Differences
This shows you the differences between two versions of the page.
Next revision | Previous revision | ||
organisationer:ungdomsarbejde [2014/04/29 14:23] jlk created |
organisationer:ungdomsarbejde [2014/04/28 22:00] (current) |
||
---|---|---|---|
Line 1: | Line 1: | ||
- | ====== | + | ====== |
+ | |||
+ | Peter Langeland var medlem af Landsudvalget for landøkonomisk Ungdomsarbejde fra udvalgets oprettelse i 1926 og til 1941, hvor han trak sig ud. | ||
+ | |||
+ | Hans deltagelse i Udvalget er søgt afdækket ved at gennemgå Udvalgets forhandlingsprotokol for perioden. | ||
+ | ===== Indledning ===== | ||
+ | |||
+ | |||
+ | Landsudvalget for landøkonomisk Ungdomsarbejde blev oprettet i foråret 1926. Forud var der gået et forløb, der tog sin begyndelse i 1921, hvor Danmarks landbrugskonsulent i De Forenede Stater, S. Sørensen sendte en beretning til Landbrugsministeriet med titlen: // | ||
+ | |||
+ | |||
+ | I beretningen siger Sørensen blandt andet følgende: | ||
+ | <WRAP indent> | ||
+ | //Jeg har den Opfattelse, at de Tanker, som danner det pædagogiske Grundlag for Undervisningen i Boys' and Girls' Clubs og den praktiske Undervisningsmetode, | ||
+ | </ | ||
+ | |||
+ | To år senere meddelte Sørensen at [[http:// | ||
+ | |||
+ | I vinteren 1923-24 afholdt Lund en række foredrag og demonstrationer og i foråret 1924 påbegyndtes ungdomsarbejde efter amerikansk mønster. I første sæson meldte der sig 700 deltagere, et antal der året efter voksede til 1500. I 1926 steg antallet yderligere, og der var ungdomsarbejde i gang i 30 landøkonomiske foreninger. | ||
+ | |||
+ | Lunds arbejde blev støttet af International Education Board, der i 1926 erklærede sig villig til fortsat at støtte arbejdet i nogle år, dog med den forhåbning at de relevante organisationer i Danmark og eventuelt også staten ville gå ind i arbejdet. Man blev derfor i foråret 1926 enige om at nedsætte et udvalg til fremover at stå for koordinering og administration af arbejdet, og med det økonomiske ansvar over for International Education Board. | ||
+ | |||
+ | |||
+ | |||
+ | |||
+ | ===== Udvalgets oprettelse ===== | ||
+ | |||
+ | Udvalget, der kom til at hedde Landsudvalget for landøkonomisk Ungdomsarbejde, | ||
+ | |||
+ | Udvalget påbegyndte sit arbejde den 22. juni 1926, og havde i løbet af 1926 et mindre antal møder for at få formål og retningslinjer lagt fast. Udvalget beskrev i oktober 1926 sit formål på følgende måde: | ||
+ | - Oplysning om, hvorledes den Ide, der ligger til Grund for det amerikanske // | ||
+ | - Vejledning ved Planlægning og Gennemførelse af landøkonomiske Ungdomsarbejder. | ||
+ | - Tilsyn med igangværende landøkonomiske Ungdomsarbejder. | ||
+ | - Udarbejdelse af et aarligt Budgetforslag samt Aflæggelse af Regnskab overfor Landbrugsministeriet. | ||
+ | - Administration af de Midler, der stilles til raadighed fra International Education Board som Støtte for det landøkonomiske Ungdomsarbejde i Danmark. | ||
+ | - Udgivelse af en aarlig Beretning om de landøkonomiske Ungdomsarbejde i Danmartk, som gennemføres med Støtte af de Midler, som stilles til Raadighed af I. E. B. | ||
+ | |||
+ | På samme møde blev der desuden vedtaget et sæt retningslinjer for tildeling af støtte fra udvalget. Retningslinjerne beskriver, hvorledes udvalgets midler kan anvendes: | ||
+ | <WRAP indent> | ||
+ | **Retningslinier**\\ | ||
+ | //for Anvendelse af de Beløb, som stilles til Udvalgets Raadighed.// | ||
+ | - // | ||
+ | * // | ||
+ | * //Opdræt, Pasning og Pleje af Husdyr,// | ||
+ | * // | ||
+ | - //I det Omfang, som de til Raadighed staaende Midler tillader, ydes der endvidere Tilskud til enkelte Arbejder, som f. Eks.:// | ||
+ | * // | ||
+ | * // | ||
+ | * //Maskiner og Redskabers Anvendelse og Pleje.// | ||
+ | - //Tilskud ydes gennem landøkonomiske Foreninger (Husmands-, Husholdnings- og Landboforeninger) og som Regel kun til:// | ||
+ | * Lønninger, Rejser og andre Udgifter foranlediget ved Konsulenternes og deres Medhjælperes direkte Deltagelse i Ungdomsarbejdet, | ||
+ | * // | ||
+ | * //Direkte Udgifter til Forsamlingslokaler ved Kredsmøder, | ||
+ | - //De ydede Tilskud maa kun udgøre en Del - som Regel kun Halvdelen, forsaavidt Landsudvalgets Midler tillader det - af de med Foranstaltningernes Gennemførelse forbundne direkte Udgifter. | ||
+ | - // | ||
+ | * //at Foranstaltningerne er saaledes planlagte, at hver enkelt Deltager er personlig (forretningsmæssig) interesseret i Arbejdets Resulatter, samt at Deltagerne personlige Arbejde danner Udgangspunkt for den meddelte Undervisning,// | ||
+ | * //at Deltagernes Arbejde udføres under jævnlig Tilsyn og Vejledning af en Konsulent eller anden af Landsudvalget for landøkonomisk Ungdoamsarbejde godkendt Raadgiver, | ||
+ | * at Beretning aflægges halvaarligt, | ||
+ | * //at Regnskab aflægges over de med Foranstaltningernes Gennemførelse foranledigede direkte Udgifter.// | ||
+ | - ... | ||
+ | </ | ||
+ | |||
+ | De beløb det drejer sig om forekommer i dag ikke voldsomt store. International Education Boards bevilling fordelte sig således : | ||
+ | <WRAP indent> | ||
+ | 1927/ | ||
+ | 1928/ | ||
+ | 1929/ | ||
+ | 1930/ | ||
+ | </ | ||
+ | |||
+ | Altså i alt 70.000$. Eller, da kursen på dollar i den periode var på ca. 3.72, i alt ca. 260.000 kr. Det skal dog her bemærkes, at Landbrugsministeriet havde meddelt at ville dække den manko, der opstod efterhånden som det amerikanske tilskud falder bort og at konsulenterne ude i landet ville være berettiget til det normale statstilskud ved deres deltagelse i ungdomsarbejdet. | ||
+ | |||
+ | Man ansatte hurtigt to konsulenter, | ||
+ | |||
+ | Hovedparten af arbejdet blev udført af konsulenterne i samarbejde med forretningsudvalget bestående af formand næstformand og konsulent Svendsen-Tune. Udover fire møder det første år holdt udvalget kun få møder, to til tre om året. | ||
+ | |||
+ | Udvalget arrangerede en gang om året et Årsmøde med deltagelse af de konsulenter og andre interessente, | ||
+ | |||
+ | Udvalget søgte hurtigt at få det amerikanske emblem for arbejdet, 4H mærket bestående af en firkløver med et stort H på hver blad, indført i Danmark. I 1928 meddeler Landbrugsministeriet Udvalget, at det er villig til at lade 4-H mærket registrere under sit navn, og i april 1929 meddelte Landbrugsministeriet, | ||
+ | |||
+ | Det, der med amerikansk finansiering således var kommet op at stå, var dét mange af os, der voksede op på landet fra trediverne og til op i tredserne kender som 4H-arbejde. Der findes stadig et [[http:// | ||
+ | ===== Udvalgets fortsættelse ===== | ||
+ | |||
+ | Udover forskellige administrative problemer blev udvalget sidst i tyverne mere og mere optaget af at sikre arbejdets videreførelse efter sæsonen 1930/31 hvor det amerikanske tilskud ville falde bort. I første omgang forsøgte man at forhøre sig hos I. E. B. om de kunne formås til at fortsætte deres involvering. Første gang man spurgte var bestyrelsen afvisende og man afventede derfor en ny bestyrelses tiltræden. Men heller ikke den nye bestyrelse var indstillet på at fortsætte støtten. Man var derfor nødt til at finde støtte i Danmark. En henvendelse til Landbrugsministeriet, | ||
+ | |||
+ | Et nyt udvalg til at opererer inden for rent danske rammer blev nedsat med virkning fra 1. januar 1932. Det nye udvalg fortsatte umiddelbart det tidligeres arbejde, og bestod for det meste af de tidligere udvalgsmedlemmer, | ||
+ | |||
+ | For at lette den snævre økonomi søgte man forskellige fonde, og modtog da også forskelligt. Således 1000 kr. fra Tuborgfonden i 1935. | ||
+ | |||
+ | Arbejdet, der efterhånden var kendt som 4 H-arbejde, fortsatte med statsstøtte med få organisatoriske ændringer til omkring 1966, hvor det organiseres i Dansk Landboungdom. | ||
+ | |||
+ | 4H arbejdet blev skilt ud og er nu en selvstændig organisation, | ||
+ | <WRAP indent> | ||
+ | // | ||
+ | |||
+ | //I foråret 1924 startede ungdomsarbejdet i Danmark efter amerikansk mønster, og der meldte sig 700 deltagere fordelt på 13 kredse. I april 1926 besluttede De samvirkende Danske Husmandsforeninger og De samvirkende Danske Landboforeninger at nedsætte et særligt udvalg til at overtage ledelsen af ungdomsarbejdet i Danmark. Siden 1926 har ungdomsarbejdet gennemgået en udvikling på flere punkter. Frem for at satse på, at 4H-arbejdet skulle være en begyndende landmandsuddannelse, | ||
+ | </ | ||
+ | |||
+ | ===== Peter Langelands deltagelse ===== | ||
+ | |||
+ | Peter Langeland var som nævnt ovenfor medlem af Landsudvalget fra dets oprettelse i foråret 1926. Han var udpeget af De samvirkende danske Husmandsforeningers (DsdH) bestyrelse. Det skete umiddelbart efter at han var blevet medlem af DsdHs bestyrelse. DsdHs bestyrelsesprotokol siger intet om, hvorfor han blev udpeget, men han var på det tidspunkt formand for bestyrelsen for St. Restrup Husmandsskole, | ||
+ | |||
+ | Ud fra Landsudvalgets protokol er det vanskeligt at danne sig et overblik over Peters interesser og indsats, idet protokollen er meget kortfattet og i det væsentlige kun indeholder beslutningsreferater. Men indirekte får man et indtryk af at ungdomsarbejdet har interesseret ham. | ||
+ | |||
+ | I 1927 får St. Restrup Husmandsforening bevilliget 130 kr. af Udvalget. Peter har åbenbart bragt idéen med hjem. Mere sigende er det nok følgende. | ||
+ | |||
+ | I protokollen finder man under 11. maj 1928 under pkt. 2: Ungdoms-Fagmøder i Sommeren 1928 følgende: | ||
+ | |||
+ | <WRAP indent> | ||
+ | ... | ||
+ | 2. Havedyrkning og Havesagers Anvendelse samt Fjerkræhold. Mødet afholdes på St. Restrup Husmandsskole pr. Sønderholm i Dagene d. 2.-4. August og ledes af Husmand P. Langeland og Forstander K. Balle samt Konsulent Fru Ulla Pedersen, Viborg.\\ | ||
+ | Der bliver Lejlighed til at besøge velledede Hønserier ved St. Restrup samt til paa Udflugter at bese Ungdomsarbejdet i Aalborg Amt. (Lagner og Handklæder medbringes). | ||
+ | ... | ||
+ | </ | ||
+ | |||
+ | I Årsberetningen for perioden 1. juli 1928 til 30. juni 1929 findes en deltagers beretning om mødet. | ||
+ | |||
+ | <WRAP indent> | ||
+ | //Om Torsdagen havde vi først Foredrag af Forstander Balle, der fortalte om St. Restrups Historie, ved Udstykningen var der blevet 110 Husmandsbrug paa hver 15 à 20 Tdr. Land. Dernæst talte Konsulent Løvendahl Jensen om Hønsene og Ægproduktionen - I 1888 udførte vi 4 1/2 Mill. Snese Æg, i 1928 29 Mill. Snese Æg til en Værdi af 80 Mill. Kr. 70 pCt. til England og 30 pCt. til Tyskland. Saa viste Løvendahl Jensen os nogle Lysbilleder af forskellige Hønseracer og af Ungdomsarbejdet på Fyn.// | ||
+ | |||
+ | //Torsdag Eftermiddag var vi ude at se paa Hønserier i Nærheden af St. Restrup. Vi saa mange gode Hønsehold, mest brune og hvide Italienere. Hos P. Langeland fik vi Sodavand, medens Fru Langeland fortalte om sit Hønsehold. Hønsene blev kontrolleret. De Høner, der ikke lagde 150 Æg det første Aar, blev slagtet.// | ||
+ | |||
+ | //Fredag Formiddag havde vi først Foredrag af P. Langeland.// | ||
+ | |||
+ | //Dernæst Foredrag af Statskonsulent W. A. Koch om Fjerkræets fodring og pasning. ...// | ||
+ | |||
+ | //Om Lørdagen havde vi Foredrag af Konsulent Ulla Pedersen, der ... . Derefter foredrag af M. Langeland, der ogsaa fortalte om Hønsenes Fodring og Pasning. Hovedbetingelsen for Hønsenes Sundhed er frisk Luft. De Høns, der ikke lægger Æg, er ikke saa ivrige efter at komme ud om Morgenen.// | ||
+ | ... | ||
+ | //Eva Nielsen//\\ | ||
+ | //Tjæreby, Roskilde// | ||
+ | |||
+ | </ | ||
+ | |||
+ | Peter havde åbenbart sikret sig assistance af både sin kone, Marie, og sin bror, Marinus. Lige som han havde fået promoveret sin Husmandsskole og dens forstander, K. Balle. Den W. A. Koch, der optræder som foredragsholder, | ||
+ | |||
+ | Familien var også på anden vis involveret, idet en af deltagerne på Fagmødet var Johanne Langeland, Peter og Maries ældste datter. | ||
+ | |||
+ | Peter var også involveret i Udvalgets arbejde på et mere overordnet plan. På Årsmødet i oktober 1929 gav han et opæg til diskussion om 4H-arbejdets fremtid. Oplæget findes i Årsberetningen for perioden 1. juli 1929 til 30. juni 1930. Det diskussionerne inden mødet især havde gået på var, om det var nødvendigt med en central organisation til at lede og koordinere de lokale indsatser. Herom siger Peter: | ||
+ | |||
+ | <WRAP indent> | ||
+ | ... | ||
+ | //Men hvis vi ser paa de forskellige Bevægelser af mange forskellige Salgs, vi har her i Landet, saa vil vi se, at alle før eller siden maatte skabe sig en vis Centralisation for Arbejdet.// | ||
+ | |||
+ | //Og Erfaringerne er gerne de bedste Læremestre. Jeg er da ogsaa af den Opfattelse, at Ungdomsarbejdet i høj Grad har Brug for en fælles Ledelse til Varetagelse af alle de Opgaver, som bliver nødvendige for at skabe Samarbejde, Sammenspil og gensidig Belæring, og tillige virke som Talsmand for Ungdomsarbejdet over for Autoriteterne.// | ||
+ | |||
+ | // | ||
+ | |||
+ | ... | ||
+ | </ | ||
+ | |||
+ | Peter var som nævnt med i Landsudvalget, | ||
+ | <WRAP indent> | ||
+ | //c. Skrivelse fra Husmand P. Langeland// | ||
+ | //I en skrivelse af 3. August 1941 havde Husmand P. Langeland meddelt Landsudvalgets Formand sin Udtræden af Udvalget med en Tak til Udvalgets Medlemmer for de mange Aars Samarbejde samt de bedste Ønsker for den fremtidige Virksomhed.// | ||
+ | </ | ||
+ | |||
+ | Peter trækker sig fra udvalget samtidig med, og vel som konsekvens af, at han udtræder af bestyrelsen for de samvirkende danske Husmandsforeninger. | ||