Mette Johanne Poulsen

Peter Langelands mor, Mette Johanne Poulsen, kom fra den bedre stillede bondestand i Østhimmerland. Hendes forfædre tæller herredsfogeder og andre personer der 'fyldte i landskabet' i Helleum og Fleskum herreder.

Hendes umidelbare forfædre ses af det følgende slægtsdiagram:

Niels Rise, som han senere i livet underskrev sig, blev født i en af de to Risegårde den 11. april 1788. Rise bestod sidst i syttenhundredetallet af et par gårde ca. midt mellem Skindbjerg og Gerding. De tilhørte Gerding sogn. I dag, 2014, findes der kun et enkelt stuehus på stedet, stadig godt gemt mellem bakkerne mod Skindbjerg Lund. Nielses forældre var Poul Nielsen (Rise) gårdmand i Rise og hans kone Maren Olesdatter. Poul Nielsen stammede fra Skindbjerg, fra en familie der havde boet i Skindbjerg i flere slægtled. Maren var fra Sejlstrup, som det fremgår af afsnittet om Lykkegaard.

Nielses far døde i 1803, inden Niels blev konfirmeret. Hans mor giftede sig ret hurtigt igen, men Niels blev formodentlig hjemme på gården ind til han i 1815 etablerede sig som gårdmand i Gerding, som gårdfæster under Lindenborg. Omkring 1808 - 1812 var han indkaldt til landets forsvar. Ifølge sessionspapirerne var han ca. 170 cm høj.

Den 1. marts 1816 blev Niels gift med Ane Johanne Olesdatter Winther. Ane Johanne blev født den 6. juli 1795, som datter af Ole Winther i Flamsted. Hun stammede således fra Winterfamilien i Flamsted, der er udførligt behandlet af P. V. Christiansen.

Niels og Ane Johanne fik to børn, Poul og Oluf. Ane Johanne døde, formodentlig af barselsfeber, tre uger efter Olufs fødsel i 1817.

Niels giftede sig kort efter med Ane Johannes søster, Katrine Marie. I 1839 købte Niels en gård i Svenstrup. Han var altså nu blevet selvejer. Han døde dog få år efter at være flyttet til Svenstrup, i maj 1843. Døden skyldtes koldbrand i et ben efter en ulykke med en vogn.

Poul Nielsen blev født den 28. marts 1815, som forældrenes første barn. Forældrene boede da i Gerding. Poul blev hjemmedøbt dagen efter fødslen og fremstillet i Gerding kirke den 23. juni 1815.

I april 1832 blev han konfirmeret, igen i Gerding. Her er karaktererne noteret i kirkebogen: Kundskaber meget god, opførsel ligeså.

Det har ikke været muligt i større udstrækning at følge Pouls liv fra konfirmationen, indtil han bliver gift i 1843. Det eneste, der vides, er, at han ved folketællingen i 1834 er hjemme på forældrenes gård i Gerding. I 1840, hvor forældrene bor i Svenstrup, optræder han ikke i folketællingen sammen med dem. Han var dog hjemme hos forældrene, den dag faderen kører løbsk, den 20. maj 1843.

I november 1843 overtager han en fæstegård i Håls. Og da han bliver gift den 29. december 1843, betegnes han i Kirkebogen som ungkarl og gårdfæster i Håls. Bruden er Ane Kirstine Christoffersdatter, hvis far har haft gården i fæste, indtil Poul overtager den. I forbindelse med at Poul overtager gården, skulle han betale svigerfaderens gæld på 10 rigsdaler ud over den sædvanlige indfæstningsafgift på 300 rigsdaler og skrivepenge 30 rigsdaler. Svigerfaren fik desuden aftægt på gården.

Pouls overtagelse af fæstegården forekommer lettere underlig, idet adskillige af Ane Kirstines søskende bor på gården. Ved folketællingen i 1845 er der følgende beboere på gården:

Ane Kirstine havde i alt fire søskende, hvoraf de tre ses at bo på fødegården i 1845, hvor de betegnes tjenestefolk! Det forekommer underligt, at en svigersøn overtager fæstet, da i al fald den ældste søn, Poul, er gammel nok til at kunne efterfølger faren som fæster. Måske har Poul Christoffersen været syg eller småt begavet.

Og det ser ud til at Poul Nielsen låner penge af den yngste af sønnerne, Jens, i 1844, idet han ifølge Hornum-Fleskum herreds tingbog i 1850 indgik forlig med en Jens Christoffersen af Skibsted vedrørende et lån på 132 rigsdaler, som denne havde ydet ham i december termin 1844, og hvoraf Poul ved december termin 1850 stadig skyldte 103 rigsdaler. Jens ser ud til at være rejst fra gården i februar 1850, dog er han hjemme på gården ved folketællingen i 1850, der fandt sted den 1. februar.

Den 6. april 1845 får Poul og Ane Kirstine en datter, der får navnet Mette Johanne. Om henne mere nedenfor. I 1847 får parret endnu en datter, Ane Marie, og i juli 1850 en søn, Niels. Ane Kirstine dør dog dagen efter fødslen af komplikationer i forbindelse med nedkomsten.

Allerede i august foretages skifte efter Ane Kirstine, hvilket baner vejen for at Poul kan gifte sig igen. Arvinger er Mette Johanne 5 år, Ane Marie 3 år, Niels 5 uger. Poul gifter sig den 31. marts 1851. Bruden er Kirsten Pedersdatter, der var tjenestepige på gården da Ane Kirstine døde, og som bragte to uægte børn med sig i ægteskabet. I forbindelse med brylluppet er der i kirkebogen noteret at de to forlovere, Gregers Nielsen, gårdforpagter i Håls og husmand Christian Andersen i St. Brøndum, garanterer, at de to pigebørn ikke vil være en byrde for sognet ind til de er fyldt 18 år.

Sidst i december 1855 flytter familien til Øxenvad Mølle, også kaldet Røde Mølle. I matriklen hører Møllens jorder dels under Gerding og dels under Blenstrup. Poul byttede fæste med fæsteren på Øxenvad Mølle, Knud Christensen. Byttet skete lige over, formodentlig uden mange komplikationer, idet begge gårde hørte under Lindenborg.

I Gunderup kirkebog - Håls hører til Gunderup sogn - findes i afgangslisten under 27. december 1855:

Den gode præst har dog ikke helt haft styr på Øksnevad Mølles tilhørsforhold. Gården har matrikulerede jorde i såvel Gerding som Blenstrup, og hører under Blenstrup sogn. I Blenstrup kirkebog findes familien da også som tilflyttere under den 31. december. I kirkebogen er noteret:

I forbindelse med flytningen ser det altså også ud til, at den ældste af Kirstens døtre er kommet ud at tjene

Man kan vel formode, at forholdene på gården i Håls har været lidt besynderlige. Det har nok ikke været velset at Poul, en gårdmand, giftede sig med sin tjenestepige, der oven i købet havde to uægte børn med to forskellige fædre. Og den afdøde kones søskende boede stadig på gården, i al fald et stykke tid. Det kan også ses at Kirstens børn, Ane Sørensen og Else Sørensen, opfattes som plejebørn.

Familien flytter i begyndelsen af 1860 til Oplev, vest for Skørping. Ved folketællingen i 1860 er familien noteret på en gård i Oplev.

Dog ser sammensætningen af beboerne lidt mærkelig ud:

Poul Nielsen betegnes nu gårdejer. Det er formodentlig tvivlsom, om han har købt gården i Oplev, idet familien allerede samme år flytter til Sverriggaard i Skørping.

De to ældste børn, Mette Johanne og Ane Sørensen, er flyttet hjemmefra, og det ser ud til at Poul har adopteret begge Kirstens børn. I al fald har Else Marie nu fået efternavnet Poulsen.

En af tjenestefolkene, Severin Thieleman Nielsen, er formodentlig Pouls halvbror. (P. V. Christiansen har dog hans fornavn som Samuel, men alder, fødested og mellemnavn stemmer overens).

Endelig ser det ud som om, den tidligere gårdejer har aftægt på gården for sig og sin kone, og vel for datteren indtil hun kunne klare sig selv.

Familien flytter sidst i oktober 1860 til Sverriggaard i Skørping sogns sydlige udkant. Det ser altså ud til, at familien i 1860 har været ret omflakkende.

I oktober 1862 køber Poul Sverriggaard. Skødet er underskrevet af Poul Nielsen p. t. Mosskov. Sælger er en Knud Nielsen i Gravlev. Hartkornsværdien af Sverriggaard er ansat til 1 tønde, 2 skæpper, 1 fjerdingkar, 1 1/4 album.

I begyndelsen af 1860-erne er Sverriggaard næsten den eneste bebyggelse i denne del af Skørping sogn. Forholdene ændrer sig dog op gennem tresserne, idet det danske jernbanenet er ved at blive opbygget. Banen fra Randers til Ålborg færdiggøres i 1869, og der bliver anlagt station ved det, der nu er byen Skørping, vel for at stationen kunne betjene Rold Skovs nordlige del. Og det ser ud som om Sverriggaard tjente som 'hotel' for adskillige af arbejderne ved banen. Man kan da også konstatere, at flere af de personer, vi er interesserede i her , i flere omgange lagde vejen om ad Sverriggaard.

Poul sælger Sverriggaard i april 1869, altså rundt regnet på det tidspunkt hvor banen indvies. Køberen ser ud til at have udstykket grunde til jordløse huse for arbejdere ved banen og de aktiviteter banen trak med sig.

Fra Sverriggaard flytter Poul i september 1869 til Tisted i Astrup sogn, syd for Rold Skov, hvor han køber en gård. Af folketællingen i 1870 ses, at sønnen Niels og datteren Else Marie stadig bor hjemme. Hun har nu igen efternavnet Sørensen. Der er en tjenestekarl på gården.

Poul flytter senere til Glerup, hvor han ender sine dage som aftægtsmand hos sønnen Niels. Han dør 71 år gammel i 1886 og begraves på Visborg kirkegård.

Mette Johanne bliver gift med Niels Pedersen Langeland i Skørping kirke i 3. marts 1866, og hun og manden overtager et husmandssted, Sverrighus, på 20 tønder land udstykket fra Sverriggaard. Hendes liv ind til brylluppet kan skitseres på følgende måde:

Hun blev født 6. april 1845 medens forældrene stadig boede i Håls. Det næste, der kendes, er, at hun blev konfirmeret i Blenstrup kirke den 17. april 1859, altså medens hendes far og stedmor boede på Øxenvad Mølle. Hun ser ud til at have været en mønsterelev i forbindelse med konfirmationsforberedelsen, idet hun fik karakteren god for kundskaber og meget god for opførsel.

Det ser ud som om hun er kommet ud at tjene et sted i Blenstrup sogn omkring konfirmationen. Hun flytter i al fald ikke med familien til Oplev i 1860. Men i november flytter hun fra Blenstrup til Sverriggaard i Skørping. Altså samtidig med at resten af familien flytter til Sverriggaard.

Hun ser ud til at blive hjemme indtil juni 1863, hvor hun flytter til Gunderup sogn. Hun flytter dog hurtigt hjem igen, ved udgangen af november samme år.

I december 1864 flytter hun til Skibsted, hvor hun er i tjeneste hos en S. Jensen på Skibstedgaard. Denne tjeneste varer indtil november året efter, hvor hun flytter tilbage til Sverriggaard i Skørping. Her bliver hun indtil hun året efter bliver gift.