Differences
This shows you the differences between two versions of the page.
Next revision | Previous revision | ||
organisationer:landbokommission [2014/04/30 15:31] jlk created |
organisationer:landbokommission [2014/04/29 22:00] (current) |
||
---|---|---|---|
Line 1: | Line 1: | ||
- | ====== | + | ====== |
+ | |||
+ | Peter Langeland var medlem af // | ||
+ | |||
+ | Som i andre tilfælde er Peters indsats søgt afdækket ved gennemgang af forhandlingsprotokollen for Kommissionen og dens forskellige underudvalg. Og, også som sædvanlig, er det vanskeligt af protokollen at få et klart indtryk af Peters indsats. Her er det dog muligt i nogen udstrækning at følge, hvorledes han kæmper for husmændens interesser. | ||
+ | |||
+ | |||
+ | ===== Om kommissionan ===== | ||
+ | |||
+ | |||
+ | Landbrugsminister Kristen Bording nedsatte i december 1931 en Kommission, der havde som formål at understøtte Landbrugsministeriets kriselovgivning i forbindelse med den verdensomspændende krise, der efter børskrakket i New York i 1929, for alvor tog fart i begyndelsen af trediverne. | ||
+ | |||
+ | I Kommissionens protokol beskrives formålet på følgende måde: | ||
+ | |||
+ | <WRAP indent> | ||
+ | //Den 12. December 1931 nedsatte Landbrugsministeriet et Udvalg til Undersøgelse af Mulighederne for en Formindskelse af Konjunktursvingningernes uheldige Virkninger for landbruget.// | ||
+ | </ | ||
+ | |||
+ | Kommissionen var aktiv fra nedsættelsen i december 1931 til udgangen af 1935. Og der blev holdt særdeles mange møder, både i Kommissionen og i de mange underudvalg, | ||
+ | |||
+ | Kommissionens medlemmer var udvalgt, så de repræsenterede de involverede ministerier, | ||
+ | |||
+ | Kommissionen havde fra starten følgende sammensætning: | ||
+ | |||
+ | Valgt af Landbrugsministeriet\\ | ||
+ | * Folketingsmand N. Fisker, Formand | ||
+ | * Dep. Chef H. Waage, Landbrugsministeriet | ||
+ | * Kontorchef, Dr. Polit J. Wilcke | ||
+ | * Formand for Statens Jordlovsudvalg, | ||
+ | * Dr. Polit. Jørgen Pedersen | ||
+ | * Fuldmægtig, | ||
+ | |||
+ | Valgt af Finansministeriet | ||
+ | * Næstformand i Landsoverskatteraadet H. C. Hemmingsen | ||
+ | |||
+ | Valgt af Socialdemokratiets Rigsdagsgruppe | ||
+ | * Landstingsmand Mads Jensen, Aale | ||
+ | * Folketingsmand Larsen-Bjerre | ||
+ | * Folketingsmand Olufson | ||
+ | |||
+ | Valgt af Rigsdagens Venstre | ||
+ | * Landstingsmand Johs. Clausen | ||
+ | * Folketingsmand Kyed | ||
+ | |||
+ | Valgt af Rigsdagens Konservative Folkeparti | ||
+ | * Folketingsmand V. Fibiger | ||
+ | * Folketingsmand P. Korsgaard | ||
+ | |||
+ | Valgt af de sammensluttede danske Landboforeninger | ||
+ | * Proprietær Aage Nikolaisen, Kejsergaarden | ||
+ | |||
+ | Valgt af de samvirkende danske Husmandsforeninger | ||
+ | * Husmand Peter Langeland, St. Restrup pr Sønderholm | ||
+ | |||
+ | |||
+ | Der kom senere flere medlemmer til, lige som der var nogle få der trak sig. Af de nytilkomne er de mest kendte nok John Christmas Møller, formand for Det konservative Folkeparti, Jørgen Jørgensen, leder ad Det radikale Venstre, og Jens Holdgaard, formand for Husmændene, | ||
+ | |||
+ | |||
+ | <WRAP group > | ||
+ | <WRAP half column> | ||
+ | Det er således ikke de forskellige partiers letvægtere, | ||
+ | |||
+ | Kommissionen og dens underudvalg holdt mange møder. Antallet kan opgøres som i tabellen til højre, hvor dog kun udvalgsmøder hvori Peter Langeland deltog, er medtaget. | ||
+ | |||
+ | I det meste af Kommissionens funktionstid altså ca. et møde om ugen. Og alle møder blev holdt i Rigsdagsbygningen i København. | ||
+ | </ | ||
+ | <WRAP half column> | ||
+ | | | Kommission| Udvalg| | ||
+ | | 1931| 1| | | ||
+ | | 1932| 35| 16| | ||
+ | | 1933| 22| 29| | ||
+ | | 1934| 12| 10| | ||
+ | | 1935| 25| 25| | ||
+ | | I alt| 95| 80| | ||
+ | </ | ||
+ | </ | ||
+ | ===== Peter Langelands interesser ===== | ||
+ | |||
+ | |||
+ | Peter Langelands interesser, eller de interesser han repræsenterede, | ||
+ | |||
+ | * Udvalget vedrørende andre Spørgsmål, | ||
+ | * Udvalget vedrørende Jordudstykning, | ||
+ | * Gældsudvalget; | ||
+ | * Statshusmandsudvalget; | ||
+ | * Krisekasseudvalget; | ||
+ | * Udvalget vedrørende Mejeriprodukter; | ||
+ | * Udvalget vedrørende Kød og Æg; fra 21. juni 1933 | ||
+ | * Redaktionsudvalget vedrørende Betænkning fra Husmandsudvalget; | ||
+ | * Udvalg vedrørende Foderbriketter; | ||
+ | * Udvalg vedrørende Kvælstof; 9. august 1934 | ||
+ | * Redaktionsudvalg, | ||
+ | * Renteudvalg; | ||
+ | * Kornudvalget; | ||
+ | * Skatteudvalget; | ||
+ | |||
+ | |||
+ | |||
+ | Af referaterne kan man se hvilke emner, der især interesserede Peter, eller vel en kombination af hans egne interesser og de interesser han repræsenterede, | ||
+ | |||
+ | I begyndelsen af arbejdet er det husmændenes gæld, der interesserer, | ||
+ | |||
+ | En anden side af gældsproblemet var håndtering af det forhold, at de lave landbrugspriser medførte faldende priser på landbrug, hvorfor mange brug efterhånden var pantsat og forgældet langt ud over handelsværdien. Ved Kanslergadeforliget blev der indført en akkordordning, | ||
+ | |||
+ | Peter var medlem af Akkordudvalget for Nibe og Løgstør Retskredse, og havde således problemerne tæt inde på livet, hvilket måske er afspejlet i følgende indføring i Kommissionens protokol under 10 september 1935: //Langeland redegjorde for Akkordlovens Virkninger, der var bortskaaret ca. 59 millioner af den ydre Gæld (7 á 8000 ordninger).// | ||
+ | |||
+ | Den ydre gæld, der omtales her, er den gæld, der ligger ud over ejendommens handelsværdi eller offentlige vurdering. | ||
+ | |||
+ | Udstykning og fremskaffelse af tillægsjord til for små husmandsbrug havde også altid Peters interesse. En interesse der gav sig udslag i, at han fremsatte forslag herom på tidspunkter, | ||
+ | |||
+ | En enkelt gang agiterer han for ekspropriation af jord til udstykning. En ide der lå Husmandsforeningerne meget på sinde, men som ikke var ’kommet med’ ved de store jordlove i tyverne og lensafløsningslovene i 1919, selv om Husmændene havde presset på. Peter gik så vidt, at han på et tidspunkt truede med en særudtalelse. | ||
+ | |||
+ | I forbindelse med arbejdet i et redaktionsudvalg til redigering af en betænkning fra Husmandsudvalget, | ||
+ | <WRAP indent> | ||
+ | //Langeland forbeholdt sig at fremkomme med en særbetænkning, | ||
+ | </ | ||
+ | Det var altså et krav fra Husmandsforeningerne! | ||
+ | |||
+ | Der blev derpå lagt pres på Langeland for at få ham til at frafalde en særbetænkning, | ||
+ | //Langeland mente ikke, at en særbetænkning vilde skade Sagen.// | ||
+ | |||
+ | Senere afstår han dog fra at ville fremkomme med en særbetænkning. | ||
+ | |||
+ | Endelig var han meget interesseret i korn. Hvilket nok ikke er så sært, i betragtning af at han var medlem af Landbrugsministeriets Kornnævn, medlem fra december 1933 og formand fra november 1935, og altså meget tæt på hele kornspørgsmålet. | ||
+ | |||
+ | ===== Kommissionens interesseområder i øvrigt ===== | ||
+ | |||
+ | Kommissionen behandlede flere andre emner. De vigtigste nok knyttet til handels- og forsyningssituationen. Handelsforholdene blev i trediverne meget vanskelige. De fleste lande indførte handelsrestriktioner, | ||
+ | |||
+ | Der var to sider af handelsforholdene. På importsiden var man for visse varetypers vedkommende udsat for dumping fra eksportlandenes side. Her vel specielt for korn. For andre varegruppers vedkommende var det simpelt hen vanskeligt at skaffe tilstrækkelige forsyninger. Her nok vigtigst kunstgødning, | ||
+ | |||
+ | På eksportsiden havde man også problemer. Det engelske marked voldte mange kvaler, blandt andet på grund af engelsk valutapolitik, | ||
+ | |||
+ | ==== Før Kanslergadeforliget ==== | ||
+ | |||
+ | Et skillepunkt i Kommissionens arbejde er Kanslergadeforliget, | ||
+ | |||
+ | En række landbrugslove blev gennemført, | ||
+ | |||
+ | Ser man i referaterne fra Kommissionens og udvalgenes møder, er det klart, at de emner der behandles, er de emner, der indgår i Kanslergadeforliget. | ||
+ | |||
+ | |||
+ | ==== Efter Kanslergadeforliget ==== | ||
+ | |||
+ | Efter Kanslergadeforliget skifter arbejdet noget. Gamle emner som gæld, renter og skatter fortsætter dog med at fylde i Kommissionens arbejde. | ||
+ | |||
+ | De nye emner er først og fremmest import og eksportproblemer, | ||
+ | |||
+ | Et af de emner, der optager mest tid i Kommissionens sidste halve år, er en kornordning. I marts 1935 foreslår Aage Nikolaisen, der repræsenterer Landboforeningerne, | ||
+ | |||
+ | Landboforeningerne repræsenterede i denne sammenhæng nok primært den del af landbruget, der producerede mere korn end de selv fodrede op. Altså de kornsælgende. Husmændene derimod var kornkøbende, | ||
+ | |||
+ | Husmandsforeningerne, | ||
+ | |||
+ | En kornordning diskuteres derpå i foråret 1935 på mange møder i Kommissionen. På det første af disse møder citeres Peter for følgende: //Langeland Det store Landbrug kan sælge det avlede Korn, derved er ingen vanskelighed. Kornprisen var ikke saa ringe, og det store Landbrug kunde tjene gode Penge ved hesteavl. Skal der gennemføres en Kornordning til gavn for det store Landbrug, maa det lille landbrug have noget til Gengæld.// | ||
+ | |||
+ | Husmændene ville altså have noget til gengæld for at gå med til en ordning. Bemærkningen om hesteavl, ser nu mest ud som et dårligt forsøg på helt at undgå at skulle diskutere emnet. Senere fremgår det, at husmændene er interesseret i en rentesænkning og eventuelt udvidelse af svinekort ordningen, således at husmændene får flere svinekort. Også udstykning trækkes frem. | ||
+ | |||
+ | Men emnet er så politisk betændt, at det klart er et organisationsspørgsmål. Af protokollen for den 20. marts 1935 fremgår det at: // | ||
+ | |||
+ | Den 21. marts nedsættes et udvalg til at bearbejde sagen videre. Det er nu klart, at Kommissionen vil fremkomme med en indstilling om en kornordning. Udvalgets opgave er vel derfor at forsøge at opnå enighed om rammerne for en ordning og få sammenstykket et udkast til en betænkning. | ||
+ | |||
+ | Men husmændene stritter stadig imod. Under den 27. marts 1935 findes: // | ||
+ | |||
+ | Og den 4. april findes i referatet fra mødet i udvalget: //Man diskuterer om der kunne udarbejdes en skitse til en kornordning. Husmændene villige, med forbehold for resultatet af forhandlingerne om rentespørgsmålet.// | ||
+ | |||
+ | Og husmændene har gode politiske forbindelser, | ||
+ | |||
+ | Den 19. juli 1935 er man kommet så langt i Kornudvalgets forhandlinger, | ||
+ | |||
+ | Den 27. juli behandler hele Kommissionen udvalgets betænkning om en Kornordning. Og igen kan man se, at emnet er betændt. I protokollen findes følgende: // | ||
+ | |||
+ | Dette affødte følgende fra Peter: //Langeland Man maa tage sit Ansvar, naar man giver et Forslag, der overtræder Bemyndigelsen, | ||
+ | |||
+ | Nikolajsen har åbenbart ikke haft sit bagland i orden! Han giver sig dog og undlader en særbetænkning. | ||
+ | |||
+ | Herefter overgives Betænkningen, | ||
+ | |||
+ | I Kommissionens sidste tid arbejdes der stadig videre med gæld, skat og afsætningsforhold. På det, der ser ud til at være det sidste møde i Kommissionen, | ||
+ | |||
+ | * Lovforslag om landbrugets gæld | ||
+ | * Lovforslag om oprettelse af en Fælleskommunal Udligningsfond | ||
+ | * Lovforslag om en smørordning. | ||
+ | |||
+ | Man når dog også i den sidste periode omkring at diskutere om L.S. (Landbrugernes Sammenslutning) bør repræsenteres i Kommissionen. I 1935 har L.S. mange medlemmer, og de fremsætter et ønske om, at deres erhvervsudvalg stiller medlemmer til Kommissionen. Et ønske der bestemt ikke bekommer Husmandsforeningerne og Landboforeningerne vel. Sagen syltes, og dør vel på grund af, at Kommissionens funktion ophører med udgangen af september 1935. | ||