|
Next revision
|
Previous revision
|
emner:tekster:nordischegeselschaft [2014/04/03 13:24]
jlk created |
emner:tekster:nordischegeselschaft [2014/07/07 22:00] (current)
|
| Aabning af det 3. Landsmøde i Raadhushallen. | Aabning af det 3. Landsmøde i Raadhushallen. |
| | |
| Opførelse af "Ideens Saga" udført af Lybæk Symfoniorkester . | Opførelse af "Ideens Saga" udført af Lybæk Symfoniorkester. |
| |
| Recitation af "Vøsuspa", oversat fra Gammelislandsk af Thilo v. Trotha.\\ | Recitation af "Vøsuspa", oversat fra Gammelislandsk af Thilo v. Trotha.\\ |
| Aabningstale af overpræsident Hinrich Lohso og Tale af Borgmesteren i Lubeck, Dr. Drechsler. | Aabningstale af overpræsident Hinrich Lohso og Tale af Borgmesteren i Lubeck, Dr. Drechsler. |
| |
| Foredrag af Thilo v.Trotha , Lederen af den nordiske Afdeling i den udenrigspolitiske Afdeling i NSDAP, om Personlighedsfølelsen hos det nordiske Menneske . | Foredrag af Thilo v.Trotha , Lederen af den nordiske Afdeling i den udenrigspolitiske Afdeling i NSDAP, om Personlighedsfølelsen hos det nordiske Menneske. |
| |
| Foredrag af Dr. med. Arthur Gutt om Raceforbedring gennem Familiepleje. | Foredrag af Dr. med. Arthur Gutt om Raceforbedring gennem Familiepleje. |
| Foredrag af Hovedbureauleder [[http://da.wikipedia.org/wiki/Erich_Hilgenfeldt|Erich Hilgenfeldt]] om den nordiske Tanke i den offentlige Forsorg. | Foredrag af Hovedbureauleder [[http://da.wikipedia.org/wiki/Erich_Hilgenfeldt|Erich Hilgenfeldt]] om den nordiske Tanke i den offentlige Forsorg. |
| |
| Kl 16 Aabning af Udstillingen "Hus og Gaard" i den 700 aarige Hal ved Holstenthor ved professor Dr. Hans Reierth, Formand for Landsforeningen for tysk Forhistorie . | Kl 16 Aabning af Udstillingen "Hus og Gaard" i den 700 aarige Hal ved Holstenthor ved professor Dr. Hans Reierth, Formand for Landsforeningen for tysk Forhistorie. |
| |
| Kl 21 Aftenselskab hos Borgmester Dr. Dreschsler paa Raadhuset . | Kl 21 Aftenselskab hos Borgmester Dr. Dreschsler paa Raadhuset. |
| |
| Kl 23 3/4 Midnatskoncert i Mariekirken Ved Orglet: Domorganist N. O. Raasted, København. Solosang: Kammersanger Sven Nielsson . (Domkirken var slet ikke belyst indvendig fra, men belyst af Projektører udefra, hvilket gav Højtideligheden sin særlige stemning). | Kl 23 3/4 Midnatskoncert i Mariekirken Ved Orglet: Domorganist N. O. Raasted, København. Solosang: Kammersanger Sven Nielsson . (Domkirken var slet ikke belyst indvendig fra, men belyst af Projektører udefra, hvilket gav Højtideligheden sin særlige stemning). |
| Minister [[http://en.wikipedia.org/wiki/Richard_Walther_Darr%C3%A9|Darres]] stabschef, Dr. Reischle talte om Bondearbejdet som en religiøs Pligt overfor Blod og Jord. | Minister [[http://en.wikipedia.org/wiki/Richard_Walther_Darr%C3%A9|Darres]] stabschef, Dr. Reischle talte om Bondearbejdet som en religiøs Pligt overfor Blod og Jord. |
| |
| Fru [[http://da.wikipedia.org/wiki/Gertrud_Scholtz-Klink|Gertrud Scholtz-Klink]] talte om Kvindernes Opgaver i Nutiden . | Fru [[http://da.wikipedia.org/wiki/Gertrud_Scholtz-Klink|Gertrud Scholtz-Klink]] talte om Kvindernes Opgaver i Nutiden. |
| |
| Lubeck Symfoniorkester under Ledelse af von Hamerik, København . | Lubeck Symfoniorkester under Ledelse af von Hamerik, København. |
| |
| Kl 12 . Gammel finsk Bondemaaltid i en af Lubecks smukke Haver. | Kl 12 . Gammel finsk Bondemaaltid i en af Lubecks smukke Haver. |
| Konsul Wallen, Sverige, talte om Landbrugets Prisregulering. | Konsul Wallen, Sverige, talte om Landbrugets Prisregulering. |
| |
| Dr. Østberg, Norge, talte om den norske Bondes Ejendomsret . | Dr. Østberg, Norge, talte om den norske Bondes Ejendomsret. |
| |
| Oberst Collan , Finland , talte om den andelsmæssige Afsætning i Finland. | Oberst Collan , Finland , talte om den andelsmæssige Afsætning i Finland. |
| |
| Dr. Ludwig Hermann , Tyskland, talte om den tyske Markedsordning . (Referat nedenfor) | Dr. Ludwig Hermann , Tyskland, talte om den tyske Markedsordning. (Referat nedenfor) |
| |
| Kl 14. Aabning af Kredsmøde for Lands- og Kredsledere fra Rigsunionen til Fremme af tysk Litteratur. | Kl 14. Aabning af Kredsmøde for Lands- og Kredsledere fra Rigsunionen til Fremme af tysk Litteratur. |
| |
| Kl 17. Aabning af Udstilling i tysk Litte ratur i Nedertyske Udstillingslokale . | Kl 17. Aabning af Udstilling i tysk Litte ratur i Nedertyske Udstillingslokale. |
| |
| Kl 18. Aabning af Maleren Wilhelm Petersens Udstilling. | Kl 18. Aabning af Maleren [[http://de.wikipedia.org/wiki/Wilhelm_Petersen_(Maler)|Wilhelm Petersens]] Udstilling. |
| |
| Kl 19½. Lubeck Bondeforening indbød nordiske Bonderepræsentanter til Aftensmaaltid i Skipperhuset . | Kl 19½. Lubeck Bondeforening indbød nordiske Bonderepræsentanter til Aftensmaaltid i Skipperhuset. |
| |
| Kl 21½. Festspillet "Macbeth" af William Shakespeare paa Markedspladsen . | Kl 21½. Festspillet "Macbeth" af William Shakespeare paa Markedspladsen. |
| |
| __Søndag den 21. Juni.__ Kl 11. Møde paa Markedspladsen. Indmarch med Faner, Regimentsmusik og Blæsning paa Lure. | __Søndag den 21. Juni.__ Kl 11. Møde paa Markedspladsen. Indmarch med Faner, Regimentsmusik og Blæsning paa Lure. |
| |
| Rigsleder [[http://da.wikipedia.org/wiki/Alfred_Rosenberg|Alfred Rosenberg]] talte. Han udtalte Haabet om, at Udlandet efterhaanden med god Vilje anerkendte Tysklands dybe Trang til Genopbygning. Selvom Tyskland ikke kunde tjene som Forbillede for de øvrige Nationer, kunde det maaske blive et Eksempel, saa det kunde blive muligt at hindre de ødelæggende politiske og kulturelle Kræfter i Krigen . Nationalsocialismen betød ikke blot et Vendepunkt i Tyskland, men ogsaa paa flere Maader for Europa . Vi er af den Overbevisning , sagde Alfred Rosenberg, at Europa til Trods for alle andre Paastande i videste Betydning har Tyskdand til Forsvarer. Henvendt til Gæsterne fra de nordiske Lande udtalte han Ønsket om, at man ogsaa der maatte forstaa, at Europas Skæbne var deres Skæbne . | Rigsleder [[http://da.wikipedia.org/wiki/Alfred_Rosenberg|Alfred Rosenberg]] talte. Han udtalte Haabet om, at Udlandet efterhaanden med god Vilje anerkendte Tysklands dybe Trang til Genopbygning. Selvom Tyskland ikke kunde tjene som Forbillede for de øvrige Nationer, kunde det maaske blive et Eksempel, saa det kunde blive muligt at hindre de ødelæggende politiske og kulturelle Kræfter i Krigen . Nationalsocialismen betød ikke blot et Vendepunkt i Tyskland, men ogsaa paa flere Maader for Europa . Vi er af den Overbevisning, sagde Alfred Rosenberg, at Europa til Trods for alle andre Paastande i videste Betydning har Tyskland til Forsvarer. Henvendt til Gæsterne fra de nordiske Lande udtalte han Ønsket om, at man ogsaa der maatte forstaa, at Europas Skæbne var deres Skæbne. |
| |
| Rigsindenrigsminister [[http://da.wikipedia.org/wiki/Wilhelm_Frick|Dr. Frick]] overbragte en Hilsen fra Hitler og talte derefter om Nationalsocialismens Indflydelse paa det offentlige Liv i Tyskland i Forbindelse med Raceteorierne. Han sluttede med at udbringe et Leve for det nordisk-bestemte tyske Folk og dets Fører. | Rigsindenrigsminister [[http://da.wikipedia.org/wiki/Wilhelm_Frick|Dr. Frick]] overbragte en Hilsen fra Hitler og talte derefter om Nationalsocialismens Indflydelse paa det offentlige Liv i Tyskland i Forbindelse med Raceteorierne. Han sluttede med at udbringe et Leve for det nordisk-bestemte tyske Folk og dets Fører. |
| |
| Kl 13 gav Nordische Gesellschaft en Middag, i Raadhuskælderen, hvortil var indbudt 500 Gæster fra de nordiske Lande. Der blev talt af Byens Borgmester Drechsler, Rigsindenrigsminister Frick og Repræsentanter for de nordiske Lande . | Kl 13 gav Nordische Gesellschaft en Middag, i Raadhuskælderen, hvortil var indbudt 500 Gæster fra de nordiske Lande. Der blev talt af Byens Borgmester Drechsler, Rigsindenrigsminister Frick og Repræsentanter for de nordiske Lande. |
| |
| Professor [[http://da.wikipedia.org/wiki/K.A._Wieth-Knudsen|Wieth-Knudsen]] var den første Taler fra de nordiske Lande. Han betonede , at han talte paa egne Vegne og udtalte Ønsket om et godt Samarbejde materielt og aandeligt mellem de nordiske Lande. | Professor [[http://da.wikipedia.org/wiki/K.A._Wieth-Knudsen|Wieth-Knudsen]] var den første Taler fra de nordiske Lande. Han betonede , at han talte paa egne Vegne og udtalte Ønsket om et godt Samarbejde materielt og aandeligt mellem de nordiske Lande. |
| |
| Forfatteren [[http://da.wikipedia.org/wiki/Gunnar_Gunnarsson|Gunnar Gunnarsson]], som staar det unge Grænseværn nær, talte under særlig Opmærksomhed. Gunnar Gunnarsson indledede spøgende, at Island ikke ejer en eneste Kanon, kun Forladegeværer, som man har købt i Danmark efter Krigen 1865. Vi kender kun til at regne med Fred, sagde Taleren , og Fredstanken fylder ogsaa vort Sind, naar vi kommer til Tyskland. Det maa være en nødvendig Opgave at lægge Grænsen mellem Danmark og Tyskland ind under Fredens Atmosfære . Der maa ikke mere blive Strid og Ufred om den dansk-tyske Grænse. Det vilde være smukt, om der engang kunde rejses et Fredsmonomunt mellem Norden og Tyskland paa samme Maade, som der var blevet rejst et Monument i Skaane til Minde om forbigangen Ufred mellem Sverige og Danmark. Det er en Kendsgerning, at mange endnu nærer en vis Skepsis over for det tysk-nordiske Samarbejde, Nordische Gesellschaft ønsker at fremme. Jeg tror paa, at Nordische Gesellschaft er besjælet af god Vilje, og jeg ønsker dette Selskab Held og Fremgang. | Forfatteren [[http://da.wikipedia.org/wiki/Gunnar_Gunnarsson|Gunnar Gunnarsson]], som staar [[http://da.wikipedia.org/wiki/Det_Unge_Gr%C3%A6nsev%C3%A6rn|det unge Grænseværn]] nær, talte under særlig Opmærksomhed. Gunnar Gunnarsson indledede spøgende, at Island ikke ejer en eneste Kanon, kun Forladegeværer, som man har købt i Danmark efter Krigen 1865. Vi kender kun til at regne med Fred, sagde Taleren , og Fredstanken fylder ogsaa vort Sind, naar vi kommer til Tyskland. Det maa være en nødvendig Opgave at lægge Grænsen mellem Danmark og Tyskland ind under Fredens Atmosfære . Der maa ikke mere blive Strid og Ufred om den dansk-tyske Grænse. Det vilde være smukt, om der engang kunde rejses et Fredsmonomunt mellem Norden og Tyskland paa samme Maade, som der var blevet rejst et Monument i Skaane til Minde om forbigangen Ufred mellem Sverige og Danmark. Det er en Kendsgerning, at mange endnu nærer en vis Skepsis over for det tysk-nordiske Samarbejde, Nordische Gesellschaft ønsker at fremme. Jeg tror paa, at Nordische Gesellschaft er besjælet af god Vilje, og jeg ønsker dette Selskab Held og Fremgang. |
| |
| Kl 18. - 20. var en Del af de nordiske og tyske Gæster ved Rigsmødet ombord i 4 tyske Torpedojagere, som foretog et lille Øvelsestogt i Østersøen. | Kl 18. - 20. var en Del af de nordiske og tyske Gæster ved Rigsmødet ombord i 4 tyske Torpedojagere, som foretog et lille Øvelsestogt i Østersøen. |
| Det nordiske stævne gled hen paa Eftermiddagen over i den Sommerfest og Folkefest, som hvert Aar afholdes paa denne Tid i Lybeck, og som er en Blanding af Børnehjælpsoptog, Ungdomsstævne, Militærrevy og Opmarch af Lavsforeninger og Skytteforeninger. Hen paa Aftenen sluttede alle Festlighederne med en Kæmpe-Rigssolhvervsfest af den tyske Arbejdstjeneste ude ved Holstenthor, som belystes af straalende Baal. | Det nordiske stævne gled hen paa Eftermiddagen over i den Sommerfest og Folkefest, som hvert Aar afholdes paa denne Tid i Lybeck, og som er en Blanding af Børnehjælpsoptog, Ungdomsstævne, Militærrevy og Opmarch af Lavsforeninger og Skytteforeninger. Hen paa Aftenen sluttede alle Festlighederne med en Kæmpe-Rigssolhvervsfest af den tyske Arbejdstjeneste ude ved Holstenthor, som belystes af straalende Baal. |
| </WRAP> | </WRAP> |
| | ===== Dr.Ludwig Herrmanns tale ===== |
| ===== DR.Ludwig Herrmanns tale ===== | |
| |
| <WRAP indent 65%> | <WRAP indent 65%> |
| (Oversat af Landbrugsraadets Sekretariat.) | (Oversat af Landbrugsraadets Sekretariat.) |
| |
| Ordningen af Markedsforholdene i Tyskland betegner, saaledes som den er gennemført paa Landbrugsomraadet efter Nationalsocialismens Indførelse, en Proces til Helbredelse af en aarhundredgammel Kræftagtig Lidelse paa vort Folkelegeme, men tillige ogsaa en Forebyggelse af enhver fremtidig Infektion. En liberalistisk Aands- og Økonomiledelse harmonerer lige saa daarligt med Opretholdelsen af en sund, hjemstavnsbunden Bondestand, som Bolchevismen med de sig særpræget bevidste Enektstaters fredelige Samkvem. Den sande Bonde har Verden over, hvadenten De træffer ham i Norge, Jugoslavien eller Frankrig, altid den samme villende og opbyggende Indstilling overfor sit Folk og de ham af Skæbnen paalagte Opgaver. Han skaber Kraft og Rigdom til sig og sit Folk ved Stadighed, Udholdenhed og Fred. Jøden derimod røver sit Bytte ved at sætte alle Folkets Goder i Cirkulation, ved Hastværk og Kaos. Et Folk, som elsker sine Bønder , maa hade Jøderne. | Ordningen af Markedsforholdene i Tyskland betegner, saaledes som den er gennemført paa Landbrugsomraadet efter Nationalsocialismens Indførelse, en Proces til Helbredelse af en aarhundredgammel Kræftagtig Lidelse paa vort Folkelegeme, men tillige ogsaa en Forebyggelse af enhver fremtidig Infektion. En liberalistisk Aands- og Økonomiledelse harmonerer lige saa daarligt med Opretholdelsen af en sund, hjemstavnsbunden Bondestand, som Bolchevismen med de sig særpræget bevidste Enektstaters fredelige Samkvem. Den sande Bonde har Verden over, hvadenten De træffer ham i Norge, Jugoslavien eller Frankrig, altid den samme villende og opbyggende Indstilling overfor sit Folk og de ham af Skæbnen paalagte Opgaver. Han skaber Kraft og Rigdom til sig og sit Folk ved Stadighed, Udholdenhed og Fred. Jøden derimod røver sit Bytte ved at sætte alle Folkets Goder i Cirkulation, ved Hastværk og Kaos. Et Folk, som elsker sine Bønder, maa hade Jøderne. |
| |
| Dette er maaske den største Forskel mellem den tyske ordning af Markedsforholdene og andre Landes vidtrækkende Foranstaltninger for at beskytte Bønderne og deres Landbrugsproduktion. Lader man den jødiske .... faa frit Spillerum, vil enhver Foranstaltning, hvadenten den kaldes Kornmonopol, Mindsteprisfastsættelse eller hvad som helst resultere i større Indflydelse og Fortjeneste i Lommen paa den tilpasningsdygtige Laven Forretning. Naturen har ganske nøje tilrettelagt Fremgangsmaaden ved Arbejdet fra saaning til Høst. Hvorfor skal i den sidste Face - Tilførslen til Forbrug - Lønnen for det byrdefulde Arbejde overlades til profitlystne Meneskers uhemmede Vilkaarlighed. Da Rigsernæringsminister Darre i Sommeren 1935 bekendtgjorde de faste Kornpriser for hele Driftsaaret, da han lukkede Børserne og gjorde den tyske Korn- og Brødpris uafhængig af Verdensmarkedet, tvivlede mange af Dem sikkert paa et gunstigt Resultat af denne Fremgangsmaade. Det lykkedes, fordi Folket var kommet til sig selv igen. Agrarpolitikere, som kun var ansvarlige overfor deres Fører og deres Folk, har opbygget ordningen af Markedsforholdene paa alle betydende Omraader indenfor Landbruget samt de nødvendige Organisationer. Vi har svære Aar bag os. Et enormt stigende Forbrug, som Følge af, at en stor Nation igen er kommet i Arbejde samt de os paatvungne Indførselsforbud af forskellig Art har fra Tid til anden bevirket en Stramning i vor Forsyning. Der kom Tider, hvor det ikke mere drejede sig om gennem Markedsordningen at skaffe Bønderne de fornødne Priser - i saa Fald havde den kunnet bortfalde fra Begyndelsen af 1934 - men hvor det drejede om at skaffe Levnedsmidler til hele Folket til sociale priser, trods den til Tider 80 % mindre smørproduktion og 60 - 70 % mindre Svineproduktion. At dette lykkedes, maa vel betegnes som Markedsordningens største Fortjeneste. Det nationalsocialistiske Krav "Gemeinwohl vor Eigenwohl" fandt her Udtryk paa den mest overbevisende Maade og der blev paa denne Maade bygget gyldne Broer fra Land til By, fra Bonde til Arbejder. Den rygende Skorsten og den gode Høst er igen blevet et fælles Skæbnespørgsmaal for hele det tyske Folk, og kun paa denne Maade, opstaar det sande Fællesskab hos et Folk. | Dette er maaske den største Forskel mellem den tyske ordning af Markedsforholdene og andre Landes vidtrækkende Foranstaltninger for at beskytte Bønderne og deres Landbrugsproduktion. Lader man den jødiske .... faa frit Spillerum, vil enhver Foranstaltning, hvadenten den kaldes Kornmonopol, Mindsteprisfastsættelse eller hvad som helst resultere i større Indflydelse og Fortjeneste i Lommen paa den tilpasningsdygtige Laven Forretning. Naturen har ganske nøje tilrettelagt Fremgangsmaaden ved Arbejdet fra saaning til Høst. Hvorfor skal i den sidste Face - Tilførslen til Forbrug - Lønnen for det byrdefulde Arbejde overlades til profitlystne Meneskers uhemmede Vilkaarlighed. Da Rigsernæringsminister Darre i Sommeren 1935 bekendtgjorde de faste Kornpriser for hele Driftsaaret, da han lukkede Børserne og gjorde den tyske Korn- og Brødpris uafhængig af Verdensmarkedet, tvivlede mange af Dem sikkert paa et gunstigt Resultat af denne Fremgangsmaade. Det lykkedes, fordi Folket var kommet til sig selv igen. Agrarpolitikere, som kun var ansvarlige overfor deres Fører og deres Folk, har opbygget ordningen af Markedsforholdene paa alle betydende Omraader indenfor Landbruget samt de nødvendige Organisationer. Vi har svære Aar bag os. Et enormt stigende Forbrug, som Følge af, at en stor Nation igen er kommet i Arbejde samt de os paatvungne Indførselsforbud af forskellig Art har fra Tid til anden bevirket en Stramning i vor Forsyning. Der kom Tider, hvor det ikke mere drejede sig om gennem Markedsordningen at skaffe Bønderne de fornødne Priser - i saa Fald havde den kunnet bortfalde fra Begyndelsen af 1934 - men hvor det drejede om at skaffe Levnedsmidler til hele Folket til sociale priser, trods den til Tider 80 % mindre smørproduktion og 60 - 70 % mindre Svineproduktion. At dette lykkedes, maa vel betegnes som Markedsordningens største Fortjeneste. Det nationalsocialistiske Krav "Gemeinwohl vor Eigenwohl" fandt her Udtryk paa den mest overbevisende Maade og der blev paa denne Maade bygget gyldne Broer fra Land til By, fra Bonde til Arbejder. Den rygende Skorsten og den gode Høst er igen blevet et fælles Skæbnespørgsmaal for hele det tyske Folk, og kun paa denne Maade, opstaar det sande Fællesskab hos et Folk. |
| Nu forstaar De ogsaa, hvorfor man hos os kunde lægge Retten til Prisfastsættelsen for alle Landbrugsprodukter i Hænderne paa Rigsernæringsministeren og Rigsbondeføreren. "Folk - Stand - Du" er Nationalsocialisten Darres Rækkefølge ved Hensyntagen til Interesserne. | Nu forstaar De ogsaa, hvorfor man hos os kunde lægge Retten til Prisfastsættelsen for alle Landbrugsprodukter i Hænderne paa Rigsernæringsministeren og Rigsbondeføreren. "Folk - Stand - Du" er Nationalsocialisten Darres Rækkefølge ved Hensyntagen til Interesserne. |
| |
| Det er forstaaeligt, at de af mange Grunde til Tyskland saa stærkt knyttede nordiske Nabofolk, i deres Egenskab af Leverandører af Landbrugsprodukter, interesserer sig meget for de landbrugsøkonomiske Omvæltninger og Fornyelser hos saa stor en Kunde som Tyskland. Nationalsocialisterne har i 2 aar stræbt efter en Stigning i Landbrugsproduktionen. De opnaaede Resultater viser, at der trods de vanskelige Produktionsforhold i Tyskland er store Muligheder for et stigende Udbytte. Under Forudsætningen af normale Forhold, vil Kurven for tysk Landbrugsproduktion utvuvlsomt bevæge sig opad i de følgende Aar. Dette vil imidlertid ikke spærre vejen for en Vareudveksling med vore Naboer. Vore Handelsforbindelser med andre Lande vil ikke blive bestemt af enkelte Handelsmønd, men af den koncentrerede Vilje hos et ydedygtigt og forbrugende Folk i Europas Hjerte. Fra den, der tager Varer hos os, aftager vi ogsaa Varer, og desmere han tager af os, des mere tager vi fra ham. Saalænge vor Afsætning ikke gaar i staa, er vor aftageevne praktisk talt ubegrænset. Dersom det samme gælder hos Dem, vore Venner, saa kunde vi uden Hensyn til verdensøkonomiske Teorier yde vore Folk uvurderlige Tjenester. De bliver imidlertid først i Stand til at aftage, naar der ogsaa hos Dem i Deres Bondestand bliver et fornuftigt Forhold mellem Udgift og Indtægt. Det at gøre Bonden købedygtig, er Nøglen til hele Landbrugsmaskineriet. Men saalænge Bonden maa betale 7½ DCtr. Hvede for en god plov eller 10 og 15 DCtr. Majs for en cycle, kan der ikke finde nogen sund vareudveksling sted mellem staterne. Medens vore Fabriker for Landbrugsmaskiner for 3-4 Aar siden laa ubenyttede hen, maa der nu i Almindelighed ydes dem en Leveringsfrist. Hvad der gælder for Landene, gælder ogsaa for den enkelte Bondegaard: Jo større Afsætningen er, des mere kan man købe, og jo mere man køber des mere frembringer og afsætter man, Et saa sundt Virke maa gøre en Enkeltstat og i denne Forbindelse ensrettede stater lykkelige. Lykkes det for Dem at aftage vore Eksportprodukter, saa behøver De heller ikke fremtidig at være bekymret for Afsætningen af Deres Produktion med Hensyn til Art og Leveringstid efter vore Krav, ligesom vi vil gøre det for de Varers Vedkommende, som vi skal levere til Dem. De kan lægge en saadan politik an paa langt Sigt, da langvarige Regeringskriser, Strejker og andre indenrigspolitiske svagheder ikke vil kunne ændre vor Stilling i denne sag. Vor indenrigske Markedsordning sætter Tyskland, som intet andet Folk, i Stand til paa langt Sigt at paatage sig Aftageforpligtelser og ogsaa fastsætte Priser mod at opnaa Modydelser. Men De vil forstaa, at vi som ærligt Folk kun kan købe saa meget, som De gennem Modydelser tillader os at betale. | Det er forstaaeligt, at de af mange Grunde til Tyskland saa stærkt knyttede nordiske Nabofolk, i deres Egenskab af Leverandører af Landbrugsprodukter, interesserer sig meget for de landbrugsøkonomiske Omvæltninger og Fornyelser hos saa stor en Kunde som Tyskland. Nationalsocialisterne har i 2 aar stræbt efter en Stigning i Landbrugsproduktionen. De opnaaede Resultater viser, at der trods de vanskelige Produktionsforhold i Tyskland er store Muligheder for et stigende Udbytte. Under Forudsætningen af normale Forhold, vil Kurven for tysk Landbrugsproduktion utvuvlsomt bevæge sig opad i de følgende Aar. Dette vil imidlertid ikke spærre vejen for en Vareudveksling med vore Naboer. Vore Handelsforbindelser med andre Lande vil ikke blive bestemt af enkelte Handelsmænd, men af den koncentrerede Vilje hos et ydedygtigt og forbrugende Folk i Europas Hjerte. Fra den, der tager Varer hos os, aftager vi ogsaa Varer, og des mere han tager af os, des mere tager vi fra ham. Saalænge vor Afsætning ikke gaar i staa, er vor aftageevne praktisk talt ubegrænset. Dersom det samme gælder hos Dem, vore Venner, saa kunde vi uden Hensyn til verdensøkonomiske Teorier yde vore Folk uvurderlige Tjenester. De bliver imidlertid først i Stand til at aftage, naar der ogsaa hos Dem i Deres Bondestand bliver et fornuftigt Forhold mellem Udgift og Indtægt. Det at gøre Bonden købedygtig, er Nøglen til hele Landbrugsmaskineriet. Men saalænge Bonden maa betale 7½ DCtr. Hvede for en god plov eller 10 og 15 DCtr. Majs for en cycle, kan der ikke finde nogen sund vareudveksling sted mellem staterne. Medens vore Fabriker for Landbrugsmaskiner for 3-4 Aar siden laa ubenyttede hen, maa der nu i Almindelighed ydes dem en Leveringsfrist. Hvad der gælder for Landene, gælder ogsaa for den enkelte Bondegaard: Jo større Afsætningen er, des mere kan man købe, og jo mere man køber des mere frembringer og afsætter man. Et saa sundt Virke maa gøre en Enkeltstat og i denne Forbindelse ensrettede stater lykkelige. Lykkes det for Dem at aftage vore Eksportprodukter, saa behøver De heller ikke fremtidig at være bekymret for Afsætningen af Deres Produktion med Hensyn til Art og Leveringstid efter vore Krav, ligesom vi vil gøre det for de Varers Vedkommende, som vi skal levere til Dem. De kan lægge en saadan politik an paa langt Sigt, da langvarige Regeringskriser, Strejker og andre indenrigspolitiske svagheder ikke vil kunne ændre vor Stilling i denne sag. Vor indenrigske Markedsordning sætter Tyskland, som intet andet Folk, i Stand til paa langt Sigt at paatage sig Aftageforpligtelser og ogsaa fastsætte Priser mod at opnaa Modydelser. Men De vil forstaa, at vi som ærligt Folk kun kan købe saa meget, som De gennem Modydelser tillader os at betale. |
| |
| Det staar Dem som os klar at Bondestanden ikke alene er og bør være et Folks Fundament, men ogsaa betyder Freden blandt Folkene. Vi værger os mod Bolchevismen og Liberalismen, fordi begge vil tilintetgøre Bondestanden og derigennem lægge sæden til Kaos og Krig. Vi rækker Dem Haanden til fælles Arbejde, fordi Arbejdet for Bondestanden tillige betyder Arbejde for Velfærd og Fred blandt Folkene. | Det staar Dem som os klar at Bondestanden ikke alene er og bør være et Folks Fundament, men ogsaa betyder Freden blandt Folkene. Vi værger os mod Bolchevismen og Liberalismen, fordi begge vil tilintetgøre Bondestanden og derigennem lægge sæden til Kaos og Krig. Vi rækker Dem Haanden til fælles Arbejde, fordi Arbejdet for Bondestanden tillige betyder Arbejde for Velfærd og Fred blandt Folkene. |
| </WRAP> | </WRAP> |