Differences
This shows you the differences between two versions of the page.
Next revision | Previous revision | ||
organisationer:strestrupudstykning [2014/02/17 16:13] jlk created |
organisationer:strestrupudstykning [2021/02/28 15:16] (current) jlk [Regnskabsmæssig status] |
||
---|---|---|---|
Line 1: | Line 1: | ||
- | ====== Udstykningen af St. Restrup | + | ===== Udstykningen af Store Restrup ===== |
- | Under udarbejdelse | + | Nedenfor gennemgås udstykningen af St. Restrup. Gennemgangen er baseret på protokollen for |
+ | [[organisationer: | ||
+ | |||
+ | |||
+ | ~~NOTOC~~ | ||
+ | |||
+ | |||
+ | ==== Købet af St. Restrup ==== | ||
+ | |||
+ | Købet af St. Restrup finder sted den 27. september 1912, og ser ud til at foregå helt udramatisk. Udstykningsforeningen finder prisen på 400.000 kr. passende og overlader uden problemer sælger et antal vogne og heste. Ifølge andre kilder, der nok mest har karakter af lokale myter om handlen, skulle der have været en del dramatik, hvor der var diskussion om et antal møbler. Handlen skulle være kommet i stand, fordi husmændene til sidst erklærede at de ikke betalte med træpenge, men med kontanter. | ||
+ | |||
+ | <WRAP col2> | ||
+ | |||
+ | Det med kontanterne ser dog ikke ud til at være helt rigtig, idet der optages et lån på 175.000 kr. i Aalborg Diskontobank for at kunne udbetale 170.000 kr. til sælger. | ||
+ | |||
+ | |||
+ | |||
+ | Som sædvanlig ved udstykningsforeningens køb af gårde nedsættes et administrationsudvalg, | ||
+ | |||
+ | Da gården er købt med besætning, avl og afgrøder, det vil sige rundt regnet alt til en gård og dens drift nødvendige, | ||
+ | |||
+ | Administrationsudvalget går også i gang med at sælge ud af besætning og avl, idet der planlægges en auktion ved udgangen af oktober, hvor der skal sælges køer, kvier, kalve, roer og kartofler. | ||
+ | |||
+ | Administrationsudvalget får også til opgave at forberede opførelsen af et vandværk, så de nye husmænd kan få vand fra fælles vandværk. Gården er i besiddelse af en vandmølle, der driver et mindre elektricitetsværk, | ||
+ | |||
+ | Forberedelse af udstykningen går også i gang. Der laves aftale med to landinspektører i Ålborg, Kristiansen og Messerschmidt. | ||
+ | |||
+ | |||
+ | {{gallery> | ||
+ | <WRAP centeralign> | ||
+ | Udstykningsforeningens bestyrelse. Fra venstre\\ | ||
+ | </ | ||
+ | </ | ||
+ | |||
+ | |||
+ | ==== Første fase i udstykningen ==== | ||
+ | |||
+ | I første omgang forestiller man sig kun at udstykke en del af gårdens jorde. Man vil forsøge at sælge hovedbygning samt avlsbygninger sammen med ca. 400 td. land mark, eng og mose og ca. 350 td. land park og skov. I den forbindelse gør man to ting. Man sætter annoncer i bladene om salget af hovedgård, park og skov, og man retter henvendelse til direktør Olesen for Statsanstalten for Åndsvage i København. | ||
+ | |||
+ | I begyndelsen af december rejser formanden, Jens Jensen, og sekretæren C. Visse til Brejninge og København for at fremme salget af St. Restrup til en Åndsvagenstalt. De må dog vende hjem med uforrettet sag, og på bestyrelsesmødet den 21. december bliver man enige om at forsøge at sælge hovedgården gennem en kommissær, en ejendomsmægler. | ||
+ | |||
+ | Man forventer at kunne få 300.000 kr. for hovedgården med park og skov. Det vil sige, at man derfor kun har betalt 100.000 kr. for de resterende ca. 700 td. land, man har tilbage til udstykning. Man forventer derfor et stort overskud ved salg af parceller, og beslutter derfor at parcellisterne ikke kan få en bonus højere end 65 %. | ||
+ | |||
+ | Derudover besluttede man i købekontrakten for de udstykkede parceller at indføje den klausul, at ved salg inden for 5 år skal 20 % af salgsprovenuet betales til Udstykningsforeningen. Man var altså interesseret i at forhindre spekulation i de udstykkede parceller. Størrelsen af parcellerne, | ||
+ | |||
+ | Salget af parceller fandt sted omkring årsskiftet 1912-13. Bestyrelsen havde fastsat, at fortrinsret til at komme i betragtning ved køb af jord havde medlemmer af Udstykningsforeningen og deres børn, dernæst børn af husmandsforældre, | ||
+ | |||
+ | Den første udstykning omfattede 33 parceller, beliggende vest for hovedbygningen. Der indkom 270 ansøgninger, | ||
+ | <WRAP indent> | ||
+ | // | ||
+ | </ | ||
+ | De 33 parceller blev solgt for 222.500 kr., altså væsentlig over de 100.000 kr. jorden forventedes at havde kostet. De 65 % loft var måske ikke ubegrundet. | ||
+ | |||
+ | Af de 33 købere var der 19, der klagede over købekontraktens § 5, den med 20 % til Foreningen ved salg inden for 5 år. Klagen blev behandlet på bestyrelsesmødet den 1. februar 1913, og blev afvist på følgende måde: | ||
+ | <WRAP indent> | ||
+ | // | ||
+ | </ | ||
+ | På Generalforsamlingen den 20. juni 1913 blev salget af jord på St. Restrup diskuteret. Og indskrænkningerne med de 65 % og de 20 % blev diskuteret. Resultatet var som følger: | ||
+ | <WRAP indent> | ||
+ | // | ||
+ | </ | ||
+ | |||
+ | I protokollen, | ||
+ | I forbindelse med at parcellisterne gik i gang med at rejse bygninger udstedte Udstykningsforeningen garantier. Således på bestyrelsesmødet den 19. marts 1913: | ||
+ | <WRAP indent> | ||
+ | // | ||
+ | </ | ||
+ | Bestyrelsen havde en del besvær med Restrup Kro. Lejeren, Kroforpagter Nielsen, var i begyndelsen af 1913 i restance med betaling af leje. Efter flere omganges forhandlinger solgte man Kroen til Nielsen med et jordtilliggende på ca. 30 td. land for en pris af 15.000 kr. Der blev desuden lagt den klausul på Kroen, at der ikke måtte udskænkes stærke drikke! Og Krogården ville ikke få andel i overskuddet på St. Restrup. | ||
+ | |||
+ | Der blev løbende holdt auktioner over besætning, avl og løsøre på St. Restrup. | ||
+ | |||
+ | Peter og Marie Langeland var købere til parcel nr. 17 i denne første del af udstykningen af St. Restrup. | ||
+ | |||
+ | ==== Anden fase i udstykningen ==== | ||
+ | |||
+ | I løbet af foråret og sommeren 1913 opgav man tanken om at sælge hovedgården. Man havde overvejet at sælge skoven for sig, men blev enige om at holde sammen på det, der ikke var solgt, og at udstykke den del af den tilbageværende jord, der var egnet til husmandsbrug, | ||
+ | <WRAP indent> | ||
+ | //Formanden gav en Oversigt over Udstykningen af St. Restrup og fremkom med en Plan over Udstykning af den usolgte Jord, der gik ud paa, at udstykke Resten af Jorden i 13 a 14 Parceller, hvorefter Hovedbygning med Park og Skov skulle sælges til en Højskole. Formanden havde henvendt sig til Højskoleforstander Brande i Bramminge om at overtage en saadan Skole. Bestyrelsen gav Formanden sin Tilslutning og det vedtoges at indbyde Forstander Brande til et Besøg paa St. Restrup for at se paa Forholdene og nærmere forhandle med ham.// | ||
+ | </ | ||
+ | Brande beså St. Restrup og mente, at den ville egne sig udmærket som højskole. Bestyrelsen arbejdede derefter videre med planer, der tog udgangspunkt i, at hovedbygninger med mere skulle sælges til en højskole. | ||
+ | |||
+ | I protokollen for december 1913 findes: | ||
+ | <WRAP indent> | ||
+ | //Til den paatænkte Højskole kommer til at høre: Hovedbygningen, | ||
+ | Ca. 400 Td. Land Mark, Eng og Mose udstykkes derefter i Parceller til bebyggelse væsentlig af samme Størrelse, som de allerede bebyggede. Dog at der langs Tostrupvejen ned til Aaen eventuelt kan oprettes Statshuse, hvis der er begær efter saadanne. Det vedtoges at nedbryde Kostalden og Laden og benytte Kostalden til nye Bygninger paa Parcellerne.// | ||
+ | </ | ||
+ | Det varede dog et stykke tid, inden salget til skole kunne bringes på plads. Det tog nemlig tid at sikre grundlaget for skolen. Men i løbet af 1914 lykkedes det, at tegne et tilstrækkeligt antal aktier i et aktieselskab, | ||
+ | <WRAP indent> | ||
+ | //Det vedtoges at billige Salget af Restrup Hovedbygninger med Park, Have og de i samme værende Bygninger endvidere Staldbygning, | ||
+ | </ | ||
+ | Skoleselskabet var blevet stiftet på en generalforsamling den 8. august 1914, så handlen kunne ikke godt klares tidligere. Det havde været svært at rejse den nødvendige kapital ved tegning af småaktier af 10 kr. stykket. Det hele faldt dog på plads, da parcellisterne på St. Restrup vedtog at indskyde 10.000 kr. af deres forventede bonus, og Udstykningsforeningen tegnede sig ligeledes for 10.000 kr. så det lykkedes at skaffe de 50.000 kr., der var anset som nødvendig for at kunne starte. | ||
+ | |||
+ | I den anden omgang udstykning af St. Restrup blev der udstykket 17 parceller, så St. Restrup i alt kom til at omfatte 50 parceller eller husmandsbrug. Hertil kom Møllen, Krogården og den til Højskolen hørende landbrugsparcel. | ||
+ | |||
+ | {{ : | ||
+ | |||
+ | Som det blev set ovenfor, blev nogle af hovedgårdens bygninger revet ned, for at materialerne kunne bruges til opførelse af bygninger på de nye husmandsbrug. En af husmændene, | ||
+ | <WRAP indent> | ||
+ | //Den udlagte kapital i form af huse, redskaber og trækdyr som skulle forrentes var så stor, at det relative udbytte af jorden faldt ifht. dengang St. Restrup var en herregård. I stedet skulle man have drevet godset blandt de 50 familier, der nu havde hvert deres husmandssted. På den måde havde man meget bedre kunnet unddrage sig kapitalens tyranni.// | ||
+ | </ | ||
+ | |||
+ | For øvrigt havde Udstykningsforeningen i forbindelse med en anden udstykning afsat jord til et kollektivbrug. Men der var ingen interessenter. | ||
+ | Anders Christensen havde i begyndelsen af århundredet været en tid på et landbrugskollektiv i Holland, og var i det hele taget særdeles meget påvirket af socialistiske ideer og kommunisme. Han har udgivet en del bøger og digtsamlinger, | ||
+ | |||
+ | Marinus Langeland købte i 1915 parcel nr. 40. Han drev indtil da et husmandssted i Skindbjerg, nord for Skørping, som han havde overtaget fra sin moder. Han havde været aktiv i husmandssammenhæng i mange år og havde fået tildelt præmier for veldreven jordlod. Han var således velkvalificeret til at få en parcel på St. Restrup, og hans inhabilitet som medlem af bestyrelsen for Udstykningsforeningen har åbenbart ikke skadet ham. | ||
+ | |||
+ | En anden fra bestyrelsen, | ||
+ | |||
+ | I øvrigt var der stor udskiftning i bestyrelsen kort efter handlen. I protokollen finder vi i forbindelse med generalforsamlingen den 30. juni 1917 følgende: | ||
+ | <WRAP indent> | ||
+ | //Valg af 4 Bestyrelsesmedlemmer i Stedet for Jens Jensen, M. Langeland, C. Bauman og C. Visse, der afgik efter tur.// \\ | ||
+ | //Jens Jensen, M. Langeland og C. Visse ønskede ikke Genvalg, sidstnævnte af den Grund at han var antaget som Forretningsfører for Aalborg Venstreblad.// | ||
+ | </ | ||
+ | ==== Tidligere udstykninger ==== | ||
+ | Udstykningsforeningen købte St. Restrup af E. C. Weidemann, der kun havde ejet gården et års tid. Siden 1897 var gården blevet handlet tre gange. Ejer fra 1897 til 1899 var et konsortium. Og det var formodentlig dette konsortium, der udstykkede de nordligste af godsets engarealer, Restrup og Nørholm Enge. Eventuelt også arealer i Duedal og andre steder. Det ser således ud til at konsortiet har forsøgt at ' | ||
+ | |||
+ | Ikke meget er kendt om denne udstykning. Men i medlemsfortegnelserne i protokollen for St. Restrup og Omegns Husmandsforening kan man se, at der er mange medlemmer fra Restrup Enge, Nørholm Enge og Duedal. | ||
+ | |||
+ | ==== Regnskabsmæssig status ==== | ||
+ | |||
+ | Udstykningsforeningen færdiggjorde udstykningen af St. Restrup så betids at den endelige opgørelse kunne indgå i {{: | ||
+ | |||
+ | Fra det samlede regnskab finder vi følgende for St. Restrup: | ||
+ | <WRAP indent 75%> | ||
+ | Indtægter, kroner:\\ | ||
+ | |Indgaaet Købesum for Jord, Kroen og Vandmøllen | ||
+ | |Indgaaet Købesum for Folkehøjskolen | ||
+ | |Indvundne Renter | ||
+ | |Ingaaet for Besætning, Løsøre, og Bygninger m.m. | 87.497, | ||
+ | |Reservefond og Kusrgevinster paa Kreditforeningslaan | ||
+ | |Indtægter i alt | 675.185, | ||
+ | |||
+ | Udgifter, kroner\\ | ||
+ | |St. Restrup kostede | ||
+ | |Udbetalte Renter og Provision | ||
+ | |Driftsudgifter, | ||
+ | |Vandværk | ||
+ | |Afløst gl. Heftelser | ||
+ | |Kurstab godtgjort Parcelkøberne | ||
+ | |Handelsomkostninger ved Sagfører og Landinspektør | ||
+ | |Andel i forskellige Udgifter | ||
+ | |Godtgørelse i Jordpris til forskellige Parcelkøbere | ||
+ | |Overskud | ||
+ | |Udgifter i alt | 675.185, | ||
+ | |||
+ | |||
+ | Overskudet er fordelt saaledes: | ||
+ | |||
+ | |10% til Foreningens Reservefond ifølge Vedtægten | ||
+ | |Parcellisternes Aktiekapital i Folkehøjskolen | ||
+ | |32% af Jordkøbet er Udbetalt Parcellisterne med | 112.380, | ||
+ | |Til uforudsete Udgifter| | ||
+ | | I alt | 138.675, | ||
+ | |||
+ | </ | ||
+ | Regnskabet indeholder en liste over, hvor meget der blev refunderet til hver enkelt parcellist på St. Restrup. Da der blev refunderet 32% kan jordprisen på hver enkelt parcel beregnes. Den varierede fra 3.340 kr. til 14.375 kr. Den dyreste parcel blev for øvrigt købt af Oskar Visse, C. Visses søn. Gennemsnittet var 7.167 kr. | ||
+ | |||
+ | Peter Langeland betalte 8.977 kr. og Marinus 7.443 kr. | ||