| Both sides previous revision
Previous revision
Next revision
|
Previous revision
|
organisationer:dansksamvirksomhed [2014/04/03 13:07]
jlk [Krisen i trediverne] |
organisationer:dansksamvirksomhed [2014/04/02 22:00] (current)
|
| Bestyrelsens formand, Jens Holdgaard, deltog i foråret 1933 i handelsforhandlingerne med England. England var så langt det største marked for danske landbrugsprodukter. Det var derfor væsentlig at sikre danske aftaler med England i forbindelse med, at England gik bort fra sin traditionelle frihandelspolitik. Der var mange og seje forhandlinger op gennem trediverne, hvor danskerne forsøgte at sikre sig lige så gode handelsforhold som landene i det engelske Commonwealth. Specielt New Zealand var en hård konkurrent. | Bestyrelsens formand, Jens Holdgaard, deltog i foråret 1933 i handelsforhandlingerne med England. England var så langt det største marked for danske landbrugsprodukter. Det var derfor væsentlig at sikre danske aftaler med England i forbindelse med, at England gik bort fra sin traditionelle frihandelspolitik. Der var mange og seje forhandlinger op gennem trediverne, hvor danskerne forsøgte at sikre sig lige så gode handelsforhold som landene i det engelske Commonwealth. Specielt New Zealand var en hård konkurrent. |
| |
| Den næst vigtigste aftager af danske landbrugsvarer var Tyskland. Også her arbejdede man fra dansk side for at sikre sig handelsaftaler. Bestyrelsen stillede jævnlig medlemmer til forhandlingsdelegationen i Berlin. Det ser derudover ud til, at man af politiske årsager har sendt deltagere til forskellige tyske arrangementer og møder. Blandt andet fremgår det af protokollen, at bestyrelsesmedlemmet Jørgen Petersen deltog i //Rigsbondemøde// i Goslar i Dagene 27 – 29 November 1936. Bestyrelsen var ligeledes repræsenteret ved //Nordische Gesellschafts 3. Landsmøde// i Lübeck den 19. – 21. Juni 1936. Deltagerne fra Husmandsforeningen var Hans L. Skov, P. Langeland, Poul Ipsen og Johs. Henriksen. Dagsordenen for mødet i Lübeck findes i protokollen, lige som der findes et referat af en tale holdt af Stabsleiter Ludwik Herrman, chef for Det tyske Landbrugsministeriums departement. Flere andre ledende Nazister deltog ligeledes med indlæg. Mødet var voldsomt præget af Nazistisk tankegang. Fra dansk side var der indlæg af Hauch, præsident for Landbrugsrådet, og den dansk-islandske digter Gunnar Gunnarson. | Den næst vigtigste aftager af danske landbrugsvarer var Tyskland. Også her arbejdede man fra dansk side for at sikre sig handelsaftaler. Bestyrelsen stillede jævnlig medlemmer til forhandlingsdelegationen i Berlin. Det ser derudover ud til, at man af politiske årsager har sendt deltagere til forskellige tyske arrangementer og møder. Blandt andet fremgår det af protokollen, at bestyrelsesmedlemmet Jørgen Petersen deltog i //Rigsbondemøde// i Goslar i Dagene 27 – 29 November 1936. Bestyrelsen var ligeledes repræsenteret ved [[emner:tekster:nordischegeselschaft|Nordische Gesellschafts 3. Landsmøde i Lübeck den 19. – 21. Juni 1936]]. Deltagerne fra Husmandsforeningen var Hans L. Skov, P. Langeland, Poul Ipsen og Johs. Henriksen. Dagsordenen for mødet i Lübeck findes i protokollen, lige som der findes et referat af en tale holdt af Stabsleiter Ludwik Herrman, chef for Det tyske Landbrugsministeriums departement. Flere andre ledende Nazister deltog ligeledes med indlæg. Mødet var voldsomt præget af Nazistisk tankegang. Fra dansk side var der indlæg af Hauch, præsident for Landbrugsrådet, og den dansk-islandske digter Gunnar Gunnarson. |
| ===== Anden Verdenskrig ===== | ===== Anden Verdenskrig ===== |
| |
| ===== Landbrugsrådet ===== | ===== Landbrugsrådet ===== |
| |
| I 1919 optræder for første gang i protokollen en diskussion om Husmandsforeningernes optagelse i Landbrugsrådet. Landbrugsrådet var blevet oprettet i 1919 af Landboforeningerne, Andelsudvalget, Det kongelige danske Landhusholdningsselskab. I første omgang var husmændene ikke interesserede, men diskuterede dog løbende op gennem tyverne om det betimelige i, at lade sig optage i Rådet. Et af de problemer, man vende tilbage til flere gange, var repræsentation i rådet. Her insisterer bestyrelsen på, at foreningerne, altså Husmandsforeningerne og Landboforeningerne, skulle repræsenteres i forhold til antal medlemmer, et forhold der ville være til fordel for husmændene. | I 1919 optræder for første gang i protokollen en diskussion om Husmandsforeningernes optagelse i [[http://da.wikipedia.org/wiki/Landbrugsr%C3%A5det|Landbrugsrådet]]. Landbrugsrådet var blevet oprettet i 1919 af [[http://da.wikipedia.org/wiki/Landboforening|Landboforeningerne]], Andelsudvalget, [[http://da.wikipedia.org/wiki/Landhusholdningsselskabet|Det kongelige danske Landhusholdningsselskab]]. I første omgang var husmændene ikke interesserede, men diskuterede dog løbende op gennem tyverne om det betimelige i, at lade sig optage i Rådet. Et af de problemer, man vende tilbage til flere gange, var repræsentation i rådet. Her insisterer bestyrelsen på, at foreningerne, altså Husmandsforeningerne og Landboforeningerne, skulle repræsenteres i forhold til antal medlemmer, et forhold der ville være til fordel for husmændene. |
| |
| I forbindelse med krisen i begyndelsen af trediverne ser det ud til, at man kan se en fordel i at gå sammen med det øvrige landbrug i én organisation, der så uden tvivl vil stå stærkere over for Regering og Rigsdag. En anden væsentlig grund var fremkomsten af L.S., [[http://da.wikipedia.org/wiki/Landbrugernes_Sammenslutning|Landbrugernes Sammenslutning]], der førte en meget voldsom retorik over for Regering og Rigsdag, og som meget hurtigt fik mange medlemmer. Forhandlinger om optagelse i Landbrugsrådet indledes i juni 1932 og afsluttes med en vedtagelse om optagelse på Landsmødet i Odense i marts det følgende år. Rådets vedtægter ændres således at repræsentationen blev som følger: | I forbindelse med krisen i begyndelsen af trediverne ser det ud til, at man kan se en fordel i at gå sammen med det øvrige landbrug i én organisation, der så uden tvivl vil stå stærkere over for Regering og Rigsdag. En anden væsentlig grund var fremkomsten af L.S., [[http://da.wikipedia.org/wiki/Landbrugernes_Sammenslutning|Landbrugernes Sammenslutning]], der førte en meget voldsom retorik over for Regering og Rigsdag, og som meget hurtigt fik mange medlemmer. Forhandlinger om optagelse i Landbrugsrådet indledes i juni 1932 og afsluttes med en vedtagelse om optagelse på Landsmødet i Odense i marts det følgende år. Rådets vedtægter ændres således at repræsentationen blev som følger: |