Show pageOld revisionsBacklinksBack to top This page is read only. You can view the source, but not change it. Ask your administrator if you think this is wrong. ====== Peter Langeland og L. Larsen: Beretning fra en Studierejse i England, Holland og Belgien====== Artiklen er fra **Husmandshjemmet, nr. 3, 17. januar, 1926**. ===== England ===== Vi rejste i England omkring London og Egnen om Cambridge. Her var Jorden overalt en så særegen svær Lerjord, at nogen Sammenligning mellem danske og engelske Landbrugsmetoder er vanskeligt. Ejendommeligt var det for os at se, at der skulde være en Agerrende for hver 2 m, men så tæt og bindende var Jorden, at en sådan Overfladevandafledning var nødvendig for at sikre Frøet mod at rådne i den våde Tid, men selvsagt var denne Foranstaltning ret generende og gav betydelig Jordspild. Englands Jord dyrkes ikke intensivt, det virkede forbavsende på os at se, hvor tyndt befolket denne fede Jord var, kun ca. 30 pCt. af Englands Jordareal er dyrket, og over 1/8 er vedvarende Græsarealer. Trods Englands Skovfattigdom var der dog en Mængde Træplantninger på disse Egne, vi så levende Hegn og Trægrupper overalt, hvilket gav Landet en egen Hygge og Skønhed. Landbrugsbygningerne var som Regel hverken kønne eller praktiske og lå ikke efter nogen særlig Plan, tilsyneladende havde man opført et Hus eller et Skur, når man havde Brug for det, uden Hensyn til den Helhedsvirkning en samlet Bebyggelse, afpasset efter Ejendommen, kan give. De mest dyrkede Kulturplanter er Hvede, især meget Vinterhvede og lidt Byg, Hestebønner, Vikker, Runkelroer, Kålroer og Turnips. Vi besøgte en dansk Mand, Handelsgartner H. O. Larsen, Valtham Abby, Valtham Cross, et par Mil uden for London. Foruden at være stor Farmer har Larsen Englands største Forretning i Tomatkulturer. Her var meget at se og lære. Larsen har 13 ha med Tomater under Glasdrivhuse. Omsætningen for sidste År var 50,000 Pd. Sterling. Fra Drivhusene gik små Tipvognsspor ind til et Pakkeri, hvor Tomaterne sorteredes og pakkedes til Salg. Der blev lavet 6 Sorteringer efter Størrelse, Form, Modenhedsgrad og Kundernes Smag, derefter pakkedes de i små, fikse Trækasser for at få ud til Forbrugerne i London og andre af Englands Byer. Interessant var en Oplysning vi fik om, at der skulde fyres i Husene også i den varme Tid for at undgå Skimmelen. Også som Farmer er Larsen en Dygtighed; vi så her særdeles god Hvede og en fin Runkelroemark. Med megen Forbavselse betragter vi danske de kolossale og svære Avlsredskaber; deres Plove, Radrensere og Kultivatorer er så svære, som om de skulde bruges til at brække Alen i den jydske Hede. Også den engelske Landmands Arbejdsvogne og Seletøj er helt jætteagtigt. Deres Vogne er tohjulede Kærrer af svære Dimensioner og på mægtige store Hjul, men de kører også glat væk med 2 Tons på en sådan ”Gig”. Hest og Seletøj er af samme Dimensioner, selv Skaglerne er små Jernkættinger; så upraktisk som de ved første Øjekast ser ud til, er de dog ikke, idet de kan kippes og således læsse hele Læsset af på en Gang. Larsen mente, de var særdeles velegnet for engelske Forhold; det så morsomt ud, når der kom et sådant Køretøj med et Læs Hø. Læsset gik helt ud over Hesten, idet en Hæk eller Skrave ragede et godt Stykke forud og bagud for Kærren, og et ret godt Læs lod sig således læsse på en sådan en Kærre. Vi syntes ganske vist, at en dansk Høstvogn var at foretrække. Larsen fortalte os også, at adskillige danske Landmænd havde forsøgt sig som Landmænd i dansk Mønster, men havde som Regel måttet give op; dette tyder ikke på, at det er let at gennemføre dansk Landbrug i England. Larsen får Besøg af mange Danske, og særlig for hvem der vil studere denne specielle Tomatkultur, er her overordentligt meget at lære. Vi blev overmåde gæstfrit modtaget, og vi hørte, at det blev alle Danske, som besøgte ham. Larsen er Formand for en dansk Forening i London, og en højt æret og anset Mand i England; hans gode Navn gør Danmark Ære. I nærheden af den gamle Universitetsby Cambridge så vi en interessant, alsidig Virksomhed hos Civerts & Søn, en stor Farm med Avlscentre for Kvæg og Svin og et stort Hønseri med 4000 Høns. Vi bemærkede særlig de gode Forhold; Avlssvinene havde stor Plads og frisk Luft, det var en Slags Folde, overbygget, men åben i Siderne, så Luft og Sol havde fri Adgang. Hønseriet vakte vor særlige Interesse. Her var mange Rugemaskiner, hvoraf en var til 3000 Æg, som Kunstigmødre benyttedes et Centralvarmesystem, vist ukendt herhjemme, men sikkert særdeles fordelagtigt for Stordriftshønserier. Systemet virkede på den Måde, at en Varmeledning gik på langs gennem Huset, der var delt i mange Rum. Røret gik ca. ½ m over Gulvet, og i hvert Rum var ligeledes et mindre Rum over Røret, dette lille Rum blev særlig opvarmet af det varme Rør, og i denne lille Stue fandt de små Kyllinger dejlig Varme, når de blev kolde af at gå i Løbegården eller i det store Rum. Når Kyllingerne kunde undvære Varme, blev de anbragt i små Træhuse i den vældige Frugtfarm, og kun de her løbe frit om, hver Flok søgende sit specielle Hus. Endelig bør vi af Hønserier, vi så i England, nævne en lille Hønsefarm på 10 Acres Land beplantet med Frugttræer og Frugtbuske og tilgroet med Græs (altså en Ejendom som et lille dansk Husmandsbrug på va. 7 Td. Land), men hvor Hønsene var de eneste Husdyr og gik frit over hele Ejendommen. Besætningen bestod af 400 hvide Wyandottes og en Del Ænder. Her var gennemført Renlighed og god Plan i hele Bedriften med Rugemaskine og kunstige Mødre; her så vi det mest velplejede Kyllingeopdræt, vi så på hele Turen. Adressen er Hr. Edvar Pearke, Crome Leo Caton, Cambridge. Hr. Pearke viste os stor Gæstfrihed og Opmærksomhed, han har gæstet Danmark, I hans Stue hængte et Billede fra Askov, det kendte med Schrøder på Talerstolen i Foredragssalen. Hr. Pearke viste os en Farm for Produktion af Børnemælk hos F. J. Pearke, St. Kalthames Farm Caton Cambridge, på 400 Acres Land; her var lyse, moderne Stalde og 1. Klasses Besætning og et Hjemmemejeri, alt særdeles tiltalende og strengt hygiejnisk gennemført. Skønt England på mange Måder har været førende i Landbrugsudviklingen, og har meget fremragende på specielle Områder, så er Jorden gennemgående slet udnyttet. Det er derfor ikke at undres over, at der er Bevægelser fremme i Retning af en mere intensiv Udnyttelse af Jorden og en bedre Jordfordeling, og i Sandhed er Jordfordelingen i England mærkværdig. Halvdelen af Landets Jord ejes af 5000 Mennesker. I Skotland ejes Jorden af 70, hvoraf 1 ejer ½ Million Hektar; nogen selvejende Bondestand som i Danmark findes ikke. Givet er det, at den frugtbare engelske Jord kunde føde mange Gange flere Mennesker. Dog var vi klar over, at den Jord, vi så, i fysisk Henseende var særdeles vanskelig som Husmandsjord, idet der kræves svære, dyre Redskaber og kolossale Hestekræfter eller Motorkraft, der vilde hvile hårdt på et lille Brug; men til at råde Bod herpå kunde tænkes en slags kooperativ Fællesskab af Småbrugsejerne ved Jordbehandlingen. Metoderne fra vore Husmandsbrug her i Danmark er vi klar over ikke går – vore små, lette, lækre Redskaber vilde kvase sammen som Blik i den tvære Jord, og ”Islændere” vilde næppe kunne rokke en Plov af Flækken. Men at England i Løbet af kort Åremål skulde drive sit Landbrug frem til intensiv Drift og mangedoblet Produktionen af Fødemidler, er umuligt, dertil kræves en lang Udvikling på mange Områder, ikke mindst vågnende Sans for teoretisk Landbrugsoplysning hos den almene Landbrugsbefolkning. Danmark kan forhåbentligt i Englands store Industribefolkning og de store Byers mægtige Forbrug have gode Forbrugere af vore forædlede Landbrugsprodukter: Smør, Flæsk og Æg, især da enhver god Englænder til sin Breakfast skal have Spejlæg med Skinke, en Ret, som bliver særdeles lækkert og godt tilberedt. Der foregår ganske vist netop i denne Tid en energisk Reklame i England for systematisk gennemført Samhandel mellem England og Kolonierne for specielt at købe Koloniernes Landbrugsprodukter og yde hinanden en gensidig handelsstøtte på de fremmedes Bekostning; at dette Arbejde vil have en Del Virkning, er nok utvivlsomt og sikkert er det, at vort lille Land må søge at præstere det ypperste i Retning af fine, velbehandlede Varer, der i allerfineste Tilstand kan leveres Kunderne, alene derved er der Mulighed for at konkurrere overfor den rimeligvis ad Åre stærkt øgede Produktion fra Lande med næsten ubegrænsede Jordarealer, som kan bringe uhyre Varemængder på Markedet. ===== Gennem Frankrig til Belgien. ===== Fra England rejste vi gennem Frankrig til Belgien og fik således også Lejlighed til at få et Indtryk af Landet, vi gjorde et Par Ophold på Gennemrejsen. Den lave, franske Valuta gjorde det billigt; for 100 Kr. kunde der på den Tid fås 500 franske Kr. (Franc). Landbruget i Frankrig er meget gammeldags, udpræget Kornland; hvor vi rejste, var der meget Ukrudt i Markerne. Landbrugsbygningerne er meget simple og slet vedligeholdte. Kornet stod dog alle vegne godt, hvilket skyldes rigeligt Regn og den aldeles glimrende Kornjord; al den Jord, vi så i Frankrig var Kridtjord i Lighed med hvad vi herhjemme kalder Blegjord, men det var af en mere mørkebrun Farve og passende muldet. Der dyrkes især meget Hvede, og denne havde trods megen Ukrudt en fortrinlig Top, der vidnede om et godt Foldudbytte. Frankrigs Gennemsnitshøst af Hvede er da også stor, ca. 120 Mill. hl, og overgås kun af Rusland og De forenede Stater. Landsbyerne lå tæt og bar Vidne om den tætte Landbefolkning, omtrent Halvdelen af Frankrigs Befolkning er ved Landbruget, der er 4 Mill. Husmænd og 1 ½ Mill. Gårdmænd i Frankrig, med dog er Jordfordelingen ikke særlig god, da 140,000 store Ejendomme ejer næsten Halvdelen af den dyrkede Jord. Frankrig er et meget Smukt Land med kønne, bølgeformede Landskaber, store Frugtplantager er der mange af; og meget Havebrug. Vi passerer et Frontafsnit ved Byen Compiegne og tager et Ophold her. I disse Egne fortæller Landsbyerne med deres Masser af nye Huse og en Del Ruiner om Krigens Rasen; hist og her ser vi nøgne, døde Træer, som Peger i Luften med deres sørgelige Rest, som anklagede de Krigens Vandaler. Ved Compiegne findes den store Compiegne Skov (14,500 ha). I Skoven er der et storslået Krigsmindedsmærke fra den store Krig. Her var det, at Krigen afsluttedes. I Skoven ved Compiegne måtte Tyskerne underskrive Våbenstilstandsbetingelserne, da de måtte bede om Fred. Og Jernbanesporene fra vedkommende Frontbane, hvor General Foch holdt med sin Vaggon og dikterede Betingelserne, er nu indhegnet og skal blive liggende til Vidne herom, og der er rejst en kæmpemæssig Granitsten ved Pladsen, som fortæller Datoerne for Sammenbruddet. På Stenen hænger den tyske Ørn i Bronce, sønderskudt med Hoved og Vinger slapt ned, og skal vidne om, at Ørnen nu for Alvor er færdig. For fremmede er det ikke tiltalende at se et sligt Mindesmærke. Selve Vaggonen, som General Foch holdt i, står til Beskuelse i Krigsmusæet Invalides Gård i Paris. Igennem Compiegne løber Oisefloden, ved hvis Bredder der har været kæmpet så meget. I Byen var man i travl Virksomhed med at genopføre den sønderskudte Bro, der fører fra den ene Bydel til den anden. Overalt, hvor vi rejste gennem Frankrig, så vi Ukrudtsplanten, den blodrøde Valmue, der næsten var som et symbolsk Tegn på den bloddrukne franske Jord, selv om en nøgtern Vurdering vil sige, at det er fordi denne særlig ynder den kalkrige Jord. ===== I Belgien. ===== Med særlig Interesse og Forventning rejste vi ind i Belgien for at se de skarpt drevne Småbrug, som skulde findes der. Belgien er jo især Småbrugets Land; her er Jordfordelingen omtrent følgende: Af Landets 300,000 Landbrugsejendomme er 1/3 under 2 ha, 1/3 fra 2 til 5 ha og kun 5 a 600 Bedrifter er over 100 ha, og disse har kun 4% af det samlede Areal; mange Industriarbejder har også lidt Jord. De bedst drevne Småbrug, vi så i Belgien, var i Nærheden af Malines ved Lundersæl Øst og Lundersæl Vest, en Vandring gennem disse Småbrugsegne var interessant; her var Jorden af Naturen særlig godt egnet til Småbrug, en mild Lermuld, porøs og føjelig i Jordbehandlingen; her stod mægtige Afgrøder af Korn, Runkelroer, Kålroer, Kartofler og Kløver; vi så Kløver, som var færdig at slå 3die Gang (midt i Juli). Af særlig Interesse var det for os at se, at Jorden gav 2 Afgrøder samme Sommer. Rugen og Byggen var høstet og fjernet fra Ageren, Vangene er små, ca. 2 a 4 Skpr. Land, Jorden var pløjet og behandlet fint, og Arbejdet med at plante næste Afgrøde var i fuld Gang, der blev plantet Runkelroer eller Kål. Runkelroerne, der blev plantet, var ca. 7 cm tykke og var sået tidlig om Foråret enten på Bede eller i Vangen med det Brug for Øje. Som små Planter i Udtyndingsstørrelse tåler Runkelroer jo ikke Udplantning, men derimod når de har en Rodtykkelse som ovennævnte. - Denne Fremgangsmåde bruges os bekendt ingen Steder her i Landet, men kan mulig med betydelig Fordel bruges (vi prøver). I Belgien dyrkes der især store Mængder af Havesager, og hvad der her på dette Område var særligt interessant var Afsætningsmåden af disse, idet denne foregår for en stor Del kooperativt, en Slags Salgsforeninger, der organiserer Salget auktionsmæssigt. Vi overværede en sådan Auktion i Hallerne i Bryssel, hvor Producenterne leverede Varerne meget tidlig om Morgenen, og disse blev så ordnede og solgt ved Auktion i større og mindre Partier til et Nummer og efter Kvalitet. Foruden de mange forskellige Havesager solgtes der også en Mængde Fjerkræ, der i smukt behandlet slagtet Tilstand var hængt på morsomme Halmmåtter fra 1 til 10 Stk. på hver Måtte, der udgjorde et Nr. Fordelen ved Systemet er let at få Øje på: En stor Kreds af små Producenter er fri for at stå Dagen lang for at sælge et lille Parti, og desuden virker Systemet mod Ringdannelse af Opkøbere og Forhandlere, da Varens Salg foregår i et frit og åbent Marked. Belgiske Landbrugsbygninger er ikke særlig gode eller praktiske og kan på ingen Måde stå Mål med moderne, danske Landbrugsbygninger. Desuden er Maskiner ikke nær så almindelige som her i Småbruget. Vi så næsten alle vegne de belgiske Husmænd høste med Segl, en stor, krum Kniv eller lilleput Le på et lille Skaft og en Samlerstang, en meget langsom og ubekvem Høstmåde, men overmåde fint Arbejde var præsteret, en Omhyggelighed i Behandlingen af Kornet, der på os næsten virkede som en Anklage på vore mere sløsede Høstmåder, som ganske vist også er hurtigere. Vi så i Belgien så små Brug at Jordbehandlingen helt var Spadekultur, men denne Form for Landbrug tiltaler os ikke da det er Slaveri at have 20 Gange så meget Arbejde med Jordbehandlingen, når det ikke giver øget Produktion. Det er uheldigt at gå så langt ned, at der ikke kan haves Trækkraft. Belgien har lidt meget ved den store Krig, og vi så mange af dens Spor. I Malines var et gribende Mindesmærke over Byens faldne. De belgiske Kvinder arbejder meget i Småbruget og strengere end i Danmark, og meget har de lidt i de lange Krigsår, hvor så mægtigt et Arbejde hvilede på dem. Vi så ligesom Krigens Skygger her og der, men der er jo nyt Håb, og med dette arbejder Belgien energisk for Nutid og Fremtid. ===== I Holland ===== Den Fremmede, der gæster Holland, bliver straks betaget af den Renlighed og Ordenssans, som lyser en i Møde. Det er af en egen velgørende Hygge. Alene af den Grund er et Besøg her interessant og belærende. Desværre tillod Landets høje Valuta og vore økonomiske Omstændigheder os ikke at være her ret længe. Vi så i Omegnen af Delft Dyrkningen af Havesager, og her fandtes på dette Område noget fremragende, men de naturlige Betingelser var også her til Stede; god Jord, Adgang til Vand; der var gennemført Vandingssystem fra Kanalerne. Der fandtes i disse Egne mange Specialgartnerier for Blomkål. Vi så i det hele her megen Specialisering gennemført, der kunde tyde på, at det indgående Kendskab til det, der herved vandtes til en enkelt Kultur, var det alsidige Gartneri overlegent i økonomiske Resultater. Her som i Belgien foregår en stor Del af omsætningen gennem lignende kooperative Salgsforeninger ved Auktionssystemet i Byerne. Vi så hvorledes de små Pramme kom sejlende langs Kanalerne fuldt lastet med dejlige Havesager, der var særdeles veludviklede, for at gå ind til Byerne til kooperativt Salg og Forbrug der, men også til Eksport. Landbruget i Holland er på adskillige Områder ganske enestående, særlig den gennemførte Pleje og Renlighed og de velholdte, fine Stalde. Det sortbrogede, hollandske Kvæg er gode, veludviklede Dyr, der gennem et godt Forædlingsarbejde er nået til høj Ydelse. Nævnte Tal fra hollandske Elitekøers Årsudbytte anføres: <code> 1. ............... 5275 kg Mælk 3,86 pCt. Fedt i 321 Dage 2. Efter 8. Kalv 7622 - - 3,15 - - i 330 - 3. 6. 5951 - - 3,87 - - i 330 - 4. 6. 6603 - - 3,66 - - i 300 - 5. ”Emma”.............. 8425 - - 3,32 - - i 283 - </code> Fedtprocenten er ikke høj, men Udbyttet fint. En særlig god Betingelse for Kvægavl har Landet i de rige Græsjorder, der giver et fortrinligt Foder. Det sunde Friluftsliv, Avlsdyrene fører, er af særlig god Virkning på Avlsdyrenes Udvikling og Sundhed. Der er kun 27 pCt. dyrket Areal i Holland, Græsarealet derimod 38 pCt., og Jordfordelingen er god, at 210,000 Landejendomme er de 110,000 under 5 ha, kun 216 er over 100 ha. Denne gode Jordfordeling er sikkert Årsag til, at Holland trods sin tætte Befolkning – 2 ½ Gange så tæt som i Danmark – dog har en så stor udførsel af Slagtekvæg, Smør og Ost. Ved vort Besøg i Holland var vi sammen med 2 dansktalende Hollændere, P. Van de Vood og Frk. Margrethe Meyboow. Hr. P. Van de Vood viste os elskværdigt rundt en hel Dag, og Frk. Meyboow har gæstet Danmark og er bekendt for sin overordentlige varme Interesse for Andelssagen og ligeledes for sin store Interesse for Danmark. Når vi til Slut skal sige et Par Ord om Udbyttet af Rejsen, må vi sige, at den har været os til stor Berigelse og Belæring, og det er vor Overbevisning, at for praktiske Landmænd vil Rejser af den Slags være befrugtende og give Ideer og Udsyn på mange Områder. Thi selv om vort Landbrug på mange Måder har et Forspring, som vi med Tilfredshed konstaterede, så fik vi dog i høj Grad Erkendelsen af, at vi alle har noget at lære. emner/studierejse/husmandshjemmet.txt Last modified: 2013/12/14 23:00(external edit)