 40 pCt . Kaligødning pr. ha, men her har Krigen og med denne det nedsatte Gødningsnævn gjort et stærkt Indgreb i Tilførslen, | ||
+ | | | Superfosfat| Kaligodning| | ||
+ | |Store Vildmose, 3300 ha| 9900 hkg| 6 600 hkg| | ||
+ | |Lille Vildmose, 850 ha| 2 500 hkg| 1 700 hkg| | ||
+ | |I a l t | 12400 hkg| 8300 hkg| | ||
+ | |||
+ | //Saaningen sker med Westfalia-Maskiner, | ||
+ | |||
+ | //I 1944, hvor der anvendtes støvende Thomasslagge, | ||
+ | </ | ||
+ | |||
+ | Man bliver altså tidlig i krigen afskåret fra forsyninger af kunstgødning, | ||
+ | |||
+ | 20-8-1940 Problemer med gødningsforsyningen. | ||
+ | |||
+ | 7-12-1942 Også problemer med tilførsel af superfosfat. Uden superfosfat kan produktionen på højmoserne ikke opretholdes. Man har søgt Gødningsnævnet, | ||
+ | |||
+ | 9-2-1943 Stadig problemer med superfosfat. Man forsøger at lobbye vi husmandsforeningerne idet P. Nielsen, Tvis, formand for De samvirkende danske Husmandsforeninger er med i Gødningsnævnet. Man prøver også via Frederik Larsen, Blære, formand for husmændene i Aalborg amt, og Peter Langeland. | ||
+ | |||
+ | 18-5-1943 Da man ikke kan få superfosfatgødning nedsætter man lejen for græsningslejere. | ||
+ | |||
+ | 24-2-1944 Man får bevilliget 664 ton superfosfatgødning | ||
+ | |||
+ | 5-2-1945 Gødningsfremskaffelse er stadig problematisk. | ||
+ | |||
+ | Undervejs ser det ud til at det er lykkedes at få adgang til såkaldt Thomasslagge, | ||
+ | |||
+ | Og det er ikke tvivl om at planteproduktionen på moserne lider. Nedgangen er så stor, at man føler sig nødsaget til at nedsætte lejen på græsarealerne. | ||
+ | |||
+ | ==== Tyskerne ==== | ||
+ | |||
+ | Den tyske besættelsesmagt ser ikke ud til i nævneværdig grad at indvirke på arbejdet i moserne, når bortses fra krigens almindelige forsyningsproblemer. Nogle få ting kan dog bemærkes. | ||
+ | |||
+ | Første gang, der optræder problemer med direkte forbindelse til besættelsesmagten, | ||
+ | |||
+ | I august 1941 noteres, at men udlejer 1 ha af Søengene til Værnemagten. Igen formodentlig til installationer med forbindelse til flyvepladsen. | ||
+ | |||
+ | Mere alvorlig er situationen i oktober 1943. Fra mødet den 2. oktober 1943 er følgende noteret: | ||
+ | <WRAP indent> | ||
+ | // | ||
+ | //Direkte pålæg fra indenrigsministeriet.// | ||
+ | //Der har også været en anden sag om øvelsesskydning, | ||
+ | //Der er en bemærkning om, at nu da værnemagten har overtaget den højeste ledelse af landet, har grev Schimmelmann benyttet lejligheden til, at få bombningsarealet forlagt fra hans område til Vildmosetilsynets.// | ||
+ | //Man forsøger via Landbrugsministeriet og Indenrigsministeriet at finde ud af, hvad der er foregået.// | ||
+ | </ | ||
+ | |||
+ | I protokollen for den 3. november ser det ud som om, at det er lykkedes at få bombeområdet flyttet til grevens område. Og dog. Den 21. marts 1944 ser det ud til, at det alligevel ikke er lykkedes for Vildmosetilsynet at få bombeøvelsespladsen flyttet væk fra sit område. Af bemærkningerne i protokollen fremgår det ret tydeligt, at man mener at Grev Schimmelmann udnytter sin tyske baggrund og nazistiske forbindelser til at påvirke beslutningerne i sagen. Efter krigen var greven da også i vanskeligheder på grund af sin tyskvenlighed. Han fik blandt andet konfiskeret Dronninglund, | ||
+ | |||
+ | Et helt andet aspekt af Vildmosetilsynets arbejdsforhold skinner igennem i en kommentar i protokollen fra mødet den 2. oktober 1943: | ||
+ | <WRAP indent> | ||
+ | // | ||
+ | </ | ||
+ | |||
+ | Det er tilsynets første møde efter, at regeringen er gået af, og der er indført embedsmandsstyre. Ministeriets embedsmænd er derfor tilsyneladende meget interesseret i, at andre, og i dette tilfælde altså Jordlovsudvalget og Vildmosetilsynet, | ||
+ | |||
+ | |||
+ | ===== Trivia ===== | ||
+ | |||
+ | Undervejs i protokollen findes omtale af for os mere eller mindre kuriøse sager, der om ikke andet kan være med til at give et billede af tiden. | ||
+ | |||
+ | I marts 1936 diskuteres over to møder en erstatningssag vedrørende en tyr, der har gjort seks kvier frugtsommelige for tidligt. Den var sluppet ud af en indhegning hos en af forpagterne på mosen, og havde besøgt naboens kvier. Tilsynet indvilliger i at betale 200 kr. for at få sagen afgjort. Forpagteren betaler 150 kr. og forsikringsselskabet 150 kr. Grunden til, at Tilsynet indvilliger i at være med til at betale, er vel at det er Tilsynets pligt at vedligeholde hegn. | ||
+ | |||
+ | På mødet i november 1938 diskuterer man brugen af elektriske hegn. Konklusionen er, at teknologien endnu ikke er så moden, at man vil bruge den på de nye fenner, man er i gang med at forberede til kreaturgræsning. | ||
+ | |||
+ | En anden teknisk nyskabelse som man går i gang med at tage i brug i oktober 1943 er malkemaskiner. På mødet i oktober 1943 noteres at man går i gang med at installere malkeanlæg af Alfa-Laval typen. | ||
+ | |||
+ | På mødet i juni 1942 diskuteres en sag om Vildmosehjemmet. Vildmosehjemmet er et logihus for arbejdere på mosen. Man har søgt sognerådet om tilladelse til at udskænke spiritus, men har fået afslag. Kun en i sognerådet stemte for. Hvis man havde bedt om kun at måtte udskænke bajersk øl, havde man formodentlig fået bevillingen. Naborestauranten (Luneborg Kro?) havde god forretning, da de måtte udskænke bajersk øl. |