User Tools

Site Tools


organisationer:strestrupudstykning

Udstykningen af Store Restrup

Nedenfor gennemgås udstykningen af St. Restrup. Gennemgangen er baseret på protokollen for Husmændenes Udstykningsforening for Aalborg Amt. Når der henvises til protokollen, er det Udstykningsforeningens protokol der henvises til.

Købet af St. Restrup

Købet af St. Restrup finder sted den 27. september 1912, og ser ud til at foregå helt udramatisk. Udstykningsforeningen finder prisen på 400.000 kr. passende og overlader uden problemer sælger et antal vogne og heste. Ifølge andre kilder, der nok mest har karakter af lokale myter om handlen, skulle der have været en del dramatik, hvor der var diskussion om et antal møbler. Handlen skulle være kommet i stand, fordi husmændene til sidst erklærede at de ikke betalte med træpenge, men med kontanter.

Det med kontanterne ser dog ikke ud til at være helt rigtig, idet der optages et lån på 175.000 kr. i Aalborg Diskontobank for at kunne udbetale 170.000 kr. til sælger.

Som sædvanlig ved udstykningsforeningens køb af gårde nedsættes et administrationsudvalg, der kommer til at bestå af Jens Jensen, C. Visse og H. P. Sørensen.

Da gården er købt med besætning, avl og afgrøder, det vil sige rundt regnet alt til en gård og dens drift nødvendige, er administrationsudvalgets første opgave at ansætte en bestyrer. Dette er en P. Christensen, der for at udføre sin opgave får tilladelse til at ansætte en forvalter, Kjølby, fra 1. november til 1. maj 1913.

Administrationsudvalget går også i gang med at sælge ud af besætning og avl, idet der planlægges en auktion ved udgangen af oktober, hvor der skal sælges køer, kvier, kalve, roer og kartofler.

Udstykningsforeningens bestyrelse. Fra venstre
Hans P. Sørensen, Skelund,
Carl Baumauman, St. Brøndum,
Jens Jensen, Als Brohuse,
Marinus Langeland, Skindbjerg,
Anton Dalum, Vejlby,
Mads Madsen Maling Hedegaard,
Løgstør, Lærer Visse, Frejlev.

Administrationsudvalget får også til opgave at forberede opførelsen af et vandværk, så de nye husmænd kan få vand fra fælles vandværk. Gården er i besiddelse af en vandmølle, der driver et mindre elektricitetsværk, der leverer strøm til hovedbygningen. Administrationsudvalget bliver derfor bedt om at se på, om elværket kan udvides, så parcellisterne kan blive forsynet med elektricitet. El kom dog først senere og ikke fra Møllen. Derudover udlægger man forskellige arealer til forbedring af eksisterende veje, blandt andet vejen fra Møllen til Restrup Kro, den nuværende Nibevej.

Forberedelse af udstykningen går også i gang. Der laves aftale med to landinspektører i Ålborg, Kristiansen og Messerschmidt.

Første fase i udstykningen

I første omgang forestiller man sig kun at udstykke en del af gårdens jorde. Man vil forsøge at sælge hovedbygning samt avlsbygninger sammen med ca. 400 td. land mark, eng og mose og ca. 350 td. land park og skov. I den forbindelse gør man to ting. Man sætter annoncer i bladene om salget af hovedgård, park og skov, og man retter henvendelse til direktør Olesen for Statsanstalten for Åndsvage i København.

I begyndelsen af december rejser formanden, Jens Jensen, og sekretæren C. Visse til Brejninge og København for at fremme salget af St. Restrup til en Åndsvagenstalt. De må dog vende hjem med uforrettet sag, og på bestyrelsesmødet den 21. december bliver man enige om at forsøge at sælge hovedgården gennem en kommissær, en ejendomsmægler.

Man forventer at kunne få 300.000 kr. for hovedgården med park og skov. Det vil sige, at man derfor kun har betalt 100.000 kr. for de resterende ca. 700 td. land, man har tilbage til udstykning. Man forventer derfor et stort overskud ved salg af parceller, og beslutter derfor at parcellisterne ikke kan få en bonus højere end 65 %.

Derudover besluttede man i købekontrakten for de udstykkede parceller at indføje den klausul, at ved salg inden for 5 år skal 20 % af salgsprovenuet betales til Udstykningsforeningen. Man var altså interesseret i at forhindre spekulation i de udstykkede parceller. Størrelsen af parcellerne, ca. 20 td. land i gennemsnit, var også større end hvad tidligere var set, og væsentlig større end det, der var muligt for udstykninger efter lovgivningen om jordlodder til landarbejdere, Statshusmandsloven.

Salget af parceller fandt sted omkring årsskiftet 1912-13. Bestyrelsen havde fastsat, at fortrinsret til at komme i betragtning ved køb af jord havde medlemmer af Udstykningsforeningen og deres børn, dernæst børn af husmandsforældre, så arbejdere ved landbruget, som ikke har haft jord før. Der skulle indgives en skriftlig begæring med oplysninger om køberens forhold i forhold til foranstående, samt hvor megen Jord der ønskes.

Den første udstykning omfattede 33 parceller, beliggende vest for hovedbygningen. Der indkom 270 ansøgninger, hvoraf kun én søgte om jord efter Statshusmandsloven. Denne ansøgning blev ikke taget i betragtning, så alle brug blev oprettet uden om Statshusmandsloven. I protokollen for den 1. februar 1913 anføres følgende i forbindelse med beslutningen om ikke at tillade et statshusmandsbrug på St. Restrup:

Bestyrelsen vedtog at udtale overfor Spørgsmaalet om Statshusmandsbrug, at da der af ca. 270 Ansøgninger paa St. Restrup kun er indkommen 1 Ansøgning om et Statshus og denne tilmed ikke var Medlem af Udstykningsforeningen har Bestyrelsen vedtaget, at man nødig opretter den Slags smaa Huse, hvor en Mand ikke har tilstrækkelig Arbejde hjemme, og at der paa St. Restrup er skabt Betingelser for, at Folk med smaa Midler vil kunne komme i Besiddelse af saa stor en Jordlod, saa der kan være Arbejde nok i Hjemmet.

De 33 parceller blev solgt for 222.500 kr., altså væsentlig over de 100.000 kr. jorden forventedes at havde kostet. De 65 % loft var måske ikke ubegrundet.

Af de 33 købere var der 19, der klagede over købekontraktens § 5, den med 20 % til Foreningen ved salg inden for 5 år. Klagen blev behandlet på bestyrelsesmødet den 1. februar 1913, og blev afvist på følgende måde:

Andragende fra 19 Parcelkøbere paa St. Restrup om at faa § 5 i Købekontrakten løst. Bestyrelsen vedtog at svare: Som Svar paa modtaget Andragende om at faa den i Købekontrakten om Jord paa St. Restrup indført Heftelse om Betaling af indtil 20 % af Købesummen for Jord ved Salg inden 5 Aar ophævet, skal man herved meddele at Bestyrelsen ikke kan tage Andragendet til følge, da enhver Køber blev bekendtgjort med Bestemmelsen inden Købekontraktens Underskrift. Det er Bestyrelsens Agt at henstille Spørgsmaalet til Generalforsamlingens afgørelse. Skulle imidlertid nogen af Køberne ønske at blive løst fra Købekontrakten paa Ejendommen kan dette ske ved inden 5 Febr. at henvende sig derom til Foreningens Sekretær, C. Visse, Frejlev. De vil da kunne faa Deres indbetalte Penge tilbagebetalt og Købekontrakten hævet.

På Generalforsamlingen den 20. juni 1913 blev salget af jord på St. Restrup diskuteret. Og indskrænkningerne med de 65 % og de 20 % blev diskuteret. Resultatet var som følger:

Klausulerne om de 20 % og 65 % i Købekontrakterne fra St. Restrup vedtoges med 40 St. mod 14.

I protokollen, under 12. juni 1917, findes der et enkelt eksempel på, at en af køberne ønskede at sælge og ansøgte om at måtte blive løst fra forpligtelsen til at betale de 20 % til foreningen. Anmodningen blev afvist. Han skulle altså betale de 20 %, hvis han solgte. Og skødeprotokollen viser faktisk at han solgte i 1917. I forbindelse med at parcellisterne gik i gang med at rejse bygninger udstedte Udstykningsforeningen garantier. Således på bestyrelsesmødet den 19. marts 1913:

Bestyrelsen bemyndigede Formanden til at underskrive Garantibeviser for Materialer og Arbejdsløn for Parcellisterne paa St. Restrup.

Bestyrelsen havde en del besvær med Restrup Kro. Lejeren, Kroforpagter Nielsen, var i begyndelsen af 1913 i restance med betaling af leje. Efter flere omganges forhandlinger solgte man Kroen til Nielsen med et jordtilliggende på ca. 30 td. land for en pris af 15.000 kr. Der blev desuden lagt den klausul på Kroen, at der ikke måtte udskænkes stærke drikke! Og Krogården ville ikke få andel i overskuddet på St. Restrup.

Der blev løbende holdt auktioner over besætning, avl og løsøre på St. Restrup.

Peter og Marie Langeland var købere til parcel nr. 17 i denne første del af udstykningen af St. Restrup.

Anden fase i udstykningen

I løbet af foråret og sommeren 1913 opgav man tanken om at sælge hovedgården. Man havde overvejet at sælge skoven for sig, men blev enige om at holde sammen på det, der ikke var solgt, og at udstykke den del af den tilbageværende jord, der var egnet til husmandsbrug, og sælge resten til en højskole. Formanden, Jens Jensen, ser ud til at have været en stærk fortaler for en sådan løsning. I Udstykningsforeningens forhandlingsprotokol står der under den 24. september 1913:

Formanden gav en Oversigt over Udstykningen af St. Restrup og fremkom med en Plan over Udstykning af den usolgte Jord, der gik ud paa, at udstykke Resten af Jorden i 13 a 14 Parceller, hvorefter Hovedbygning med Park og Skov skulle sælges til en Højskole. Formanden havde henvendt sig til Højskoleforstander Brande i Bramminge om at overtage en saadan Skole. Bestyrelsen gav Formanden sin Tilslutning og det vedtoges at indbyde Forstander Brande til et Besøg paa St. Restrup for at se paa Forholdene og nærmere forhandle med ham.

Brande beså St. Restrup og mente, at den ville egne sig udmærket som højskole. Bestyrelsen arbejdede derefter videre med planer, der tog udgangspunkt i, at hovedbygninger med mere skulle sælges til en højskole.

I protokollen for december 1913 findes:

Til den paatænkte Højskole kommer til at høre: Hovedbygningen, Parken og samtlige Skove ca. 350 Td. Land. Ca. 400 Td. Land Mark, Eng og Mose udstykkes derefter i Parceller til bebyggelse væsentlig af samme Størrelse, som de allerede bebyggede. Dog at der langs Tostrupvejen ned til Aaen eventuelt kan oprettes Statshuse, hvis der er begær efter saadanne. Det vedtoges at nedbryde Kostalden og Laden og benytte Kostalden til nye Bygninger paa Parcellerne.

Det varede dog et stykke tid, inden salget til skole kunne bringes på plads. Det tog nemlig tid at sikre grundlaget for skolen. Men i løbet af 1914 lykkedes det, at tegne et tilstrækkeligt antal aktier i et aktieselskab, der skulle stå for skolen. Så først i oktober 1914 kunne handlen finde sted. Igen fra protokollen under 20. oktober 1914:

Det vedtoges at billige Salget af Restrup Hovedbygninger med Park, Have og de i samme værende Bygninger endvidere Staldbygning, Forvalterbygning og Smedje samt c. 33 Td. Land Mark, 2 Td. L. dameng og 8 Td. Land gl. Mose samt ca. 225 Td. L. Skov for i alt 124.000 Kr. Kontrakten om Købet afsluttes med A/S ”De nordjyske Husmænds Folkehøjskole paa St. Restrup.

Skoleselskabet var blevet stiftet på en generalforsamling den 8. august 1914, så handlen kunne ikke godt klares tidligere. Det havde været svært at rejse den nødvendige kapital ved tegning af småaktier af 10 kr. stykket. Det hele faldt dog på plads, da parcellisterne på St. Restrup vedtog at indskyde 10.000 kr. af deres forventede bonus, og Udstykningsforeningen tegnede sig ligeledes for 10.000 kr. så det lykkedes at skaffe de 50.000 kr., der var anset som nødvendig for at kunne starte.

I den anden omgang udstykning af St. Restrup blev der udstykket 17 parceller, så St. Restrup i alt kom til at omfatte 50 parceller eller husmandsbrug. Hertil kom Møllen, Krogården og den til Højskolen hørende landbrugsparcel.

Som det blev set ovenfor, blev nogle af hovedgårdens bygninger revet ned, for at materialerne kunne bruges til opførelse af bygninger på de nye husmandsbrug. En af husmændene, Anders Christensen, var meget imod dette. Han havde hellere set, at St. Restrup var blevet udlagt som et kollektivbrug. Han var meget imod, at et af landes mest morderne landbrugstekniske produktionsanlæg, altså det på St. Restrup, ikke blev udnyttet. Men han var altså ikke mere imod, end at han selv købte et husmandssted i den anden udstykning. I Danmarks Kommunistiske Partis blad, Arbejderbladet, kritiserede han i et par artikler i 1924 husmandsprojekter med udgangspunkt i sine egne erfaringer fra St. Restrup:

Den udlagte kapital i form af huse, redskaber og trækdyr som skulle forrentes var så stor, at det relative udbytte af jorden faldt ifht. dengang St. Restrup var en herregård. I stedet skulle man have drevet godset blandt de 50 familier, der nu havde hvert deres husmandssted. På den måde havde man meget bedre kunnet unddrage sig kapitalens tyranni.

For øvrigt havde Udstykningsforeningen i forbindelse med en anden udstykning afsat jord til et kollektivbrug. Men der var ingen interessenter. Anders Christensen havde i begyndelsen af århundredet været en tid på et landbrugskollektiv i Holland, og var i det hele taget særdeles meget påvirket af socialistiske ideer og kommunisme. Han har udgivet en del bøger og digtsamlinger, lige som han var bidragyder til debatter i aviser og det venstreorienterede blad Clarté. Han tjente hos Skjoldborg på Dynæs som også Peter Langeland. Peter Langeland og Lars Larsen besøgte det hollandske kollektiv, da de var på deres store udlandsrejse.

Marinus Langeland købte i 1915 parcel nr. 40. Han drev indtil da et husmandssted i Skindbjerg, nord for Skørping, som han havde overtaget fra sin moder. Han havde været aktiv i husmandssammenhæng i mange år og havde fået tildelt præmier for veldreven jordlod. Han var således velkvalificeret til at få en parcel på St. Restrup, og hans inhabilitet som medlem af bestyrelsen for Udstykningsforeningen har åbenbart ikke skadet ham.

En anden fra bestyrelsen, oven i købet medlem af administrationsudvalget, C. Visse, eller måske hans søn, købte ligeledes i denne, anden, omgang af udstykningen. Og selv om at han i protokollen betegnes lærer for Frejlev Østre Skole, var han formodentlig allerede stoppet med lærergerningen, eller gjorde det kort efter handlen med St. Restrup.

I øvrigt var der stor udskiftning i bestyrelsen kort efter handlen. I protokollen finder vi i forbindelse med generalforsamlingen den 30. juni 1917 følgende:

Valg af 4 Bestyrelsesmedlemmer i Stedet for Jens Jensen, M. Langeland, C. Bauman og C. Visse, der afgik efter tur.
Jens Jensen, M. Langeland og C. Visse ønskede ikke Genvalg, sidstnævnte af den Grund at han var antaget som Forretningsfører for Aalborg Venstreblad.

Tidligere udstykninger

Udstykningsforeningen købte St. Restrup af E. C. Weidemann, der kun havde ejet gården et års tid. Siden 1897 var gården blevet handlet tre gange. Ejer fra 1897 til 1899 var et konsortium. Og det var formodentlig dette konsortium, der udstykkede de nordligste af godsets engarealer, Restrup og Nørholm Enge. Eventuelt også arealer i Duedal og andre steder. Det ser således ud til at konsortiet har forsøgt at 'slanke' godsets jordtilliggender, for at muliggøre en mere rentabel godsdrift. Undervejs ser det også ud til, hvis man skal tro Anders Christensen, at godsets avlsbygninger er blevet moderniseret, så godset omkring århundredeskiftet må have fremstået som et af landets mest moderne og effektive.

Ikke meget er kendt om denne udstykning. Men i medlemsfortegnelserne i protokollen for St. Restrup og Omegns Husmandsforening kan man se, at der er mange medlemmer fra Restrup Enge, Nørholm Enge og Duedal.

Regnskabsmæssig status

Udstykningsforeningen færdiggjorde udstykningen af St. Restrup så betids at den endelige opgørelse kunne indgå i foreningens regnskab for regnskabsåret 1. april 1915 til 31. marts 1916.

Fra det samlede regnskab finder vi følgende for St. Restrup:

Indtægter, kroner:

Indgaaet Købesum for Jord, Kroen og Vandmøllen 406.664,62
Indgaaet Købesum for Folkehøjskolen 124.000,00
Indvundne Renter 16.934,66
Ingaaet for Besætning, Løsøre, og Bygninger m.m. 87.497,46
Reservefond og Kusrgevinster paa Kreditforeningslaan 38.744,50
Udgifter i alt 675.185,14

Udgifter, kroner

St. Restrup kostede 400.000,00
Udbetalte Renter og Provision 48.555,89
Driftsudgifter, Skatter, Veje, Dræning m.m. 24.595,33
Vandværk 26.812,07
Afløst gl. Heftelser 6.316,32
Kurstab godtgjort Parcelkøberne 3.131,34
Handelsomkostninger ved Sagfører og Landinspektør 11.306,42
Andel i forskellige Udgifter 4.943,11
Godtgørelse i Jordpris til forskellige Parcelkøbere 10.848,50
Overskud 138.675,96
Udgifter i alt 675.185,14

Overskudet er fordelt saaledes:

10% til Foreningens Reservefond ifølge Vedtægten 13.867,59
Parcellisternes Aktiekapital i Folkehøjskolen 10.000,00
32% af Jordkøbet er Udbetalt Parcellisterne med 112.380,27
Til uforudsete Udgifter 2.428,10
I alt 138.675,96

Regnskabet indeholder en liste over, hvor meget der blev refunderet til hver enkelt parcellist på St. Restrup. Da der blev refunderet 32% kan jordprisen på hver enkelt parcel beregnes. Den varierede fra 3.340 kr. til 14.375 kr. Den dyreste parcel blev for øvrigt købt af Oskar Visse, C. Visses søn. Gennemsnittet var 7.167 kr.

Peter Langeland betalte 8.977 kr. og Marinus 7.443 kr.

organisationer/strestrupudstykning.txt · Last modified: 2014/02/20 14:17 by jlk