Differences
This shows you the differences between two versions of the page.
Both sides previous revision Previous revision | Previous revision Next revision Both sides next revision | ||
organisationer:jydsksamvirksomhed [2014/03/23 23:00] |
organisationer:jydsksamvirksomhed [2014/03/24 14:43] jlk [Peter Langeland] |
||
---|---|---|---|
Line 1: | Line 1: | ||
+ | ====== De samvirkende jyske Husmandsforeninger ====== | ||
+ | Peter Langeland var medlem af bestyrelsen for De samvirkende jyske Husmandsforeninger fra december 1922 til december 1940. Samvirksomhedens forhandlingsprotokol, | ||
+ | |||
+ | Protokollen indeholder referater af beslutninger truffet på bestyrelsessmøderne, | ||
+ | |||
+ | I det følgende vil "De samvirkende jyske Husmandsforeninger" | ||
+ | |||
+ | De to fotos er fra P. V. Jesppesen, Husmandsbevægelsen Historie gennem 25 Aar. | ||
+ | ===== Samvirksomhedens organisation ===== | ||
+ | |||
+ | Samvirksomheden blev ledet af en bestyrelse bestående af et medlem fra hvert amt. Formanden blev direkte valgt af // | ||
+ | |||
+ | {{gallery> | ||
+ | |||
+ | Et forretningsudvalg bestående af formanden og næstformanden tog sig af de mere presserende opgaver sammen med den fast ansatte sekretær på samvirksomhedens kontor i Århus. Ud over sekretæren, | ||
+ | |||
+ | Samvirksomheden stillede repræsentanter til bestyrelsen for De samvirkende danske Husmandsforeninger (i det følgende betegnet DsdH). Jyderne stillede 6 medlemmer til DsdHs bestyrelse, og var den største af de provinsielle foreninger, med rundt regnet lige så mange medlemmer som de øvrige provinsielle foreninger til sammen. | ||
+ | |||
+ | ===== Sendemandsmødet ===== | ||
+ | |||
+ | Et meget fyldig del af protokollen udgøres af referaterne fra de årlige Sendemandsmøder. De todages møder forløb efter et fast skema. Første dag startede med Formandens beretning og sekretærens forelæggelse af regnskabet. Herefter fulgte en debat af formandens beretning, hvor sendemændene havde mulighed for at komme med kommenterer til samvirksomhedens arbejde, og ofte også kommentar til tidens politiske spørgsmål af interesse for husmændene. Herefter fulgte beretning fra de forskellige udvalg. Planteavlsudvalget, | ||
+ | |||
+ | Konsulenternes forhold blev ligeledes berørt. Og der var normalt også en livlig diskussion af forholdene omkring foreningens medlemsblad // | ||
+ | |||
+ | Et andet tilbagevendende punkt var beretningen fra et udvalg med navnet //Børnenes og de forurettedes Værn//. Dette udvalg blev nedsat på foranledning af en Hermansen på Sendemandsmødet i 1914, og aflagde beretning hvert år på mødet. Skjoldborg har en meget varm beskrivelse af Værnets arbejde med titlen //De Jyske Husmandsforeningers Vagtmænd// i // | ||
+ | |||
+ | På mange af Sendemandsmøderne blev der tillige aflagt beretning om andre aktiviteter med mere eller mindre tilknytning til samvirksomheden. Således optræder jævnligt // | ||
+ | |||
+ | Bestyrelsen formåede næsten hvert år, at overtale ministre til at stille op, både som gæster og som foredragsholdere. Den siddende landbrugsministeren var så godt som altid til stede og kom jævnligt med indlæg. Af ministerlisten i øvrigt kan nævnes Undervisningsministrene Nina Bang og Jørgen Jørgensen, Landbrugsministrene Madsen-Mygdal og Bording, Udenrigsminister P. Munck, Statsminister Stauning, der i 1938 talte om Samfundsproblemer, | ||
+ | |||
+ | Til sidst kan det som et kuriosum nævnes, at bestyrelse gik meget op i detaljer i forbindelse med planlægning af Sendemandsmødet. Et eksempel: På bestyrelsesmødet den 2. oktober 1937 vælger man følgende sange til at ledsage mødet: //Vi mødes atter…//, //Vi Mænd fra Muldet//, //Jeg bærer med Smil …//, //Se nu stiger Solen//, //Der dugger af Disen//, //Den danske Sang//, //Når Vinteren …//, //Altid frejdig …// . | ||
+ | |||
+ | ===== Husmandsrejser og formandskurser ===== | ||
+ | |||
+ | Bestyrelsen brugte megen tid på at organisere og administrere husmandsrejser. Man gjorde en stor indsats for at finde egnede førere for rejserne. Førerne sammenkaldtes til møde en gang om året, i marts måned, hvor forhold omkring rejserne blev gennemgået. Rejserne var organiseret som enten todages eller tredages, og alle rejser skulle godkendes af bestyrelsen. Der skulle være deltagere nok, og der skulle afleveres regnskab. | ||
+ | |||
+ | Hvert år blev der afholdt formandskurser på de to husmandsskoler, | ||
+ | |||
+ | ===== Februarmøder ===== | ||
+ | |||
+ | Ifølge vedtægterne for Samvirket var bestyrelsesmedlemmet for hvert amt forpligtet til mindst en gang om året at arrangere et møde for formændene for de i amtet værende foreninger ( og andre interesserede? | ||
+ | |||
+ | <WRAP indent> | ||
+ | 1922: Nutidens Samfundsforhold, | ||
+ | 1923: Toldspørgsmålet \\ | ||
+ | 1924: Husmandsbevægelsens Maal og Midler, herunder Ædruelighedslovgivningens samfundsmæssige Betydning.\\ | ||
+ | 1925: Grundskyld og Samfundsskatterne \\ | ||
+ | 1926: Skolespørgsmaalet \\ | ||
+ | 1927: Ungdommens Dygtiggørelse \\ | ||
+ | 1928: Husmandsbevægelsens program og Landbrugskrisen \\ | ||
+ | 1929: Arbejdsløsheden og Ungdommen \\ | ||
+ | 1930: Dansk Jordlovgivning eller Vor Sociallovgivning \\ | ||
+ | 1931: Erhvervssituationen for landbruget \\ | ||
+ | 1932: Det mindre Landbrugs Stilling under Krisen \\ | ||
+ | 1933: Rente og jordspørgsmålet\\ | ||
+ | 1934: Husmandsbevægelsens stilling til Kriselovgivningen eller De mindre landbrugs Fremtidsmuligheder og stilling til Andelsbevægelsen \\ | ||
+ | 1935: Husmændenes stilling til Andelsbevægelsen eller Landboungdommens Dygtiggørelse.\\ | ||
+ | 1936: Intet nævnt i protokollen\\ | ||
+ | 1937: Udstykningens berettigelse under de nuværende Forhold eller Skatte og Skyldsspørgsmålet eller | ||
+ | Landbrugets handelspolitiske Forhold \\ | ||
+ | 1938: Skolespørgsmålet eller Vore Handelspolitiske Forhold eller Jordspørgsmålet \\ | ||
+ | 1939: Ejendomsbeskatningen eller Andelsbevægelsens betydning for det mindre landbrug eller Hvilken uddannelse bør de unge tilstræbe som vordende landmænd? | ||
+ | 1940: Husmandsforeningernes Stilling til Tidens Spørgsmaal\\ | ||
+ | </ | ||
+ | ===== Samvirksomhedens økonomi ===== | ||
+ | |||
+ | En væsentlig del af bestyrelsens arbejde bestod i opsyn med økonomien. Til hvert bestyrelsesmøde fremlagde sekretæren den løbende udvikling i økonomien, og hvert år blev der udarbejdet et regnskab, der blev godkendt af bestyrelsen og derefter forelagt og godkendt af Sendemandsmødet. Som eksempel på et regnskab er her regnskabet for perioden 1-4-1931 til 31-3-1932. Regnskaberne for andre år, medens Peter var medlem af bestyrelsen, | ||
+ | |||
+ | <WRAP indent 60%> | ||
+ | ^ ^ Indtægt^ | ||
+ | |Husmandsforeningerne | ||
+ | |Husmandshjemmet | ||
+ | |Kredsforeningerne | ||
+ | |Planteavlen | ||
+ | |Husdyrbruget | ||
+ | |Konsulentvirksomheden | ||
+ | |Kassebeholdning i bank m.m. | | 60.498,73| | ||
+ | |I alt | 481.803, | ||
+ | </ | ||
+ | |||
+ | Som det ses, var Samvirksomheden en ' | ||
+ | |||
+ | Ifølge budgettet havde man følgende indtægter: | ||
+ | |||
+ | <WRAP indent 50%> | ||
+ | |Kontingent | ||
+ | |Statsbidrag til Administrationen | ||
+ | |Salg af Tryksager | ||
+ | |Renter i Bank og Sparekasse | ||
+ | |Andel i Landbrugslotteriets Overskud | ||
+ | |Renter af Hudepengene| 5.500 kr.| | ||
+ | |I alt | 91.945 kr.| | ||
+ | </ | ||
+ | |||
+ | |||
+ | I 1932 havde husmandsforeningerne under Samvirksomheden ca. 37.000 medlemmer. Kontingentet til DsjH har altså været af størrelsesordenen 50 ører, der formodentlig er kommet ind via lokalforeningerne. Derudover ses at det største bidrag på indtægtssiden var andelen i Landbrugslotteriets overskud, der af DsdHs bestyrelse fordeltes til Landsdelsforeningerne efter medlemstal. Husmandsforeningerne fik 7/10 af provenuet fra Landbrugslotteriet, | ||
+ | |||
+ | Også interessant er renterne af Hudepengene. Hudepengene er en fond med en kapital på ca. 400.000 kr. der administreres af den danske Samvirksomhed. | ||
+ | |||
+ | Udgiftssiden er ligeledes interessant: | ||
+ | |||
+ | <WRAP indent 70%> | ||
+ | |Planteavlsudvalgets Tilskud + Beretningshjælp | ||
+ | |- samme særligt Tilskud til Jubilæumsbog | ||
+ | |Husdyrbrugsudvalgets Tilskud (herunder kåring 300 kr.) | 5.000 kr.| | ||
+ | |Havebrugsudvalgets | ||
+ | |Husmandshjemmets | ||
+ | |Børnene og de forurettedes Værns Tilskud | ||
+ | |Amtsforeningernes Tilskud | ||
+ | |Samme til Regnskabsarbejde + Beretning | ||
+ | |De faglige Udvalgs Mødeudgifter | ||
+ | |Planteavlens Regnskab til dækning af Underskud | ||
+ | |Husdyrbrugets do | 12.000 kr.| | ||
+ | |Konsulentvirksomhedens do | 2.000 kr.| | ||
+ | |Kredsforeningernes Regnskab | ||
+ | |Understøttelse til Ophold paa Husmandsskoler | ||
+ | |Udgifter foranlediget af P. Jørgensens Bakterieforsøg | ||
+ | |Tab ved Formandskurser | ||
+ | |Ejendomsudgifter | ||
+ | |Løn til Sekretær + Formand m.m. | 7.400 kr.| | ||
+ | |Rejseudgifter og Diæter | ||
+ | |Kontorudgifter | ||
+ | |Sendemændenes Billetudgifter | ||
+ | |Arrangement af Sendemandsmødet | ||
+ | |Tryksager til Salg | 6.000 kr.| | ||
+ | |Revision | ||
+ | |Uforudsete Udgifter | ||
+ | |I alt | 94.745 kr.| | ||
+ | </ | ||
+ | |||
+ | Sammenholdes regnskab og budget fremgår det, at hovedaktiviteterne, | ||
+ | Derud over er der afsat beløb til de udgifter der klart kun kan henføres til Samvirksomhedens egne aktiviteter. | ||
+ | |||
+ | Man kan også notere, at foreningen regnskab åbenbart omfatter indtægter og udgifter i hele organisationen fra Samvirksomheden og ned, i al fald for faglige aktiviteters vedkommende. | ||
+ | |||
+ | |||
+ | ====== Peter Langeland ====== | ||
+ | WRAP col2> | ||
+ | Peter blev valgt til Samvirksomhedens bestyrelse på sendemandsmødet i november 1922. Ved valget blandt sendemændene fra Ålborg amt fik han 31 stemmer, mod 22 til modkandidaten, | ||
+ | |||
+ | I //P. V. Jeppesen Husmandsbevægelsens Historie gennem 25 Aar// er det nyvalgte medlem til bestyrelsen beskrevet på følgende måde: | ||
+ | {{gallery> | ||
+ | </ | ||
+ | <WRAP indent 85%> | ||
+ | //P. Langeland, St. Restrup, født 26. September 1881, er allerede en velkendt Mand i store Dele af Jylland. Han er en meget stærkt socialinteresseret Mand. Hans mange Foredrag om sociale Emner vidner om en selvstændig Tankegang og giver Indtryk af en Mand, der ved ivrigt Studium har søgt at trænge dybt ind i sit Emne.// | ||
+ | |||
+ | //De mange Rejsehold, der Aar efter Aar gæster St. Restrup, ved, hvor utrættelig han er i at vise dem om paa de udstykkede Ejendomme og fortælle om St. Restrups Historie. Han har en levende Forstaaelse af og Interesse for Husmandsbevægelsen og dens Arbejde, som han ved det glimrende Sammenhold paa St. Restrup i saa rigt Maal er indlevet i.// | ||
+ | </ | ||
+ | ===== Peters opgaver ===== | ||
+ | |||
+ | Bestyrelsen havde forskellige underudvalg, | ||
+ | |||
+ | Peters opgaver kan opgøres på følgende måde: | ||
+ | |||
+ | <WRAP indent> | ||
+ | |||
+ | Bestyrelsesmedlem: | ||
+ | Frøkontroludvalget: | ||
+ | Bestyrelsen for DsdH: Fra December 1925 til December 1940\\ | ||
+ | Regnskabsudvalget: | ||
+ | Børnenes og de forurettedes Værn: Fra ? til November 1926\\ | ||
+ | Næstformand og i forretningsudvalget: | ||
+ | Ungdomsudvalget: | ||
+ | Udvalg til fremskaffelse af Landbrugstegninger: | ||
+ | |||
+ | </ | ||
+ | |||
+ | Den første opgave ses at være som medlem af et Frøkontroludvalg. Af mere lokale opgaver følger medlemskab af et Regnskabsudvalg, | ||
+ | <WRAP indent> | ||
+ | //P Langeland gjorde rede for Arbejdet inden for Landsudvalget for det landøkonomiske Ungdomsarbejde, | ||
+ | </ | ||
+ | |||
+ | Dette emne optræder igen på Sendemandsmødet i 1931, hvor Peter aflægger beretning om Husholdningsudvalgets arbejde. Det fremgår for øvrigt ingen steder at han skulle være medlem af dette udvalg: | ||
+ | <WRAP indent> | ||
+ | // | ||
+ | |||
+ | //Omtalte tillige det landøkonomiske Ungdomsarbejde. Arbejdet er kommen hertil fra Amerika, det paabegyndtes i 1923. Der er i Aarenes løb modtaget som Tilskud 101.000 Dollars. Der er nu 124 organisationer der har taget Arbejdet op med ca. 9000 Deltagere. Skønt Tilskuddene fra Amerika nu er ophørt staar Arbejdet mere udbredt end nogensinde før, det sorterer nu under Landsudvalgets ledelse.// | ||
+ | </ | ||
+ | ===== Peters indsats ===== | ||
+ | |||
+ | Da protokollen i det store og hele kun indeholder beslutningsreferater, | ||
+ | |||
+ | <WRAP indent> | ||
+ | //P. Langeland, St. Restrup, fandt ikke der med Hensyn til det faglige Arbejde kunne være særlig afvigende meninger. Det Spørgsmaal der trænger sig frem er Spørgsmaalet om Smaadrift og Stordrift. Det som jeg kalder Stordrift er 250.000 Tdr. Hartkorn der er samlet under Godser, Proprietærgaarde og store Bøndergaarde, | ||
+ | |||
+ | //Til Smaadrift regner jeg Husmandsbrugene og de mindre Bøndergaarde der omfatter 145.000 Tdr. hartkorn, men her lever noget over 1 million Mennesker. Det er Tal der i alt væsentligt holder for en Kritik.// | ||
+ | |||
+ | //Hvis vi skal naa noget fremover maa de enkeltes Interesser vige for hele Samfundets Tarv. Vi skal ikke her være saa bange for at støde an mod de privilegerede Klasser.// | ||
+ | </ | ||
+ | |||
+ | Ellers optræder han mest når han i bestyrelsen beretter om sine aktiviteter i andre sammenhænge. I midten af tyverne indførte regering og rigsdag en akkord- og moratorieordning. Peter var meget tæt på administrationen af denne lovgivning. På bestyrelsesmødet den 25 april udpegede bestyrelsen således repræsentanter til udvalg der inden for hver retskreds skulle deltage i arbejdet vedrørende lov af 12. april 1927 vedrørende tvangsakkord. Peter blev udpeget til at deltage i arbejdet for Løgstør og Nibe købstæders retskredse. | ||
+ | |||
+ | I forbindelse med bestyrelsesmødet den 21. december 1931 finder vi i protokollen: | ||
+ | <WRAP indent> | ||
+ | //P Langeland gjorde rede for forskellige Forhold vedrørende Akkordlovgivningen og dens anvendelse i Praksis. Det har vist sig at f. eks. overfor Statshusmændene kan Akkord meget vanskeligt bringes i Stand, og for øvrigt er samme Vanskelighed tilstede også for de øvrige Husmænd. Der vedtoges følgende Udtalelse til Landbrugsministeren:// | ||
+ | |||
+ | //’Da der ved Akkordlovgivningens Administration viser sig, at de mindre Landbrug har meget vanskelig ved at opnaa Akkord henstiller bestyrelsen for DsjH at der som Ekstra Tillæg til Akkordlaanet forlods ydes et Laan på 400 kroner til gennemførelse af Akkorden’// | ||
+ | </ | ||
+ | |||
+ | Akkordloven optræder igen på bestyrelsesmødet den 28 februar 1936: | ||
+ | <WRAP indent> | ||
+ | //Pkt. 3 Moratorielovgivningen. Fra P. Langeland og Anders Søndergaard rejstes Spørgsmaalet om de i H.t Akkordloven gennemførte Moratorieordninger for Gældstyngede Landmænd der begynder at udløbe til Foraaret og henstillede at der fra Husmandsforeningernes side foretages Skridt for at forhindre at de Landbrugere hvis Ordning udløber ikke pludselig udleveres til deres Kreditorer og derved risikere at blive sat af deres Bedrift.// | ||
+ | </ | ||
+ | Det vedtoges at formanden og P. Langeland sammen med N.P.Andreasen søger en forhandling med Landbrugsministeren om Sagen. | ||
+ | |||
+ | Peter var medlem af Landbokommissionen af 1931. Og i forbindelse med sendemandsmødet i november 1933 gjorde han rede for Kommissionens arbejde. Protokollen igen: | ||
+ | <WRAP indent> | ||
+ | //Omtalte Høstpengelovgivningen, | ||
+ | </ | ||
+ | ===== Peters ambitioner ===== | ||
+ | |||
+ | Ud over det ovennævnte er det som nævnt vanskeligt ud fra protokollen at få direkte indtryk af Peter. Men der er formodentlig ingen tvivl om, at han har været ambitiøs og har forsøgt at skaffe sig plads i bevægelsen. Af protokollen ser man, at han allerede på sendemandsmødet i 1923, altså året efter at han kom med i bestyrelsen, | ||
+ | <WRAP col2> | ||
+ | |||
+ | ^ ^ 1923^ 1926^ | ||
+ | |Chr. Johansen| 337| 400| | ||
+ | |Jens Holdgaard| 1| 15| | ||
+ | |Peter Langeland| 74| 9| | ||
+ | |Jørgen Jørgensen| -| 1| | ||
+ | |Jens Aagaard| 5| -| | ||
+ | |||
+ | |||
+ | Peter ser ikke ud til igen at stille op før på Sendemandsmødet i 1936, hvor der skulle vælges ny formand efter Jens Holdgaard, der var død kort forinden. Jens Holdgaard var derimod opstillet til formandsvalget i 1928, men blev først formand i 1929 ved formandsvalget efter Chr. Johansens afgang på grund af sygdom. | ||
+ | </ | ||
+ | Jens Holdgaard, var som formand for DsjH selvskreven som medlem af DsdHs bestyrelse, og i 1931 blev han også formand her. Det ser for øvrigt ud til, dog ikke ud fra DsjHs protokol, at Peter og Jens Holdgaard udviklede et nært samarbejde, der varede ved indtil Holdgaards død. | ||
+ | |||
+ | Ved Jens Holdgaards død var Peter næstformand, | ||
+ | |||
+ | <WRAP col2> | ||
+ | <WRAP indent> | ||
+ | P. Nielsen, Tvis 271\\ | ||
+ | Peter Langeland 264\\ | ||
+ | Karl Thomsen 33\\ | ||
+ | Libak-Hansen 18\\ | ||
+ | Eskildsen 3\\ | ||
+ | Sørensen 3\\ | ||
+ | Andreasen 2 | ||
+ | </ | ||
+ | En prøveafstemning gav selvfølgelig de, der ikke havde nogen mulighed for valg, lejlighed til at trække sig, og det gav mulighed for at der kunne gennemføres valgkampagner inden den egentlige afstemning. | ||
+ | </ | ||
+ | |||
+ | Familietraditionen vil vide at Peter ikke blev valgt fordi hans kone, Marie, blev anset for, at være den der i familien 'havde bukserne på', og man var ikke interesseret i en formand, der ikke selv kunne bestemme. Marie var formodentlig jævnligt med til Sendemandsmøderne, | ||
+ | |||
+ | Fra en kilde der var tæt på forløbet fremføres en anden, mere troværdig, historie. P. Nielsen var Radikal, hvorimod Peter var Socialdemokrat. Husmandssagen havde altid ligget de radikale på sinde og mange af bevægelsens ledere var tillige i perioder medlem af rigsdagen, folketing eller landsting, valgt for de Radikale. Jens Holdgaard var således i perioder på skift valgt til begge Rigsdagens kamre for Det Radikale Venstre. Det var derfor tæt på utænkelig, at de jyske husmænd skulle have en formand, der ikke var Radikal, hvad de da så heller ikke fik. |