emner:forfaedre:lykkegaard

Differences

This shows you the differences between two versions of the page.

Link to this comparison view

Both sides previous revision Previous revision
Next revision 		Previous revision
emner:forfaedre:lykkegaard [2014/02/05 14:25]
jlk [Laurs Jensen Lykkegaard Bjerregaard] 		emner:forfaedre:lykkegaard [2021/09/06 15:16] (current)
jlk [Gården]
Line 3: Line 3:
 Lykkegaard er interessant i forbindels med Peters familiebaggrund på to måder:  Lykkegaard er interessant i forbindels med Peters familiebaggrund på to måder: 
  
-Han nedstammer fra de beboer på Lykkegaard, der optræder i Fræer Sogns Kirkebog fra dennes start i 1701. På forskellig vis leder dette til hovedpersonen i P. V. Christiansens beretning om en himmerlandsk bondefamilie, Niels Rise. Niels Rise var Peters morfars far.+Han nedstammer fra de beboer på Lykkegaard, der optræder i Fræer Sogns Kirkebog fra dennes start i 1701. På forskellig vis leder dette til hovedpersonen i P. V. Christiansens beretning om en himmerlandsk bondefamilie, hvor hovedpersonen er en Niels Rise. Niels Rise var Peters morfars far.
  
 Familien, vi finder på Lykkegaard i sidste fjerdedel af 1700-tallet og op til midten af 1800-tallet, viser sig også at være Peters familie. En datter fra gården, Johanne Laursdatter Lykkegaard, født 1774, var Peters farmors mor. Og Peters far havde sin gang på Lykkegaard i flere omgange i 1850-erne, hvor en slægtning var bonde på gården. Familien, vi finder på Lykkegaard i sidste fjerdedel af 1700-tallet og op til midten af 1800-tallet, viser sig også at være Peters familie. En datter fra gården, Johanne Laursdatter Lykkegaard, født 1774, var Peters farmors mor. Og Peters far havde sin gang på Lykkegaard i flere omgange i 1850-erne, hvor en slægtning var bonde på gården.
Line 17: Line 17:
  
 ===== Fræer og Sejsltrup ===== ===== Fræer og Sejsltrup =====
 +{{gallery> :kort:kort-fraeer-1814-1866.jpg?600x600&direct&showtitle}}
  
  
 Kortet over Fræer og Sejlstrup Sogne med matrikelopdelingen indtegnet, er repræsentativ for perioden 1814 til 1866. Som det kan ses, er jorden udskiftet, men udskiftningen er foregået på en sådan måde, at det ikke har været formålstjenlig at flytte gårdene up på de udskiftede jorde. Senere ser det heller ikke ud til, at gårdene er flyttet ud.  Kortet over Fræer og Sejlstrup Sogne med matrikelopdelingen indtegnet, er repræsentativ for perioden 1814 til 1866. Som det kan ses, er jorden udskiftet, men udskiftningen er foregået på en sådan måde, at det ikke har været formålstjenlig at flytte gårdene up på de udskiftede jorde. Senere ser det heller ikke ud til, at gårdene er flyttet ud. 
-{{gallery> :kort:kort-fraeer-1814-1866.jpg?500x500&direct&showtitle}}+
  
 De to landsbyer ligger på hver sin side af et engdrag med en å eller bæk, der mod nordøst blev opstemt ved en vandmølle ved hovedgården Tustrup. Møllen bar formodentlig navnet Stampemøllen. Mod syd er der store områder med hede og skov ned mod den nordlige udkant af Rold skov. De to landsbyer ligger på hver sin side af et engdrag med en å eller bæk, der mod nordøst blev opstemt ved en vandmølle ved hovedgården Tustrup. Møllen bar formodentlig navnet Stampemøllen. Mod syd er der store områder med hede og skov ned mod den nordlige udkant af Rold skov.
Line 31: Line 31:
  
 Lykkegaard har matrikel nr. 5 på matrikelkortet, der blev udarbejdet omkring 1814 og blev benyttet frem til 1866. Ifølge 1688 matriklen  er gården tillagt 16 svins olden og en hartkornsansættelse på 10 tønder 1 skæppe 2 fjerdingkar og 9 album gammel ansættelse og 7 td. 4 sk. 2 f. 2 a. ny ansættelse. Sidst i sekstenhundredetallet blev der foretaget flere matrikuleringer, hvorfor der i 1688 kunne være tale om både en ny og en gammel ansættelse. Lykkegaard har matrikel nr. 5 på matrikelkortet, der blev udarbejdet omkring 1814 og blev benyttet frem til 1866. Ifølge 1688 matriklen  er gården tillagt 16 svins olden og en hartkornsansættelse på 10 tønder 1 skæppe 2 fjerdingkar og 9 album gammel ansættelse og 7 td. 4 sk. 2 f. 2 a. ny ansættelse. Sidst i sekstenhundredetallet blev der foretaget flere matrikuleringer, hvorfor der i 1688 kunne være tale om både en ny og en gammel ansættelse.
 +{{gallery>  :bygninger:lykkegaard.jpg?450x400&direct&showtitle}}
 Hartkornsansættelsen, var en skatteansættelse, der ikke uden videre kan omregnes til areal. Men på 1814 kortet er anført at matrikel nr. 5 er opmålt til 537.366 kvadratalen. Da en tønde land er 14.000 kvadratalen findes Lykkegaards jordtilliggende på dette tidspunkt at være godt 38 tdl. Da 1814 korter formodentlig er opmålt i forbindelse med udskiftning af byens jorde, er det ikke sikkert, at Lykkegaards jordtilliggende også tidligere var af denne størrelse.  Hartkornsansættelsen, var en skatteansættelse, der ikke uden videre kan omregnes til areal. Men på 1814 kortet er anført at matrikel nr. 5 er opmålt til 537.366 kvadratalen. Da en tønde land er 14.000 kvadratalen findes Lykkegaards jordtilliggende på dette tidspunkt at være godt 38 tdl. Da 1814 korter formodentlig er opmålt i forbindelse med udskiftning af byens jorde, er det ikke sikkert, at Lykkegaards jordtilliggende også tidligere var af denne størrelse. 
-{{gallery>  :emner:forfaedre:aner:lykkegaard.jpg?450x400&direct&showtitle}}+
 Oplysningerne fra kirkebogen, og nogle af oplysningerne der gives nedenfor, viser at Lykkegaard i al fald op til sidst i syttenhundredetallet var beboet af to familier. Dette, sammenholdt med at familierne på Lykkegaard ser ud til at have været fremtrædende personer i byen, giver grund til at antage at Lykkegaards jorde tidligere har været mere omfattende.Man kan vel forestille sig, at gården er blevet delt i forbindelse med udskiftningen. En gennemgang af Lindenborg Gods jordebog vil formodentlig kunne afklare dette. Oplysningerne fra kirkebogen, og nogle af oplysningerne der gives nedenfor, viser at Lykkegaard i al fald op til sidst i syttenhundredetallet var beboet af to familier. Dette, sammenholdt med at familierne på Lykkegaard ser ud til at have været fremtrædende personer i byen, giver grund til at antage at Lykkegaards jorde tidligere har været mere omfattende.Man kan vel forestille sig, at gården er blevet delt i forbindelse med udskiftningen. En gennemgang af Lindenborg Gods jordebog vil formodentlig kunne afklare dette.
  
Line 347: Line 347:
 Johanne er Peter Langelands farmors mor. Johanne er Peter Langelands farmors mor.
  
-==== Christen Laursen og Maren Madsdatter ====+==== Christen Laursen  ====
  
  
Line 361: Line 361:
 </WRAP> </WRAP>
 Ifølge folketællingen 1840 er den ældste søn, Mads, sygelig. Det er da også sønnen Lars, der overtager gården. Overtagelsen sker mellem 1840 og 1845, idet Christen og Maren i folketællingen 1845 opgives at være aftægtsfolk hos sønnen Lars. Og Mads er stadig på gården og stadig ugift. Datteren Birthe ser ud til at være blevet gift med en mand i Ellidshøj, men to af hendes børn bor hos broren.  Ifølge folketællingen 1840 er den ældste søn, Mads, sygelig. Det er da også sønnen Lars, der overtager gården. Overtagelsen sker mellem 1840 og 1845, idet Christen og Maren i folketællingen 1845 opgives at være aftægtsfolk hos sønnen Lars. Og Mads er stadig på gården og stadig ugift. Datteren Birthe ser ud til at være blevet gift med en mand i Ellidshøj, men to af hendes børn bor hos broren. 
-==== Lars Christensen og Dorthe Christensdatter ====+==== Lars Christensen  ====
  
  
  • emner/forfaedre/lykkegaard.1391610329.txt.gz
  • Last modified: 2014/02/04 23:00
  • (external edit)