User Tools

Site Tools


organisationer:dansksamvirksomhed

De samvirkende danske Husmandsforeninger

Peter Langeland var medelem af bestyrelsen for De samvirkende danske Husmandsforeninger fra slutningen af 1925 til november 1940. Hans virksomhed her er søgt afdækket ved at gennemgå bestyrelsens forhandlingsprotokol, der findes på Erhvervsarkiver i Aarhus.

Nedenfor omtales De samvirkende danske Husmandsforeninger som den danske samvirksomhed, samvirksomheden eller helt kort som DsdH.

Generelle forhold

Den danske samvirksomheds bestyrelse beskæftigede sig i hovedsagen med politiske forhold af interesse for Husmandsforeningernes medlemmer. Og protokollen giver derfor, som man måtte forvente, det indtryk at bestyrelsens drøftelser først og fremmest drejede sig om at sikre husmændenes økonomiske vilkår bedst muligt.

Bestyrelsen havde gode kontakter til både regering og rigsdag. Adskillige af bestyrelsens medlemmer var eller havde været medlem af enten Folketing eller Landsting, næsten i alle tilfælde valgt for Det radikale Venstre, hvorfor forbindelsen til Regeringen var tættest i de perioder, hvor De Radikale var regeringsdeltagere, som under regeringen Zahle 1913 - 1920, og under regeringeringerne Stauning-Munch, 1929 - 1940.

Samvirksomhedens kontor var i København, i Grundtvigshus i Studiestræde.

Er af de områder, der optog bestyrelsen meget under første verdenskrig, altså inden Peters kom med i bestyrelsen, var indholdet af og gennemførelsen af de nødordninger, der blev indført under første verdenskrig. Her især kornordningerne.

Kornordninger under Første Verdenskrig.

Under første verdenskrig blev der af Regering og Rigsdag indført forskellige former for rationering på grund af problemer med tilførslerne udefra. Der blev desuden indført en kornordninger med det formål at sikre brødkorn til befolkningen.

Også for korn var tilførselsforholdene udefra vanskelige. Dette førte til prisstigninger på korn, hvilket var et problem for befolkningen i almindelighed, men tillige for husmændene, idet de næsten alle var kornkøbere. Husmandsbrug var i stor udstrækning karakteriseret ved fremstilling af animalske produkter - kød, æg, smør - der krævede indkøb af korn. Husmændene var derfor i en prisklemme, hvorfor udformningen af kornordningerne, der varede ved til engang ind i tyverne, var af væsentlig interesse for bestyrelsen.

Problemer i tyverne

Fra midten af tyverne blev de økonomiske forhold vanskelige. Verdenskrigens dyrtid blev efterhånden afløst af kraftige prisfald på landbrugsprodukter. Herved kommer husmændene, og vel landbruget i øvrigt, i en anden form for prisklemme. De husmænd, der havde etableret sig under eller lige efter verdenskrigen, havde købt ejendom på et tidspunkt, hvor priserne på produkter var høje, hvilket havde smittet af på ejendomspriserne. Mange sad således på ejendomme, der var belånt til langt over de aktuelle salgspriser. Betaling af renter og afdrag på gæld var derfor et problem, da afkastet ikke stod mål med lånene.

Bestyrelsen drøfter forskellige tiltag, blandt andet diskuteres et forslag tiil en moratorieordning på mødet 15 oktober 1926.

Et andet væsentligt emne, der optræder for første gang i april 1925 og fortsætter op i trediverne, er Driftslåneforeninger. Rigsdagen gennemførte i 1925 en lov om Driftslåneforeninger. Loven gav mulighed for oprettelse af foreninger til etablering af driftslån. Foreningerne blev typisk oprettet sognevis under en amtsorganisation. De enkelte foreninger var baseret på, at medlemmerne hæftede solidarisk, hvilket muliggjorde at der kunne opnås kredit i en tid, hvor dette ellers var vanskelig for forgældede landbrugere. Men adskillige af Driftslåneforeningerne løb ind i vanskeligheder, hvilket kan ses af referatet fra 5. december 1935, hvor formanden omtaler forhandlinger med Landbrugs- og Finansministeren om at løse problemerne for Driftslaaneforeningen for mindre Jordbrugere i Søndrejylland, der var kommet i klemme.

Krisen i trediverne

Børskrakket i 1929 og den følgende verdensomspændende krise begynder man først at kunne se i protokollen i forbindelse med landsmødet i marts 1932 i Odense, der har følgende fire hovedpunkter for drøftelserne:

I Landbrugskrisen
II Jordlovgivningen
III De erhvervspolitiske Forhold
IV Landbrugets Skatteforhold

Det er dog først i begyndelsen af 1933 at situationen for alvor strammer til, hvilket på dansk plan resulterer i Kanslergadeforliget, den 30 januar 1933.

Kanslergadeforliget omfattede blandt andet en devaluering af kronen i forhold til det engelske pund, fra ca. 20 til ca. 22,5 kr. pr pund sterling, som var det niveau, vekselforholdet havde ligget på, da begge lande havde valutaer, der var knyttet til guldet. England var langt det vigtigste marked for danske animalske landbrugsprodukter, så en devaluering var en væsentlig forbedring af handelsforholdene til gunst for dansk landbrug. Baggrunden for, at en devaluering var ønsket, var at England ”var gået fra Guldet” i september 1931, hvilket havde medført en de facto devaluering af pundet over for blandt andet den danske krone. En dansk devaluering var dog risikabel, idet man i foråret 1933 forhandlede nye handelsaftaler med England. Fra dansk side var der derfor nogen nervøsitet i forbindelse med beslutningen om en devaluering.

Bestyrelsen var selvsagt særdeles interesseret i forholdene omkring udmøntningen af Kanslergadeforliget, der blandt andet omfattede en Kornordning, vedtaget ved lov 13. december 1933, i form af Lov om Landbrugsministeriets Kornnævn. Husmandsforeningerne stille et medlem og en suppleant til dette nævn fra oprettelsen i december 1933. Bestyrelsen udpegede Peter Langeland til posten som medlem af Nævnet.

I løbet af trediverne blev der gennemført forskellige andre kriselove til at lette forholdene for landbruget, og altså også husmændene. Blandt andet blev der indført forskellige former for rentebegrænsning, og andre former for lovgivning til at lette presset på landbrugets finansieringsomkostninger.

Bestyrelsens formand, Jens Holdgaard, deltog i foråret 1933 i handelsforhandlingerne med England. England var så langt det største marked for danske landbrugsprodukter. Det var derfor væsentlig at sikre danske aftaler med England i forbindelse med, at England gik bort fra sin traditionelle frihandelspolitik. Der var mange og seje forhandlinger op gennem trediverne, hvor danskerne forsøgte at sikre sig lige så gode handelsforhold som landene i det engelske Commonwealth. Specielt New Zealand var en hård konkurrent.

Den næst vigtigste aftager af danske landbrugsvarer var Tyskland. Også her arbejdede man fra dansk side for at sikre sig handelsaftaler. Bestyrelsen stillede jævnlig medlemmer til forhandlingsdelegationen i Berlin. Det ser derudover ud til, at man af politiske årsager har sendt deltagere til forskellige tyske arrangementer og møder. Blandt andet fremgår det af protokollen, at bestyrelsesmedlemmet Jørgen Petersen deltog i Rigsbondemøde i Goslar i Dagene 27 – 29 November 1936. Bestyrelsen var ligeledes repræsenteret ved Nordische Gesellschafts 3. Landsmøde i Lübeck den 19. – 21. Juni 1936. Deltagerne fra Husmandsforeningen var Hans L. Skov, P. Langeland, Poul Ipsen og Johs. Henriksen. Dagsordenen for mødet i Lübeck findes i protokollen, lige som der findes et referat af en tale holdt af Stabsleiter Ludwik Herrman, chef for Det tyske Landbrugsministeriums departement. Flere andre ledende Nazister deltog ligeledes med indlæg. Mødet var voldsomt præget af Nazistisk tankegang. Fra dansk side var der indlæg af Hauch, præsident for Landbrugsrådet, og den dansk-islandske digter Gunnar Gunnarson.

Anden Verdenskrig

Anden verdenskrig medførte selvfølgelig nye problemer med hensyn til afsætning af landbrugsvarer og fremskaffelse af forsyninger til landbruget og til befolkningen i det hele taget. Der var to faser. Første fase strakte sig fra krigsudbruddet sidst i august 1939 og til besættelsen af Danmark i april 1940.

I første fase var der store problemer med eksporten til England. Både på grund af usikkerhed om transporten og på grund af kursfaldet på pundet. Desuden indførte den engelske regering maksimalpriser på fødevarer. Transportforholdene lettede efter et stykke tid, men prisforhold og handelsbetingelser i øvrigt ledte til vanskelige forhandlinger i London.

I den første fase, som også senere, kom spørgsmålet om kornforsyning op igen. Der blev indført maksimalpriser på korn, lige som der blev indført afleveringspligt på brødkorn. De tidligere ordninger om svin, kød osv. blev ligeledes fortsat.

I anden fase, ved Danmarks besættelse, forsvandt det Engelske marked selvfølgelig fuldstændig. Resten af krigen var det næsten udelukkende Tyskland, der aftog danske landbrugsvarer. Lidt blev solgt til andre besatte lande, Checkoslovakiet, Belgien, Holland og noget til Sverige.

Forsyninger udefra af kunstgødning og andre hjælpestoffer kunne nu også næsten kun ske fra Tyskland, der ikke var villig til at levere meget andet end kul, og som selv dikterede priserne.

Landbrugsrådet

I 1919 optræder for første gang i protokollen en diskussion om Husmandsforeningernes optagelse i Landbrugsrådet. Landbrugsrådet var blevet oprettet i 1919 af Landboforeningerne, Andelsudvalget, Det kongelige danske Landhusholdningsselskab. I første omgang var husmændene ikke interesserede, men diskuterede dog løbende op gennem tyverne om det betimelige i, at lade sig optage i Rådet. Et af de problemer, man vende tilbage til flere gange, var repræsentation i rådet. Her insisterer bestyrelsen på, at foreningerne, altså Husmandsforeningerne og Landboforeningerne, skulle repræsenteres i forhold til antal medlemmer, et forhold der ville være til fordel for husmændene.

I forbindelse med krisen i begyndelsen af trediverne ser det ud til, at man kan se en fordel i at gå sammen med det øvrige landbrug i én organisation, der så uden tvivl vil stå stærkere over for Regering og Rigsdag. En anden væsentlig grund var fremkomsten af L.S., Landbrugernes Sammenslutning, der førte en meget voldsom retorik over for Regering og Rigsdag, og som meget hurtigt fik mange medlemmer. Forhandlinger om optagelse i Landbrugsrådet indledes i juni 1932 og afsluttes med en vedtagelse om optagelse på Landsmødet i Odense i marts det følgende år. Rådets vedtægter ændres således at repræsentationen blev som følger:

Landboforeningerne 5 medlemmer,
Husmandsforeningerne 5 medlemmer
Andelsudvalget 5 medlemmer

Samvirksomhedens bestyrelse udpeger Jens Holdgaard, Peter Langeland, med flere til at sidde i rådet fra starten. Men samarbejdet i Rådet var ikke altid gnidningsfrit. På bestyrelsesmødet den 28. juni 1934 i DsdH bemærker Holdgaard, bestyrelsens formand og medlem af Landbrugsrådets Præsidium, at der var samarbejdsproblemer i Rådet, og at han i fremtiden så vidt muligt ville undgå drøftelse af politiske forhold i Rådet.

I forbindelse med krigsudbruddet i august 1939 blev uenigheden i Rådet så voldsom, at Husmandsforeningen på et landsmøde i slutningen af 1939 besluttede at melde sig ud. Det der foranledigede bruddet var valutapolitikken. Det engelske pund faldt ved krigsudbruddet og Landbrugsrådet ønskede en eller anden form for regeringsindgreb for at holde landbruget skadesløst. Og rådets flertal arrangerede et protestmøde i Odense, et skridt Husmandsforeningen var meget imod. På mødet blev Husmandsforeningens stilling voldsom kritiseret af Landbrugsrådets Præsident. Resultatet var at Husmændenes formand på et bestyrelsesmåde erklærede, at han ikke ville deltage i flere møder i Landbrugsrådet. P. Langeland bemærkede at Landbrugsrådets flertal åbenbart kun var interesseret i at udnytte den højkonjunktur for landbrugsvarer, der måtte blive en følge af krigen, på samme måde som under første verdenskrig.

Jordlovgivning

Jordlovgivningen var selvsagt af væsentlig interesse for Husmandsbevægelsen og dermed for bestyrelsen i DsdH. Det er derfor bemærkelsesværdig, at der kun forekommer få bemærkninger herom i protokollen. En af de få noter forekommer i forbindelse med bestyrelsesmødet den 27 marts 1919. Jordlovgivningen diskuteres og der nedsættes et udvalg til at forhandle med de politiske partier. Det, der var anledningen, var uden tvivl de politiske drøftelser forud for vedtagelsen af Lensafløsningsloven og en række andre love om adgang til jord.

Et af resultaterne af denne lov var, at væsentlige landbrugsarealer blev stillet til rådighed for udstykning til husmandsbrug. En udstykning der i stor udstrækning resulterede i oprettelse af statshusmandsbrug, dvs. brug hvor ejeren ikke ejede jorden, men lejede den af staten i form af at betale jordrente. Bygninger, maskiner besætning med mere var ejerens ejendom og kunne frit sælges, hvilket ikke var tilfældet for jorden. Den nye ejer overtog dog jorden på samme vilkår som den tidligere ’ejer’.

Et andet resultat af Lensafløsningsloven og de tre andre jordlove, der var resultatet af arbejdet i Landbokommisionens af 1911, var oprettelsen af Statens Jordlovsudvalg til at assistere staten med administration af lovgivningen. Også her er det bemærkelsesværdig så lidt dette udvalg kan ses i protokollen, selv om flere bestyrelsesmedlemmer må formodes at have haft sæde i udvalget. På bestyrelsesmødet den 25. september 1934 bemærkes at DsdH indstiller formanden Jens Holdgaard som medlem af Udvalget. Protokollen for denne dato indeholder desuden en oversigt over Jordlovsudvalgets medlemmer, der viser at Peter Langeland var medlem af Udvalget. Dog udpeget af Rigsdagen.

Forberedelse af jordlovgivningen var foretaget af en Landbokommission nedsat ved lov i 1911. Denne kommission optræder ikke i protokollen. Det gør derimod den næste Landbokommission, nedsat i 1931. Kommissionens arbejde kommenteres ikke direkte, men det nævnes ved flere lejligheder fra 1932 og frem at Jens Holdgaard og Peter Langeland er medlem af Kommissionen.

Husmandsforeningernes økonomi

Det fremgår af protokollen for 27. juni 1935, at midler til arbejdet i Husmandsforeningernes øverste organer kommer fra to kilder. De provinsielle foreninger, dvs. De samvirkende jyske Husmandsforeninger etc. får stillet beløb til rådighed fra landbrugslotteriet. For regnskabsåret 1934/35 fordeler DsdH således kr. 150.799,- mellem de provinsielle foreninger. DsdHs egne penge kommer primært fra renter af en obligationsformue på ca. kr. 430.000,– ved udgangen af regnskabsåret 1934/35. Dette gav en indtægt på kr. 27.601,– for året. Formuen stammede formodentlig fra ”Hudepengene”. I 1921 havde foreningen modtaget ca. kr. 400.000,– ”Hudepengene” og anbragt dem i en fond.

(Det har ikke været muligt at afklare, hvor Hudepengene stammer fra)

Peter Langeland

Peter Langeland blev medlem af den danske samvirksomheds bestyrelse i 1925, og optræder første gang i protokollen som underskriver af referatet for bestyrelsesmødet den 14. januar 1926. Han var udpeget af den jydske samvirksomheds bestyrelse, der udpegede 6 medlemmer til DsdHs bestyrelse.

Ungdommens uddannelse

En af de første gange, han optræder i protokollen med andet end en underskrift, er den 27. maj 1926, hvor der er anført følgende:

Valg af 2 medlemmer til et Udvalg der agtes nedsat til Administration af de Midler Rockefellerfonden anvender til Det danske Ungdomsarbejde.
– Andreassen gav en Del Oplysninger om Sagen, der Suppleredes af Libak Hansen o. fl. – P. Langeland og Konsulent H. P. Nielsen, Haraldsborg, valgtes.

Peter Langeland optræder flere gange i protokollen i forbindelse med ungdomsarbejde, et område der uden tvivl har haft hans særlige interesse, hvilket tillige fremgår af hans mangeårige arbejde for Husmandsskolen på St. Restrup, heraf 25 år som formand for skolens bestyrelse.

Således findes under referatet fra forretningsudvalgsmødet den 14. december 1928 under punkt 5:

Skrivelse fra P. Langeland ang. Samv. Billigelse af fortsat Støtte fra Rockefellerfonden til Ungdomsarbejde i Danmark
- Tiltrædes-

Og videre i forbindelse med forretningsudvalgsmødet den 25. januar 1932 under punkt 6:

Til ministeriets Fællesudvalg ang. Ungdomsarbejdet genvælges Nielsen, Haraldsborg og P. Langeland, St. Restrup

Bevillingen fra Rockefellerfonden ser for øvrigt ud til at have været et væsentligt element i forbindelse med etableringen af 4H arbejdet i Danmark, et arbejde Peter Langeland også ser ud til at have deltaget i. Oprettelsen af 4H arbejdet i Danmark skete, som så meget andet, på baggrund af et Amerikansk forbillede.

Interessen for uddannelsen har uden tvivl været diskuteret i hjemmet med Marie, der også udviste interesse for sagen. Dette ses for eksempel af en indføring i protokollen for 15. oktober 1927, hvor den danske samvirksomhed afholder Landsmøde i Aarhus i anledningen af den jydskes 25 år jubilæum:

Fru Langeland fra St. Restrup udtalte er det nok at Ungdommen faar Jord. Jeg siger det er for lidt vi har 4 Husmandsskoler her i Landet, de maa fyldes til sidste Plads af Husmændenes Børn

I øvrigt optræder St. Restrup Husmandsskole et par gange i protokollen. Under referatet fra 7. november 1917 findes:

Fra Formanden for St. Restrup Højskole forelaa Andragende om Tilskud af Landbrugslotteriets Overskud til beplantning og Afvanding af parken m.m. Det vedtages at svare, at man ikke kunne gaa med hertil.

I november 1917 var Peter Langeland formodentlig endnu ikke blevet formand for skolens bestyrelse.

Dernæst under referatet fra forretningsudvalgets møde den 12. august 1921:

Andragende fra St. Restrup Husmandsskole om Andel i Hudepengene. Sendes videre til bestyrelsen.

Andragendet ser ikke ud til at være blevet behandlet af bestyrelsen.

Bedre held er der med ansøgninger i 1932. Under 3. februar 1932 findes under punkt 13 på bestyrelsens dagsorden:

P. Langeland fremførte Spørgsmaalet om et forlods Beløb af Landbrugslotteriets Overskud af 4.000 Kr. til Restauration af St. Restrup.
- Tiltrædes

Landbrugsministeriets Kornnævn

Peter Langelands bestyrelsespost førte efterhånden andre opgaver med sig. Under den 19. december 1933 findes følgende under punktet Meddelelser:

P. Chr. Skov udnævnt til medlem af Ulykkesforsikrings Rådet, Peter Langeland suppleant.

Af tungere områder optræder Landbrugsministeriets Kornnævn, hvor bestyrelsen ligeledes på mødet den 19. december 1933 indstiller ham som medlem af nævnet, hvilket ses af

Valg af 1 Repræsentant og 1 Suppleant til Kornnævnet,
P Langeland valgtes til Medlem og Poul Ipsen til Suppleant.

Referatet for forretningsudvalgsmødet den 30. januar 1934 omtaler under Meddelelser en tilbagerapportering fra Kornnævnet:

P Langeland gav nogle oplysninger angående Kornnævnets Arbejde og Forhandlinger. Der er pr. 24/1 indkommet 2,2 Mill. Kr. i Kornpuljen. Omtalte Forhandlingerne om en eventuel Afgift på Hvedeklid.

Der sker dog ændringer i nævnet allerede i 1935, idet formanden valgte at trække sig. Dette er afspejlet i Referatet fra bestyrelsesmødet den 14. november 1935, hvor der under punkt 2 på dagsordenen findes:

Valg af 1 Medlem til Landbrugsministeriets Kornnævn
Landbrugsministeriet meddeler, at efter den hidtidige Formand for Landb. Min. Kornnævn har nedlagt sit Hverv, har Ministeren anmodet det af DsdH valgte Medlem af Nævnet, P. Langeland, om at overtage Hvervet som Formand for Nævnet, og anmoder i den Anledning Husmandsforeningen om at vælge et nyt Medlem af Nævnet i Stedet for P. Langeland.
Bestyrelsen valgte P. Ipsen og Hans J. Hansen som Suppleant

Medlemskab af Kornnævnet satte sig løbende spor i protokollen. Vel nok især da situationen strammede til under Anden Verdenskrig. For eksempel:

På et bestyrelsesmøde den 8. maj 1940 hvor landbrugsminister Bording var til stede findes:

Langeland En Korntælling pr Dato kunde Gennemføres og efterfølges af en Aflevering, men vil man ikke det, bør man friste med en lidt højere Pris for Salg snarest.
Jeg skal i Morgen i Kornnævnet indlede Forhandlinger om den nye Kornlov, hvor jeg vil foreslaa følgende: Alt Brødkorn afleveres og der udskrives Foderkorn fra Ejendomme med over 15.000 Kr. Jordværdi. Der skal tildeles Korn til Heste og Høns hos Ikke-Landmænd. Indtil 20 Høns i almindelige Brug, flere i Avlsbesætninger. Korn til Industrien mindst mulig til Sprit og Øl. Muligvis bør der sikres Byg til Indmaling i Rug

Og under den 10. juli 1940

Kornlov Diskussion af forhandlingerne om ny kornlov. P. Langeland: Vi maa ikke godkende en Ændring, der bygger paa delvis ’Frihandel’ med Korn. Naar maksimalprisen er rimelig og rigelig bør der ikke findes andre Priser

Igen den 18.-19. november 1940

Kornlov P. Langeland gav en Række Oplysninger ang. det hidtil modtagne Korn. Der er hidtil afleveret ca. 131.000 Tons Rug og ca. 132.000 Tons Hvede, det er ca. 61% af den beregnede Rug og ca. 85% af Hveden, der kommer antagelig mere Hvedemel end beregnet. Langeland anbefalede at fremme Afleveringen af Brødkorn, saa vi senest den 1. Februar har hele Beholdningen paa Lager

På forretningsudvalgsmødet den 5. februar 1941 findes den sidste bemærkning:

Der var 7 fraværende medlemmer (På grund af vejrforholdene)

P. Langeland var mødt efter Indbydelse Forhandling om en ny Kornlov P. Langeland: Vi maa først og fremmest tilstræbe saa stor Udskrivning, at alle rimelige Krav paa Korn kan dækkes. Hvis vi derefter giver Kornprisen fri, bliver det kun til Fordel for de allerstørste Landbrugere, og det vil virke til Misundelse for de øvrige Landmænd

Statens Jordlovsudvalg

Som nævnt ovenfor var Peter Langeland også medlem af Landbokommissionen af 1931 og af Statens Jordlovsudvalg. Begge disse poster ser ikke ud til at være opnået på baggrund af indstilling fra den danske samvirksomheds bestyrelse, der, i al fald for Jordlovsudvalgets vedkommende, blev bedt om at indstille medlemmer. Dette ses f. eks. af følgende indføring i protokollen under 25. september 1934:

Andre Sager e. Jordlovsudvalget
Det nedsatte Udvalgs funktionstid er fastsat for et Tidsrum af 6 Aar fra 11. Nov. d. Aar at regne. Angaaende Udv. Sammensætning henvises til nedenstående Fortegnelse:

Valgt af Landbrugsministeren
- Niels Frederiksen, Roskilde, Fmd.
- Dep. Chef J Wilche, Landbrugsministeriet
- Kontorchef Chr. Trane, Finansministeriet
Valgt af DsdLandboforeninger
- Forp Aage Nicolajsen
Valgt af DsdHusmandsforeninger
- Jens Holdgaard
Valgt af Rigsdagen
- Gdejr. E Rsamussen
- Folketingsmand S. Brorsen
- – ” – E Chrestensen
- – ” – V. Fibiger
- Amtsrådsfmd. J Høllüch
- Folketingsmand J. Ulrich
- – ” – Larsen-Bjerre
- – ” – J Sørensen
- Pcll. P. Langeland St. Restrup
- – ” – P. FR. Jensen Otterup

Det må derfor være Peter Langelands politiske forbindelser i Socialdemokratiet, der har peget på ham i forbindelse med udpegning af medlemmer til udvalget. Anledningen var for øvrigt, at lovgrundlaget for Jordlovsudvalget blev ændret i 1934, hvilket blandt andet ledte til at udvalget blev nykonstitueret.

Landbokommissionen, Landbrugsrådet m.m.

I Landbokommissionen repræsenterede han sammen med Jens Holdgaard Husmandsbevægelsens interesser. Ved enkelte lejligheder er der bemærkninger i protokollen om arbejdet i Landbokommissionen. F.eks. den 10. marts 1932 hvor der står:

P Langeland afgav Beretning om Arbejdet i Landbokommissionen samt gav en interessant statistisk Fremstilling af Belåningsværdien m.m. % for Ejendomme af Husmandsbrug i de forskellige Egne af Landet

Ved DsdHs indtræden i Landbrugsrådet blev Peter Langeland medlem. På baggrund af denne position deltog han herefter i de fleste DsdHs Forretningsudvalgs møder.

Ud over udpegning til diverse udvalgsposter fremgår det af referaterne, at Peter Langeland efterhånden var en fast genganger i de redaktionsudvalg, der med mellemrum forfattede pressemeddelelser og andre former for udtalelser. Som eksempel kan gives følgende under Meddelelsernes på bestyrelsens møde den 11. juni 1931:

1: omtale af et Fællesmøde med Landboforeningen. – Der nedsættes et Udvalg til at redigere en Udtalelse sammen med Landboforeningen: Formand, Næstformand, Langeland og Libak Hansen.

I begyndelsen af trediverne ser det ud til, at Peter Langeland efterhånden kommer til at arbejde meget tæt sammen med formanden, Jens Holdgaard. Som eksempel kan nævnes følgende fra bestyrelsesmødet 2. august 1935:

Valutasituationen
Formanden omtalte, at han og P. Langeland havde fundet det betimeligt at udsende den som Bilag følgende Udtalelse gennem Ritzau’s Bureau, og omtalte derefter de Bemærkninger, som det store engelske Blad Times havde fremsat angaaende Erhvervsudvalgets Valutaaktion, som havde foranlediget nationalbanken til Diskontoforhøjelse med 1% …
Smørordning
Holdgaard og Langeland redegjorde for Forhandlingerne i Landbokommissionen …

Den omtalte valutaaktion, der var igangsat af Erhvervsudvalget under L.S (Landbrugernes Sammenslutning), gik ud på at leverandører, f. eks. af mælk, kunne få betalingen for deres leverancer udbetalt i engelsk valuta. L S forsøgte på anden vis, f.eks. ved oprettelse af en Andelsselskabernes Valutabank at påvirke den danske valutapolitik. Valutaspørgsmålet var op gennem trediverne et meget varmt politisk emne, der havde tendens til et skærpe modsætningerne mellem de forskellige dele af landbruget, og sidst i trediverne var medvirkende til sprængning af Landbrugsrådet, idet Husmændene trak sig ud. Og L S var forhadt af de ”gamle” landboorganisationer, Landboforeningerne og Husmandsforeningerne, og knyttede sig under krigen til det danske nazistparti, hvorefter de mistede mange medlemmer og den grad af indflydelse de måtte have haft.

Det ser ud til, at situationen omkring Peter Langeland ændrede sig i forbindelse med Jens Holdgaards død i oktober 1936. Både Holdgaard og Langeland var fra den jydske samvirksomhed, hvor de var henholdsvis formand og næstformand. DsjH skulle altså vælge ny formand. Peter Langeland var opstillet til valget, men blev ikke valgt. I stedet blev P. Nielsen, Tvis, formand for den jyske afdeling. Langeland fortsatte som næstformand. På den efterfølgende konstituering i den danske samvirksomheds bestyrelse blev N. P. Andreasen valgt til formand, og P. Nielsen som næstformand.

Og det ser herefter ud til, at Peter glider ud af inderkredsen. Han repræsenterer dog stadigvæk DsdH i Landbrugsrådet, men de opgaver, han får som medlem af DsdHs bestyrelse, ser efterhånden mere og mere ubetydelige ud.

Han kommer som husmændenes repræsentant med i Bestyrelsen for Frugtavlernes Fællesråd fra september 1937. Dog først efter at DsdH flere gange har sagt nej til at stille en repræsentant. I marts bliver han formand for et udvalg, der skal se på revisionen af Husmandens Haandbog. Begge dele opgaver der ikke ser ud til at være af særlig stor betydning.

Han træder ud af bestyrelsen i slutningen af 1940, idet han trækker sig fra den jydske bestyrelse på sendemandsmødet i november 1940, og derfor ikke udpeges til den danske samvirksomheds bestyrelse af bestyrelsen i DsjH. Han erstattes også som husmændenes repræsentant i Landsudvalget for Landøkonomisk Ungdomsarbejde, men fortsætter i Frugtavlernes Fællesråd.

Hans poster i Landbrugsministeriets Kornnævn og i Jordlovsudvalget beholder han, idet han her er udpeget af Landbrugsministeren, henholdsvis Rigsdagen. Hans politiske forbindelse i Socialdemokratiet er åbenbart gode.

Et par gange i de sidste år, Peter er med i bestyrelsen, skinner hans socialdemokratiske indstilling igennem fra de kommentarer, der findes i protokollen. Fra november 1936 var han medlem af Socialministeriets Arbejdsudvalg. Om de følgende bemærkninger er afledt heraf, er ikke til at se. Den 12. maj 1939 findes under meddelelser følgende:

f. Meddelelse ang. Forhandlinger i Landarbejderkommissionen
….
P. Langeland fremhævede, at Husmændene ikke maatte være en Hindring for at skabe bedre Vilkår for Landarbejdere

Og den 19. oktober 1939:

P.4 Lovgivning ang. Arbejdstid i Landbruget
Længere diskussion hvor også Langeland deltog. De fleste imod at loven skulle gælde for husmandsbrug.
Peter Langeland mente ikke Husmændene burde hindre Lovens Vedtagelse

Det er nok ingen tvivl om, at Peter Langeland var tæt knyttet til Jens Holdgaard. Det antydes måske af følgende:

Under den 2. september 1937 findes i protokollen

2. Jens Holdgaards Minde
Der foranstaltes en landsindsamling så der kan rejses en mindesten. Henvendelse til billedhuggerinden Carla Christensen.

Andreasen, Langeland og Henriksen opsøgte efter Mødet Billedhuggerinden, som gerne vilde udarbejde nogle Skitser og paatage sig Arbejdet.

Andre emner behandlet i bestyrelsen

Bestyrelsesprotokollen strejfer en række andre emner af interesse i forbindelse med Peter Langeland og husmændenes historie.

Skjoldborg

Det er kendt fra andre kilder, at Peter Langeland var meget optaget af Skjoldborgs digtning og desuden var dybt involveret i at sikre Skjoldborg økonomisk, efter at han havde måttet forlade gården på Dynæs på grund af økonomiske problemer. Peter Langeland var formand for en Skjoldborgindsamling, der søgte at rejse midler til at erhverve et hus til Skjoldborg. Der blev i den anledning rettet henvendelse til den danske samvirksomhed om, moralsk, støtte til sagen. Henvendelsen blev behandlet på et bestyrelsesmøde den 20. december 1916, hvor følgende er indføjet i protokollen:

Fra Komiteen for Husmændenes landsindsamling til Opførelse af et Skjoldborgs Hus forelå en Skrivelse angaaende Indsamlingen. Det vedtages, at man som Sagen laa ikke kunde have med sagen at gøre.

Dette er dog ikke den eneste gang Skjoldborg er på dagsordenen. På Forretningsudvalgsmødet 6. marts 1931 findes:

10: Holdgaard fremførte at DsjH agtede at afholde en Fest for Skjoldborg den 23. April (70 Aars Fødselsdag) og forespurgte, om de øvrige Landsvirksomheder er villige til under en eller anden Form at bidrage til Festlighederne.
- Henvises til Bestyrelsen.

Dernæst den 27 marts 1931:

8: Fest for Skjoldborg, den 30 April i Anledning af hans 70 Aars Fødselsdag.
Holdgaard redegjorde for forskellige Forhold i f. m. denne og forespurgte om Foreningen vilde lægge Navn til festen eller eventuelt overlade det til den jyske Samvirksomhed mod at yde et bidrag dertil, eventuelt Bekoste en Buste af ham til Opstilling i Jylland – Festen transmitteres gennem Aarhus Radio og Holdgaard redegjorde for Festens Program.
– Det vedtages, at de samv. danske Husmandsf. betaler Busten med indtil 1.000 Kr. og indbyder til Festen. Paa en kalligraferet Adresse noteres Bestyrelsens navne. Bestyrelsesmøde afholdes ved samme Lejlighed.

Og igen den 28 juni 1934 under meddelelser:

”g: Skjoldborg Busten Den af DsdH bekostede Bronzebuste af Digteren John. Skjoldborg vil blive opstillet i Aarhus ved de samv. jydske Husmandsforeningers Sendemandsmøde i Nov. Md.”

I forbindelse med Skjoldborgs død i januar 1936 finder vi i protokollen:

Formanden holdt en smuk mindetale over Johan Skjoldborg

Afviklingen af Skjoldborgs bo er dog forbundet med problemer. Under 20. august 1936:

3. Andragende om Støtte til Fru Skjoldborg
Da Forfatteren Johan Skjoldborgs Dødsbo er insolvent, har Fru Skjoldborgs Sagfører henvendt sig til Foreningen med Anmodning om et Tilskud til Opnaaelse af Akkord med Kreditorerne. DsdH har saaledes modtaget en Anmodning om Tilskud.
Bestyrelsen vedtog at yde 200 Kr.

Og igen under 9. juni 1938:

3. Johan Skjoldborgs Bo
Den indsamling til Ordning af Johan Skjoldborgs Bo, som blev foretaget i 1936, har givet et Overskud paa Kr. 292,07, som er foreslaaet udbetalt til Fru Skjoldborg. Bestyrelsen sanktionerede dette.

Husmandsfilmen

I materialet om Peter Langeland findes en Husmandsfilm, hvori han optræder, omend meget kort. Tilvejebringelsen af denne film er oppe at vende på nogle bestyrelsesmøder fra 1935 og frem.

For eksempel den 27. juni 1935 hvor det af protokollen fremgår under punkt 6, at en Husmandsfilm har været til behandling. Der nedsættes et Udvalg til at se på tilvejebringelse af en Film om Husmandsbevægelsens udvikling. Det besluttes at samarbejde med Husmandsbrandkassen.

Sagen drøftes igen på forretningsudvalgsmødet den 5. december 1935 og sendes videre til udvalget. Man kan løbende følge filmens tilblivelse. Således under 16. april 1936, hvor man har besøg af filmens konceptforfatter, P Jeppesen-Druseberg:

Filmen om ”Den danske Husmandsbevægelse
Landstingsmand P. Jeppesen-Drusebjerg redegjorde udførligt for sit Projekt for Filmen, som er beregnet til at vare ca. en Time. Formanden takkede Jeppesen-Drusebjerg for hans Arbejde og meddelte at Filmen tænkes optaget som Smalfilm og Stumfilm, men den kan eventuelt senere ændres til Tonefilm. En Stumfilm er anslaaet til at koste ca. 12.000 Kr. medens en Tonefilm vil blive dobbelt saa dyr. Husmandsbrandkassen har lovet at stille et Beløb af 5.000 Kr. til Raadighed, og man har søgt Tilskud fra ”Laurits Andersens Fond” til Dækning af Udgifterne. Bestyrelsen drøftede det forelagte Projekt og fremkom med en Del Dessiner, som J-D lovede at tage under velvillig Behandling ved Udarbejdelse af Filmen. …

Samvirksomhedens bestyrelse optræder i filmen. Og under 30. juni 1936 finde vi da også følgende:

Tirsdag den 30. Juni 1936 Kl. 14.00 blev der i Landbrugsraadets Lokaler optaget Film af Bestyrelsen som Led i Filmen om den danske Husmandsbevægelse. Alle Medlemmer var til Stede. Der afholdtes derefter Bestyrelsesmøde. Det paabegyndte Møde blev afbrudt Kl. 15.30 p.G.a. Møde i Landbrugsraadet. Bestyrelsesmødet blev fortsat Onsdag 1. Juli Kl. 8 …

Arbejdet med filmen afsluttes i 1936. Under 20. august 1936 har vi:

f. Filmen Den danske Husmandsbevægelse Filmen er snart færdig, og det er Tanken at den første Gang skal fremvises ved det jyske Sendemandsmøde i November måned

Filmen er klar til første fremvisning umiddelbart efter Jens Holdgaards død, og da Jens Holdgaard optræder meget fremtrædende i filmen, vises den da også første gang efter aftale med Jens Holdgaards enke og kun en uge efter hans død. Hans sidste opgave for DsdH var for øvrigt at udarbejde en liste over personer, der skulle inviteres med til premieren.

Efter premieren omtales filmen flere gange. Således den 15 december 1936:

7. Filmen ”Den danske Husmandsbevægelse
… . Sekretæren meddelte, at i Henhold til Vedtagelsen udlaanes Filmen nu til Amts- og Kredsforeninger og er stærkt Efterspurgt. Forretningsudvalget vedtog, at Filmen udlaanes gratis til Foreningerne indtil 1. April 1937

Og 20 april 1937:

6. Filmen ”Den danske Husmandsbevægelse“
En Repræsentant for Arbejdernes Oplysningsforbund har meddelt, at Forbundet muligvis var interesseret i at erhverve et Kopi af Filmen og ønskede derfor at laane Filmen for at vise den for Ledelsen. Bestyrelsen indvilligede heri.

Senere viser der sig interesse udefra. 30. august 1938:

9. Husmandsfilmen
Det internationale Landbrugsinstitut i Rom har gennem Landbrugsraadet anmodet om Oplysning om Husmandsfilmen. Spørgsmaalet om at faa fremstillet Husmandsfilmen som en Smalfilm drøftedes, og det vedtages, at Fmd., P. Jeppesen og Vilh. Nielsen undersøger dette nærmere

organisationer/dansksamvirksomhed.txt · Last modified: 2014/04/03 15:23 by jlk