User Tools

Site Tools


organisationer:ungdomsarbejde

Landsudvalget for Landøkonomisk Ungdomsarbejde

Peter Langeland var medlem af Landsudvalget for landøkonomisk Ungdomsarbejde fra udvalgets oprettelse i 1926 og til 1941, hvor han trak sig ud.

Hans deltagelse i Udvalget er søgt afdækket ved at gennemgå Udvalgets forhandlingsprotokol for perioden.

Indledning

Landsudvalget for landøkonomisk Ungdomsarbejde blev oprettet i foråret 1926. Forud var der gået et forløb, der tog sin begyndelse i 1921, hvor Danmarks landbrugskonsulent i De Forenede Stater, S. Sørensen sendte en beretning til Landbrugsministeriet med titlen: Oplysningsarbejdet blandt Landboungdommen i De Forenede Stater. Børne- og Ungdomsklubber. (Boy's and Girls' Clubs).

I beretningen siger Sørensen blandt andet følgende:

Jeg har den Opfattelse, at de Tanker, som danner det pædagogiske Grundlag for Undervisningen i Boys' and Girls' Clubs og den praktiske Undervisningsmetode, som anvendes i disse, kan være vejledende for et lignende Oplysningsarbejde hjemme. Interessen for Ungdommens faglige Oplysning har været stigende indenfor Landbrugets Organisationer i de senere Aar, og jeg tror, det vilde være en stor Hjælp, hvis man som herovre kunde gøre Ungdommen direkte interesseret i Oplysningsarbejdet ved at give dem Lejlighed til at udføre Teorierne i Praksis og samtidig lade dem faa økonomisk ansvar.

To år senere meddelte Sørensen at International Education Board (I.E.B.) i efteråret 1923 ville sende en mand, en dansker, tidligere konsulent i landbrugsministeriet i Washington, F. P. Lund, til Danmark for at demonstrere de amerikanske principper for undervisningen. Det skal her noteres at I.E.B. var en underafdeling af Rockefeller Foundation. (Af ovenfor nævnte hjemmeside fremgår det at I.E.B. allerede var kendt i Danmark, idet det havde understøttet Niels Bohr i opbygningen af København Universitets Institut for Teoretisk Fysik.)

I vinteren 1923-24 afholdt Lund en række foredrag og demonstrationer og i foråret 1924 påbegyndtes ungdomsarbejde efter amerikansk mønster. I første sæson meldte der sig 700 deltagere, et antal der året efter voksede til 1500. I 1926 steg antallet yderligere, og der var ungdomsarbejde i gang i 30 landøkonomiske foreninger.

Lunds arbejde blev støttet af International Education Board, der i 1926 erklærede sig villig til fortsat at støtte arbejdet i nogle år, dog med den forhåbning at de relevante organisationer i Danmark og eventuelt også staten ville gå ind i arbejdet. Man blev derfor i foråret 1926 enige om at nedsætte et udvalg til fremover at stå for koordinering og administration af arbejdet, og med det økonomiske ansvar over for International Education Board.

Udvalgets oprettelse

Udvalget, der kom til at hedde Landsudvalget for landøkonomisk Ungdomsarbejde, blev oprettet med to repræsentanter fra hver af De samvirkende danske Landboforeninger og De samvirkende danske Husmandsforeninger. Det kongelige danske Landhusholdningsselskab fik én repræsentant, lige som De samvirkende danske Husholdningsforeninger. Derudover udpegede Landbrugsministeriet formanden, der blev professor ved Den kongelige danske Veterinær og Landbohøjskole, Lars Frederiksen. En af repræsentanterne fra husmandsforeningerne var Peter Langeland.

Udvalget påbegyndte sit arbejde den 22. juni 1926, og havde i løbet af 1926 et mindre antal møder for at få formål og retningslinjer lagt fast. Udvalget beskrev i oktober 1926 sit formål på følgende måde:

  1. Oplysning om, hvorledes den Ide, der ligger til Grund for det amerikanske Boy's and Girls' Club-Arbejde, kan tilpasses under danske Forhold gennem det saakaldte landøkonomiske Ungdomsarbejde.
  2. Vejledning ved Planlægning og Gennemførelse af landøkonomiske Ungdomsarbejder.
  3. Tilsyn med igangværende landøkonomiske Ungdomsarbejder.
  4. Udarbejdelse af et aarligt Budgetforslag samt Aflæggelse af Regnskab overfor Landbrugsministeriet.
  5. Administration af de Midler, der stilles til raadighed fra International Education Board som Støtte for det landøkonomiske Ungdomsarbejde i Danmark.
  6. Udgivelse af en aarlig Beretning om de landøkonomiske Ungdomsarbejde i Danmartk, som gennemføres med Støtte af de Midler, som stilles til Raadighed af I. E. B.

På samme møde blev der desuden vedtaget et sæt retningslinjer for tildeling af støtte fra udvalget. Retningslinjerne beskriver, hvorledes udvalgets midler kan anvendes:

Retningslinier
for Anvendelse af de Beløb, som stilles til Udvalgets Raadighed.

  1. Fortrinsvis tilskudsberettiget er Undervisning knyttet til Indøvelse i samhørende i naturlig Rækkefølge med Deltagernes egne Produktionsmidler udførte Arbejder, omfattende f. Eks.:
    • Frembringelse af Mark- eller Haveafgrøder,
    • Opdræt, Pasning og Pleje af Husdyr,
    • Havesagers Opbevaring og Anvendelse samt andre Sider vedrørende Husholdning.
  2. I det Omfang, som de til Raadighed staaende Midler tillader, ydes der endvidere Tilskud til enkelte Arbejder, som f. Eks.:
    • Renholdelse og Pasning af Mark- eller Haveafgrøder,
    • Malkearbejde m.m.,
    • Maskiner og Redskabers Anvendelse og Pleje.
  3. Tilskud ydes gennem landøkonomiske Foreninger (Husmands-, Husholdnings- og Landboforeninger) og som Regel kun til:
    • Lønninger, Rejser og andre Udgifter foranlediget ved Konsulenternes og deres Medhjælperes direkte Deltagelse i Ungdomsarbejdet,
    • Demonstrations- og Undervisningsmaterialer (Tryksager, Lysbilleder, Tavler etc.)
    • Direkte Udgifter til Forsamlingslokaler ved Kredsmøder, samt betingelsesvis til Præmier, som uddeles i Tilknytning til velgennemførte Arbejder.
  4. De ydede Tilskud maa kun udgøre en Del - som Regel kun Halvdelen, forsaavidt Landsudvalgets Midler tillader det - af de med Foranstaltningernes Gennemførelse forbundne direkte Udgifter. Til Iværksættelse af nye Arbejder vil der i visse Tilfælde kunne ydes et størere Tilskud end Halvdelen, selvom dette maatte ske paa Bekostning af Tilskuddets Størrelse til ældre i god Gænge værende Arbejder.
  5. Tilskuddet vil i øvrigt blive ydet paa Betingelse af:
    • at Foranstaltningerne er saaledes planlagte, at hver enkelt Deltager er personlig (forretningsmæssig) interesseret i Arbejdets Resulatter, samt at Deltagerne personlige Arbejde danner Udgangspunkt for den meddelte Undervisning,
    • at Deltagernes Arbejde udføres under jævnlig Tilsyn og Vejledning af en Konsulent eller anden af Landsudvalget for landøkonomisk Ungdoamsarbejde godkendt Raadgiver, * at Beretning aflægges halvaarligt, eller saa snart Arbejdet er afsluttet, om de med Tilskuddet gennemførte Foranstaltninger, samt
    • at Regnskab aflægges over de med Foranstaltningernes Gennemførelse foranledigede direkte Udgifter.

De beløb det drejer sig om forekommer i dag ikke voldsomt store. International Education Boards bevilling fordelte sig således :

1927/28 25.000 $
1928/29 20.000$
1929/30 15.000$
1930/31 10.000$

Altså i alt 70.000$. Eller, da kursen på dollar i den periode var på ca. 3.72, i alt ca. 260.000 kr. Det skal dog her bemærkes, at Landbrugsministeriet havde meddelt at ville dække den manko, der opstod efterhånden som det amerikanske tilskud falder bort og at konsulenterne ude i landet ville være berettiget til det normale statstilskud ved deres deltagelse i ungdomsarbejdet.

Man ansatte hurtigt to konsulenter, en til at tage sig af landbrugssiden, S. C. Svendsen-Tune, og en til at tage sig af husholdningssiden, Ulla Christensen. Disse blev aflønnet med henholdsvis 6000 kr. og 4800 kr. om året.

Hovedparten af arbejdet blev udført af konsulenterne i samarbejde med forretningsudvalget bestående af formand næstformand og konsulent Svendsen-Tune. Udover fire møder det første år holdt udvalget kun få møder, to til tre om året.

Udvalget arrangerede en gang om året et Årsmøde med deltagelse af de konsulenter og andre interessente,r der ude omkring i landet deltog i arbejdets praktiske gennemførelse. Desuden arrangerede man Ungdoms-Fagmøder. Dette var faglige møder, der blev afholdt rundt om på Højskoler og lignende. De der inviteredes var deltagere i 4H arbejdet, der på særlig måde havde udmærket sig. Møderne havde et fagligt indhold som hønsehold, kartoffelavl, m.m.m.

Udvalget søgte hurtigt at få det amerikanske emblem for arbejdet, 4H mærket bestående af en firkløver med et stort H på hver blad, indført i Danmark. I 1928 meddeler Landbrugsministeriet Udvalget, at det er villig til at lade 4-H mærket registrere under sit navn, og i april 1929 meddelte Landbrugsministeriet, at det havde ladet firkløvermærket registrere. Retten til at benytte mærket tilfaldt det landøkonomiske ungdomsarbejde.

Det, der med amerikansk finansiering således var kommet op at stå, var dét mange af os, der voksede op på landet fra trediverne og til op i tredserne kender som 4H-arbejde. Der findes stadig et dansk 4H, dog tilsynelsdende meget anderledes end det forfatteren husker fra halvtredserne. Og der findes også stadig en amerikansk 4H organisation.

Udvalgets fortsættelse

Udover forskellige administrative problemer blev udvalget sidst i tyverne mere og mere optaget af at sikre arbejdets videreførelse efter sæsonen 1930/31 hvor det amerikanske tilskud ville falde bort. I første omgang forsøgte man at forhøre sig hos I. E. B. om de kunne formås til at fortsætte deres involvering. Første gang man spurgte var bestyrelsen afvisende og man afventede derfor en ny bestyrelses tiltræden. Men heller ikke den nye bestyrelse var indstillet på at fortsætte støtten. Man var derfor nødt til at finde støtte i Danmark. En henvendelse til Landbrugsministeriet, der havde været forbindelsesled til I. E. B., resulterede i at dette indvilligede i at optage støtte til arbejdet på finansloven. Arbejdet kunne derfor fortsætte efter at den amerikanske støtte hørte op. Dog var støtten fra ministeriet meget begrænset, 20.000 kr. for 1932.

Et nyt udvalg til at opererer inden for rent danske rammer blev nedsat med virkning fra 1. januar 1932. Det nye udvalg fortsatte umiddelbart det tidligeres arbejde, og bestod for det meste af de tidligere udvalgsmedlemmer, bland andre Peter Langeland.

For at lette den snævre økonomi søgte man forskellige fonde, og modtog da også forskelligt. Således 1000 kr. fra Tuborgfonden i 1935.

Arbejdet, der efterhånden var kendt som 4 H-arbejde, fortsatte med statsstøtte med få organisatoriske ændringer til omkring 1966, hvor det organiseres i Dansk Landboungdom.

4H arbejdet blev skilt ud og er nu en selvstændig organisation, omend støtte af statstilskud af væsentlig størrelse. På 4Hs hjemmeside finder man følgende beskrivelse af 4Hs historie:

4H-arbejdet begyndte i USA omkring år 1900 ved grundlæggeren Dr. Seaman A. Knapp. Hans tanke var, at man skulle lære ved at udføre et arbejde, og at interessen blev øget, når man kunne vise resultater. I det amerikanske landbrugsministerium blev man opmærksom på, at de unge kunne bruges til at udvikle de nyeste og bedste metoder inden for landbrug og husholdning. Man begyndte derfor systematisk at udbrede kendskabet til de nye dyrkningsmetoder ved at oprette jordbrugsklubber for børn. Som motto for jordbrugsklubberne valgte man “To make the best better” (at gøre det bedste bedre). Som symbol valgte man et firkløver, hvori der i hvert af bladene var anbragt et H. De fire H'er står for: Hand, Head, Heart and Health (Hånd, Hoved, Hjerte og Helbred).

I foråret 1924 startede ungdomsarbejdet i Danmark efter amerikansk mønster, og der meldte sig 700 deltagere fordelt på 13 kredse. I april 1926 besluttede De samvirkende Danske Husmandsforeninger og De samvirkende Danske Landboforeninger at nedsætte et særligt udvalg til at overtage ledelsen af ungdomsarbejdet i Danmark. Siden 1926 har ungdomsarbejdet gennemgået en udvikling på flere punkter. Frem for at satse på, at 4H-arbejdet skulle være en begyndende landmandsuddannelse, besluttede man i 1960'erne at gøre 4H til et alment børne- og ungdomsarbejde. Beslutningen var en konsekvens af nedgang i medlemstallet, som blandt andet hang sammen med udvandringen fra landbruget.

Peter Langelands deltagelse

Peter Langeland var som nævnt ovenfor medlem af Landsudvalget fra dets oprettelse i foråret 1926. Han var udpeget af De samvirkende danske Husmandsforeningers (DsdH) bestyrelse. Det skete umiddelbart efter at han var blevet medlem af DsdHs bestyrelse. DsdHs bestyrelsesprotokol siger intet om, hvorfor han blev udpeget, men han var på det tidspunkt formand for bestyrelsen for St. Restrup Husmandsskole, så mon ikke han har udvist stor interesse for uddannelse af landboungdommen.

Ud fra Landsudvalgets protokol er det vanskeligt at danne sig et overblik over Peters interesser og indsats, idet protokollen er meget kortfattet og i det væsentlige kun indeholder beslutningsreferater. Men indirekte får man et indtryk af at ungdomsarbejdet har interesseret ham.

I 1927 får St. Restrup Husmandsforening bevilliget 130 kr. af Udvalget. Peter har åbenbart bragt idéen med hjem. Mere sigende er det nok følgende.

I protokollen finder man under 11. maj 1928 under pkt. 2: Ungdoms-Fagmøder i Sommeren 1928 følgende:

… 2. Havedyrkning og Havesagers Anvendelse samt Fjerkræhold. Mødet afholdes på St. Restrup Husmandsskole pr. Sønderholm i Dagene d. 2.-4. August og ledes af Husmand P. Langeland og Forstander K. Balle samt Konsulent Fru Ulla Pedersen, Viborg.
Der bliver Lejlighed til at besøge velledede Hønserier ved St. Restrup samt til paa Udflugter at bese Ungdomsarbejdet i Aalborg Amt. (Lagner og Handklæder medbringes). …

I Årsberetningen for perioden 1. juli 1928 til 30. juni 1929 findes en deltagers beretning om mødet.

Om Torsdagen havde vi først Foredrag af Forstander Balle, der fortalte om St. Restrups Historie, ved Udstykningen var der blevet 110 Husmandsbrug paa hver 15 à 20 Tdr. Land. Dernæst talte Konsulent Løvendahl Jensen om Hønsene og Ægproduktionen - I 1888 udførte vi 4 1/2 Mill. Snese Æg, i 1928 29 Mill. Snese Æg til en Værdi af 80 Mill. Kr. 70 pCt. til England og 30 pCt. til Tyskland. Saa viste Løvendahl Jensen os nogle Lysbilleder af forskellige Hønseracer og af Ungdomsarbejdet på Fyn.

Torsdag Eftermiddag var vi ude at se paa Hønserier i Nærheden af St. Restrup. Vi saa mange gode Hønsehold, mest brune og hvide Italienere. Hos P. Langeland fik vi Sodavand, medens Fru Langeland fortalte om sit Hønsehold. Hønsene blev kontrolleret. De Høner, der ikke lagde 150 Æg det første Aar, blev slagtet.

Fredag Formiddag havde vi først Foredrag af P. Langeland.

Dernæst Foredrag af Statskonsulent W. A. Koch om Fjerkræets fodring og pasning. …

Om Lørdagen havde vi Foredrag af Konsulent Ulla Pedersen, der … . Derefter foredrag af M. Langeland, der ogsaa fortalte om Hønsenes Fodring og Pasning. Hovedbetingelsen for Hønsenes Sundhed er frisk Luft. De Høns, der ikke lægger Æg, er ikke saa ivrige efter at komme ud om Morgenen.Eva Nielsen
Tjæreby, Roskilde

Peter havde åbenbart sikret sig assistance af både sin kone, Marie, og sin bror, Marinus. Lige som han havde fået promoveret sin Husmandsskole og dens forstander, K. Balle. Den W. A. Koch, der optræder som foredragsholder, har Peter tidligere været i berøring med, nemlig i forbindelse med sin store udlandsrejse et par år tidligere.

Familien var også på anden vis involveret, idet en af deltagerne på Fagmødet var Johanne Langeland, Peter og Maries ældste datter.

Peter var også involveret i Udvalgets arbejde på et mere overordnet plan. På Årsmødet i oktober 1929 gav han et opæg til diskussion om 4H-arbejdets fremtid. Oplæget findes i Årsberetningen for perioden 1. juli 1929 til 30. juni 1930. Det diskussionerne inden mødet især havde gået på var, om det var nødvendigt med en central organisation til at lede og koordinere de lokale indsatser. Herom siger Peter:

Men hvis vi ser paa de forskellige Bevægelser af mange forskellige Salgs, vi har her i Landet, saa vil vi se, at alle før eller siden maatte skabe sig en vis Centralisation for Arbejdet.

Og Erfaringerne er gerne de bedste Læremestre. Jeg er da ogsaa af den Opfattelse, at Ungdomsarbejdet i høj Grad har Brug for en fælles Ledelse til Varetagelse af alle de Opgaver, som bliver nødvendige for at skabe Samarbejde, Sammenspil og gensidig Belæring, og tillige virke som Talsmand for Ungdomsarbejdet over for Autoriteterne.

Spørgsmaalet bliver da om der kan skaffes Basis for en saadan fælles Ledelse til Erstatning for den, som forsvinder, og derom kan der sikkert ikke være Tvivl. Den Imødekommenhed, Landsudvalget har mødt fra Landbrugsministeriet og Autoriteterne overfor Ungdomsarbejdet, varsler om, at der i høj Grad er Mulighed for at ordne den økonomiske Side af Sagen.

Peter var som nævnt med i Landsudvalget, både det første og de andet, fra begyndelsen i 1926. Og han deltog i udvalgets arbejde indtil 1941. I protokollen for forretningsudvalgets møde den 11. august 1941 finder vi følgende noteret:

c. Skrivelse fra Husmand P. Langeland
I en skrivelse af 3. August 1941 havde Husmand P. Langeland meddelt Landsudvalgets Formand sin Udtræden af Udvalget med en Tak til Udvalgets Medlemmer for de mange Aars Samarbejde samt de bedste Ønsker for den fremtidige Virksomhed.

Peter trækker sig fra udvalget samtidig med, og vel som konsekvens af, at han udtræder af bestyrelsen for de samvirkende danske Husmandsforeninger.

organisationer/ungdomsarbejde.txt · Last modified: 2014/04/29 16:23 by jlk