organisationer:jordlovsudvalg:konfiskeredeejendomme

Landsforræderes ved dom konfiskerede ejendomme

Under retsopgøret efter krigen blev landssvigere eller landsforrædere i nogle tilfælde fradømt hele eller dele af deres ejendom. I Peters omåde skete det for et antal småejendomme, og for en enkelt større ejendom: Dronninglund.

Som nævnt andetsteds var der i 1935 forhandlinger om Jordlovsudvalgets køb af hele eller formodentlig snarere dele af Dronninglund Gods. Købet blev dog ikke til noget. I stedet solgte godsejer Axel Høyer i 1942 godset til greve Heinrich Carl Schimmelmann, ejeren af Lindenborg.

Schimmelmann var medlen af Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti og havde tæt forbindelse til den tyske besættelsesmagt. Efter krigen blev han anklaget for landsskadelig virksomhed, og blev som resultat af retssagen fradømt blandt andet Dronninglund gods .

I Jordlovsdvalgets protokol optræder godset på følgende måde:

27-1-1949: Approberede køb af jord: Dronninglund gods (Finansministeriet)

Godset var altså overgået fra Schimmelmann til finansministeriet, hvilket var det normale ved konfiskation af landsforræderes ejendom. Købet var åbenbart ikke faldet helt på plads, idet:

22-6-1949: Approberede køb af jord: Dronninglund Hovedgård 544,6 ha, 536.500 kr.

Man går hurtig i gang med at udstykke gården, og der er en køber til stamparcellen:

13-7-1949: Udstykning af Dronninglund gods. Stamparcellen: Forpagter Høyer er liebhaver til den stamparcel, der tænkes oprettet. Langeland kom med oplysninger af forskellig art.

  • organisationer/jordlovsudvalg/konfiskeredeejendomme.txt
  • Last modified: 2014/04/21 22:00
  • (external edit)