Differences
This shows you the differences between two versions of the page.
Next revision | Previous revision | ||
organisationer:husmandsbevaegelsen [2014/02/20 14:49] jlk created |
organisationer:husmandsbevaegelsen [2014/03/13 23:00] (current) |
||
---|---|---|---|
Line 1: | Line 1: | ||
====== Husmandsbevægelsen ====== | ====== Husmandsbevægelsen ====== | ||
- | Under udarbejdelse | + | Peter Langelands berøring med husmandsbevægelsen startede først for alvor, efter at Peter og Marie flyttede til St. Restrup. Peter var med i oprettelsen af den lokale husmandsforening og var formand i nogle år. Han kom dog allerede hurtigt videre ud. I 1922 blev han medlem af bestyrelsen for den jyske sammenslutning. I 1924 blev han formand for samvirksomheden i Ålborg Amt, hvor han formodentlig i nogle år havde været medlem af bestyrelsen (Protokollen for Ålborg Amts sammensluttede Husmandsforeninger har det ikke været mulig at finde). På det tidspunkt, hvor Peter kommer ind i bevægelsen, |
+ | |||
+ | Det, der skal søges skitseret her, er udviklingen fra tiden omkring landbrugsreformerne sidst i 1700-tallet og frem til det tidspunkt, hvor husmandsbevægelsens finder sin endelige organisatoriske form, først i 1900-tallet. | ||
+ | To spørgsmål søges besvaret: Hvem var husmændene og hvor mange var der, og hvorledes opstod den samlede organisation. | ||
+ | |||
+ | Historie er selvfølgelig behandlet af adskillige forfattere. Hovedværket er uden tvivl | ||
+ | <WRAP indent> | ||
+ | //Fridlev Skrubbeltrang: | ||
+ | </ | ||
+ | Et andet værk, skrevet af en af aktørerne i bevægelsens udvikling fra omkring år 1900, er | ||
+ | <WRAP indent> | ||
+ | // | ||
+ | </ | ||
+ | P. Jeppesen var i samtiden kendt som P. Jeppesen Drusebjerg, og fra en begyndelse som husmand kom han efterhånden ind i organisationsarbejdet. I en periode var han redaktør (1913–24) af de sjællandske husmandsforeningers talerør Husmanden. Han var radikalt medlem af landstinget fra 1914 til 1936. P. Jeppesen var også en af hovedkræfterne bag Husmandsfilmen. | ||
+ | |||
+ | Endelig indeholder følgende en grundig gennemgang af landbrugets, | ||
+ | <WRAP indent> | ||
+ | //Det danske landbrugs historie, bind I til IV, 1988, redigeret af Claus Bjørn. Udgivet med støtte af Nykredit for Landbohistorisk selskab.// | ||
+ | </ | ||
+ | Bind 3 af ovennævnte dækker perioden fra 1810 til 1914, og er således den i denne sammenhæng mest relevante. | ||
+ | |||
+ | Også af interesse, især med hensyn til husmændenes leveforhold, | ||
+ | <WRAP indent> | ||
+ | //Peter Riismøller: | ||
+ | </ | ||
+ | |||
+ | Citater nedenfor, hvor kilde ikke er angivet, er fra P. Jeppesens bog. | ||
+ | |||
+ | ===== Efter landboreformerne ===== | ||
+ | |||
+ | P. Jeppesen indleder sin beskrivelse på følgende måde: | ||
+ | <WRAP indent 85%> | ||
+ | FRA DEN ALLER FØRSTE TID.\\ | ||
+ | //En dansk Landsby var i Tiden før de store Landboreformer af langt større Udstrækning end Tilfældet er nu om Dage. Thi alt, hvad Byen ejede af Menneskeboliger, | ||
+ | |||
+ | //De fleste af disse Huse med samt de lerklinede Gaarde er nu forsvundne, og smaa firkantede Tofter og Vænger staar som et levende Vidnesbyrd om, hvor disse Fortidens Bosteder en Gang har ligget. | ||
+ | // | ||
+ | //En egentlig Husmandsklasse kendtes paa hin Tid - Slutningen af det attende og Begyndelsen af det nittende Aarhundrede - ikke; thi de forholdsvis faatallige Huse, der laa spredt om i Landsbyen, var mere baseret paa Haandværk end paa Landbrug, men Husenes Indehavere havde dog som Regel Ret til Græsning af en Ko i Overdrevsmarken. Af og til fik disse Husmænd eller Inderster ogsaa, ved særlig Velvilje, til eget Behov Lov til at dyrke et lille Hjørne af Bymarken; men denne Velvilje var mere Udtryk for og Ønske om at give Landsbyhaandværkeren og Høstmedhjælperen et lille Tillæg til den lave Dagleje, end at give Husmanden en Opmuntring som Landbruger. // | ||
+ | |||
+ | //Disse Husmænd og Inderster havde i Sammenligning med Fæstegaardmændene deres paa det tørre. | ||
+ | Thi Gaardmændene led under Hoveripligtens tunge Svøbe, og da Husmændene var fritaget for denne Pligt, vil det forstaas, at det blev betragtet for Straf, naar en Husmand af »Herskabet« blev udset til at tage en ledig Gaard i Fæste; men »Herskabet« var højeste Myndighed, og Husmanden havde blot, selvom det gjaldt noget efter hans Mening saa nedværdigende som dette at flytte fra et Hus til en Fæstegaard, | ||
+ | De store Landboreformers Gennemførelse bragte en hel Revolution ind i vore Landboforhold her hjemme. Jorderne, der før var dyrket i Fællesskab, | ||
+ | // | ||
+ | //Thi Følgen af, at Gaardmandshoveriet blev ophævet, blev bl. a. den, at Herremændene maatte se sig om efter en ny og helst billig Arbejdskraft, | ||
+ | |||
+ | //Og Tidens og Forholdenes Udvikling kom paa dette Punkt saa at sige af sig selv Herremændene til Hjælp; først og fremmest gennem de nye Smaabrug, der opstod, da Husmændenes Græsningsret som Følge af Udskiftningen blev inddraget. Som Vederlag for nævnte Ret fik Landsbyens jordløse Huse nemlig udlagt hver 2 a 3 Tdr. Land af den udskiftede Bymark.// | ||
+ | |||
+ | //Endvidere gav en kongelig Forordning af 25. Marts 1791 Godsejerne Ret til at nedlægge en fæstepligtig Gaard, naar det havde vist sig umuligt at faa bortfæstet denne, mod at der oprettedes to nye Huse, hver med et Tilliggende af 6 Tdr. Land, samt at alle Huse i Landsbyen med et Tilliggende af under 3 Tdr. Land Middeljord fik tillagt saa stort et Areal, som svarede dertil.// | ||
+ | |||
+ | //Og foruden ad disse Veje, fandt Godsejerne en ret forstaaelig Trang til ved eget privat Initiativ at bøde paa den for de store Gaarde følelige Mangel paa Arbejdskraft, | ||
+ | |||
+ | //Disse Husmænd, som tog Herregaardenes daarligste Jord i Brug, maatte forpligte sig til at præstere Arbejdsydelse i Stedet for at svare Pengeafgift; | ||
+ | |||
+ | //Det var altsaa Husmandshoveri, | ||
+ | Da Husmanden foruden den nævnte Arbejdsydelse tillige maatte udføre Arbejde som Vederlag for at faa passet sin egen Jordlod, vil det forstaas, at dette hans Landbrug nærmest blev at opfatte som en ham ubehagelig Klods om Benet, og Følgen blev da ogsaa, at medens Gaardmandsstanden rejste sig økonomisk og moralsk, sank Husmandsstanden dybere og dybere i Armod og Elendighed. Det nittende Aarhundredes første Halvdel er et mørkt Kapitel i den danske Husmandsstands Historie.// | ||
+ | </ | ||
+ | Landboreformerne medførte således, at bondestanden kunne rejse sig økonomisk og socialt, hvorimod husmændenes forhold blev stærkt forværret. At P. Jeppesens beskrivelse af forholdene før landboreformerne er rimelig, kan for eksempel ses af folketællingen i Fræer i 1787, som var den første landsdækkende folketælling. I Fræer var der således 17 bøndergårde, | ||
+ | |||
+ | ===== Befolkningsudvikling ===== | ||
+ | |||
+ | Danmarks befolkning voksede hastigt fra omkring år 1800. Fra 1834 til 1860 således fra 1.231.000 til 1.608.000, og i 1860 boede 78 % af befolkningen på landet. Da industriudvikling i byerne eller udvandringen, | ||
+ | <WRAP indent 60%> | ||
+ | ^ ^ 1835^ 1850^ 1860^ | ||
+ | |Gårde med over 12 tdr. htk.| 7.959| 1.715| 1.754| | ||
+ | | 8 - 12| ::: | ||
+ | | 4 - 8| 28.445| 28.635| 27.074| | ||
+ | | 2 - 4| 18.372| 19.134| 20.618| | ||
+ | | 1 - 2| 11.557| 14.513| 17.380| | ||
+ | | Huse med 1/4 - 1| 61.913| 48.902| 59.305| | ||
+ | | | ||
+ | </ | ||
+ | (Hartkorn var oprindeligt et grundlag for skatteudskrivning og ikke en arealangivelse. Arealet svarende til 1 tønde hartkorn var derfor afhængig af jordens bonitet, dens dyrkningsmæssige kvalitet. I Ålborg amt var gennemsnits boniteten i 1895 således at 1 tønde hartkorn svarede til 28,5 tønder land eller 15,7 ha). | ||
+ | |||
+ | Bedrifter med under en tønde hartkorn opfattes normalt som et husmandsbrug. Disses antal steg altså fra rundt 62.000 i 1835 til 108.000 i 1860. Grunden til at dette kunde lade sig gøre var, at de fleste større gårde var overgået fra at være fæstegårde, | ||
+ | |||
+ | Og husmandsstedernes og husenes antal fortsatte med at stige (fra samme kilde som ovenfor): | ||
+ | <WRAP indent 70%> | ||
+ | ^ ^ 1860^ 1873^ 1885^ 1895^ 1905^ | ||
+ | | Huse med jord| 108.714| | ||
+ | | Huse uden jord| 30.572| | ||
+ | | I alt| 139.286| | ||
+ | </ | ||
+ | Den del af befolkningen på landet, der kunne henregnes til husmænd og landarbejdere, | ||
+ | |||
+ | ===== Ændrede markedsforhold ===== | ||
+ | |||
+ | Dansk landbrug var først i 1800-tallet i første række kornproducerende. De handelsprodukter landbruget, bønder såvel som godser, frembragte, var i første række korn. Animalske produkter blev næsten udelukkende fremstillet til sikring af den indenlandske efterspørgsel. | ||
+ | |||
+ | Trafikrevolutionen midt i 1800-tallet, | ||
+ | |||
+ | Andelsselskaberne betød at arbejdsintensive små landbrugsenheder, | ||
+ | |||
+ | ===== De første tiltag til forbedringer ===== | ||
+ | |||
+ | Mange var klar over husmændenes forværrede økonomiske og sociale stilling, og der blev også gjort flere forsøg på via lovgivningen, | ||
+ | |||
+ | ==== Husmandskreditforeninger ==== | ||
+ | |||
+ | Et af de første skridt for at hjælpe husmændene var oprettelsen i 1874 af to Husmandskreditforeninger, | ||
+ | |||
+ | Kreditforeningerne var en hjælp, men især til de bedre stillede husmænd, og især i Jylland hvor jorden var billigere end på øerne. | ||
+ | |||
+ | ==== Husmandsrejser ==== | ||
+ | |||
+ | Efterhånden som de økonomiske muligheder for husmændene begyndte at lysne voksede også interessen hos den enkelte for at dygtiggøre sig. Meget få husmænd havde råd til at tage på højskole eller landbrugsskole. Et andet middel, husmandsrejserne, | ||
+ | |||
+ | <WRAP indent 85%> | ||
+ | // | ||
+ | Men af de Begivenheder fra Firserne, som er omtalt her, og som hver paa sin Vis hjalp til at bryde Vejen frem for den gryende Husmandsbevægelse, | ||
+ | // | ||
+ | |||
+ | // | ||
+ | Men da det var Smaafolk med smaa, beskedne Pengernidler, | ||
+ | // | ||
+ | |||
+ | // | ||
+ | Fra en forholdsvis ringe Begyndelse tog Husmandsrejserne i Løbet af faa Aar meget stærk Fart, saa stærk, at end ikke Anders Jørgensen, Høng, i sine dristigste Tanker havde regnet dermed. | ||
+ | // | ||
+ | </ | ||
+ | |||
+ | Husmandsrejserne fortsatte langt op i tiden. Af bestyrelsesprotokollen for De samvirkende jyske Husmandsforeninger fremgår det at bestyrelsen lagde megen vægt på rejserne. Man gjorde sig store anstrengelser for at finde og uddanne gode rejseførere. | ||
+ | |||
+ | Der var også andre forsøg på at skaffe husmændene viden. Også Landboforeningerne, | ||
+ | |||
+ | ===== Jordspørgsmålet ===== | ||
+ | |||
+ | I løbet af 1880-erne og 90-erne opstod der både inden for og uden for husmandskredse en livlig debat om jordspørgsmålet. Uden for husmændenes kreds var man bekymret over, at udvandringen fra landet til byerne og til, i første række USA, tog så stort et omfang. Resultatet var en begyndende mangel på arbejdskraft på landet. | ||
+ | |||
+ | I et forsøg på at holde en vis arbejdskraftreserve tilbage på landet, begyndte den godsejerdominerede Estrupregering derfor midt i halvfemserne arbejdet med at forberede lovgivning om fremskaffelse af jord til husmænd og landarbejdere. Resultatet var //Lov af 24. Marts 1899 om tilvejebringelse af Jordlodder til Landarbejdere// | ||
+ | |||
+ | <WRAP indent 85%> | ||
+ | //Det gik med denne Lov som med de fleste andre betydende Love, at den bar Kompromisets Præg, dog med overvejende Hældning til den Side i Kommissionen og paa Rigsdagen, der var imod Oprettelse af selvstændige Husmandsbrug. | ||
+ | Dette fremgik bedst af den i Loven fastslaaede Bestemmelse, | ||
+ | |||
+ | //Og selv med Henblik paa det i hin Tid herskende Prisniveau kunde et selvstændigt Husmandsbrug ikke oprettes for 4000 Kr.// | ||
+ | </ | ||
+ | |||
+ | Rigsdagen var domineret af godsejer- og bondeinteresser, | ||
+ | |||
+ | Husmændene derimod var interesseret i brug, der var så store, at en familie ved sin egen indsats kunne leve af det. | ||
+ | |||
+ | ===== Organiseringen begynder ===== | ||
+ | ==== Sogneforeningernes start | ||
+ | Men 1899 loven var en begyndelse og blev senere fulgt op af andre love, der set med husmandsøjne var bedre. | ||
+ | |||
+ | <WRAP indent 85%> | ||
+ | //Og endelig bidrog Loven af 1899 og det Røre, den skabte, i høj Grad til at vække og samle Husmændene til bevidst Arbejde for Standens faglig-sociale Dygtiggørelse med det mærkbare og vigtige Resultat, at Husmandsbevægelsen i den Skikkelse, som vi nu kender den, vandt Fodfæste og tog Fart fra Sogn og til Sogn Landet over.// | ||
+ | </ | ||
+ | Et af de første resultater af vækkelsen var oprettelse af sogneforeninger. | ||
+ | |||
+ | |||
+ | Den første, der havde en husmand som formand, blev oprettet i Klim i Han Herred i 1896. Tidligere var der gjort en del forsøg på at oprette husmandsforeninger, | ||
+ | <WRAP indent 65%> | ||
+ | ^ ^ 1907^ 1912^ 1917^ 1922^ 1927^ | ||
+ | |Antal medlemmer | ||
+ | |Antal foreninger | ||
+ | </ | ||
+ | |||
+ | Altså en hastig vækst i både sogneforeninger og medlemmer. | ||
+ | |||
+ | ==== En landsdækkende organisation. Første forsøg | ||
+ | |||
+ | I begyndelsen af det nye århundrede blev der gjort et forsøg på at skabe en landsorganisation. I november 1901 blev der afholdt et stiftende møde i Køge. Karl Hansen, Ankerstræde, | ||
+ | <WRAP indent 85%> | ||
+ | //Selvstyre og Selvstændighed i alle Spørgsmål angaaende Bevillinger til Husmandsbrugets Fremdrift og Opkomst. | ||
+ | </ | ||
+ | |||
+ | | ||
+ | |||
+ | Men resultatet blev altså //Dansk Husmandsforening// | ||
+ | |||
+ | ==== De provinsielle foreninger | ||
+ | Ude omkring var der ikke stor begejstring for //Dansk Husmandsforening// | ||
+ | |||
+ | <WRAP indent 85%> | ||
+ | //Medens den første Landsorganisation, | ||
+ | |||
+ | //Det skulde da lige være Landboforeningerne, | ||
+ | |||
+ | //Men enten man fra de andre Samfundsklassers Side saa vredt eller mildt, Husmandsorganisationerne var der, og Husmandsorganisationerne blev der; ja, man ikke blot blev der, men man søgte yderligere i de første 3-4 Aar efter Aarhundredskiftet at underbygge og fæstne de mange spredte Sogneorganisationers Magtstilling gennem Oprettelse af provinsielle Samvirksomheder, | ||
+ | |||
+ | //Fra de daværende Husmandsføreres Side havde man sikkert regnet med, at den i 1901 oprettede »Dansk Husmandsforening« skulde være Generalnævneren, | ||
+ | |||
+ | </ | ||
+ | |||
+ | I løbet af året 1902 oprettedes først en fynsk, derpå en sjællandsk og sidst på året en jysk samvirksomhed. Året efter en bornholmsk. | ||
+ | |||
+ | Hovedinteressen for de nye organisationer var det faglige arbejde, husmændenes dygtiggørelse. Som et led heri blev der ansat konsulenter, | ||
+ | |||
+ | ==== Køge resolutionen ==== | ||
+ | |||
+ | Ud over det faglige interesserede samvirksomhederne sig også for socialpolitiske spørgsmål. Her var der nogen forskel mellem landsdelene. Sjællænderne var meget socialpolitisk interesserede, | ||
+ | |||
+ | I november 1902 afholdt den sjællandske samvirksomhed sit første sendemandsmøde i Køge. | ||
+ | |||
+ | Her holdt Godsforvalter S. Bertelsen et foredrag. På baggrund af foredraget udarbejdede et udvalg et forslag til en resolution, senere kendt som Køge resolutionen, | ||
+ | |||
+ | <WRAP indent 85%> | ||
+ | // | ||
+ | |||
+ | // | ||
+ | |||
+ | // | ||
+ | |||
+ | //Husmanden maa i Stedet derfor kræve, at der til Dækning af de offentlige Fornødenheder opkræves Skat paa den Jordværdi, som ikke skyldes Enkeltmands Arbejde, men som hidrører fra Samfundets Vækst og Udvikling, og som særlig ophober sig i Storbyerne og ufortjent tilflyder uvedkommende Privatspekulanter, | ||
+ | |||
+ | // | ||
+ | </ | ||
+ | |||
+ | Resolutionen blev enstemmigt vedtaget. | ||
+ | |||
+ | Som det ses, var husmændene på dette tidspunkt overbevist om, at husmandsbruget var den mest fordelagtige driftsform, vel fordi en enkelt familie ved sit eget arbejde kunne opnå en anstændig tilværelse. De større landbrug krævede alle, i større eller mindre grad, fremmed arbejdskraft. Idealet sås altså at være familiebruget. | ||
+ | |||
+ | På skatteområdet optræder Georgismen med dets krav om fuld grundskyld som det alt dominerende princip. Et princip man senere ved utallige lejligheder forsøger at få indført. Og et princip der senere i århundredet var det ideologiske grundlag for et parti, Restforbundet. | ||
+ | |||
+ | ==== Kampen om statsbevillingerne ==== | ||
+ | |||
+ | Gennem tiden var der indført forskellige statsstøttede ordninger rettet mod det mindre landbrug. Støtte til husmandsrejser, | ||
+ | |||
+ | I Landboforeningerne var man af den opfattelse, at landbruget burde samarbejde i en enkelt organisation, | ||
+ | |||
+ | Der blev fra regeringen side forsøgt en kompromisløsning, | ||
+ | |||
+ | Husmandsforeningerne var således blevet uafhængige af Landboforeningerne og var blevet anerkendt som en landbrugspolitisk spiller. Her hjalp det også, at man i 1910 endelig fik etableret en landsorganisation. | ||
+ | |||
+ | ==== Endelig dansk samling ==== | ||
+ | |||
+ | Fra tidspunktet for dannelsen af de provinsielle samvirksomheder og frem blev der løbende diskuteret mulighederne for at danne en samlet organisation for hele landet. | ||
+ | |||
+ | I de diskussioner, | ||
+ | |||
+ | Karl Hansen blev dog tvunget til at trække sig fra den sjællandske organisation på grund af administrative problemer. Hermed kunne der indkaldes til et, muligt, stiftende landsstævne i Odense i marts 1910. | ||
+ | På landsstævnet enedes man om at oprette en landsdækkende organisation med følgende programgrundlag (endelig vedtaget på landsmødet i 1913): | ||
+ | |||
+ | <WRAP indent 85%> | ||
+ | **Husmandsbevægelsens Program**. | ||
+ | |||
+ | //Vedtaget paa Landsstævnet i Odense 1913.// | ||
+ | |||
+ | **Planteavlen: | ||
+ | |||
+ | //For at fremme Oplysningen om Planteavlen anlægger Foreningerne Forevisnings- og Forsøgsmarker og -Haver, hvor Interessen for saadanne er til Stede.// | ||
+ | |||
+ | // | ||
+ | |||
+ | // | ||
+ | |||
+ | //Der foranlediges afholdt Markmøder med Foredrag i Foreningernes Forsøgshaver og -Marker. Ligeledes ved Planteavlsudstillinger afholdes faglige Foredrag.// | ||
+ | |||
+ | //For at skaffe godt og folderigt Sædekorn oprettes der Fremavlssteder hvor der gøres Fremavl af saadanne Sædstammer, | ||
+ | |||
+ | //De fra Statens, Landboforeningernes eller egne Forsøg fremkomne Resultater søges offentliggjort i saa stor Udstrækning som mulig.// | ||
+ | |||
+ | **Husdyrbruget: | ||
+ | |||
+ | // | ||
+ | |||
+ | // | ||
+ | |||
+ | **Andre økonomiske Opgaver: | ||
+ | |||
+ | //Gennem Udstykningsforeningerne fortsættes med Arbejdet for at lette Adgangen til Jorden.// | ||
+ | |||
+ | // | ||
+ | |||
+ | // | ||
+ | |||
+ | //Gennem Lovgivning og Tilslutning til Andelsbevægelsen gøres et Arbejde for at bryde Monopolers og Ringes Udbytning.// | ||
+ | |||
+ | **De sociale Opgaver: | ||
+ | |||
+ | //Lige og almindelig Valgret for alle fuldmyndige Mænd og Kvinder. Hjælp, ydet paa Grund af uforskyldt Nød, berøver ingen Valgretten.// | ||
+ | |||
+ | //Folkets Ret til Fædrelandets Jord befæstes og udvides.// | ||
+ | |||
+ | //Da Grundenes Værdi saavel i By som paa Land skyldes Samfundets Liv og Virksomhed, bør Bestræbelserne gaa i Retning af at inddrage de samfundsskabte Grundværdier til offentlig Eje gennem en Grundskyld. Under Overgangen til denne bibeholdes en Skat med stadig stigende Skala paa Formue og Indkomst.// | ||
+ | |||
+ | //For yderligere at lette det arbejdende Folk Adgang til Jord, ydes der af Staten, uden Rentetab for denne, Laan til Oprettelse af Husmandsbrug, | ||
+ | |||
+ | //Lehn og Stamhuse frigives, og den ved Frigivelsen fremkaldte øgede Værdi inddrages til Staten, ligesom i det hele taget det offentliges Interesser i disse Besiddelser varetages.// | ||
+ | |||
+ | // | ||
+ | |||
+ | //Vor Skoleundervisning, | ||
+ | |||
+ | //Sundheds- og Alkohollære indføres som et fast Fag i Skolerne.// | ||
+ | |||
+ | </ | ||
+ | |||
+ | ===== Den endelige struktur ===== | ||
+ | |||
+ | Husmandsbevægelsen fik sin endelige organisatoriske struktur med oprettelse af amtsforeninger. Dette sker lidt forskelligt i de forskellige provinsorganisationer. I det jyske område starter det med Viborg, Skanderborg og Vejle amter i 1912, Randers og Ringkøbing i 1913, Ålborg i 1914, Ribe i 1915, Thisted i 1916 og endelig Hjørring i 1917. | ||
+ | |||
+ | Nogle steder fandtes der et yderligere led, idet der mange steder var oprette kredssammenslutninger, | ||
+ | |||
+ | Herefter lå den struktur fast som Peter Langeland arbejdede ind for, og som bestod indtil længe efter 2. verdenskrig. | ||
+ | |||
+ | Taget nedefra, og for Peters vedkommende: | ||
+ | |||
+ | * St. Restrup og Omegns Husmandsforening | ||
+ | * Nordvesthimmerlands Husmandskreds. | ||
+ | * Aalborg Amts sammensluttede Husmandsforeninger | ||
+ | * De samvirkende jyske Husmandsforeninger | ||
+ | * De samvirkende danske Husmandsforeninger | ||