Differences

This shows you the differences between two versions of the page.

--- emner:studierejse:husmandshjemmet [2013/12/15 13:28]
jlk [Gennem Frankrig til Belgien.]
+++ emner:studierejse:husmandshjemmet [2013/12/14 23:00] (current)
@@ Line 1: / Line 1: @@
-===== Peter Langeland og L. Larsen: Beretning fra en Studierejse i England, Holland og Belgien=====
+====== Peter Langeland og L. Larsen: Beretning fra en Studierejse i England, Holland og Belgien======
-**Husmandshjemmet, nr. 3, 17. januar, 1926**
+Artiklen er fra **Husmandshjemmet, nr. 3, 17. januar, 1926**.
@@ Line 65: / Line 66: @@
 Igennem Compiegne løber Oisefloden, ved hvis Bredder der har været kæmpet så meget. I Byen var man i travl Virksomhed med at genopføre den sønderskudte Bro, der fører fra den ene Bydel til den anden.
 Overalt, hvor vi rejste gennem Frankrig, så vi Ukrudtsplanten, den blodrøde Valmue, der næsten var som et symbolsk Tegn på den bloddrukne franske Jord, selv om en nøgtern Vurdering vil sige, at det er fordi denne særlig ynder den kalkrige Jord.
+===== I Belgien. =====
+Med særlig Interesse og Forventning rejste vi ind i Belgien for at se de skarpt drevne Småbrug, som skulde findes der. Belgien er jo især Småbrugets Land; her er Jordfordelingen omtrent følgende: Af Landets 300,000 Landbrugsejendomme er 1/3 under 2 ha, 1/3 fra 2 til 5 ha og kun 5 a 600 Bedrifter er over 100 ha, og disse har kun 4% af det samlede Areal; mange Industriarbejder har også lidt Jord.
+De bedst drevne Småbrug, vi så i Belgien, var i Nærheden af Malines ved Lundersæl Øst og Lundersæl Vest, en Vandring gennem disse Småbrugsegne var interessant; her var Jorden af Naturen særlig godt egnet til Småbrug, en mild Lermuld, porøs og føjelig i Jordbehandlingen; her stod mægtige Afgrøder af Korn, Runkelroer, Kålroer, Kartofler og Kløver; vi så Kløver, som var færdig at slå 3die Gang (midt i Juli). Af særlig Interesse var det for os at se, at Jorden gav 2 Afgrøder samme Sommer. Rugen og Byggen var høstet og fjernet fra Ageren, Vangene er små, ca. 2 a 4 Skpr. Land, Jorden var pløjet og behandlet fint, og Arbejdet med at plante næste Afgrøde  var i fuld Gang, der blev plantet Runkelroer eller Kål. Runkelroerne, der blev plantet, var ca. 7 cm tykke og var sået tidlig om Foråret enten på Bede eller i Vangen med det Brug for Øje. Som små Planter i Udtyndingsstørrelse tåler Runkelroer jo ikke Udplantning, men derimod når de har en Rodtykkelse som ovennævnte.
+- Denne Fremgangsmåde bruges os bekendt ingen Steder her i Landet, men kan mulig med betydelig Fordel bruges (vi prøver).
+I Belgien dyrkes der især store Mængder af Havesager, og hvad der her på dette Område var særligt interessant var Afsætningsmåden af disse, idet denne foregår for en stor Del kooperativt, en Slags Salgsforeninger, der organiserer Salget auktionsmæssigt. Vi overværede en sådan Auktion i Hallerne i Bryssel, hvor Producenterne leverede Varerne meget tidlig om Morgenen, og disse blev så ordnede og solgt ved Auktion i større og mindre Partier til et Nummer og efter Kvalitet. Foruden de mange forskellige Havesager solgtes der også en Mængde Fjerkræ, der i smukt behandlet slagtet Tilstand var hængt på morsomme Halmmåtter fra 1 til 10 Stk. på hver Måtte, der udgjorde et Nr. Fordelen ved Systemet er let at få Øje på: En stor Kreds af små Producenter er fri for at stå Dagen lang for at sælge et lille Parti, og desuden virker Systemet mod Ringdannelse af Opkøbere og Forhandlere, da Varens Salg foregår i et frit og åbent Marked.
+Belgiske Landbrugsbygninger er ikke særlig gode eller praktiske og kan på ingen Måde stå Mål med moderne, danske Landbrugsbygninger. Desuden er Maskiner ikke nær så almindelige som her i Småbruget. Vi så næsten alle vegne de belgiske Husmænd høste med Segl, en stor, krum Kniv eller lilleput Le på et lille Skaft og en Samlerstang, en meget langsom og ubekvem Høstmåde, men overmåde fint Arbejde var præsteret, en Omhyggelighed i Behandlingen af Kornet, der på os næsten virkede som en Anklage på vore mere sløsede Høstmåder, som ganske vist også er hurtigere.
+Vi så i Belgien så små Brug at Jordbehandlingen helt var Spadekultur, men denne Form for Landbrug tiltaler os ikke da det er Slaveri at have 20 Gange så meget Arbejde med Jordbehandlingen, når det ikke giver øget Produktion. Det er uheldigt at gå så langt ned, at der ikke kan haves Trækkraft.
+Belgien har lidt meget ved den store Krig, og vi så mange af dens Spor. I Malines var et gribende Mindesmærke over Byens faldne.
+De belgiske Kvinder arbejder meget i Småbruget og strengere end i Danmark, og meget har de lidt i de lange Krigsår, hvor så mægtigt et Arbejde hvilede på dem. Vi så ligesom Krigens Skygger her og der, men der er jo nyt Håb, og med dette arbejder Belgien energisk for Nutid og Fremtid.
+===== I Holland =====
+Den Fremmede, der gæster Holland, bliver straks betaget af den Renlighed og Ordenssans, som lyser en i Møde. Det er af en egen velgørende Hygge.  Alene af den Grund er et Besøg her interessant og belærende. Desværre tillod Landets høje Valuta og vore økonomiske Omstændigheder os ikke at være her ret længe.
+Vi så i Omegnen af Delft Dyrkningen af Havesager, og her fandtes på dette Område noget fremragende, men de naturlige Betingelser var også her til Stede; god Jord, Adgang til Vand; der var gennemført Vandingssystem fra Kanalerne. Der fandtes i disse Egne mange Specialgartnerier for Blomkål. Vi så i det hele her megen Specialisering gennemført, der kunde tyde på, at det indgående Kendskab til det, der herved vandtes til en enkelt Kultur, var det alsidige Gartneri overlegent i økonomiske Resultater.
+Her som i Belgien foregår en stor Del af omsætningen gennem lignende kooperative Salgsforeninger ved Auktionssystemet i Byerne.
+Vi så hvorledes de små Pramme kom sejlende langs Kanalerne fuldt lastet med dejlige Havesager, der var særdeles veludviklede, for at gå ind til Byerne til kooperativt Salg og Forbrug der, men også til Eksport.
+Landbruget i Holland er på adskillige Områder ganske enestående, særlig den gennemførte Pleje og Renlighed og de velholdte, fine Stalde.
+Det sortbrogede, hollandske Kvæg er gode, veludviklede Dyr, der gennem et godt Forædlingsarbejde er nået til høj Ydelse.
+Nævnte Tal fra hollandske Elitekøers Årsudbytte anføres:
+<code>
+. 	...............	5275 kg Mælk	3,86 pCt. Fedt	i 321 Dage
+. 	Efter 8. Kalv	7622  -   -	3,15  -      -	i 330 -
+.	6.	        5951  -   -	3,87  -      -	i 330 -
+.	6.	        6603  -   -	3,66  -      -	i 300 -
+. ”Emma”..............	8425  -   -	3,32  -      -	i 283 -
+</code>
+Fedtprocenten er ikke høj, men Udbyttet fint.
+En særlig god Betingelse for Kvægavl har Landet i de rige Græsjorder, der giver et fortrinligt Foder. Det sunde Friluftsliv, Avlsdyrene fører, er af særlig god Virkning på Avlsdyrenes Udvikling og Sundhed.
+Der er kun 27 pCt. dyrket Areal i Holland, Græsarealet derimod 38 pCt., og Jordfordelingen er god, at 210,000 Landejendomme er de 110,000 under 5 ha, kun 216 er over 100 ha. Denne gode Jordfordeling er sikkert Årsag til, at Holland trods sin tætte Befolkning – 2 ½ Gange så tæt som i Danmark – dog har en så stor udførsel af Slagtekvæg, Smør og Ost.
+Ved vort Besøg i Holland var vi sammen med 2 dansktalende Hollændere, P. Van de Vood og Frk. Margrethe Meyboow. Hr. P. Van de Vood viste os elskværdigt rundt en hel Dag, og Frk. Meyboow har gæstet Danmark og er bekendt for sin overordentlige varme Interesse for Andelssagen og ligeledes for sin store Interesse for Danmark.
+Når vi til Slut skal sige et Par Ord om Udbyttet af Rejsen, må vi sige, at den har været os til stor Berigelse og Belæring, og det er vor Overbevisning, at for praktiske Landmænd vil Rejser af den Slags være befrugtende og give Ideer og Udsyn på mange Områder. Thi selv om vort Landbrug på mange Måder har et Forspring, som vi med Tilfredshed konstaterede, så fik vi dog i høj Grad Erkendelsen af, at vi alle har noget at lære.