emner:forfaedre:lykkegaard

Differences

This shows you the differences between two versions of the page.

Link to this comparison view

Both sides previous revision Previous revision
Next revision 		Previous revision
emner:forfaedre:lykkegaard [2014/02/04 15:39]
jlk [Oluf Nielsen (1729 - 1774)] 		emner:forfaedre:lykkegaard [2021/09/06 15:16] (current)
jlk [Gården]
Line 3: Line 3:
 Lykkegaard er interessant i forbindels med Peters familiebaggrund på to måder:  Lykkegaard er interessant i forbindels med Peters familiebaggrund på to måder: 
  
-Han nedstammer fra de beboer på Lykkegaard, der optræder i Fræer Sogns Kirkebog fra dennes start i 1701. På forskellig vis leder dette til hovedpersonen i P. V. Christiansens beretning om en himmerlandsk bondefamilie, Niels Rise. Niels Rise var Peters morfars far.+Han nedstammer fra de beboer på Lykkegaard, der optræder i Fræer Sogns Kirkebog fra dennes start i 1701. På forskellig vis leder dette til hovedpersonen i P. V. Christiansens beretning om en himmerlandsk bondefamilie, hvor hovedpersonen er en Niels Rise. Niels Rise var Peters morfars far.
  
 Familien, vi finder på Lykkegaard i sidste fjerdedel af 1700-tallet og op til midten af 1800-tallet, viser sig også at være Peters familie. En datter fra gården, Johanne Laursdatter Lykkegaard, født 1774, var Peters farmors mor. Og Peters far havde sin gang på Lykkegaard i flere omgange i 1850-erne, hvor en slægtning var bonde på gården. Familien, vi finder på Lykkegaard i sidste fjerdedel af 1700-tallet og op til midten af 1800-tallet, viser sig også at være Peters familie. En datter fra gården, Johanne Laursdatter Lykkegaard, født 1774, var Peters farmors mor. Og Peters far havde sin gang på Lykkegaard i flere omgange i 1850-erne, hvor en slægtning var bonde på gården.
Line 17: Line 17:
  
 ===== Fræer og Sejsltrup ===== ===== Fræer og Sejsltrup =====
 +{{gallery> :kort:kort-fraeer-1814-1866.jpg?600x600&direct&showtitle}}
  
  
 Kortet over Fræer og Sejlstrup Sogne med matrikelopdelingen indtegnet, er repræsentativ for perioden 1814 til 1866. Som det kan ses, er jorden udskiftet, men udskiftningen er foregået på en sådan måde, at det ikke har været formålstjenlig at flytte gårdene up på de udskiftede jorde. Senere ser det heller ikke ud til, at gårdene er flyttet ud.  Kortet over Fræer og Sejlstrup Sogne med matrikelopdelingen indtegnet, er repræsentativ for perioden 1814 til 1866. Som det kan ses, er jorden udskiftet, men udskiftningen er foregået på en sådan måde, at det ikke har været formålstjenlig at flytte gårdene up på de udskiftede jorde. Senere ser det heller ikke ud til, at gårdene er flyttet ud. 
-{{gallery> :kort:kort-fraeer-1814-1866.jpg?500x500&direct&showtitle}}+
  
 De to landsbyer ligger på hver sin side af et engdrag med en å eller bæk, der mod nordøst blev opstemt ved en vandmølle ved hovedgården Tustrup. Møllen bar formodentlig navnet Stampemøllen. Mod syd er der store områder med hede og skov ned mod den nordlige udkant af Rold skov. De to landsbyer ligger på hver sin side af et engdrag med en å eller bæk, der mod nordøst blev opstemt ved en vandmølle ved hovedgården Tustrup. Møllen bar formodentlig navnet Stampemøllen. Mod syd er der store områder med hede og skov ned mod den nordlige udkant af Rold skov.
Line 31: Line 31:
  
 Lykkegaard har matrikel nr. 5 på matrikelkortet, der blev udarbejdet omkring 1814 og blev benyttet frem til 1866. Ifølge 1688 matriklen  er gården tillagt 16 svins olden og en hartkornsansættelse på 10 tønder 1 skæppe 2 fjerdingkar og 9 album gammel ansættelse og 7 td. 4 sk. 2 f. 2 a. ny ansættelse. Sidst i sekstenhundredetallet blev der foretaget flere matrikuleringer, hvorfor der i 1688 kunne være tale om både en ny og en gammel ansættelse. Lykkegaard har matrikel nr. 5 på matrikelkortet, der blev udarbejdet omkring 1814 og blev benyttet frem til 1866. Ifølge 1688 matriklen  er gården tillagt 16 svins olden og en hartkornsansættelse på 10 tønder 1 skæppe 2 fjerdingkar og 9 album gammel ansættelse og 7 td. 4 sk. 2 f. 2 a. ny ansættelse. Sidst i sekstenhundredetallet blev der foretaget flere matrikuleringer, hvorfor der i 1688 kunne være tale om både en ny og en gammel ansættelse.
 +{{gallery>  :bygninger:lykkegaard.jpg?450x400&direct&showtitle}}
 Hartkornsansættelsen, var en skatteansættelse, der ikke uden videre kan omregnes til areal. Men på 1814 kortet er anført at matrikel nr. 5 er opmålt til 537.366 kvadratalen. Da en tønde land er 14.000 kvadratalen findes Lykkegaards jordtilliggende på dette tidspunkt at være godt 38 tdl. Da 1814 korter formodentlig er opmålt i forbindelse med udskiftning af byens jorde, er det ikke sikkert, at Lykkegaards jordtilliggende også tidligere var af denne størrelse.  Hartkornsansættelsen, var en skatteansættelse, der ikke uden videre kan omregnes til areal. Men på 1814 kortet er anført at matrikel nr. 5 er opmålt til 537.366 kvadratalen. Da en tønde land er 14.000 kvadratalen findes Lykkegaards jordtilliggende på dette tidspunkt at være godt 38 tdl. Da 1814 korter formodentlig er opmålt i forbindelse med udskiftning af byens jorde, er det ikke sikkert, at Lykkegaards jordtilliggende også tidligere var af denne størrelse. 
-{{gallery>  :emner:forfaedre:aner:lykkegaard.jpg?450x400&direct&showtitle}}+
 Oplysningerne fra kirkebogen, og nogle af oplysningerne der gives nedenfor, viser at Lykkegaard i al fald op til sidst i syttenhundredetallet var beboet af to familier. Dette, sammenholdt med at familierne på Lykkegaard ser ud til at have været fremtrædende personer i byen, giver grund til at antage at Lykkegaards jorde tidligere har været mere omfattende.Man kan vel forestille sig, at gården er blevet delt i forbindelse med udskiftningen. En gennemgang af Lindenborg Gods jordebog vil formodentlig kunne afklare dette. Oplysningerne fra kirkebogen, og nogle af oplysningerne der gives nedenfor, viser at Lykkegaard i al fald op til sidst i syttenhundredetallet var beboet af to familier. Dette, sammenholdt med at familierne på Lykkegaard ser ud til at have været fremtrædende personer i byen, giver grund til at antage at Lykkegaards jorde tidligere har været mere omfattende.Man kan vel forestille sig, at gården er blevet delt i forbindelse med udskiftningen. En gennemgang af Lindenborg Gods jordebog vil formodentlig kunne afklare dette.
  
Line 240: Line 240:
 To grene af Knud Pedersen i Lykkegaards efterslægt mødes i Skindbjerg, for senere at få forbindelse til Riise i Gerding sogn. To grene af Knud Pedersen i Lykkegaards efterslægt mødes i Skindbjerg, for senere at få forbindelse til Riise i Gerding sogn.
  
-==== Maren Knudsdatter (1711 - ) og Niels Christensen Thuesen (1704 - 1765) ====+==== Maren Knudsdatter og Niels Christensen Thuesen ====
 Maren Knudsdatter, datter af Knud Pedersen Lykkegaard, blev gift med Niels Christensen Thuesen. Vielsen fandt sted i Fræer kirke, trolovelsen fandt også sted i Fræer, men på Lykkegaard. I Kirkebogen under 1735 står: Maren Knudsdatter, datter af Knud Pedersen Lykkegaard, blev gift med Niels Christensen Thuesen. Vielsen fandt sted i Fræer kirke, trolovelsen fandt også sted i Fræer, men på Lykkegaard. I Kirkebogen under 1735 står:
  
Line 265: Line 265:
  
  
-==== Poul Nielsen Riise (1748 - 1803) og Maren Olesdatter (1767 - 1848) ====+==== Poul Nielsen Riise  og Maren Olesdatter  ====
  
 Pouls mor stammede fra Lykkegård i Fræer. Hun var datter af Knud Pedersen og Ellen Sørensdatter. Som set ovenfor havde Knud og Ellen en datter, Anne, der blev gift med Niels Olufsen Smed i Sejlstrup. Deres søn havde to døtre, der blev gift med hver sin af Maren Knudsdatter og Niels Christensen Thuesens sønner.  Pouls mor stammede fra Lykkegård i Fræer. Hun var datter af Knud Pedersen og Ellen Sørensdatter. Som set ovenfor havde Knud og Ellen en datter, Anne, der blev gift med Niels Olufsen Smed i Sejlstrup. Deres søn havde to døtre, der blev gift med hver sin af Maren Knudsdatter og Niels Christensen Thuesens sønner. 
Line 291: Line 291:
 Efter Pouls død i 1803 giftede Maren sig igen, i 1804. Denne gang med en Niels Nielsen Kjær. Efter Pouls død i 1803 giftede Maren sig igen, i 1804. Denne gang med en Niels Nielsen Kjær.
  
-==== Niels Poulsen Riise (1788 - 1843) ====+==== Niels Poulsen Riise  ====
  
  
Line 297: Line 297:
 Han var Peter Langelands morfars far. Den forbindelse vil blive beskrevet et andet sted. Han var Peter Langelands morfars far. Den forbindelse vil blive beskrevet et andet sted.
  
 +
 +===== Familien på Lykkegaard omkring 1800 =====
 +
 +Den næste familiegren, der optræder på Lykkegaard, er ikke i familie med de familier, der er omtalt ovenfor. Der kommer en ny bonde, Laurs Jensen, på Lykkegaard formodentlig sidst i 1760-erne eller i 1770-erne.
 +
 +==== Laurs Jensen Lykkegaard Bjerregaard ====
 +
 +Laurs eller Lars Jensen er født ca. 1732, død 25. september 1820. I Kirkebogen benævnes han både Bjerregaard og Lykkegaard. Han er ikke fundet i Fræers Kirkebog i dåbslisten. Han må altså være født uden for sognet. Han gifter sig med Anne Christensdatter, og da brylluppet heller ikke er noteret i Kirkebogen, må også hun stamme fra et af de omliggende sogne.
 +
 +I Nørre Kongerslev blev et par med navnene Lars Jensen og Anne Christensdatter trolovede Palmesøndag 1767. Begge forlovere, Peder Lad og Søren Høymann (efternavnene lidt vanskelige at tyde), ser ud til at være fra Nørre Kongerslev, og ved dåben af Laurs og Annes sønn Niels i 1769 optræder en Anne Jensdatter og en Peder Christensen fra Nørre Kongeslev som faddere. Mon ikke det her er en søster og en bror, der optræder?
 +
 +De får børn som følger:
 +<WRAP indent>
 +1. Mette Laursdatter, døbt 4. søndag i Fasten 1768. Som faddere optræder to, Johan og Knud, med efternavnet  Lykkegaard. Barnets far betegnes her Bjerregaard.\\ 
 +2. Niels Laursen, døbt 11. søndag efter Trinitatis, 1769. Faren er Laurs Bjerregaard.\\ 
 +3. Maren Laursdatter, døbt 17. februar 1771. Barnet døde efter 3 uger. Nu betegnes barnefaren Lykkegaard.\\ 
 +4. Maren Laursdatter, døbt 20. april 1772. Igen heder faren Bjerregaard.\\ 
 +5. **Johanne** Laursdatter, døbt 6. februar 1774. Mere om henne nedenfor.\\ 
 +6. Den 28. april 1776 blev et dødfødt barn begravet.\\ 
 +7. Christen Laursen, døbt 4. maj, 1777. Faren også her benævnt Bjerregaard. \\ 
 +8. Karen Laursdatter, døbt 29. januar 1779. Død i 1780, 1½ år gammel. Dødsårsagen angives som //Små Kopper//.\\ 
 +9. Jens Laursen, døbt 25. marts 1781. Igen Bjerregaard.\\ 
 +10. Den 4. januar 1780 begraves en dødfødt søn.\\ 
 +11. Mads Laursen, døbt 22. maj 1785. Her kaldes faderen Lykkegaard.\\ 
 +</WRAP>
 +
 +Anne Christensdatter dør i 1810, og begraves 20. april. Hun angives at være 69 år da hun døde, og må således være født omkring 1741.
 +
 +Det har ikke været muligt at finde Laurs Jensens forældre. Det er derfor usikkert, hvorfor han skiftevis betegnes Bjerregaard og Lykkegaard. Bjerregaard er dominerende i starten, for til sidst at blive erstattet af Lykkegaard. Tilknytningen til Lykkegaard må også have været tæt, idet både Johan og Knud Lykkegaard optræder ved dåben af hans første barn. En mulighed kunne være at han er barn eller, nok mere sandsynlig, barnebarn af en af de tidligere fæstere på Lykkegaard. Navnene kunne godt bringes til at passe, men en afklaring vil kræve nogen graveaktivitet i kirkebøget. 
 +
 +
 +Et gæt på navneforvirringen kunne være, at han har været fæster på en gård, Bjerregaard, for senere at have overtaget et af fæsterne på Lykkegaard. Og i folketællingen fra 1787 og igen i 1801 er han anført som boende på Lykkegaard. I 1787 under navnet Laurs Jensen, i 1801 som Lars Jensen Lykkegaard. Ses på navnene anført ved børnenes dåb, som givet ovenfor, må skiftet fra Bjerregaard til Lykkegaard være sket mellem 1781 og 1785. En gennemgang af Lindenborgs jordebog burde kunne afgøre sagen.
 +
 +==== Johanne Laursdatter Lykkegaard ====
 +
 +Johanne optræder to gange i Fræer Kirkebog, ud over hendes dåb.
 +
 +Første gang den 24. februar 1794:
 +<WRAP indent>
 +//Samme dag blev Laurs Lykkegaards datter Johannes uægte Datters daab publiceret. Anne. Vidnerne vare Søren Jensen, Søren Snedker og Chresten Jensen af Fræer samt Dorethe Chrestensdatter af Tuustrup. Johanne Jensdatter ibidem bar Barnet.  Som barnets fader blev angivet Johann Mikkelsen, tjenende hos Laurs Lykkegaard i Fræer.//
 +</WRAP>
 +
 +Hun har altså fået et barn uden for ægteskabet, hvilket man af Kirkebogen i øvrigt kan se ikke var ualmindelig. Dette forhindrer dog ikke at hun snart efter bliver gift. I 1798 findes i Kirkebogen
 +<WRAP indent>
 +//Den 4 februarii bleve Enkemanden Chresten Andersen af Ellishøg og Laurs Lykkegaards Datter Johanne af Fræer trolovede. Forlovere vare Peder Winter i Flamsted Niels Nielsen i Fræer.//
 +</WRAP>
 +
 +De blev viet 27. maj. Johanne flyttede til Hasseris sammen med sin mand. Ikke mere skal siges om dem her. De behandles andetsteds.
 +Johanne er Peter Langelands farmors mor.
 +
 +==== Christen Laursen  ====
 +
 +
 +Johannes bror, Christen, ser ud til at overtage Lykkegaard efter faderen.  Og hans søn efter ham. Forløbet er som følger.
 +Christen trolovets 18. april 1803 med Maren Madsdatter. Brylluppet fandt sted 30. maj. Ved brylluppet var Christen lige fyldt 26 år. Maren var 33. Marens far var Mads Poulsen, gårdmand i Fræer.
 +
 +Parret fik børn som følger:
 +<WRAP indent>
 +1. Mads, født 24. december 1803. Faddere blandt andre Lars Lykkegaard og Mads Poulsen.\\ 
 +2. Birthe, født 27. august 1805. \\ 
 +3. Lars, født 11. marts 1808\\ 
 +4. Anne, født samme dag som tvillingebroderen Lars. Lars Lykkegaard igen Fadder ved dåben.\\ 
 +</WRAP>
 +Ifølge folketællingen 1840 er den ældste søn, Mads, sygelig. Det er da også sønnen Lars, der overtager gården. Overtagelsen sker mellem 1840 og 1845, idet Christen og Maren i folketællingen 1845 opgives at være aftægtsfolk hos sønnen Lars. Og Mads er stadig på gården og stadig ugift. Datteren Birthe ser ud til at være blevet gift med en mand i Ellidshøj, men to af hendes børn bor hos broren. 
 +==== Lars Christensen  ====
 +
 +
 +Lars er som nævnt næstældste søn af Christen Laursen og Maren Madsdatter, og overtager fædrenegården. Lars bliver den 15. november 1844 gift med Dorthe Christensdatter fra Stor Brøndum. I Kirkebogen angives Lars at være gaardfæster. Gården er altså endnu ejet af Lindenborg.
 +
 +I folketællingen i 1855 er et af tjenestefolkene Niels Peter Langeland, Peter Langelands far. Niels Peter er 'kommet hjem' til Lykkegaard, idet hans mor, Bodil Marie Christensdatter, datter af Johanne nævnt ovenfor, er Lars Christensens kusine. Kirkebogens tilgangsliste har da også, at Niels Peter Langeland flytter til Fræer den 8. november 1853.
 + 
  • emner/forfaedre/lykkegaard.1391528388.txt.gz
  • Last modified: 2014/02/03 23:00
  • (external edit)