| Both sides previous revision
Previous revision
Next revision
|
Previous revision
|
emner:tekster:nordischegeselschaft [2014/04/03 13:52]
jlk [DR.Ludwig Herrmanns tale] |
emner:tekster:nordischegeselschaft [2014/07/07 22:00] (current)
|
| Kl 17. Aabning af Udstilling i tysk Litte ratur i Nedertyske Udstillingslokale. | Kl 17. Aabning af Udstilling i tysk Litte ratur i Nedertyske Udstillingslokale. |
| |
| Kl 18. Aabning af Maleren Wilhelm Petersens Udstilling. | Kl 18. Aabning af Maleren [[http://de.wikipedia.org/wiki/Wilhelm_Petersen_(Maler)|Wilhelm Petersens]] Udstilling. |
| |
| Kl 19½. Lubeck Bondeforening indbød nordiske Bonderepræsentanter til Aftensmaaltid i Skipperhuset. | Kl 19½. Lubeck Bondeforening indbød nordiske Bonderepræsentanter til Aftensmaaltid i Skipperhuset. |
| Det nordiske stævne gled hen paa Eftermiddagen over i den Sommerfest og Folkefest, som hvert Aar afholdes paa denne Tid i Lybeck, og som er en Blanding af Børnehjælpsoptog, Ungdomsstævne, Militærrevy og Opmarch af Lavsforeninger og Skytteforeninger. Hen paa Aftenen sluttede alle Festlighederne med en Kæmpe-Rigssolhvervsfest af den tyske Arbejdstjeneste ude ved Holstenthor, som belystes af straalende Baal. | Det nordiske stævne gled hen paa Eftermiddagen over i den Sommerfest og Folkefest, som hvert Aar afholdes paa denne Tid i Lybeck, og som er en Blanding af Børnehjælpsoptog, Ungdomsstævne, Militærrevy og Opmarch af Lavsforeninger og Skytteforeninger. Hen paa Aftenen sluttede alle Festlighederne med en Kæmpe-Rigssolhvervsfest af den tyske Arbejdstjeneste ude ved Holstenthor, som belystes af straalende Baal. |
| </WRAP> | </WRAP> |
| ===== DR.Ludwig Herrmanns tale ===== | ===== Dr.Ludwig Herrmanns tale ===== |
| |
| <WRAP indent 65%> | <WRAP indent 65%> |
| (Oversat af Landbrugsraadets Sekretariat.) | (Oversat af Landbrugsraadets Sekretariat.) |
| |
| Ordningen af Markedsforholdene i Tyskland betegner, saaledes som den er gennemført paa Landbrugsomraadet efter Nationalsocialismens Indførelse, en Proces til Helbredelse af en aarhundredgammel Kræftagtig Lidelse paa vort Folkelegeme, men tillige ogsaa en Forebyggelse af enhver fremtidig Infektion. En liberalistisk Aands- og Økonomiledelse harmonerer lige saa daarligt med Opretholdelsen af en sund, hjemstavnsbunden Bondestand, som Bolchevismen med de sig særpræget bevidste Enektstaters fredelige Samkvem. Den sande Bonde har Verden over, hvadenten De træffer ham i Norge, Jugoslavien eller Frankrig, altid den samme villende og opbyggende Indstilling overfor sit Folk og de ham af Skæbnen paalagte Opgaver. Han skaber Kraft og Rigdom til sig og sit Folk ved Stadighed, Udholdenhed og Fred. Jøden derimod røver sit Bytte ved at sætte alle Folkets Goder i Cirkulation, ved Hastværk og Kaos. Et Folk, som elsker sine Bønder , maa hade Jøderne. | Ordningen af Markedsforholdene i Tyskland betegner, saaledes som den er gennemført paa Landbrugsomraadet efter Nationalsocialismens Indførelse, en Proces til Helbredelse af en aarhundredgammel Kræftagtig Lidelse paa vort Folkelegeme, men tillige ogsaa en Forebyggelse af enhver fremtidig Infektion. En liberalistisk Aands- og Økonomiledelse harmonerer lige saa daarligt med Opretholdelsen af en sund, hjemstavnsbunden Bondestand, som Bolchevismen med de sig særpræget bevidste Enektstaters fredelige Samkvem. Den sande Bonde har Verden over, hvadenten De træffer ham i Norge, Jugoslavien eller Frankrig, altid den samme villende og opbyggende Indstilling overfor sit Folk og de ham af Skæbnen paalagte Opgaver. Han skaber Kraft og Rigdom til sig og sit Folk ved Stadighed, Udholdenhed og Fred. Jøden derimod røver sit Bytte ved at sætte alle Folkets Goder i Cirkulation, ved Hastværk og Kaos. Et Folk, som elsker sine Bønder, maa hade Jøderne. |
| |
| Dette er maaske den største Forskel mellem den tyske ordning af Markedsforholdene og andre Landes vidtrækkende Foranstaltninger for at beskytte Bønderne og deres Landbrugsproduktion. Lader man den jødiske .... faa frit Spillerum, vil enhver Foranstaltning, hvadenten den kaldes Kornmonopol, Mindsteprisfastsættelse eller hvad som helst resultere i større Indflydelse og Fortjeneste i Lommen paa den tilpasningsdygtige Laven Forretning. Naturen har ganske nøje tilrettelagt Fremgangsmaaden ved Arbejdet fra saaning til Høst. Hvorfor skal i den sidste Face - Tilførslen til Forbrug - Lønnen for det byrdefulde Arbejde overlades til profitlystne Meneskers uhemmede Vilkaarlighed. Da Rigsernæringsminister Darre i Sommeren 1935 bekendtgjorde de faste Kornpriser for hele Driftsaaret, da han lukkede Børserne og gjorde den tyske Korn- og Brødpris uafhængig af Verdensmarkedet, tvivlede mange af Dem sikkert paa et gunstigt Resultat af denne Fremgangsmaade. Det lykkedes, fordi Folket var kommet til sig selv igen. Agrarpolitikere, som kun var ansvarlige overfor deres Fører og deres Folk, har opbygget ordningen af Markedsforholdene paa alle betydende Omraader indenfor Landbruget samt de nødvendige Organisationer. Vi har svære Aar bag os. Et enormt stigende Forbrug, som Følge af, at en stor Nation igen er kommet i Arbejde samt de os paatvungne Indførselsforbud af forskellig Art har fra Tid til anden bevirket en Stramning i vor Forsyning. Der kom Tider, hvor det ikke mere drejede sig om gennem Markedsordningen at skaffe Bønderne de fornødne Priser - i saa Fald havde den kunnet bortfalde fra Begyndelsen af 1934 - men hvor det drejede om at skaffe Levnedsmidler til hele Folket til sociale priser, trods den til Tider 80 % mindre smørproduktion og 60 - 70 % mindre Svineproduktion. At dette lykkedes, maa vel betegnes som Markedsordningens største Fortjeneste. Det nationalsocialistiske Krav "Gemeinwohl vor Eigenwohl" fandt her Udtryk paa den mest overbevisende Maade og der blev paa denne Maade bygget gyldne Broer fra Land til By, fra Bonde til Arbejder. Den rygende Skorsten og den gode Høst er igen blevet et fælles Skæbnespørgsmaal for hele det tyske Folk, og kun paa denne Maade, opstaar det sande Fællesskab hos et Folk. | Dette er maaske den største Forskel mellem den tyske ordning af Markedsforholdene og andre Landes vidtrækkende Foranstaltninger for at beskytte Bønderne og deres Landbrugsproduktion. Lader man den jødiske .... faa frit Spillerum, vil enhver Foranstaltning, hvadenten den kaldes Kornmonopol, Mindsteprisfastsættelse eller hvad som helst resultere i større Indflydelse og Fortjeneste i Lommen paa den tilpasningsdygtige Laven Forretning. Naturen har ganske nøje tilrettelagt Fremgangsmaaden ved Arbejdet fra saaning til Høst. Hvorfor skal i den sidste Face - Tilførslen til Forbrug - Lønnen for det byrdefulde Arbejde overlades til profitlystne Meneskers uhemmede Vilkaarlighed. Da Rigsernæringsminister Darre i Sommeren 1935 bekendtgjorde de faste Kornpriser for hele Driftsaaret, da han lukkede Børserne og gjorde den tyske Korn- og Brødpris uafhængig af Verdensmarkedet, tvivlede mange af Dem sikkert paa et gunstigt Resultat af denne Fremgangsmaade. Det lykkedes, fordi Folket var kommet til sig selv igen. Agrarpolitikere, som kun var ansvarlige overfor deres Fører og deres Folk, har opbygget ordningen af Markedsforholdene paa alle betydende Omraader indenfor Landbruget samt de nødvendige Organisationer. Vi har svære Aar bag os. Et enormt stigende Forbrug, som Følge af, at en stor Nation igen er kommet i Arbejde samt de os paatvungne Indførselsforbud af forskellig Art har fra Tid til anden bevirket en Stramning i vor Forsyning. Der kom Tider, hvor det ikke mere drejede sig om gennem Markedsordningen at skaffe Bønderne de fornødne Priser - i saa Fald havde den kunnet bortfalde fra Begyndelsen af 1934 - men hvor det drejede om at skaffe Levnedsmidler til hele Folket til sociale priser, trods den til Tider 80 % mindre smørproduktion og 60 - 70 % mindre Svineproduktion. At dette lykkedes, maa vel betegnes som Markedsordningens største Fortjeneste. Det nationalsocialistiske Krav "Gemeinwohl vor Eigenwohl" fandt her Udtryk paa den mest overbevisende Maade og der blev paa denne Maade bygget gyldne Broer fra Land til By, fra Bonde til Arbejder. Den rygende Skorsten og den gode Høst er igen blevet et fælles Skæbnespørgsmaal for hele det tyske Folk, og kun paa denne Maade, opstaar det sande Fællesskab hos et Folk. |