Table of Contents
De der udvandrede. Peters familie.
Peter Langeland havde en, måske to, farbrødre, der emigrerede til USA. Desuden emigrerede hans ældste bror, Poul, og hans søster Kristine. Nedenfor er samlet de oplysninger, der kendes om denne del af Peters familie.
Farbrødre
Den første af Peters farbrødre der udvandrede var Anders Christian Langeland. Om ham vides følgende:
I 1870 befinder han sig i Ajstrup Sogn Kær Herred. Han er 31 år gammel. Gift med Ane Johanne Nielsdatter. De har en datter, Marie Andersdatter. Anders Christian er grøftegraver.
Københavns Politis udrejseregistret har, at en Anders Chr. Langeland udrejser til Yankton, South Dacota, USA. Papirer forevist 27. april 1878. Hans sidste opholdssted i Danmark angives som Eistrup, Fleisborg sogn, Års herred, Aalborg amt.
Det har ikke været muligt at finde belæg for, at det er samme person, f. eks ved at finde bemærkning om flytning fra Kær herred til Års Herred. Han angives at være 40 år ved udrejsen. Anders Christian er født i 1838, så navn og alder passer, så mon ikke det er ham! Det har ikke været muligt at konstatere om, eller hvornår familien er fulgt efter.
Den næste der udvandrer er Christen Langeland. Og her er vi på mere sikker grund.
I Marinus Langelands Ad sandede Veje beretter Marinus, at hans familie flytter fra Skørping til et hus i Skindbjerg, der hidtil havde været beboet af farens bror og hans familie. Broren havde besluttet at emigrere til Amerika. I Udvandrerdatabasen (Københavns Politis udrejseregister) finder vi da også følgende:
En familie bestående af
Chr. Petersen Langeland, 40 år
Mette Kristine Langeland, 35 år
Niels Peter Langeland, 5 år
Thomas Chr. Langeland, 4 år
er den 19 marts 1881, fra Skindbjerg i Aalborg amt, afrejst til Amerika, med New York City angivet som bestemmelsessted.
Kun ganske få oplysninger kendes om de to farbrødre og deres familier. En af dem, og vel formodentlig, Anders Christian, var i Danmark omkring 1887. Og der findes et billede af Peters bror, Poul, sammen med en farbror, formodentlig taget omkring 1920. Se nedenfor.
Peters søskende
Som nævnt ovenfor havde Peter en bror, Poul, og en søster, Kristine, der emigrerende til USA. Ad forskellige veje endte de begge i den lille by Selma i Californien. Ingen af dem fik børn. Kirstine havde dog en plejesøn.
Oplysninger fra Danmark
I Københavns Politis register over udvandrede finder man en Povl Langeland indskrevet den 9. marts 1889. Han er opført som udrejst fra Mølholm ved Ålborg med bestemmelsessted Walnut, Iowa, USA. Og han har altså været 21 år ved afrejsen.
Kristine findes ikke i Politiets register. Men om hende har Ellen Langeland følgende beretning :
Kirstine var ude at tjene, og en dag hendes mor vilde se til hende, gik hun og var murerarbejdsmand og fik ikke nok at spise. Så fik hendes mor arrangeret, at hun kom med en onkel, der var hjemme fra USA.
Et andet sted skriver Ellen Langeland, at Kirstine var 12 år, da hun rejste, hvilket altså må have været i 1887, hvilket stemmer nogenlunde med de censusoplysninger, der kan findes i USA. I census 1910 opgiver hun at være ankommet i 1888. Og Jens, hendes husbond i 1882. (I senere census opgiver både hun og Jens forskellige årstal). Hun ser altså ud til at være rejst et år eller to før Poul.
Da hun rejste med familie, har hun formodentlig ikke skullet indskrives hos politiet, idet Politiets register var oprettet for at begrænse »opfindsomme folks« muligheder for at tjene urimeligt på at hjælpe emigranter ud af landet.
Der er to muligheder for hvilken onkel hun rejste med. Et gæt kunne være at den først rejste, Anders Christian, var hjemme for at hente familien.
Vi ved at Poul rejste til Walnut, Iowa, og fra noget af det lidt, der vides, om Kristines opholdssteder, ser det ud til, at hun også har opholdt sig i området. Se i øvrigt nedenfor. Et gæt kunne være at Anders Christian eller Christen var endt op i Iowa, og at det var derfor Poul i første omgang tog der til.
Begge rejste dog videre til Californien. Nærmere bestemt til området omkring Fresno og Selma i Central Valley.
På vej til Californien
Poul
Først i Iowa
På baggrund af oplysningerne i Udrejseregistret må vi formode at Poul rejste til Walnut, Iowa, og formodentlig var der et stykke tid.
Walnut er en mindre bebyggelse i den vestlige del af staten Iowa. Egnen omkring Walnut var kun sparsomt beboet indtil 1868, hvor The Rock Island Railroad førte en jernbane gennem området. I de følgende år blev egnen hurtigt befolket, blandt andet fordi her var meget frodigt agerland. Allerede ti år efter jernbanens anlæggelse boede der således 1000 mennesker i området. Tiden omkring starten af det 20. århundrede, hvor Poul boede i området, var en blomstringsperiode for Walnut, men da den privatdrevne jernbane siden lukkede, gik byen i forfald.
Det eneste bevis på, at Poul boede i Iowa, er et foto, der ser ud til at være taget kort tid efter, han var kommet til USA. Manden på billedet ser i al fald meget ung ud.
Billedet er taget i byen Harlan, der er en mindre by ca. 20 km nordvest for Walnut.
På bagsiden af fotoet er skrevet, formodentlig af Ellen Langeland:
Poul Pedersen Langeland da han kom til Amerika.
Hvis det passer, at billedet er taget umiddelbart efter, at han kom til USA, ville han have været 20, måske 21, år. Hvilket vel ikke ser urimeligt ud.
Man kan for øvrigt på nettet finde fotografier optaget i det samme atelier, Dammand, i Harlan, og hvor rekvisitterne på billedet af Poul genfindes.
Det eneste skriftligt, vi har fra Poul fra tiden i Iowa, er et digt, han skrev til sin mor. Ellen Langeland skriver, at det var i et brev fra Poul i Amerika. Vi har ingen oplysninger om, hvornår digtet er skrevet. Jeg synes, det er mest rimeligt at antage, at det er skrevet ret tidlig efter, han kom til USA, og, vil jeg mene, også inden han blev gift. Altså fra hans første tid i Iowa.
Poul fotograferet i Harlan medens han opholdt sig i Iowa.
Digtet findes i en håndskrevet udgave. Det lyder således i Ellen Langelands renskrift:
Moder
1
Din kjære røst har tit den hårde smerte
bortvisket fra min varme seng.
Men tit dit gode milde moderhjerte
med sympati kun var fred for din dreng.
2
Med kjærlig hånd du drog mit hår til side
og tørred tåren fra mit øjes rand
og trøsted mig med ord der var blide
som kun en moders ord vel være kan.
3
Hvad gav jeg dig for alle dine goder
du ofred for mig i min barndomstid.
Tit var jeg slem og styg imod dig moder
og ej påskønnet rigtig al din flid.
4
Hvad kan din omsorg for dit barn forklare
hvo kan forstå en moders kærlighed.
Du altid vogted mig for hver en snare
som tit du så var lagt for mine fjed.
5
Men kunde jeg på dine gamle dage
udrette lidt til glæde for dig mor
det vilde også fra min skulder tage
den skyld som tynger mig på denne jord.
De sidste linjer i digtet synes at indikere at Poul følte at have forrådt sin mor ved at rejse til USA.
Poul blev gift medens han opholdt sig i Iowa. Hans kone var ligeledes en dansk emigrant, Nielsine Jensen. Hun var født 24. april 1870, datter af en Thomas Christian Jensen. Hun kom til USA i 1891. Nielsine blev af familien altid kun kaldt Sine.
Oplysninger i de forskellige censusskemaer leder til, at brylluppet må have fundet sted i 1894 eller 1895, idet det opgives, at Poul var 25 år ved ægteskabets indgåelse.
Der findes et billede taget i Racin, Wisconsin, som jeg antager må taget i forbindelse med bryllyppet. Racine ligger i den østlige del af Wisconsin, ved bredden af Lake Michigan, et per hundrede kilometer nord for Chicago.
Poul står bagest til venstre, med Nielsine foran. De øvrige personer antager jeg er Nielsines familie. Og Pouls alder, 25 år, ser ud til at passe.
Vi har ingen oplysninger om, hvad Poul foretog sig, medens han var i Iowa. Men billedet til højre, tror jeg, er fra Pouls tid der. Det er sendt som julekort. Dog uden anden besked end glædelig jul. Ingen afsenderadresse, dato eller andre oplysninger, der kan bruges til at tid- og stedfeste billedet.
Hvis billedet som antaget er taget i Iowa, viser det, at Poul var farmer medens han var der, og at han formodentlig ikke hørte til blandt de rigeste farmere.
Bygningen ligner heller ikke de bygninger, der optræder på Pouls kort fra Brantwood, hvilket styrker antagelsen om at billedet ikke er fra Brantwood, men må være taget et andet sted.
En ekstra grund til at antage, at billedet er fra tiden i Iowa, er at Poul har skæg, hvilket han også har på billedet taget i anledninegn af brylluppet vist ovenfor.
Derpå i Brantwood, Wisconsin
Poul og Sine forlod Iowa og flyttede til Wisconsin på et tidspunkt inden 1905, hvor de optræder i Wisconsin State Census for 1905. De angives at bo i bebyggelsen Knox i Price County. Poul opgiver selv at bo i Brantwood, som ligger i området ved Knox.
Brantwood var efter alt at dømme et besynderligt sted, der var vokset op omkring en savmølle, ejet og drevet af et brødrepar ved navn Knox, der havde købt jorden i området. Udover savmøllen bestod byen hovedsageligt af nogle huse, hvor arbejdere, hovedsageligt immigranter, boede. Efterhånden løb området dog tør for træer, og jorden blev solgt til landbrug, især til nordiske immigranter.
Fra Pouls tid i Brantwood findes en del materiale i form af et enkelt brev samt en del postkort. Det første med sikker datering er et brev Poul skrev til sin mor og sin bror, Marinus. Brevet er dateret 28. februar 1907. Indholdet referers andetsteds, men kan vel fortolkes som bevis på at Poul var farmer, hvilket passer med at han i Wisconsin State Census for 1905 er noteret som ejer af en farm.
Fra samme tid, altså 1907, findes et enkelt foto, vist nedenfor. Mange af de fotos, der findes, er fremstillet som postkort, således også dette. Som det ses er kortet stilet til Peter Langeland med adresse Kærhave Ringsted. Altså, må vi formode, til Peter medens han var elev på Kærhave Husmandsskole. Ifølge Ellen Langeland var det i vinteren 1906/07. På det tidspunkt var Poul 36 år, hvilket vel ikke er en urimelig alder for personen til venstre i billedet.
Teksten på kortets bagside er som følger:
Kjære Broder.
Jeg ved ikke om du kan kjende mig dette Bilede er taget paa vestsiden af vores stald de to fremed som du ser er vores nabor.
Venlig Hilsen […] Paul
Det næste nedslag er et postkort, dog med motiv fra København, dateret Brantwood den 28. august 1908.
Teksten er som følger:
Kjære Broder.
Hjerteligt tak for brev og Fotografier de var smukke det glæder vi os at modtage budskab fra vort kjære Danmark det glæder os meget at høre at de har det godt i vort kjære Hjem. Jeg skal snarst skrive et langt Brev
Hjerteligt Hilsen fra os Paul
Det er vel også her interessant at bemærke, at Poul ikke stiler brevet til Peter Langeland, men bruger Peters døbenavn, Niels Peter Pedersen! Og vi får at vide, at Peter er i tjeneste hos Buus Madsen i Dall ved Svenstrup.
Fra samme år findes et julekort, stilet til Marinus Langeland i Skindbjerg.
Lidt mere spændende er de følgende billeder, der vel kan ses som et bevis på, at Poul om vinteren arbejdede som skovarbejder, i god overensstemmelse med det, der vides om egnen omkring Brantwood og Knox. Billederne ser ud til at være sendt som postkort til Marinus i Skindbjerg.
Teksten er som følger:
Kjære Broder
Her kan du se hvad
jeg fordriver tiden
med i Vinter dette
Tømmer som du ser
her kaldes for Hemlock
det bruges til Papir det
bruges også til bygnings
materialer
barken bruger de til at garve skind
Poul er manden med de lyse seler.
Teksten:
Hvad tænker i om saadan et læs med Tømmerstokke der maa laves isveje for at være istand til at køre dem
Poul er ikke på dette billede.
Teksten:
Her ser i en rigtig ægte Langelænder han er over 70 aar men han er dog mand for at hugge sine 25 jern= banesveller om dagen det er ligesaa meget som en ung mand kan gøre han ejer 200 acer af skov saa han har nok at hugge paa disse trær han hugger paa er Tamrok eller Lærke træ, som i kalder dem paa Dansk.
Også interessant er det følgende billede, der med nogenlunde sikkerhed kan tidsfæstes til 1909. Den kage der står på bordet er udsmykket med dato, der ser ud til at være 1909 skrevet som '09. Jeg antager også at de tre billeder ovenfor er cirka samtidige, idet 'Langelænderen' optræder på begge billeder.
Teksten på kortet er lidt snørklet og er skrevet af Poul såvel som af Sine (Nielsine). Den retvendte tekst lyder som følger:
Kjære Moder
dette Bilede er taget i vores spisestue
min kone og mig sider anden og tredie
række paa højre side den gamle mand
som sider ved enden af Bordet er vores
nabo han er Langelænder den anden i rækken
er Lærerinden som har fået kosten hos os
vi skulle ønske i kunde været her og faat
en bid kage med
Ved siden af billedet står: Danske Norske Svenske og Tyske er her repræsenteret
Den omvendte tekst lyder:
Kjære Svigermoder
vi skulde lige haft Eder
alle her i kan tro vi havde det morsomt vi
overraskede jo Lærinden inden hun skulle rejse
Hjem vi koner Bagte jo hver sin kage til hen=
de folkene var her hun vidste ingenting om det
i kan tro hun Blev overrasket hendes navn dato
og aarstal staar jo paa kagen Hjærtelig hilsen fra
Et sidste livstegn fra Poul, der med sikkerhed vides at være fra Brantwood, er et postkort dateret 12. marts 1909.
Teksten er som følger:
Kjære Moder
Jeg vilde gærne om du kunde Skrive et langt Brev til os vi fik Brev fra Stine den anden [dag hun] har det godt og det [er og]saa tilfældet med os [Hjærtelig] Hilsen fra os.
Poul
Der findes endnu et kort, som, jeg antager, er fra Pouls ejendom i Brantwood. Antagelsen om at kortet er fra Brantwood bygger jeg på to ting:
Han skriver til sin broder og adresserer ham som du, og ikke som I, som hvis han skrev til en gift broder. Vi kan derfor nok antage at brevet er fra før Peter eller Marinus blev gift. Peter i september 1912, Marinus i maj 1911. Billedbaggrunden kan også ligne et nyligt fældet skovområde, altså endnu en indikation af at billedet er taget i Brantwood.
Teksten er som følger:
Kjære Broder her kommer [vi] og besøge dig jeg ved ikke om du [kan] kende os men det er omtrent som vi ser ud Dette Sjal som min Kone har har været hendes Moders mens hun [va]r Pige hun har tjænt et aar for [ ]ene det Den Danske Pige har det bedre nu men maaske [ ] godt
Kristine
I Iowa
Fra Kirstine, eller Stine, findes der ikke meget fra tiden før hun kommer til Californien. Det eneste, jeg har kunnet finde, er et fotografi, som jeg antager, må være taget inden hun rejste til Californien.
Billedet er et gruppebillede af Stine, hendes mand Jens Christensen, og deres plejesøn.
Jens var immigreret til USA fra Danmark i 1882. Han var da 7 år og er altså højst sandsynligt rejst med sine forældre. I det amerikanske indvandrerregister findes en post, der muligvis kan være Jens og hans familie. I givet fald er han ankommet sammen med sine forældre samt en søster.
I USA skiftede han navn til James. Jens har formodentlig været for besværligt at benytte på engelsk.
En grund til at tro, at billedet er taget i Iowa eller i al fald ikke i Californien, er den plejesøn, der er med på billedet. Plejesønnen John er født den 9. juni 1897 i Iowa. På billedet ser han ud til at være 7-8 år. Billedet må altså være taget omkring 1904, et år eller to før familien flyttede til Californien.
I Californien
Poul og Stine flyttede begge med familie til Californien. Der findes ikke meget skriftligt materiale fra deres hånd. Derimod er det lykkedes at finde dem i forskellige offentlige registre.
Kristine
Af Kirstines nekrolog, der som Pouls blev bragt i en lokal avis, fremgår, at hun og hendes familie flyttede til Californien i 1905, og at de i 1911 flyttede til Selma. Noget kunne også tyde på, at de ejede jord i Selma, sandsynligvis en mindre lod med et hus. Af skødeprotokollen fremgår i hvert fald, at de i 1923 betaler afdrag på et huslån (mortgage). Desværre går protokollen kun tilbage til 1914 og det har ikke været muligt at finde skødet på jorden.
Fra hendes egen hånd findes et postkort dateret 28. marts 1908, der viser at hun er i Californien. Med nogen vanskelighed kan poststemplet tydes som Selma. Selma er en mindre by der ligger en snes kilometer syd for Fresno, der er en større by i Californiens Central Valley.
Teksten:
Hilsen fra California kan I se hvorledes det ser ud naar vi Tørrer vores Frugt her vi lever vel og har det godt haaber at høre det same fra eder Hjertelig Hilsen fra alle.
Stine
Fra Wikipedia findes følgende beskrivelse af Selmas eksistensgrundlag:
Wheat growing was Selma's first economic engine but was replaced by orchards and vineyards when farmers realized how well peaches, plums, and grapes grew in the sandy soil, irrigated with snow-melt water imported through canals from the nearby Sierra Nevada mountain range.
Although raisins (sweet grapes preserved by sun-drying) soon became the major crop, Selma called itself the “Home of the Peach” and was also known as “A Peach of a City.” Through the 1960s, a major seasonal employer was the local peach cannery, where Libby's brand fruit was packed. Peaches and other tree fruit are still grown in abundance.
With 90 percent of U.S. raisins produced within eight miles of Selma, the city adopted the slogan “Raisin Capital of the World” in 1963. Area vineyards also produce table grapes.
Det ser ud som om Selma først i 1900-tallet tiltrak en del danskere, idet der vel omkring 1910 allerede fandtes en dansk kirke, som det fremgår af billedet til højre.
Der er ikke angivet hvornår billedet er taget, men den bil der kan ses nederst til venstre er formodentlig en model 1910 eller deromkring.
Billedet er taget af en H. C. Jensen, formodentlig en anden dansker.
Og kirken eksisterer stadig, hvilket fremgår af dens hjemmeside.
Ifølge United State Census, 1910 og frem, boede Stine og Jens i et område betegnet Township 5, Fresno, et område lidt nord for Selma. Og der er formodentlig ingen tvivl om at de var frugtavlere, hvilket fremgår af endnu et fotografi fra Stine.
Et formodentlig næsten samtidig billede er det følgende. I noget større forstørrelse end her gengivet er det muligt at identificere de to midterste personer i billedet som Jens og Stine. Den ældre dame til højre i billedet er formodentlig Jenses moder Marie Christensen, der optræder i Census for 1910, men ikke i Census for 1920. Billedet er derfor formodentlig taget før 1920. Den fjerde person i billedet, yderst til venstre, er formodentlig plejesønnen John. Der her, på trods af hatten, ser noget yngre ud end på foregående billede. Kan det være et konfirmationsbillede? I så fald må det være taget omkring 1910, 11.
Poul
Det første livstegn fra Poul i Californien er et postkort dateret 28. april 1911:
Teksten er som følger:
Kjære Broder
Ja nu er du vel i
Skindbjerg igen dette
har vel været en god
Vinter for dig Jeg
haaber det vil gøre dig
meget godt i fremtiden
Hilsen fra Stine
og hendes mand og os alle
her Poul
Billedet, der her haves i en dårlig kopi, viser høst med mejetærsker? trukket af en snes muldyr. Dette er vel i fuld overensstemmelse med at området omkring Selma var hvedeavlsområde før frugtavlen tog over. Om Poul har været hvedeavler vides ikke. I nekrologen betegnes han retired rancher. Det stykke jord han købte i 1916 var på 30 acres, lidt mere end 12 ha. Det har ikke været nok til hvedeavl, men måske til malkekvæg. Eventuelt har han været frugtavler som hans svoger og søster.
Der er lidt usikkerhed om, hvornår han flyttede til Selma. Kortet er fra 1911, men i nekrologen i forbindelse med hans død i 1946 står, at han havde boet i området i 33 år, altså fra 1913. Måske var han i 1911 på besøg hos søsteren og besluttede at afvikle landbruget i Brantwood og flytte til Californien. I Census 1910 bor han stadig i Brantwood, Wisconsin.
Ifølge Census i 1920 boede han i Township 16, Fresno. Fra skødet på det stykke jord han købte i 1916 ved vi vi lidt mere om beliggenheden:
East half of the North west quarter of the North East quarter of Section Sixteen (16) Township Sixteen (16) South of Range Twenty (20) East.
Pouls plot er noteret på et matrikelkort fra 1923 for Fresno County, hvor Poul er noteret som P. Pederson, og på det rette sted i forhold til ovenstående beskrivelse.
I dag ligger dette stykke land ved Mountain View Avenue i den lille by Caruthers, som ligger en smule vest for Selma, som det ses på følgende kort.
Begge familier
Efter de sidste kort med datoer på er der ingen sikkert daterbare oplysninger om de to familier, bort set fra nekrologer i den lokale avis. Men der findes en del billeder, og et enkelt med tekst på bagsiden. De er nedenfor forsøgt arrangeret i nogenlunde kronologisk rækkefølge.
Jens og Stine, Poul og Sine. Fotoet taget den 6. marts 1928.
Billedet til venstre har følgende bagsidetekst (vist nedenfor billedet):
Ja her er Jens Stine Paul og Sine. Den gamle Kone hun er en god ven af os Træerne som i ser paa Billedet er Abelsintræer med abelsiner det er taget i Jenses Have.
Det mest interessante billede er dog nok det følgende:
Billedet er af Poul med hans farbror.
Farbroderen er formodentlig den Christen Pedersen Langeland, der emigrerede fra Skindbjerg til New York i 1881 med kone og to børn.
Billedet viser derfor, at der formodentlig hele tiden havde været forbindelse mellem farbroderen og hans to søskendebørn.
Poul var altid i USA kendt som Mr. Pedersen. Det samme gjorde sig formodentlig gældende for farbroren, hvilket har gjort det vanskeligt, indtil nu umuligt, at spore farbroren og hans families tilværelse i USA.
Slutning
Poul døde den 22 september 1946, og blev lige som øvrige familiemedlemmer begravet på North Selma Cemetery. Den lokale avis bragte følgende nekrolog:
Retired Caruthers Ranncher Dies
Paul Pedersen, a resident of the Caruthers District for thirty-three years, died Sunday at the home of his sister, Mrs. Stena Christensen, at 2883 Logan Street. He was a nativ of Denmark, where he was born November 21. 1869. He was 76 years of age at the time of death.
Mr. Pedersen, a retired rancher, is survived by a widow, Mrs. Nielsine Pedersen of Caruthers; two sisters, Mrs. Christensen of Selma and Mrs. Niels Brundom of Denmark; and two brothers, Marinus Langeland and Peter Langeland of Denmark.
Funeral services were held at 2 o'clock yesterday afternoon in the chapel of the Byrne Funeral Parlors. Rev. A. W. Lund officiated. Burial was in the North Selma Cemetary.
Pouls gravsten
Stine (Nielsine), Pouls kone, døde 4. januar 1952. Hendes nekrolog i lokalavisen er som følger:
Mrs. Paul Pedersen
Funeral services were held Monday at 2.pm in the Page Funeral Chapel for Mrs. Paul Pedersen, 81, who died Friday, January 4, in the Selma Sanitarium.
Mrs. Pedersen was a nativ of Denmark an had lived i Caruthers for several years before mooving to Selma in 1964.
She had been a resident of the Bethel Lutheran Home for the past three years.
She is survived by a sister, Mrs. Christensen of Winona, Minn., and several nieces and nephews.
Burial was in North Selma Cemetery where her late husband is also buried.
Sines gravsten
Stine (Kristine) døde 2. marts 1952. Hendes mand, Jens, var død i september 1950. Også hun fik en nekrolog i den lokale avis:
Mrs. Stena Christensen
Mrs. Stena L. Christensen, 76, died late Sunday night in her home at 2783 Logan Street.
Funeral services were held at 10. am Wednesday in the Page Funeral Chapel. Dr. Irving a. Fox officiated. Interment was held in the North Selma Cemetary.
A nativ of Denmark, she had lived in the Selma district since 1911. She came to California i 19905.
She was the widiw of the late James C. Christensen who died in Selma September 3, 1950.
She is survived by one son, John Christensen of Santa Monica.
Stines (Kristines) gravsten
Efterkommere og senere forbindelser
Poul og Sine havde ingen børn, og Stine og Jens kun en plejesøn, John. Selv om han boede i Santa Monica ved morens død har det ikke været muligt at spore ham eller hans eventuelle efterkommere.
Det eneste der vides om John er at han kort efter anden verdenskrig var i Danmark og besøgte familien på St. Restrup. Til dette besøg knytter sig følgende historie, for hvis rigtighed ikke kan garanteres:
John var på en eller anden måde involveret med det amerikanske flyvevåben og var i Danmark for at instruere danskere i at operere amerikanske fly.
Han var af den opfattelse, at han var i stand til at tale dansk. I København var der dog ingen, der forstod hans danske. Først da han kom til Nordjylland hjalp det. Grunden hertil var nok, at det dansk han havde lært for det første var gammeldags, forældrene var emigreret omkring 1890, og for det anden formodentlig var præget af vendelbomål og østhimmerlandsk, idet faren var fra Vendsyssel og moren fra Østhimmerland. Begges sprog derfor formodentlig tæt på uforståeligt for københavnere.
Den sidst kendte forbindelse mellem Selma og familien på St. Restrup er en indføjelse i Peter og Marie Langelands gæstebog med datoen 11-9-1947, hvor følgende findes:
Christen Thygesen
P O Box 211 Selma Calif USA
Lilian Christensen
Oakland, California USA
Susie M Christensen
Selma, Calif
Både en Lilian Christensen (1888 — 1996) og en Susie M Christensen (1883—1975) er begravet på North Selma Cemetery tillige med deres far, Jens P. Christensen. Det har dog ikke været muligt at konstatere om og eventuelt hvorledes de er i familie med vores Jens Christensen.