====== Administration ====== **Uddrag af Vildmosetilsynets protokol for 20-5-1938:** __Ordning af den fremtidige Administration.__ Da Limfjordsarealerne vil komme ind under Vildmosearealernes Kultivering, og da dette foranlediger ansættelse af ingeniør Vald. Frederiksen, har Vildmosetilsynet ud fra den hidtidige praksis i administrationen forsøgt at udstikke linjer for arbejdet i fremtiden, som menes oversigtlige og praktisk gennemførlige.: Administrationen sker under ansvar overfor Statens Jordlovsudvalg af Vildmosetilsynet. Formand for Vildmosetilsynet er formanden for Statens Jordlovsudvalg Direktør Niels Frederiksen, Roskilde. Medlemmer: Folketingsmand, Proprietær V. Fibiger, "Øland" pr Snedsted, \\ Gårdejer P. Langeland, St. Restrup pr. Sønderholm.\\ Tilsynets konsulent: M. K. Kristensen, Skanderborg.\\ 1. Assistent: Landbrugskandidat Johs. Knudsen, Tylstrup.\\ II. Assistent: Landbrugskandidat Jørgen Kongstad, Dokkedal.\\ Tilsynets ingeniør: Vald. Frederiksen, Aabybro.\\ Arbejdsformand: P. Rolandsen, St. Vildmose, Tylstrup, E. Rolandsen, Dokkedal, P. Jensen, Aabybro.\\ Sekretær og kasserer: Frk. Karen Andersen, Bogholder Oscar Wulff Christensen.\\ Leder af Opdrætningscentralen: Inspektør N. Mølgaard.\\ Vildmosetilsynets arbejdsopgaver i 1938 og videre: |Områder: | | | |St. Vildmose, oprindeligt areal | 2.800 ha| | |Biersed og Nr. Halne Moser | 700 ha| | | | 3.500 ha| | |Lille Vildmose | 3.000 ha| | | I alt højmose| | 6.500 ha| |Limfjordsarealer: | | | |Ølandsarealer | 470 ha| | |Statsarealet ved Skallerne| 430 ha| | |Clausholm | 135 ha| | |Hvolgaard | 160 ha| | |Hovengen | 100 ha| | |Søengen | 435 ha| 1.730 ha| |Ialt | | 8.230 ha| eller ca. 15.000 td. ld. __Arbejdsopgaver i St. Vildmose.__: __Opdrætningscentralen:__ Arealet er ca. 1.500 ha. Bygninger: Centralgården og 19 staldgårde med 2000 års kalve og 1 1/2 års kvier om vinteren og 2000 første og andet års kvier om sommeren. Der skal beregnes 2000 t hø og så vidt muligt 50.000 t græs til ensilering til vinterfoder. Kvierne tegnes til opdrætningscentralen og suppleres eventuelt ved indkøb. Kvierne tilbagesendes eller sælges efter ophold på opdrætningscentralen 2 vintre og 2 somre. Formanden oplyste, at det nu var en kendsgerning, at Vildmosetilsynet måtte overtage Opdrætningscentralen fra 1. april 1939, og han bad i den anledning Vildmosetilsynets konsulent om at ville udarbejde en oversigt over, hvordan forholdene var til 1. april 1939, for at man i tide kunne foretage den nødvendige tegning og indkøb af kvier af de respektive aldersklasser, således at centralgården kunne blive fuldt besat. På foranledning af Formanden oplyste M. K. Kristensen, at der pr. 1. maj var: Indlejet 474 kvier fra forår 1937\\ Indlejet 350 kvier fra efterår 1937\\ Stat og mejerier indkøbt 161 kvier i forår 1937\\ Statens indkøb 529 kvier vinter 1938 De sidste er til samme stykpris, 163 kr., men de er 3 måneder yngre. Der er til udbinding nu tegnet 1200 kvier, deraf 200 sommerkvier. Formanden spurgte, om man havde overvejet mulighederne for Opdrætningscentralens fortsættelse. M. K. Kristensen svarede, at der var de bedste betingelser for at fortsætte. Det kunne måske nok knibe med at skaffe det fornødne foder på nuværende arealer til vinterfoder, men de 1000 stk. 1/2 års kalve ville ikke tære stærkt og måtte nødvendigvis have tilskudsfoder. Endvidere havde man de nye Biersted arealer i reserve, og da disse er beliggende indtil Opdrætningscentralen, kunne man inddrage de nødvendige arealer, således at foderforsyningen blev tilstrækkelig. Formanden bemærkede, at det måske kunne være rigtigt at tage et par af de længst bortliggende gårde fra, og hertil svarede M. K. Kristensen, at han ville gerne, at man fortsatte Opdrætningscentralen i sin fulde udstrækning, thi ved fratagning af et par gårde til bortforpagtning eller udleje, ville genrealomkostningerne for Opdrætningscentralen komme til at hvile endnu tungere på de restternede gårde. Dette erkendte formanden og var også til sinds, at man skulle prøve et par år at drive Opdrætningscentralen i sin fulde udstrækning, men for alle eventualiteters skyld anmodede han Vildmosetilsynet om at udarbejde et overslag til opførelse af stuehuse til en går eventuelt i 2 udførelser, en lettere bygning anbragt oven på mosen samt en stuehus funderet på mosens underlag. De herhenhørende undersøgelser vil finde sted i løbet af sommeren. __Bortforpagtning af 10 ejendomme__ med tilliggender af ca. 400 ha. __Udleje af græsarealer__ på 700 ha til 100 græslejere. __Færdigkultivering af 700 ha højmose__ under Nørhalne og Biersted. Dræning, grøftning, mergling og tilsåning 1938-39-40. Derefter udlejning af arealerne. Omlægning eventuelt nymergling og tilsyn med græskulturens opretholdelse. __LILLE VILDMOSE__ __Opdyrkning af 3000 ha.__ __Anlæg af veje.__ Grøftning, dræning, anlæg af sporbaner, mergling, fræsning, gødskning og udlæg, alt efter 10 års planen. __Projektering af ejendomme.__ Fremskaffelse af tegninger og udgiftoverslag efterhånden som byggemuligheder fremkommer samt udstykning af ejendomme.\\ Bygning af Nopsa-gaard i 1938. __Indkøb af randarealer__ af mosen til anbringelse af ejendomme. __Tilsyn med Jordlovsudvalgets bortforpagtede ejendomme på mosen.__ __Udlejning af græsarealer__ i Birkesø 122 ha, samt de græsarealer, der efterhånden fremkommer ved Kulturerne. __Vandingsanlæg til ca. 50 ejendomme__ til en samlet udgift af ca. 50.000 kr. __Undersøgelse af elektricitetsforsynings mulighederne__ til ejendommene på mosen samt projektering af sådanne anlæg. __Plantning af en mindre plantage__ ved statsarealets sydøstre hjørne og læbælter langs vejrene. __Limfjordsarealerne__ __Søengene.__ Undersøges mellem punkterne, nivelleres, udpumpning, projektering af veje, udstikning og anlæg af hovedgrøfter og detailgrøfter udstikkes og graves. Arealet pløjes og tilføres kridt, jorden behandles, gødes og dyrkning påbegyndes. Udstykning finder sted i løbet af 1941. __Clausholm og Hovengen.__ Vandstandssænkning for arealerne med tilhørende udpumpning, projektering og udførelse. Diger mod kanalen opføres, afvanding finder sted efter udarbejdet detailplan, pløjning, kultivering af arealerne samt udstykning finder sted i løbet af 1939-40. __Statsarealet omkring Tøtterne.__ Inddiges og udpumpes i Torslev Dyb. Detailafvanding udføres efterhånden. Køb eller måske mageskifte med Tøtterne eller Torslev Holme undersøges og foretages så vidt muligt. Kultivering og udstykning sker gradvis i løbet af 10 år. __Statsarealerne ved Ølands østside__ ved Skallerne. Disse behandles på tilsvarende måde efter fornøden undersøgelse og udarbejdelse af projekt. Samarbejde med lodsejerne af naboarealerne om afvanding og andre kulturarbejder iværksættes, hvor det for parterne er formålstjenligt, men uden at sinke eller kostbargøre Jordlovsudvalgets kultiveringsarbejde og udstykning. __Fordeling af arbejdet.__ __Vildmosetilsynet__ vedtager i periodiske møder (i reglen een gang månedlig) arbejdsbeslutninger med tilhørende bevillinger, som sendes til Jordlovsudvalget. __Vildmosetilsynets Konsulent__ udarbejder dagsorden, forbereder og forelægger de enkelte sager til beslutning på møderne og sørger med ansvar over for Statens Jordlovsudvalg for, at beslutningerne bliver gennemførte. Han repræsenterer Tilsynet overfor personer og institutioner, der har interesse i de her omhandlede virksomheder og underskriver brevene fra kontoret. Han forhandler med Tilsynets arbejdsledere og delegerer sin myndighed til dem i den udstrækning, som arbejdet kræver det. Konsulenten henvender sig til Formanden om bemyndigelser i sager, der opstår og foreligger til afgørelse mellem møderne, når arbejdernes rettidige udførelse kræver det. __1. Assistent Johs. Knudsen__ er Konsulentens befuldmægtigede. Han har ansvaret for regnskabsføringen og kontrollerer mindst en gang mdl. kassen og beholdningerne, han besørger nivellering og opmåling og har tilsyn med de tilsvarende arbejder i L. Vildmose samt ved Limfjorden. __II. Assistent Jøregn Kongstad__ har nivellering og opmåling samt kontrol med dræning, vejbygning m.m. i L. Vildmose. Han refererer Assistent Knudsen og Tilsynets Konsulent og får sine bemyndigelser i arbejdet fra disse. __Tilsynets Ingeniør__ er fra 1. juli d. å. Vald. Frederiksen. Hans hovedopgave bliver at projektere og forestå kultiveringen af Limfjordsarealerne under ansvar overfor Vildmosetilsynet og dettes Konsulent. Til at begynde med bistås han i det praktiske nivelleringsarbejde af Assistent Johs. Knudsen, Tylstrup. Ingeniøren er Tilsynet behjælpelig med følgende arbejder i Store og Lille Vildmose: Værkstedstilsyn, indkøb af materialer, anlæg af vandledninger, elektricitetsforsyning, materialeundersøgelser og funderinger ved bygninger m.m. __Arbejdsformændene__ leder arbejdsstyrken i kultiveringsarbejderne i henhold til de ordrer, der udgår fra Vildmosetilsynets Konsulent eller hans befuldmægtigede. Arbejdsformændene udbetaler de ugentlige arbejdslønninger og afgiver kvittering samt udbetalingsoversigt til Vildmosetilsynets kontor. __Inspektør N. Mølgaard__ leder Opdrætningscentralen efter aftale med Vildmosetilsynet. Han antager den fornødne medhjælp, besørger alle arbejder med hensyn til arealernes benyttelse og kreaturernes pasning. Tegning af kreaturer til Opdrætningscentralen sker gennem Vildmosetilsynets kontor, men inspektøren eller en ham behjælpelig dyrlæge godkender de tegnede kvier, når disse samles amtsvis til forsendelse til mosen. Supplerende indkøb foretages af inspektøren efter aftale med Vildmosetilsynet og dettes Konsulent. Regnskabet over de daglige udgifter og indtægter føres af inspektøren og hans regnskabsfører. Regnskab aflægges månedlig gennem Vildmosetilsynets kontor. Opdrætningscentralens regnskab har sin egen konto, således at der til enhver tid er oversigt over dens økonomiske stilling. Formanden rejste spørgsmålet, om vilkårene for inspektør Mølgaards virksomhed under Jordlovsudvalget. M. K. Kristensen oplyste, at han er ansat med 4000 kr. i gage og dertil fri bolig, ophold og fri bil. Mejerierne betaler husholdningen efter regnskab. Formanden gjorde rede for tilsvarende bestyreransættelser under Statens Jordlovsudvalg. Han kunne godt tænke sig, at N. Mølgaard fortsatte med sin nuværende kontante gage, men at han selv måtte holde bil og kun fik den sædvanlige betaling, 20 øre pr. km, når han kørte i Opdrætningscentralens forrentninger udenfor mosen. Formanden så helst at Mølgaard overtog husholdningen og blev betalt med 1,20 kr. pr. kostdag såvel for de mandlige som kvindelige medhjælpere. Han skulle have kartofler, grøntsager til fri rådighed samt mælk og slagtevarer til landbrugets almindelige salgspriser. (Kortløse svin). Det vil være rigtigst at overveje disse forhold, da inspektør Mølgaard selvfølgelig snart må have at vide, hvordan han kan se sig stillet ved at føre arbejdet videre under Jordlovsudvalget. Fra alle sider sluttede man sig til Formandens orienterende bemærkninger, og navnlig fandt man, at man ville undgå mange regnskabsvanskeligheder, ved at Mølgaard overtog husholdningen. __Vildmosetilsynets kontorordning.__ Kontoret er i administrationsbygningen i St. Vildmose. Tilsynets bogholder O. Wulff Christensen besørger de daglige regnskab og kassererske frk. Karen Andersen foretager udbetalinger og modtager indbetalinger, alt under tilsyn af Assistent Johs. Knudsen. Regnskabet føres efter den af Jordlovsudvalget anviste form, og regnskabsopgør finder sted hver måned til Jordlovsudvalgets kontor. Udgiftsbilag betales først gennem kontoret, når de er godkendt af de respektive arbejdsledere. Tilsynets kvindelige assistent frk. K. Andersen besørger korrespondancen og holder rede på tilsynets arkiv samt deltager ved de mange forskellige ekspeditioner, der hører kontorordningen til.